Der er en eller anden opfattelse af, at når en kvinde har haft sex med en mand, har hun givet noget af sig selv væk, og dermed har hun mistet noget – og uha, det må man endelig ikke, til sidst har hun jo givet alt væk. Som om der er en begrænset ration, og når den er brugt, er man damaged good. Men det er jo en syg fortælling. Lad os lige vende den om og betragte sex som en berigelse og en mental og kropslig gevinst frem for noget, der udhuler vores kvindelige kapital.

Alene det, at det bliver anerkendt, at kvinder er liderlige, ja, bare det at bruge ordet. Mange kvinder har svært ved at tage det i deres mund, så det er ikke kun mændenes kvindesyn, der står i vejen. Det er en del af fortællingen om mænd, at de er liderlige, men det er kvinder sgu også! Det hænger bare ikke sammen med billedet af at være en pæn pige, nej … jeg vil hellere sige en ordentlig pige. Kvinder må gerne sige, at de har lyst, det er tilpas forsigtigt, men det med at være liderlig, det går sgu ikke. Vi må claime det ord.

Den skam, der var forbundet med sex, da jeg var ung, kan godt ærgre mig i dag. Hvordan jeg har skammet mig over mange ting, f.eks. at have knaldet med en, jeg havde lyst til, fordi jeg følte mig billig. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg møder unge i dag, der stadig er tynget af den skam. Man skal sgu ikke skamme sig. Hvis man har lyst, har man lyst, og hvis man eksperimenterer og prøver ting af, bliver man jo klogere på, hvad man selv vil, og hvor ens grænser går. Hvis vi kunne komme af med den der skamfølelse, få den smidt over bord! Det har været en bevidst proces for mig at sætte mig fri af den følelse. Jeg har været nødt til at sige til mig selv, at jeg kan knalde, hvem fanden jeg har lyst til, altså så længe de også har lyst, også selv om det bare er den ene aften, hvor begge har lyst.

Når jeg kigger tilbage, ser jeg det jomfrunalske, gammelreligiøse syn på kvinder gennemsyre vores tankegang langt hen ad vejen. Jeg har tusindvis af gange hørt folk – mænd og kvinder – tale nedsættende om kvinder som billige, hvis de gav efter for lysten til sex. Tænk på, hvor mange nedsættende ord der findes for kvinder, som har haft flere seksualpartnere: forsuttede bolsjer, omgangsluder, Fælles-Lene osv. Der findes ikke ét nedsættende ord for den samme type mand.

Foto: Kavian Borhani. Styling: Clara Liisberg

I pornobranchen er der jo et andet syn på kvinders lyst, men her bliver kvinderne brugt til præstationssex, for det handler om manden, hans nydelse, ikke om kvindernes evne til at nyde sex på egne præmisser. Det er også et billede, jeg er vokset op med, og jeg har dyrket masser af præstationssex. Jeg er i forvejen dygtig til at straffe mig selv med motion og kost og dårlig til at tillade mig selv at nyde noget, heller ikke sex.

Der er i højere grad kommet en accept af, at man fortsætter med at have sex, når man er over 50, men jeg mærker nogle meget klare holdninger til, hvad man kan eller især ikke kan. Er man over 50, skal man sateme helst gøre det med nogen, der også er over 50, seniorsex er sådan sødt og ufarligt. Jeg har været sammen med nogle, der var væsentlig yngre end mig selv, og det har jeg oplevet flere have det svært med, uden at de kan forklare hvorfor, hvis jeg spørger ind til det.

“Da jeg var ung i 80’erne, hed det frigid, og det var det værste, man kunne være!”

Men det er jo også temmelig paradoksalt, at det også er et tabu ikke at have lyst. Det er et snævert vindue, vi skal klemme os igennem, hvis vi skal overholde alle normer. Altså man skal have lyst, men så heller ikke så meget, at det ligefrem er liderligt. Manglende lyst bliver betragtet som forkvaklet. Da jeg var ung i 80’erne, hed det frigid, og det var det værste, man kunne være! Men på en måde må der også være en vidunderlig fred i ikke at have lyst. Ikke at skulle have det der sitrende, egostyrede, ukontrollerbare apparat til at tage over i tide og utide. Den fordel taler vi slet ikke om.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at seksualundervisningen fik ekstra ressourcer. Jeg har selv sendt to børn gennem skolesystemet, og den er jo næsten ikkeeksisterende. Det drejer sig om timer, der kan tælles på én hånd, og lærerne er ikke fagligt klædt på til det. Til noget, der er så vigtigt, og som forhåbentlig skal være en central del af det meste af livet. Alene det, at der kun er seksualundervisning i folkeskolen og ikke på ungdomsuddannelserne, er en kæmpe fejlprioritering. Det er jo lige præcis her, man er i gang med at undersøge, hvad nydelse er, og hvad man kan, og hvordan man gør. Vi står med en generation, der er ret klar til at tale om sex i en bredere kontekst – hvad man kan tillade sig, hvor grænserne går, hvad nydelse er. De er sågar parate til at strejke fra undervisningen for at deltage i online-sexundervisning hos Sex og Samfund, som de jo gjorde for nylig. De vil virkelig gerne have noget kvalitet her. Altså de tre timer, vi havde i folkeskolen, der sad jeg bare og stirrede ned i jorden, mens en forfjamsket lærer satte et kondom på en flamingo-penis.

Sex har lært mig at overgive mig betingelsesløst til et andet menneske, det gør man kun der. Ikke engang når man er i dyb sorg, overgiver man sig fuldkomment til andre. Jeg har også lært at mærke mine egne grænser, det har jeg ikke altid kunnet, men det er kommet med alderen. Og så har jeg også for det meste haft det sjovt med sex. Jeg synes, sex kan være enormt humoristisk. Og det skal vi altså også huske på. Sex er supervigtigt, men det skal ikke være pissealvorligt. På mange måder er det jo bare en leg.

Læs ogå

Identitet

Aram Ostadian-Binai: “Så længe man bliver kaldt udlænding eller fremmed, er det svært at være helt sig selv”