9 storby-hoteller, vi drømmer om at besøge

Villa Dagmar, Stockholm

Stockholm bliver tit overset til fordel for byer med mildere klima, men det er en skam. Vores svenske nabo har nemlig en af Europas mest eventyrlige hovedstæder, der bestemt er et besøg værd, uanset om man er til ‘fika’ i vintermørket eller uendelige sommeraftener med skaldyr på gadecaféer.

Foto: PR

I maj 2021 åbnede et nyt boutiquehotel, Villa Dagmar, i det charmerende kvarter Östermalm, og stedet er skabt til gæster, der vil bo et sted, hvor personlighed, kunst, kultur og historie er arbejdet ind i hver eneste detalje.

Villa Dagmar er opkaldt efter Dagmar Bergsten, der i begyndelsen af 1900-tallet var en moderne og nysgerrig pioner med passion for kultur, kunstrejser og kuriosa. Hun var inspireret af stærke kvindeskikkelser som Gertrude Stein, Hilma af Klint og Kiki de Montparnasse.

Foto: PR
Foto: Fotos: PR

Værelserne er holdt i beige, hvide og grå nuancer og et miks af rå og bløde teksturer, i den hyggelige gårdhave kan gæsterne spise morgenmad eller drikke cocktails, restauranten byder på middelhavsmad og nordiske klassikere, der er en trænings- og spaafdeling og en koncept- og blomsterbutik, der sælger friske blomster, udvalgte coffee table-bøger, duftlys, beauty-produkter fra det hypede svenske beauty brand Mantle og meget mere.

Og, måske, bedst af alt: På Villa Dagmar er du kun få skridt fra Stockholms creme de la creme: fra Totême-butikken til den evigt muntre Restaurant Riché og den lækre interiørbutik Nordiska Galleriet.

Ca’di Dio, Venedig

Venedig er meget mere end klichébetonede gondoler og milliarder af duer på en menneskespækket Markusplads. Venedig er et elegant og majestætisk historisk hjerte for kunst og kultur, der stadig hyldes den dag i dag med den årlige Biennale. I et gammelt palads fra 1700-tallet i den flydende by, lige ved indgangen til Arsenale-kvarteret, der huser kunst-biennalen, finder du et af de mest stilfulde og noble ‘heller’ i byen af vand.

Foto: PR

Ca’di Dio er et boutiquehotel, der forener Venedigs historie med en moderne fornemmelse for luksus, hvor moderne italiensk design står side om side med antikke Murano-glaslamper og badeværelser skåret ud i lokal venetiansk marmor. Nogle værelser har udsigt til gårdhaven, hvor magnolie- og mimosatræer sender bløde dufte ind ad de åbne vinduer, mens andre værelser kigger ud over Venedigs lagune med evigt forbipasserende gondoler.

Foto: PR

Matild Palace, Budapest

Den ungarske hovedstad har en fascinerende historie under både romersk, osmansk og habsburgsk-imperialt herredømme og fremstår i dag som en mangfoldig by med overvejende gotiske og barokke bygninger og huse i renæssancestil.

Foto: Fotos: PR

Det arkitektoniske udtryk er reguleret efter Unescos verdensarvsliste, og i en af de bevaringsværdige bygninger fra Belle Epoque-tiden findes det nyrenoverede hotel Matild Palace, der, som navnet antyder, er af noget nær royal standard.

Paladset blev opført af Hendes Kejserlige Højhed Maria Klotilde af Sachsen-Coburg og Gotha som byresidens, og man får bestemt fornemmelsen af at bo kejserligt på Matild Palace, hvis værelser er indrettet moderne og raffineret med detaljer i guld og marmor og med en spektakulær udsigt over Donau, der danner den flydende grænse mellem bydelene Buda og Pest.

Foto: PR

Ud over den historiske arkitektur er Budapest kendt for sine termiske bade, der gør byen til et oplagt retræte for velvære. Desuden er Budapests gourmet-scene på himmelfart, og fine dining-entusiaster vil vide, at de syv Michelin-restauranter, byen tæller, prismæssigt er meget nemmere at komme i nærheden af end det, vi er vant til herhjemme. Og er man klar på en lille en efter sine kulinariske udskejelser, er Budapests natteliv berømt og berygtet.

The Vera Hotel, Tel Aviv

The Vera er et helt nyt boutiquehotel i Neve Tzedek-kvarteret, der er kendt for at være et hotspot for kunst og kultur. Alt på hotellet er skræddersyet af lokale telavianere, fra sæben og duftene på værelserne til lokale israelske vine på menukortet.

Foto: PR

Boutique-hotellets mantra er at fremhæve den lokale naturarv og at støtte lokale håndværkere, og de går efter at blive det mest miljøbevidste hotel i Israel. Derfor er alle materialer genanvendelige, der er tænkt nøje over affaldssortering, produkterne er lokale og økologiske, airconditioningen er energibesparende, isoleringen er økologisk, og alle frugter og grøntsager, der bruges i køkkenet, kommer fra Israel.

Foto: PR

Ud over de ‘usynlige’ gode tiltag er der også andre grunde til at tjekke ind på The Vera, hvis turen går til Tel Aviv. Værelserne er minimalistisk chikt indrettet i en stil, der er som taget ud af et Kinfolk-magasin: pudsede betonvægge, matsorte armaturer, fritstående, ovale badekar, detaljer i råt, lyst træ og mursten og tekstiler i hør og linned.

På toppen af hotellet finder du en tagterrasse med vue ud over byens tage, en stille oase, der er perfekt til cocktails, afsides fra byens larm, ligesom der er plads til private yoga- og pilates-sessioner med håndplukkede, lokale instruktører eller en spa- eller massagebehandling på toppen af byen med skræddersyede lokale og økologiske produkter.

Artist Residence, Bristol

I en gammel støvlefabrik i det kreative St Pauls-kvarter i Bristol ligger Artist Residence. Ideen til Artist Residence opstod, da medstifteren Justin droppede ud af sin universitetsuddannelse for at hjælpe til med familiens B&B.

Foto: PR

Artist Residence, Bristol

Han blev fanget af hospitality-ånden og satte sig for at forbedre familieforetagendet med et minimalt budget. Han oprettede en annonce, hvor han ledte efter kunstnere, der ville hjælpe med at dekorere værelserne mod kost og logi på stedet. Og sådan blev konceptet skabt, og i dag findes de kreative kunstnerhjem også i London, Oxfordshire og Cornwall.

Foto: PR

Det georgianske byhus i Bristol består af 11 unikke værelser, alle indrettet af hver deres kunstner og med navne som ‘Kosteskabet’, ‘Skotøjsæsken’, ‘Støvlerummet’, ‘Arbejdsværelset’ og ‘Fabrikken’, fordi stedet engang var en støvlefabrik.

I stueplan finder du en afslappet oase, der er åben hele dagen og serverer morgenmad og drinks, og som er det perfekte drop-in-sted, efter at man har været ude og opleve alt det, Bristol har at byde på; fra kunst (Watershed Arthouse, Bristol Museum and Art Gallery og Martin Parr Foundation) til kultur (Ashton Court Estate, Clifton Observatory og Royal West of England Academy).

Soho House, Austin Texas

Soho House behøver efterhånden ingen introduktion. Det medlemsbaserede ‘home-away-from-home’ med residenser overalt i verden; fra London til Berlin, Istanbul og Hongkong, har netop åbnet sit 33. hus i Austin, Texas.

Foto: PR

Og der vil du gerne bo en nat! Hvorfor? Fordi der for det første er meget mere at komme efter i USA end New York City og Los Angeles. Dernæst fordi Austin er en overset storby, snedigt beliggende i et klima, der er hundredefold bedre end det danske med solgaranti og blå himmel stort set hele året. Du er omgivet af nationalparker med vandfald og flodudspring, man kan bade i, og naturomgivelser, der kalder på at blive udforsket til fods.

Foto: PR

Og når du så er mættet af indtryk, fra natur til moderne skylines og listige lokale bungalow-barer med hjemmebryg, kan du trække dig tilbage til Soho Houses rooftop-pool, der som alt andet på Soho House bare spiller; fra indretning til maden, der serveres on-the-side, til servicen, der ikke er til at sætte en finger på. Og du er sikker på, at det aldrig er overfyldt. Som altid er poolområdet nemlig kun for hotellets gæster. 

Gleneagles Townhouse, Edinburgh

Hvis du har set det, der skal ses i London, men stadig godt kan lide ’viben’, så kig 530 km mod nord. Edinburgh er som en miniversion af London og om muligt endnu mere interessant. Den er som taget ud af en middelalderlig filmkulisse med sin dramatiske 1500-tals fæstning svævende på Castle Rock over byen, og der er meget mere i samme historiske ånd at komme efter.

Desuden ligger byen på tærsklen til det skotske højland, der kalder på en tur i jeep til de gamle slotte og herregårde, der hver har deres bud på den bedste skotske single malt whisky.

Foto: PR

Tilbage i byen finder du det helt nye Gleneagles Townhouse, der forener den edinburghske historiske charme med en centralt beliggende, nøje udvalgt boutiquehoteloplevelse, restaurant, rooftop-bar og ’members only’-club.

Hele hotellet, fra reception til værelser og restaurant, er indrettet i luksuriøs britisk empire-stil, hvor man snildt kunne forestille sig The Crawleys fra ‘Downton Abbey’ slå sig ned i fuldt Charleston-ensemble. Det ville være det eneste, der manglede for at gøre oplevelsen komplet autentisk. 

The Woodward, Geneve

På kanten til den smukke Genevesø ligger The Woodward; et luksushotel, der udgør den perfekte delikate overgang mellem en aktiv skiferie og hverdagslivet derhjemme.

Du tjekker ind i en arkitektonisk perle fra 1901, hvor bygningens historisk smukke ydre netop er blevet renoveret. The Woodward lægger bl.a. vægge den plantefokuserede restaurant Le Jardiner, hvor du med rette kan balancere skiferiediæten, du måske netop kommer fra, med haute cuisine i særklasse, og i den tilknyttede Guerlain-spa kan du få masseret de ømme lægge.

Foto: PR

Uanset om du tjekker ind som et forkælende overgangsritual efter din skiferie, eller du er i Geneve på weekend for at opleve, hvordan sublim shopping, mad og kultur går op i en højere enhed a la Suisse, er det nyrenoverede hotel på søbredden en oase af velvære.

Foto: PR
Læs ogå

Ny restaurant giver dig en lille bid af Milano midt i København

9 shampooer dit hår vil elske dig for at bruge

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2022.

Nøglen til god hårvask handler om at få gennemvædet dit hår grundigt (og det tager ofte lige 15-30 sekunder længere, end du tror). På den måde er shampooen lettere at fordele, og du bruger også mindre af produktet. 

1
Foto: PR

Budgetvenlig

'Luksus Shampoo', Matas, 500 ml, 50 kr.

2
Foto: PR

Certificeret

’Herbal Mint Shampoo’, Rudolph Care, 390 ml, 275 kr.

3
Foto: PR

Til sart hovedbund

’Balancing Shampoo’, Hårklinikken, 250 ml, 228 kr.

4
Foto: PR

Bar

’Shampoo Bar Almond Milk’, Respire, 75 g, 75 kr.

5
Foto: PR

Dybderensende

’Rosemary Mint Purifying Shampoo’, Aveda, 250 ml, 259 kr.

6
Foto: PR

Mod skæl

’Shampoo 4’, Purely Professional, 300 ml, 175 kr.

7
Foto: PR

Til krøller

’Love Curl Shampoo’, Davines, 250 ml, 220 kr.

8
Foto: PR

Styrkende

’Genesis Bain Hydra-Fortifiant Shampoo’, Kérastase, 250 ml, 220 kr.

9
Foto: PR

Til farvet hår

’Bond Maintenance Shampoo No 4’, Olaplex, 250 ml, 239 kr.

10
Foto: PR

En hjælpende hånd

’Activate Scalp Brush’, Karmameju, 169 kr.

Læs ogå

Få ekspertens enkle tricks til sundt og glansfuldt hår

7 ukrainske brands du skal kende

Norba

Norba laver loungewear til alle lejligheder, om det så er træning og afslapning eller bare til hverdag. De har masser af bløde styles, der er elegante nok til, at du kan bruge dem på kontoret eller caféen, og brandet leger blandt andet med detaljer som cut-outs. Gå efter deres bløde jersey og fine ribstrik.
Se mere her

Bevza

Du har måske lagt mærke til Bevzas modeshows under modeugen i New York, hvor de mange sæsoner i træk har været en del af det officielle program. Deres stil betegner de selv som 'less and luxe', hvilket afspejles i det minimalistiske tøj i god kvalitet.
Se mere her

Sea Me Linen

Sea Me er skabt i havnebyen Odessa, og det ses på kollektionerne. Hele farvepaletten er inspireret af havet og tæller alt fra frisk turkis til mere sarte grønlige nuancer og klare blå farver. Alt er lavet i hør, og Sea Me byder både på lækre pyjamaser og crispy sengetøj.
Se mere her

Kachorovska

Kachorovska har skabt håndlavede sko til private kunder siden 1957 og har siden 2015 haft sin egen skokollektion. Brandet byder nu også på tøj og tasker - det hele med sans for den gode kvalitet.
Se mere her

 

 

TG Botanical

Måske lyder TG Botanical allerede lidt bekendt, de viste nemlig deres kollektion under Københavns modeuge tilbage i februar. Alt er naturligt indfarvet, produceret i øko- og genbrugsmaterialer og nogle produkter laves kun på forudbestilling for at undgå spild-produktion. Vi elsker især deres grove strikkjoler og -toppe.
Se mere her

Sleeper

Du har helt sikkert set Sleeper i ELLE før, det er nemlig en favorit blandt moderedaktionen. Deres feminine hør-kjoler og pyjamaser i både silke og hør står altid højt på ønskelisten - og lige nu er der ekstra god grund til at gøre et køb. Sleeper donerer nemlig noget af overskuddet af salget i april måned til Ukraines største børnehospital.
Se mere her

Litkovskaya

Brandet er skabt af Lilia Litkovskaya i 2009, som især er stærk i skulpturelle kjoler, chunky strik og leg med kontraster.
Se mere her

Læs ogå

ELLE Ukraines chefredaktør: “Ja, I kan hjælpe. I er vigtige”

Førende hudplejebrand lancerer nyt musthave-produkt til alle hudtyper

Slås du med hud, der bare ikke arter sig, uanset hvad du gør, kan det synes uendeligt svært at komme problemerne til livs. Måske er det rødme og irritation, der er dit problem, en uens hudtone og mangel på glød eller tendens til urenheder, der nager dig. Måske er det endda en kombination af flere, der kun gør arbejdet mere besværligt. Man kan nemlig opleve at behandlingen og produkterne mod ét problem øger et andet udbrud og omvendt.

Indtil nu har det stort set kun været muligt at udjævne mørke pigmentpletter og opnå udbrudsfri og glat hud med skrappe syrer, der for nogle kan medføre irritationer i hudoverfladen. Men det bliver der heldigvis lavet om på nu. Og hvem ellers end banebrydende og innovative SkinCeuticals til at tage hudpleje anno 2022 til et helt nyt niveau?

Med den nye dagcreme Phyto A+ Brightening Treatment imødekommer SkinCeuticals flere af de udfordringer mange slås med – fra rødme, ujævn hudtekstur, mangel på glød og mørke pletter – og det endda i ét innovativt produkt.

Med det nye produkt vender SkinCeuticals nemlig bøtten på hovedet og har formuleret en dagcreme, der synligt gør huden klarere og forbedrer hudens struktur uden at forårsage irritation. Den unikke formel er baseret på en synergistisk teknologi bestående af alpha-arbutin, azelainsyre og en fytobotanisk blanding, som forbedrer ujævn hudtone, cellefornyelsen og overskydende produktion af talg, samtidig med at den beroliger huden og synligt mindsker rødme og misfarvninger. Cremen kan anvendes af alle hudtyper – selv fedtet og uren hud – da letvægtsformlen er ikke-komdogen. Med andre ord: stort set ligegyldigt hvilke udfordringer din hud byder dig, kan du nu komme problemerne til livs med ét nyt produkt, der er et musthave for alle, der ønsker at være skridtet foran hvad angår innovativ, resultatbaseret hudpleje.

SkinCeuticals Phyto A+ Brightening Treatment kan anvendes 1-2 gange dagligt og påføres efter rens. Om dagen er det en god ide at supplere med solcreme – uanset vejr og årstid.

Find SkinCeuticals Phyto A+ Brightening Treatment her.

Fuldend din SkinCeuticals-rutine med produkterne nedenfor.

Silymarin CF er et højkoncentreret antioxidant serum med silymarin, ferulinsyre og 15% rent C-vitamin. Salicylsyre styrker hudens naturlige beskyttelsesbarriere og modvirker hudorme. Produktet hjælper huden med at blive mere modstandsdygtig over for eksterne faktorer og reducerer overskydende talg, som kan forårsage blankhed, og forfiner hudens struktur. Huden får mindre synlige linjer og en jævnere hudtone.  

Læs mere om SkinCeuticals Silymarin CF her

Advanced Brightening UV Defense SPF50 er en bredspektret UV-beskyttelse, der hjælper med at modvirke pigmentering forårsaget af UV-stråler. Den har en let formulering, som indeholder 1% tranexamsyre og 2% niacinamid, som hjælper med at udjævne hudtonen og minimere synligheden af ​​pigmenteringer. Påfør hver morgen for at beskytte huden mod UV-stråler. 

Læs mere om SkinCeuticals Advanced Brightening UV Defense SPF50 her

OM SKINCEUTICALS

SkinCeuticals stræber efter at forbedre hudens sundhed. Med dette som mål giver de et løfte om at tilbyde avanceret hudpleje med videnskabelig baggrund. SkinCeuticals’ videnskabeligt dokumenterede hudpleje bruges af dermatologer, plastikkirurger og klinikker for professionelle ansigtsbehandlere verden over. Produkterne supplerer æstetiske behandlinger gennem daglig hudpleje. De er udviklet for at forebygge og korrigere aldringstegn, samt for at beskytte og bevare en sund hud.

Dette samarbejde fra Ganni og New Balance vil du gerne have fingrene i

Det er nærmest umuligt ikke at spotte et par klassiske New Balance i gadebilledet i dag, og de komfortable og cool sneakers har opnået høj status i modebilledet. 

Særligt NB 2002R-modellen fra New Balance er blevet populær, og nu er danske Ganni klar med et nyt samarbejde med det eftertragtede mærke, hvor de har givet 2002R-skoen et forfriskende pust med to cool farvekombinationer i samspil med Ganni-logoet. 

Foto: PR
Foto: PR

Ganni x New Balance 2002R-modellen er tilgængelig i op til str. 45, koster 1250 kroner og kan købes fra 13. april på ganni.com og newbalance.com og i udvalgte Ganni- og New Balance-butikker. 

Foto: PR
Foto: PR
Læs ogå

Ganni i nyt samarbejde med Juicy Couture: Se hele kollektionen her

Skønhedsredaktionen guider: 5 uundgåelige nyheder i april

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og  det kan være overordentligt svært at finde hoved og hale i dem alle.

Derfor har ELLEs skønhedsredaktion, Maria Frederikke Munch Thorgaard og Julie Kraase Brandt, udpeget fem af de bedste. Og denne måned er der ikke kun produkter blandt nyhederne. 

11
Foto: PR Lancome serum

Lancômes nye serum byder på 40 års forskning, tre års udvikling, 200 test samt fire af tidens mest omtalte ingredienser: C-vitamin, hyaluronsyre, niacinamid og ferulinsyre. Alt det bliver skudt ud af tre kamre og giver samlet et serum til dig, der går ambitiøst til værks med din hud. Tænk fast hud, reducering af rynker og færre synlige pigmentpletter - og bemærk at serummet indeholder hele 50 ml. 
’Rénergie H.C.F. Triple Serum’, Lancôme, 50 ml, 1.010 kr.

12
Foto: PR Essie neglelak

Skrøbelige negle. Lyder det bekendt? Begge Essies ’Hard to Resist’-lakker styrker og giver neglene et klædeligt rosa touch (den pink) eller neutraliserer de gullige toner (den lilla), negle kan få særligt efter rød neglelak. ’Hard to Resist’, negleforstærker, Essie, 115 kr. pr. stk. 

13
Foto: PR Tromborg creme

Tromborgs nye og lette variant af ’Deluxe Face Cream’ er god til fedtede hudtyper eller til dig, der synes, at en lettere konsistens er rarere på solvarm hud. Den indeholder blandt andet fugtbinderen hyaluronsyre og berolignende aloe vera. 
’Deluxe Face Cream Light Edition’, Tromborg, 50 ml, 440 kr.

14
Foto: PR Naturligolie negleolie

Negleolie holder negle og neglebånd pæne, og det kan endda forlænge holdbarheden af din lak. Men det kræver selvfølgelig, at du rent faktisk får brugt den. Det tør vi godt love, du gør med Naturligolies version. For de planteolier, den indeholder, fedter ikke, og så er selve produktet lavet som en roll-on, der er nem at bruge. 
’Negleolie’, Naturligolie, 10 ml, 115 kr. 

Foto: Luka Roné Skin podcast

For lidt mere end 14 dage siden gik den danske podcast 'Skin' i luften for første gang. Som navnet afslører, handler podcasten om hud (men også hår og beauty generelt), og de behagelige værtinder bag, Karen Marie Groth og Anne Christine Persson, har et mål om at skabe et safe space, hvor der deles ærligt ud om råd og viden om alt fra bumser til rosacea med hjælp fra eksperter. Følg med på @_skincommunity.

Læs ogå

Skønhedsredaktøren: Denne hårspray giver den vildeste volumen

Stjæl stilen fra denne måneds forside med Elsa Hosk

Vi har taget udgangspunkt i forsiden fra vores aprilnummer og fundet 16 ting, du kan bruge til at stjæle stilen fra topmodellen Elsa Hosk. 

Se vores udvalg i galleriet herunder. 

Læs ogå

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

Ny Skims-kampagne genforener fire kendte supermodeller

Nostalgien omkring popkulturens største øjeblikke lever i disse dage i bedste velgående. Se bare weekendens Grammy-show, hvor Dua Lipa og Megan Thee Stallion begge klædt i Atelier Versace genskabte øjeblikket, hvor divaerne Mariah Carey og Whitney Houston i 1998 præsenterede en pris i ens kjoler.

Således er nogle af mode- og popkulturens allerstørste navne nu blevet genforenet i en ny kampagne for Kim Kardashians Skims Icons-kampagne.

Hun har nemlig samlet ingen ringere end firkløveren bestående af de tidligere Victoria’s Secret-modeller Tyra Banks, Heidi Klum, Alessandra Ambrosio og Candice Swanepoel i brandets signatur shapewear- og undertøjskollektion ‘Fits Everybody’.

Foto: PR

Det er første gang i mange år, at de fire modeller er samlet til en fælles kampagne. 

Hver i sær står de bag nogle af de mest ikoniske modeøjeblikke og koncepter, hvoraf særligt to af dem har udmærket sig – Tyra Banks som skaber af og vært på den nu aflivede reality-serie ‘America’s Next Top Model’ og Heidi Klums designer-program ‘Project Runway’, som hun desværre ikke er vært på længere.

Foto: PR

Reality-dronningen valgte endda at hoppe med på et af billederne under skydningen, selvom det egentlig ikke var meningen, at hun skulle være med i kampagnen.

Men det er svært ikke blive grebet af stemningen, når fire af verdens største modeller er samlet i samme rum. For som Kim Kardashian selv skrev på sin Instagram efterfølgende: de var “too iconic” til at ikke at gøre det.

Læs ogå

Kim Kardashian udvider Skims-universet med efterspurgt kollektion

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

15
Foto: PR skall jakke

Parkacoaten er den perfekte overgangsjakke, og så er det en afslappet alternativ til den klassiske trenchcoat.

Parka-jakke, Skall Studio, 2.200 kr.

16
Foto: PR wood wood t-shirt

T-shirt, Wood Wood, 500 kr.

17
Foto: PR toteme jeans

De her jeans giver den helt rigtige fornemmelse af vintage i både pasform og vask.

Jeans, Totême, 2.000 kr.

18
Foto: PR

Hvert forår, når solen titter frem, får jeg lyst til at skifte mine smykker ud med farverige perlesmykker. 

Armbånd, Anni Lu, 305 kr.

19
Foto: PR arket sko

Ballerinaer, Arket, 1.200 kr.

20
Foto: PR jacquemus skjorte

Denne korte skjorte står højt på min ønskeliste denne sæson! Jeg vil bruge den med højtaljede løse jeans og en lille hæl.

Skjorte, Jacquemus, 3.015 kr.

21
Foto: PR

Jeans, Samsøe Samsøe, 1.000 kr.

22
Foto: PR cos sko

Jeg kan ikke stå for en god kittenheel, for de pifter nemt et par jeans op, og så er de elegante og cool på samme tid.

Mules, Cos, 1.200 kr.

23
Foto: PR little liffner taske

Taske, Little Liffner, 3.060 kr.

24
Foto: PR operasport scrunchie

Scrunchie, OpéraSport, 300 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: Disse stråtasker skal du gå efter denne sæson

Ny restaurant giver dig en lille bid af Milano midt i København

ELLE var inviteret af Restaurant Levi.

Det er måske ikke lige de to køkkener, du forventer mest skulle forenes. Alligevel vil folkene bag den nye restaurant Levi på hjørnet af Ny ØØstergade og Store Regnegade skabe synergi mellem de italienske og japanske smage

Det vil de gøre med en restaurant, der netop er åbnet i dag og byder på et lille stykke Milano midt i Indre By. For udover at have kælet for både maden og vinen, som er skabt og udvalgt kok Andra Calducci og sommerlierne Jesper Boelsskifte og Peter Trauboth, der også står bag steakrestauranterne Mash, så er der i den grad også kælet for indretningen, der er designet af indretningsdesigner Johannes Torpe, som har skabt en helt særlig, international stemning over sig.

Foto: Christoffer Mygind Juul

Med træpaneler fra gulv til loft, italienske terazzogulve, kunst af Oskar Zieta, der er særligt kendt for sin oppustede metalskammel Plopp, store vinduer ud til den travle gade og en bar som stort centerpiece, når du træder ind, henledes tankerne næsten på en lækker lufthavn i luftfartens storhedstid. Og så er toiletterne det oplagte sted til et godt selfie med store spejle og en sart, lyserød palette på vægge, gulve og lofter.

På menukortet finder du småretter som blandt andet tun med pistaciecreme, gyoza med salsiccia-pølse eller tempura med kammusling og havtaske. Men også større retter om Angus-steak i japansk yakiniku-marinade eller risotto med ærter og stracciatella er at finde på kortet.

Foto: PR

Tortelli med blæksprutte og tomat. er en af retterne, du kan glæde dig til på Levi.

Er det mere tørsten, der trækker, så prøv en af deres signaturcockatils, en grappa fra grappamesteren Romano Levi, som restauranten er opkaldt efter, eller en enkelt espresso til bare 15 kroner – eller to euro, præcis som i Italien

Besøg Levi på adressen Ny østergade 24, 1101 København K
 

Læs ogå

Nyt bageri har kurs mod at blive Københavns mest hypede

Rotate lancerer sin første kollektion med brudekjoler

Rotate lancerer sin første brudekollektion, og der er både gamle kendinge og nye favoritter at finde i kollektionen, der består af 10 hvide og cremefarvede kjoler.

En af kjolerne er nemlig en ny udgave af ‘Nathalie’-kjolen med den overdimensionerede sløjfe, som Lily Collins bar i den seneste sæson af ‘Emily in Paris’.

Kjolen fra ‘Emily in Paris’ er dog ikke den eneste genganger i den nye kollektion, for både minikjolen med flæser og midikjolen med flæsekrave og den høje slids blev første gang fremvist i Rotates SS20-kollektion.  

Rotates ‘Wedding’-kollektion kan købes i butikker og online hos Rotate og andre forhandlere som Mytheresa og Luisaviaroma fra 6. april.

Derudover afholder Harvey Nichols en pop-up i London i anledning af lanceringen, hvor det fra 4. april til 31. maj, vil være muligt at shoppe kollektionen. 

Kollektionen koster fra 1.600 kroner til 5.100 kroner. 

Se alle 10 kjoler fra Rotates ‘Wedding’-kollektion i galleriet her:

Læs ogå

Sophie Bille Brahe lancerer drømmende smykkekollektion til brude

Her er mascaraen, der går viralt på TikTok

Den har været to år undervejs, fordi målet med udviklingen af den var at skabe en mascara, der kunne omfavne alle vippebehov: Fra diskrete vipper til de mere dramatiske. Og brandet bag den nye mascara har allerede en lang portefølje af bestsellers. Ikke kun i mascara-kategorien – du har måske hørt om ’Face and Body’-foundationen? Eller den røde læbestift ’Ruby Woo’?

Det er selvfølgelig det amerikanske mærke Mac, der har skabt mascaraen ’Stack It’, som netop nu går viralt på TikTok. Her viser makeup-entusiaster fra hele verden, hvordan de lag efter lag får opbygget lange, fyldige vipper. 

@kellyrosesarno Ok you guys. Holy shit. @maccosmetics SHOWED UP! #macstack #30mascaras ♬ original sound – Kelly Rose Sarno

Selv bruger Mac ordene ’skræddersyet’ og ’personlig’ om den nye mascara, og det gør de, fordi den netop er lavet til at kunne skabe alle slags vippelook. Ikke mindst fordi den er lavet i to versioner med to forskellige børstehoveder – en til alle, der er født med lange vipper og en til de mere korte vipper (den såkaldte ‘Micro’-version). Om alle kommer til at elske den, vil tiden (og salgstallene) vise, men overvejelserne omkring at den skal passe til os alle, er vi vilde med. 

Derudover er ’Mac Stack’ lavet til at kunne holde i op til 24 timer – dog er det nok de færreste, der har brug for den lange holdbarhed, for man har jo lyst til at fjerne den, inden man rammer hovedpuden, ikke? 

25
Foto: PR Mac mascara

'Macstack Mascara', Mac, 260 kr.

26
Foto: PR Mac mascara

'Macstack Micro Mascara', Mac, 260 kr.

Læs ogå

Denne læbestift ser vi alle vegne lige nu – og sådan lægger du den nemt selv