Det hele handler om at være en badass bitch for den danske rapper FVN, der laver sin hårdtslående hiphop for at sprede budskabet om selvtillid og selvkærlighed. Både for sig selv og dem, der lytter med. Men hendes engelsksprogede hiphop har ikke altid været helt nem at få igennem med en musikbranche, hvor det kan føles, som om der er mere plads til mænd end kvinder.
Vi mødte rapperen fra Amager, der i 2021 blev nomineret til ‘Årets nye navn’ ved Gaffa-prisen, efter hendes koncert på Northside for at høre mere om, hvor hendes selvtillid kommer fra, hvordan den danske musikbranche har taget imod hende og ikke mindst om at owne sit stjernetegn.
Med min musik vil jeg gerne have, at alle, der hører det, får det godt af det. Og det er ligemeget, hvem du er, hvordan du ser ud, eller hvad du laver til hverdag. Når du sætter FVN på, vil jeg have, at du har det fantastisk. Og når jeg har det fantastisk, er det, jeg føler mig uovervindelig. Det er okay, at man ikke nødvendigvis føler sig som en badass bitch, når du hører med min musik, men jeg vil gerne hjælpe med at komme derhen. Jeg bruger selv musik som en slags flugt, når jeg har haft en dårlig dag. Jeg kunne aldrig finde på at sætte musik på for at græde, men for at have det godt. Det er den slags musik, jeg rigtig gerne vil lave. Et outlet for folk, der kan få det rigtig fedt af det.
Jeg har selv haft brug for en som mig engang. Jeg har ikke altid være den mest selvsikre eller følt mig som den sejeste eller lækreste, så jeg kunne godt have brugt sådan en som mig dengang. Derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne være den person for andre.
Jeg er kommet hertil ved at fokusere på de ting, jeg godt kan lide ved mig selv og ikke de ting, jeg er utilfreds med. For i stedet for at fokusere på det, der har gjort mig ked af det ved mig selv, har jeg sagt til mig selv “Du har den fedeste personlighed, du er den lækreste kvinde,” også selvom jeg ikke følte det. For det har ikke altid gjort. Det handler så meget om at fodre dig selv med den positivitet. Når jeg sætter mig for ting, så sker det også meget ofte. Det har også været med til at bygge min selvtillid. Det er vigtigt at være sin egen største cheerleader.
Jeg er i studiet rigtig meget lige nu, hvor jeg er ved at lave en masse ny musik, og jeg tænker meget over, hvordan jeg lige finder tråden igen. Det, der virkelig har hjulpet mig nu med musikken, er min beslutsomhed om at ville sprede positiv energi. Nogle gange sparker min egen sang ‘Work’ mig lidt i røven, fordi jeg kan have en dag, hvor jeg ikke har lyst til at lave noget, men på så kommer ‘Work’ på og minder om, at jeg bliver nødt til at hanke op i mig selv og arbejde for at være en badass bitch.
Det er viljen til at sprede god energi, der inspirerer mig. Men jeg synes alt for tit, at jeg ser folk ikke have det godt med dem selv, og det vil jeg gerne hjælpe dem med at få. Men ikke kun det – for nogle gange er det også fordi jeg bare gerne vil bevise, at jeg er den bad bitch, jeg er. Den kærlighed jeg viser til mig selv, er meget mere magtfuld, end jeg går og regner med. Og det vil jeg gerne have andre til at føle ved dem selv.
Branchen er virkelig ved at forstå, at der ikke findes nogle som mig i Danmark. Lige nu kigger folk og bemærker mig. I starten var det hårdt, for det er tydeligt at mærke, hvordan der er mere plads til mænd end til kvinder i musikindustrien. Det er en vildt vigtig snak, som vi bliver nødt til at blive ved med at tage op. Jeg føler, jeg har sagt det så mange gange før, men sådan er det bare. Desværre. Det bliver vi virkelig nødt til at arbejde på. Alligevel føler jeg, der altid har været et øje på mig, fordi jeg er dansk kvinde, der rapper på engelsk. Og det sætter jeg pris på. Men jeg føler måske ikke helt, jeg har fået den fair chance, jeg skulle have haft fra starten. For havde jeg været en mand, havde det nok været anderledes.
Jeg er verdens største fisk. Alt, hvad du hører om det stjernetegn passer på mig: Jeg er følelsesladet, jeg er en drømmer, jeg er kreativ. Jeg føler virkelig, jeg er begrebet af fisk. Jeg er så passioneret og i mine følelser, at det er helt skørt. Og i modsætning til de andre vandtegn, så lægger vi fisk ikke skjul på alt det. For tvillinger og skorpioner har måske en større tendens til at gemme det lidt, men fisken er bare unapologetic pisces. Jeg elsker at være fisk. Jeg ville aldrig have et andet stjernetegn.
18-årige Safina Coster-Waldau og 21-årige Filippa Coster-Waldau spiller overfor hinanden i den nye DR-serie ’Salsa’, hvor omdrejningspunktet er unge kvinder og sex.
Vi har mødt dem til en snak om at være søstre og konkurrere om de samme roller, om at indspille en serie med mange sexscener, om altid at have hinandens ryg og om fordelene og ulemperne ved have et efternavn, som alle kender i forvejen.
’Salsa’
F: Jonas (Risvig, red.) skrev til os på Instagram for at høre, om vi ville være med i hans nye serie…
S: Da han første gang kontaktede os om ’Salsa’, var jeg lidt i tvivl, fordi den skulle indeholde enormt mange intimscener.
F: Serien har udviklet sig meget fra første gang, Jonas foreslog, at vi skulle være med.
S: Dengang var det nærmest kun sex, og der var ikke så meget fokus på forholdet mellem de to søstre i serien. Der tænkte jeg kort: ‘Jeg gider ikke blive kendt som en eller anden sexskuespiller efterfølgende,’ så det var nok også derfor, jeg lige tvivlede kort.
F: Vores agent var også meget opmærksom på det, fordi vi er så nye i branchen.
S: Men alt er blevet så godt, og vi har hele tiden haft mulighed for at sige fra eller forme karaktererne.
Kort om ‘Salsa’
Serien følger de to søstre Uma (Safina Coster-Waldau) og Victoria (Filippa Coster-Waldau), der begge prøver at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil. Dette gælder også deres seksualitet, som de begge udforsker på forskellig vis. Uma kaster sig ud i at bruge sex-appen ‘Drift’ – en app hvor medlemmer skal bedømme hinandens seksuelle præstation – mens Victoria, der er lidt mere tilbageholdende overfor konceptet, forsøger at genoplive sin relation til et gammelt bekendtskab.
‘Salsa’ er skabt af instruktøren Jonas Risvig, der også er manden bag serier som ‘Centrum’ og ‘Grænser’. Den kan ses fra 3. juni på DR TV.
F: Vi har jo også haft en intimkoordinator, når vi skulle indspille scener med sex, og det har været så rart.
S: Vi startede med at have en workshop. Vi skulle først lave en klappeleg for lige at ryste nerverne af, og så skulle vi kigge vores partner i øjnene i rigtig lang tid. Det kan jo godt være grænseoverskridende i sig selv at skulle det –
F: Og så skulle man kramme i noget tid, og så var den grænse ligesom også brudt.
S: Så skulle man tage sin partners hænder og føre dem hen over de steder på ens egen krop, som man var komfortabel med, at de rørte ved.
F: Ja, og det gør man jo selvfølgelig også ved sin partner, så man også ved, hvad de er trygge ved.
Foto: Kavian Borhani
Filippa Coster-Waldau.
S: Lea, vores intimkoordinator, havde lavet en koreografi til sexscenerne, som man havde med den dag, man skulle optage – hvilket i øvrigt foregår på et lukket set, så det kun er de mest nødvendige, der er der.
F: Det hele bliver meget naturligt og afslappet, fordi man jo har en aftale om, hvad der skal ske, så man bliver ikke overrasket over noget.
S: Hvis vi ikke havde haft intimworkshop, så tror jeg, at det havde været vildt underligt. Det kunne jeg slet ikke forestille mig.
F: Vi har også snakket med vores forældre (skuespillerne Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau, red.) om det, og de havde aldrig hørt om en intimkoordinator før.
S: Nej, de var meget sådan: ‘Ah hvad har I? Skal I så stå og kysse på forhånd og sådan noget?’ Og så sagde vi jo: ‘ja, selvfølgelig, vi skal jo øve scenen’, og det havde de aldrig selv gjort.
F: Nej, det havde mere bare været: ’Er det okay, at jeg gør sådan her?’, og så kørte de bare på.
Safina Niviaaluk Coster-Waldau er 18 år gammel. Går til daglig i gymnasiet og arbejder som skuespiller. Er aktuel i DR-serien ’Salsa’. Har tidligere været med i julekalenderen ’Theo og den magiske talisman’ og ’Det forsvundne ravkammer’. Filippa Navarana Coster-Waldau er 21 år gammel. Arbejder som skuespiller. Er aktuel i DR-serien ’Salsa’. Har tidligere været med i ’The Girl and the Dogs’ og er desuden også med i Viaplay-serien ’Håber du kom godt hjem’, der endnu ikke har fået premiere.
Sex
S: I serien taler min karakter, Uma, og hendes venindegruppe enormt åbent om sex, og sådan er det også i mit eget liv. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis man ikke havde det sådan.
F: Jeg talte lige med min veninde i går, og hun synes, det er vildt grænseoverskridende at tale om sex, hvilket jeg aldrig har tænkt over før. Hun synes, at det er helt vildt, at Safina og jeg tør være med i en serie om det og snakke åbent om det. Så det er jo ikke alle, der kan slappe helt af og tale åbent om det.
S: Helt sikkert. Det er også noget, jeg har lært af at være med i ’Salsa’. Jeg synes, at ’Salsa’ er god til at prøve at gøre det mere naturligt at snakke om sex. Både med sine veninder og sin partner.
F: Præcis. Det er så vigtigt at snakke om sex med dem, man har sex med, så man taler om, hvad hinanden godt kan lide og ikke kan lide.
S: Det hjælper nok også på, at der ikke er nogen, der har en forventning om, at sex er ligesom i Hollywood-film –
F: Hvor man bare ved, hvad den anden vil have, og det hele foregår nærmest i takt til musikken… Og alt sidder flot, deres hud er pæn, deres undertøj matcher.
S: Der er ikke nogen, der siger noget. Det er meget –
F: Nonverbalt?
S: Jeg skulle til at sige hot, ha ha, men lige meget hvad er det i hvert fald meget langt fra virkeligheden, og det er også det, vi prøver at vise i ’Salsa’.
Foto: Kavian Borhani
Safina Coster-Waldau.
Søsterskab
S: Man kan nok ikke undgå, at der kommer en form for intern konkurrence, når man arbejder i samme branche, fordi vi jo bliver sat op imod hinanden –
F: Ja, men vi har aldrig set på hinanden som konkurrenter. Vores forældre har også altid været meget gode til at sige, at vi er så forskellige, at det ikke handler om niveau, men at det i stedet handler om hvilken type, de leder efter…
S: Man får ikke ondt i røven, men man kan måske godt ønske, at man selv havde noget arbejde, men sådan er det jo nok med alle.
F: Vi bliver mere hyped, hvis den ene får en rolle eller en casting.
S: Ja. Og man har det nok bare sådan: Hvis det ikke er mig, der skal have rollen, så er det da Filippa.
F: Det vigtigste i vores forhold er nok, at vi kan snakke om alt.
S: Ja, virkelig.
F: Hvis man har brug for at snakke om noget, som man måske ikke kan snakke med sine forældre om –
S: Eller sine venner…
F: Vi har altid hinanden.
Foto: Kavian Borhani
Coster-Waldau
F: Da jeg gik i en af de mindre klasser, var der nogle piger fra 9. klasse – som jo selvfølgelig var de sejeste mennesker i hele verden på det tidspunkt – der spurgte, om jeg ikke ville tage en autograf med fra min far. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’En autograf? Hvorfor vil I have det fra min far?’
S: Jeg blev også spurgt af nogle piger i min folkeskole: ‘Hvordan er det at have en far, der er kendt?’ Og jeg havde det sådan helt: ‘Hvordan er det at have en far, der er ukendt?’ Jeg havde jo aldrig prøvet andet, kan man sige, så for mig var det jo et mærkeligt spørgsmål.
S: Da jeg blev ældre, kunne jeg mærke det på en anden måde. Når jeg gik til fester og sådan nogle ting, så kunne man mærke, at opmærksomheden fra drengene kom på grund af det. Ens far. Men det er jo så ligegyldigt, om han er kendt eller ej.
F: Jeg har aldrig overvejet ikke at gå ind i branchen på grund af min far eller mine forældre. Det er irriterende, hvis folk tror, at vi kun er gået ind i branchen på grund af det.
S: Der var en lærer på min efterskole, der sagde til mig, da jeg havde været med i en julekalender (’Theo og den magiske talisman’ fra 2018, red.): ‘Men du har jo fået rollen på grund af dine forældre, ikke?’
F: Jeg var også til en casting, da jeg var yngre, hvor jeg kendte en af de andre, der også gik efter rollen. Det endte med, at det kun var mig, der gik videre til de næste par runder i castingen, og der gik hun rundt og sagde, at det kun var fordi, jeg havde kendte forældre, at jeg var gået videre.
S: Det giver jo ikke nogen mening, at en instruktør ville caste dig til en serie, hvis du ikke passede til rollen, men du til gengæld havde et efternavn, som mange mennesker kunne genkende. Jeg har faktisk engang fået at vide, at jeg ikke fik en rolle på grund af mit efternavn, fordi producenten ikke orkede, at pressen eller andre skulle tænke alt muligt om, hvorfor de lige præcis havde valgt mig.
F: Jeg tror faktisk lidt, at vores efternavn arbejder lige så meget imod os, som det er med os.
S: Vores forældre har lidt prøvet at beskytte os mod hele den verden, fordi man så hurtigt bliver dømt af andre. Det har været vores eget projekt hele vejen igennem, og det er bestemt ikke noget, de hverken har pacet os til eller banet vejen for.
F: Det er selvfølgelig rart, at man kan spørge dem til råds og trække på deres erfaring: ‘Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan græde til en scene’, og så kan de fortælle, at de ikke handler så meget om tårerne, men i stedet om, at hvis du selv kan mærke følelserne, så kan dit publikum også mærke følelserne. Men jeg har aldrig bedt mine forældre om at skaffe mig en rolle. Det ville slet ikke være den samme tilfredsstillelse eller stolthed, som når man får det helt på egen hånd.
‘Salsa’ får premiere 3. juni på DRTV. Se traileren til serien her:
Herunder har vi udvalgt fem af de kvindelige artister, du særligt skal glæde dig til at opleve på festivalen, der løber fra torsdag den 2. juni til og med lørdag den 4. juni.
Dopha
Du kender måske hits som ‘Happy for Me’ og ‘The Game’, hvoraf sidstnævnte i 2021 var blandt P3’s uundgåelige. Bag dem står det danske stjernefrø Dopha, hvis borgerlige navn er Sofie Daugaard Andersen. Hun udgav i januar sidste år albummet ‘The Game’ til stor begejstring fra anmeldere, der roste sangskriverens originalitet og fornemmelse for at skabe melankolsk pop, der er værd at lytte til.
Se Dopha lørdag klokken 20.00 på Nova-scenen.
Ashibah
Glæd dig til en fest af international kaliber, når Ashibah går på scenen med sit melodiske house-musik, der har millioner af streams på Spotify. Den dansk-egyptiske Sarah Finne Christensen har haft kæmpe succes i Sydamerika med sin musik, og har flere år bag sig i musikbranchen som blandt andet sangskriver og producent. I dag anses hun som en af landets mest succesfulde house-artister, så forvent en house-fest på højt niveau.
Se Ashibah lørdag klokken 18.30 på Electro-scenen.
Mekdes
Kender du endnu ikke til stortalentet Mekdes, vil du helt sikkert komme til det inden for den nærmeste fremtid. Den danske R&B-sanger fra Kolding vandt sidste år P3 Talentprisen ved P3 Guld, og udgav tidligere i år sit debutalbum ‘Greedy’, der modtog stor ros. Sangene kombinerer pop og soul, og blandt hendes numre finder du både opløftende baskere og indlevelsesrige sjælere – det hele leveret med en blød og lækker vokal.
Se Mekdes lørdag klokken 17.00 på Nova-scenen.
FVN
Det er ikke lige umiddelbart til at høre ved første lyt, at rapperen FVN er har sin oprindelse på Amager. For med sine hurtige, freestyle-inspireret rap og flabede tekster, lyder hun mere amerikansk eller britisk rapper, end hun lyder dansk. Med singlen ‘Work’ fra 2020 fik hun for alvor alle, der lyttede til at danse med og føle sig selvsikre som aldrig før. Og det kommer hun forhåbentligt også til at gøre, når hun gæster Northside.
Se FVN torsdag kl. 15.00 på Nova-scenen.
MØ
Som en af de største, internationale popsucceser til at komme ud af Danmark, behøver Mø vist ingen større introduktion. Bag sig har hun samarbejder med blandt andre Diplo og Justin Bieber, og nu er hun aktuel med albummet ‘Motordrome’, der varsler en ny æra for den danske elektropopmusiker. Efter lang tids pause fra de danske scener, glæder vi os til at gense den fynske popstjerne, der uden tvivl vil levere en koncert med sin vante energiske karisma.
Pernille Rosenkilde og Modström har indgået en designsamarbejde om en capsule-kollektion, der tager udgangspunkt i en fælles mission om at designe farverigt tøj, hvor nøgleordene er glæde og godt humør.
Modstrøm har i mange år arbejdet ud fra mantraet ‘Power of Joy’, og hvis man er en af de 165.000 personer, der følger Pernille på Instagram, er det tydeligt, at netop glæde, farverigt tøj og en legende tilgang til at klæde sig er essensen af Pernille Rosenkildes univers på Instagram:
“Min identitet som influencer er bygget op omkring glæde. Min holdning er, at man skal have det sjovt, når man tager tøj på og ikke spekulere for meget over, hvad andre mon kunne mene om den måde, man klæder sig. Jeg kan mærke på de spørgsmål og kommentarer, jeg får igennem min Instagram-profil, at der stadig er virkelig mange mennesker derude, der er bange for at blive set skævt til, hvis de iklæder sig farver og mønstre og skiller sig lidt ud i et ellers ofte neutralt gadebillede. Det er mit ønske at kunne hjælpe med at få glæden ved at tage tøj på tilbage og modet til at føle styrke ved at skille sig ud”, uddyber Pernille Rosenkilde.
Foto: PR
De otte styles i capsule-kollektionen er særligt inspireret af regnbuen, hvilket der er én helt særlig grund til:
“Dem, der kender mig, ved, at jeg elsker regnbuer. Generelt kan naturen få mig til at måbe, og når der en sjælden gang imellem opstår en regnbue, kan jeg næsten græde af glæde over, hvor smukt et syn det er. Så regnbuen var et naturligt valg som inspiration. Men derudover valgte jeg at fokusere på at designe nogle styles, som jeg 100 procent vidste, at jeg ville elske at have i garderoben. Det er jo ikke hver dag, man får muligheden for at designe en kollektion, så det føltes rigtigt at designe noget, der kom fra hjertet”, fortæller Pernille.
Foto: PR
Udover at være influencer er Pernille Rosenkilde også stylist, og hun har derfor også forsøgt at skabe en kollektion, der passer godt sammen og kan styles på flere forskellige måder,
To af hendes personlige favoritter er det tætsiddende jersey-sæt og den lyserøde kjole, som kan bruges i kombination med hinanden:
“Det tætsiddende jersey-sæt og den lyserøde gennemsigtige kjole er lidt specielle for mig. Et tætsiddende sæt er noget, jeg bruger overraskende ofte i min personlige garderobe, og jeg elsker især at bruge det under store gennemsigtige kjoler,” fortæller Pernille Rosenkilde.
Foto: PR
En anden favorit fra kollektionen er en lang nederdel i alle regnbuens farver, hvor inspirationen stammer fra en rejse til Bali for flere år siden:
“For mere end 10 år siden, da jeg efter gymnasiet rejste en måned til Bali, stødte jeg på en lidt lurvet stofbutik, hvor jeg fandt det smukkeste metalliske vævede stribede stof. Det købte jeg med hjem og syede en nederdel af. Jeg brugte rub og stub af det smukke stof, og jeg elsker den nederdel. Det gjorde mine følgere også, da jeg mange år senere tog den på under en modeuge, og alle ville vide, hvor man dog kunne købe den. Det kunne man jo ikke, og derfor valgte jeg at prøve at gengive den i denne kollektion, så mange flere kan få lov at få fingre i en lang stribet nederdel.”
Foto: PR
Kollektionen kan købes online og hos udvalgte forhandlere fra den 1. juni 2022 . Du kan se mere her.
Modellen Bella Hadid er altid på dupperne, når det kommer til at iklæde sig det nyeste nye, og det gør sig gældende både i forhold til tøj, sko og smykker.
Den yngste Hadid-søster, som er særligt kendt for sine 90’er- og 00’er-inspirerede outfits, er ikke bange for at mikse genbrug med helt nye klæder.
Det har hun vist op til flere gang, idet hun tit er blevet spottet på genbrugsjagt i nogle af New Yorks mest hippe genbrugsbutikker.
Nu er modellen blevet spottet i et nyt look, og denne gang har hun iført sig et dansk design i form af et par smykker, som er skabt af den danske model, designer og stylist Veneda Carter, der tidligere har arbejdet for både Kanye Wests brand Yeezy og som Kim Kardashians personlige stylist.
Den 29-årige Carter lancerer en chunky smykke-serie 1. juni, og smykkerne, som Hadid blev spottet i på stranden, er en del af den kollektion.
Foto: Ritzau Scanpix
Bella Hadid med guldsmykkerne fra Veneda Carters nye kollektion.
Med sommeren kommer festivalerne, og for manges vedkommende er det første gang siden 2019, at det endelig kan lade sig gøre at samles om musik og god stemning under åben himmel.
I weekenden bliver sæsonen for alvor skudt i gang med blandt andet Northside Festival i Aarhus, der kan byde sine godt 40.000 gæster velkommen på den nye plads på Eskelunden.
Udover et musikprogram med et særligt nordisk fokus med artister som blandt andre MØ, Jada, Coco O. og Kashmir, så er der også masser at glæde sig til på madfronten, der byder på noget af det bedste fra Aarhus’ madscene – og så er det hele plantebaseret.
Vi har herunder samlet fem madboder, du skal glæde dig særligt til at prøve på årets festival.
Oles Pizza
Selvom pizza måske ikke lyder som det mest praktiske at sætte tænderne i på en festival, så er pizzaerne fra Oles Pizza efterhånden synonym med Northsides madprogram. De stenovnsbagte surdejspizzaer er lavet helt fra bunden med råvarer fra Oles egen gård, og det er måske derfor, køen sjældent er kort. Men de er bestemt ventetiden værd.
MIB
Maduniverset MIB, der blandt andet står bag MIBmadmarked og restauranten FEAST, er også også at finde på festivalpladsen. Her kan du blandt andet glæde dig til bodens nye vegge-stegs-sandwich, der er en plantebaseret version af den klassiske flæskestegssandwich med blandt andet æbler og sprøde kartoffelchips.
Ish and chips
Der er få ting, der er så gode for tømmermænd, som fish and chips – eller den plantebaserede version ish and chips, som Aarhus-kendingen Spiselauget står bag på årets festival. De sprøde, veganske fiksepinde med tilhørende fritter er derfor højt på listen over festivalretter, vi glæder os til at smage.
Umami burger
Ingen festival uden burger, og dem er der heldigvis masser af på festivalpladsen. En af dem, der vil nytænke festivalklassikeren, er Umami Burger, der også drives af Spiselauget. Derfor er forventningerne også høje til den vegetariske version af deres kø-skabende burger, der forhåbentlig er mindst lige så saftig, som den plejer at være.
Falafel du Marais
Der er forskellige variationer af falafel på menuen, når Northside-klassikeren Falafel du Marais langer den ægyptiske specialitet over disken i enten pita, bowls eller som snack. Og som noget nyt kan du også glæde dig til at smage deres spicy roasted potatoes, der uden tvivl vil gå godt med en af bodens lækre dips.
Der er ikke noget, der er så behageligt som at daske rundt i et par pyjamasshorts sommeren lang. Jeg vil bruge dem til en bikini og en løs blåstribet skjorte.
Den intelligente tvilling styres af kommunikationens planet Merkur, og hun forstår at sælge sig selv. Tvillingen er nysgerrig, men bevæger sig hurtigt mellem interesser og fordyber sig sjældent i én sag. Hun har ikke tålmodighed til at satse fuldt ud på noget, og når kravene bliver for høje, er hun videre til næste projekt
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din juni måned bliver, så vil ELLEs astrolog, Felicia Stålkranzt Baurén, herunder give dig svaret. Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i galleriet spår hun om, hvordan din måned udfolder sig i horoskopets tegn.
Foto: Hale Adam
Vandmand 21/1 - 18/2
Det bliver starten på en god sommer. Du bruger din tid på at støtte dem, der står dig nær, og du kigger stolt med fra kulissen. I sidste del af måneden flytter dit fokus sig til hvile og til at lade batterierne op fysisk og mentalt. Er du i et forhold, tændes gnisten på ny.
Foto: Hale Adam
Fisk 19/2 - 20/3
Du føler dig stærkere og mere positiv, end du har gjort længe, og du oplever, at dine drømme bliver opfyldt. Meget i denne periode sker på dit initiativ, og du kan lide at være den, der er i kontrol. Du vokser både professionelt og privat og får en åndelig åbenbaring sidst på måneden.
Foto: Hale Adam
Vædder 21/3 - 20/4
Tempoet øges omkring dig, og det føles, som om du er bundet til et hamsterhjul og savner frihed. Samtidig er det dog en tid, hvor du møder mange nye, spændende mennesker både privat og gennem arbejdet. Juni handler i høj grad om at etablere nye kontakter.
Foto: Hale Adam
Tyr 21/4 - 21/5
Du er ualmindeligt glad for tiden og er ikke bleg for at sætte dine grænser på prøve og kaste dig ud i nye ting.Det er meget ulig tyrens natur, men solens energi gør dig mindre forbeholdende og mere til fals for forandring. Din selvtillid vokser, og du sætter ind på gode vaner som træning.
Foto: Hale Adam
Tvilling 22/5 - 21/6
Alt, hvad du giver dig i kast med, har et positivt udfald, og det styrker din selvtillid. Du modnes og indser, at selv om der er ting, der har ændret sig, så er det o.k. Det er ikke blot verden, der har ændret sig de sidste to år. Det har du også. Sidst på måneden er der luftforandring i vente.
Foto: Hale Adam
Krebs 22/6 - 22/7
Du arbejder på at blive den person, du gerne vil være. Du prøver at være mere ydmyg i dine forventninger til livet og til dig selv. Du har i lang tid kæmpet med dårlig samvittighed, men nu er du mere tilgivende over for dig selv, og det gør også din tilgang til omverdenen mere blid.
Foto: Hale Adam
Løve 23/7 - 23/8
Du lever livet og omgås gamle venner og nye bekendte, men det er dig, der er i centrum. Der er få, der kan modstå din åbenhed, din glæde, din charme og dit intellekt. På arbejdet sker der forandringer, og du ved ikke, hvordan du står over for det nye, og om du kan lide det.
Foto: Hale Adam
Jomfru 24/8 - 23/9
Du forsøger at fortrænge mørke tanker og fokusere på nuet. Det gavner ikke at ligge vågen og spekulere over ting, du ikke kan påvirke. Selv om åndelig hjælp som yoga og meditation virker søgt for den praktiske jomfru, har det spirituelle fanget din interesse på det sidste.
Foto: Hale Adam
Vægt 24/9 - 23/10
Juni starter intensivt, men tempoet daler, i takt med at måneden folder sig ud. Du lander et fint sted og finder langsomt tilbage til dig selv. Forcer ikke processen. Tiden er den bedste heler, når det handler om at genfinde gnisten i hverdagen. Sidst på måneden er dine venner og familie i fokus.
Foto: Hale Adam
Skorpion 24/10 - 22/11
Noget påvirker dig og skaber uro. Du tænker over verdenssituationen, og om du er der, hvor du gerne vil være i livet. Du kan være dyster, men det er et skridt på vejen i den udvikling, du er i gang med. Accepter dine følelser, for hvad de er. Sidst på måneden møder du en speciel person.
Foto: Hale Adam
Skytte 23/11 - 21/12
Der sker meget omkring dig både hjemme og på jobbet, og du kan næsten ikke følge med i det tempo, der føres på dit arbejde, og du skal være forberedt på, at der er en del ændringer i sigte. Du gennemgår følelsesmæssig stress, i takt med at en konflikt blusser op.
Foto: Hale Adam
Stenbuk 22/12 - 20/1
I starten af juni kulminerer en lang række dejlige begivenheder. Du er i fokus og føler dig i bedre form end nogensinde. Midt på måneden skal du præstere, og det viser dig, at du leverer varen, også under pres. Måneden slutter dejligt og afslappet.