Reality-stjernens populære undertøjsmærke omfatter nu endnu flere items, efter fans har efterspurgt noget helt særligt.
Det går ikke stille for sig i Kardashian-familien, og da slet ikke hos Kim Kardashian, der inden for kort tid både har bekræftet sit forhold til skuespiller og komiker Pete Davidson, har annonceret sit og familiens nye reality-program og er gået viralt med sin opsang om arbejdsmoral.
Men det er ikke det hele. For nu udvider den produktive stjerne sit univers af shapewear og undertøj, bedre kendt som Skims.
I går annoncerede stjernen nemlig via sin Instagram, at Skims efter utallige efterspørgsler nu lancerer sin allerførste kollektion af shapewear-badetøj, kaldet Skims Swim.
Kollektionen består af i alt 19 forskellige items, der kan kombineres på kryds og tværs. Farverne er – selvfølgelig – i Kardashians’ neutrale signaturtoner, mens nuancer som mørkeblå og lyseblå alligevel også har sneget sig ind.
Kollektionen lander online fredag den 18. marts, og der bliver efter alt at dømme rift om badetøjet.
Skims er nemlig, trods sin forholdsvis unge levetid, allerede vurderet til at have en markedsværdig på omkring 26 milliader kroner, hvilket vidner om stort potentiale for fremtiden af mærket.
Så mon ikke vi kan forvente endnu flere udvidelser af brandets sortiment inden for en nær fremtid?