Ville Serena van der Woodsen fra ‘Gossip Girl’ bruge mest TikTok eller Instagram? Har Miranda Hobbs fra ‘Sex and the City’ Twitter? Hvad ville Amanda Woods fra julefilmen ‘The Holiday’ poste på sin Instagram?
Når du dykker ned i nogle af dine favoritfilm og -serier, bliver du måske også så nysgerrig på karaktererne og deres liv uden for skærmen, at du måske også har tænkt over, hvilke apps og sociale medier, de ville bruge og hvordan det ville være at følge dem.
Det behøver du ikke studse over længere, for en ny TikTok-trend har fået flere til at poste videoer med deres bud på, hvordan karakterer som Joey Tribbiani fra ‘Venner’, Lorelei Gilmore fra ‘Gilmore Girls’ og Charlotte York fra ‘Sex and the City’ ville bruge deres Story-funktion på Instagram.
Særligt brugeren @audreyybbrownn har været flittig med at give sine bud på, hvordan karakterer fra film og serier som ‘Forældrefælden’, ‘How to Lose a Guy in Ten Days’ og ‘Venner’ ville bruge deres Stories.
Og selvom der er nogle af dem, der højest sandsynligt ikke engang ville kunne finde af at uploade en Story (Ja, vi tænker på Carrie) eller overhovedet have Instagram, så er vi vilde med konceptet, der næsten virker som et personligt indblik i karakterernes liv.
Se nogle af vores favoritter herunder, og få den fulde effekt med mange flere billeder og Stories på TikTok her, hvor også den valgte musik er perfekt til de enkelte karakterer.
Det kan være ubarmhjertigt at blande sig i den offentlige debat, men for nogle er kampen for at gøre en forskel så vigtig, at de ikke kan lade være. Vi har talt med fire debattører, der på hver sin måde sætter dagsordenen – her er det sociolog og forfatter Aydin Soei.
Første gang, jeg udtalte mig i den offentlige debat, var da min første bog udkom. Den handlede om drenge og unge mænd på kanten af samfundet, og den har været med til at definere det, jeg beskæftiger mig med som sociolog. Jeg fik et tilbud fra et forlag om at skrive den, men jeg havde ikke råd til at skrive på bogen et år uden løn, så jeg begyndte at læse sociologi, så jeg kunne skrive, mens jeg studerede. Jeg blandede mig ikke frivilligt i debatten, men i forbindelse med udgivelsen af bogen begyndte jeg at udtale mig om udvisningsdomme.
Jeg var ret bange for at blande mig i debatten. Der var en stemme i mit baghoved, der sagde, at jeg skulle passe på med at udtale mig om dét emne. Præcis ti år før bogen udkom, var min egen far, som var kommet til Vestegnen fra Iran, da jeg var fire år, blevet udvist, fordi han begik drab på en anden mand. Det var en hemmelighed, som kun to-tre af mine venner kendte til. Jeg var bange for, at jeg ville blive dømt og reduceret, hvis det kom frem. At folk ikke ville anerkende mig for min faglighed, men bare se mig som morderens søn. Jeg vidste hele tiden, at jeg en dag var nødt til at skrive min familiehistorie, men jeg var først klar til det, da jeg havde bevist min faglighed.
Der er meget af mit forfatterskab, der peger ind mod mig selv, men når jeg i dag bruger min stemme offentligt, er det i rollen som sociolog. Jeg er varsom med at bruge min egen historie, for tingene bliver ofte sammenblandede. Det er kun med ikke-hvide mennesker, at det sker. Medierne hiver fat i en sociolog, som skal udtale sig som ekspert, men beder samtidig personen dele sin personlige historie. Det gør medierne ikke, hvis der er tale om en hvid økonom. Så spørger de ikke pludselig ind til, om økonomen har oplevet fattigdom i barndommen, bare fordi de snakker om inflation og stigende fødevarepriser.
Foto: Kavian Borhani
Der er en form for strukturel racisme, der gør sig gældende i forhold til, hvordan folk kommer til orde i den offentlige debat. Derfor er jeg også meget varsom med, hvad jeg takker ja til at deltage i. I starten af mit forfatterskab oplevede jeg gang på gang, at jeg blev bedt om at udtale mig som sociolog, men når der så skulle tages billeder til en artikel – som på ingen måde handlede om min personlige historie – blev jeg bedt om at posere med en brosten. De ville aldrig bede en hvid forsker om at stå med en brosten.
I forbindelse med skyderiet i Field’s begik jeg en fejl. Jeg lagde en story ud på Instagram, hvor jeg skrev, at flere havde skrevet direkte til mig, at gerningsmanden konkret gik efter etniske minoriteter, og jeg skrev, at hvis det havde været en brun gerningsmand, så ville man hurtigt begynde at spekulere i motiver. Jeg ville aldrig have udtalt mig på så tidligt et stadie i et medie, der når langt bredere ud end en story på min private Instagram-konto. Jeg ville end ikke skrive den slags i et opslag, der modsat en story ikke forsvinder efter 24 timer. Men jeg tog fejl der, ingen tvivl. Jeg tvivler imidlertid på, at alle mulige internetkrigere var gået amok over det, havde krævet at man skulle sige undskyld og spekuleret i, hvorvidt en story på Instagram var udtryk for, at man ikke ville Danmark og det danske fællesskab, hvis der havde været tale om en hvid meningsdanner.
Aydin Soei, 40 år, er forfatter, sociolog og foredragsholder. Blev først uddannet som journalist, men supplerede uddannelsen med en kandidat i sociologi fra Syddansk Universitet. I dag skriver han bøger om de samme emner, som han forsker i, nemlig etniske minoriteter og unge i udsatte boligområder, medborgerskab og social mobilitet og arv. Har blandt andet skrevet ‘Forsoning – fortælling om en familie’ og ‘Fædre – fortællinger om at blive far’.
Jeg har det ambivalent med titlen ”debattør”. Debattører er ofte folk, der ikke er akademikere eller forskere, og som egentligt ikke har en kvalificeret baggrund for at udtale sig, men som medierne af en eller anden grund synes er interessante. Hvis jeg skal være med i en livedebat, beder jeg som regel om, at de kalder mig meningsdanner i stedet.
For mig er det ikke et mål i sig selv at deltage i den offentlige debat, men hvis der pågår en samtale om noget, jeg ved noget om, vil jeg gerne deltage. Jeg takker nej til de fleste forespørgsler, enten fordi det handler om noget, jeg ikke er kvalificeret til at udtale mig om, eller fordi det er tidskrævende. Jeg har min søn alene hver anden uge, og der laver jeg altid en afvejning af, hvad der betyder mest: Jeg skal virkelig tro på, at det gør en forskel, hvis jeg skal stille op i en debat i stedet for at have tid med min søn. Andre gange har jeg takket ja, selvom jeg egentligt ikke orkede, fordi jeg vidste, at mediet ville ringe videre til en eller anden debattør, som ikke har viden på området eller ikke bryder sig om brune mennesker. Så er jeg nødt til at stille op.
Jeg har oplevet at deltage i en debat og så åbne en Facebook-indbakke med beskeder om, at jeg skal rejse hjem til mit eget land. Det reagerer jeg ikke særligt hårdt på, og der er jeg nok lidt privilegeret som mandlig meningsdanner. Etniske minoriteter er udsatte i den offentlige debat, men etniske kvinder er endnu mere udsatte, og kvinder med tørklæder er dem, der får flest og de værste beskeder. Jeg får f.eks. ikke voldtægtstrusler. Men når det er sagt, bedriver jeg noget selvcensur, inden jeg poster på Facebook, for det er blevet et ekkokammer for ældre hvide mænd, der føler sig ekstremt truet af den identitets- og woke-politik, de ser alle vegne.
Jeg føler ikke, at min stemme i debatten har ændret sig, siden jeg første gang udtalte mig for snart 15 år siden, men det har debatten til gengæld. Jeg er ikke blevet mere politisk, men dansk politik har radikaliseret og politiseret de emner, jeg beskæftiger mig med. Det er derfor, jeg føler, at jeg er nødt til at stå frem og bruge min stemme.
Lige meget hvor man kigger hen på internettet for tiden, virker det til, at Julia Fox popper op i alle hjørner. Om så det er i det ene vilde outfit efter det andet eller med mere eller mindre kontroversielle udtalelser.
Denne gang er det dog mest sidstnævnte, hun har fået opmærksomhed for. For selv om Julia Fox måske har ment det bedste med en af sine seneste TikToks, så er den også kilde til undren.
Det er den, fordi Julia Fox har dømt det ultra in at være gammel. I en TikTok postet mandag den 14. november, fortæller Fox, at hun synes, det er sexet at være gammel og at hun vil sagsøge det næste firma, der laver et såkaldt anti aging-produkt.
Alt i alt et budskab, som få kan være imod. For hvor der i alt for mange år har hersket en ungdomsbesættelse i både film- og modebranchen, hvor man var så godt som dømt ude efter at være fyldt 40 år, så oplever flere skuespillere og modeller et velfortjent comeback.
Se bare på kvinder som Jennifer Lopez, Jennifer Cooldige, Michelle Yeoh og Jane Fonda, der alle har fået et opsving i karrieren de sidste par år, efter det er gået op for omverden, at alder ikke gør en uaktuel.
Men mens flere af Fox’ følgere hylder hende for at dømme det trendy at vedkende sig sin alder, er der også flere, der sætter spørgsmålst ved, hvorvidt en 32-årig kan udtale sig om det emne i kommentarsporet.
Det var Fox dog hurtig til at svare på i en opfølgende video, hor hun fortæller, at hun græd, da hun fyldte 27 år, fordi hun så ikke længere var i midt tyverne. Og at det netop er den følelse, hun gerne vil gøre op med ved at opfordre folk til at omfavne sin alder og ikke være kede af, de bliver ældre.
Videoen er bare en ud af mange, hvor Julia Fox åbent deler sine tanker om tidens strømninger og aktuelle emner.
Således har hun på sin TikTok for nyligt berørt alt fra midtvejsvalget i USA til teorier om mænds forhold til både deres egen krop og til kvinder.
At Fox er begyndt at bruge TikTok som ventil for sine meninger og trendforudsigelser, har fået flere til at udnævne hende som the one to watch på grund af hendes umiddelbare facon. Det er da også forfriskende med ærligheden, men om hendes forudsigelser om alder som den næste store ting er gal eller genial, må tiden vise.
Flere og flere skønhedsbrands begynder at producere produkter i fast form – særligt shampoobarer er populære. Men hvad er det? Hvorfor skifter flere og flere den flydende shampoo ud med det lille, faste vidunder? Og hvordan bruger man den? Vi har lavet en guide.
Hvad er en shampoobar?
Det er et koncentreret produkt, som svarer til din shampoo, men bare uden vand.
Hvilke fordele er der ved en shampoobar?
Med en shampoo på barform kan du vinkel farvel til plastikemballage og spare vand og CO2, fordi den vejer og fylder mindre end konventionel shampoo. En shampoobar svarer typisk til en-to flasker flydende shampoo, og det gør den derfor også god som rejsemakker, når der skal være plads til det hele i toilettasken. Langt de fleste barer kan også bruges til kroppen, og det er jo også praktisk.
Hvad er ulemperne?
Det kræver en lille tilvænning at bruge baren, men så snart du har lært den at kende og ved, hvor meget den skal gnides over det våde hår for at danne den mængde skum, du kan lide, er du klar. En shampoobar holder længst tid, når den får lov til at tørre imellem brug, så den skal helst opbevares i en lille skål eller rist, hvor den ikke er i kontakt med vand eller damp.
Sådan bruger du shampoobaren
1. Gør håret helt vådt og før shampoobaren hen over håret et par gange – øverst på hovedet, på hver side af hovedet og i nakken. Du vil mærke et begyndende skum komme frem.
2. Lad shampooen virke, imens du masser hovedbunden og fordeler skummet grundigt i hele håret.
3. Skyl hele håret og gentag efter behov.
4. Balsam. Brug din balsam, som du plejer, eller afslut med en balsam-bar: Før den hen over de våde, nyvaskede spidser, masser ind og lad virke i tre-fem minutter, før du skyller ud.
5. Opbevar den i en lille (shampoo-) skål væk fra vand og damp for at forlænge dens levetid.
Herunder har vi samlet tre af vores shampoobar-favoritter.
1
Foto: PR
Skæl eller kløende hovedbund? ’Shampoo Bar 2’, Purely Professional, 125 kr.
Jeg har været på Restaurant Maison til en omgang toulousepølse og pommes puré og OMG. Hvis du skal give dig selv en kom-godt-igennem-efteråret-gave, vil jeg foreslå det her.
Maison, Dronningens Tværgade 43, 1302 København K.
Du kender nok Caroline Bille Brahe som topmodel, vintagesælger og den ene halvdel af det virkelig smarte BB-ægtepar, men nu er hun også designer og brandejer. I denne uge har hun nemlig lanceret Caro Editions, og der er allerede mange ting at drømme om.
Bord, dæk dig! hedder denne her udstilling på Designmuseum Danmark, der viser borddækningens historie fra Renæssancen til Modernismen og helt frem til i dag. Jeg glæder mig til at se den.
Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K
Model Maryam Ansari inviterer til bingo til fordel for Pakistans Læger uden grænser, og heldigvis er der virkelig mange seje mennesker og brands, der støtter op. Kom og spil om smukke smykker fra fx Cehofski og Maria Black, tøj fra bl.a. Ganni og Kernemilk samt gavekort til fx Baka d'Busk og Casamadre. Tag dine venner med! Billetter fra 175 kr.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N
Da ‘Prinsesse eller ej’ udkom i 2001, var det ikke bare begyndelsen på Anne Hathaways liv som prinsesse af både Genovia og Hollywood. Det var også fødslen på en af de mest ikoniske makeovers i filmhistorien.
Selvom man kan diskuttere, hvorvidt Mia Thermopolis overhovedet havde brug for en makeover, så blev filmen en popkulturel genistreg med ingen ringere end Julie Andrews i rollen som dronningen af Genovia Clarisse Renaldi, der opsøger sit uvidende barnebarn i San Fransico for at fortælle hende om sin arveret til det lille, europæiske land.
Senere, i 2004, blev den fulgt op med filmen ‘Prinsesse eller ej: En kongelig forlovelse’, hvor Mia finder sit fodfæste som prinsesse i Genovia.
Nu, 20 år senere, kan du så ganske overraskende glæde dig til at genbesøge Genovia og Renaldi-familien. For ifølge mediet The Hollywood Reporter har Disney netop bekræftet, at en tredje ‘Prinsesse eller ej’ er på vej.
Detaljerne er endnu få, men vi ved, at producer Debra Martin Chase vender tilbage efter at have produceret de to første film. Men om Anne Hathaway vender tilbage til sin ikoniske rolle, er endnu ikke til at vide, da der ikke er lukket en aftale med den populære skuespiller. Men mon ikke, det er et spørgsmål om tid, før aftalen lander.
Ligeledes er det heller ikke til at sige, om Julie Andrews, der ikke har været aktiv på skærmen siden 2017, vender tilbage til sin rolle som den elskelige dronning. Men du skal nok ikke få forhåbningerne op om et Clarissa-comeback.
Mens du spændt venter på at finde ud af, hvem der vender tilbage til sine roller og at se Mia Thermopolis som voksen prinsesse (Eller måske endda dronning), kan du herunder se eller gense makeover-scenen, der sidenhen er gået over i filmhistorien.
Selv om vi i 1976 fik en Ligelønslov, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, skal danske kvinders løn stige med 13,5 procent, før kvinder og mænd får det samme i løn.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder svarer til, at kvinder arbejder gratis efter den 17. november.
Sådan lyder budskabet fra 17 fagforeninger, der er gået sammen om at stable en landsdækkende kampagne på benene – “Frivillig Kvinde i Arbejde” – fordi de ønsker at sætte ligeløn på dagsordenen.
De har også lavet et ’frivilligarmbånd’, der til forveksling minder om et festivalarmbånd, som skal fungere som en samtalestarter om ligeløn ude på de danske arbejdspladser.
Målet er, at de tusindvis af armbånd, der er blevet sendt ud på danske arbejdspladser og til politikere, skal bæres i støtte og solidaritet med kvinder på tværs af fag og brancher.
Ligeløn er nemlig alles sag, ikke bare kvindernes, pointerer folkene bag kampagnen.
Men det kan være svært at starte samtalen om ligeløn, og derfor har de fire råd til, hvordan vi sammen kan komme lønforskellen til livs.
Sådan lukker vi løngabet
Tal med din kollega om løn: Det er ikke ulovligt at fortælle om sin løn til sine kollegaer.
Når vi taler om vores løn, finder vi ud af, om der er store forskelle, som vi skal undersøge eller handle på. Vi skal skabe en kultur, hvor der er bedre løngennemsigtighed, så arbejdsgivere får svært ved at underbetale den enkelte. Brug din tillidsrepræsentant og din fagforening: Uligeløn mellem mænd og kvinder er et strukturelt problem. Brug din tillidsrepræsentant til at skabe en åben lønkultur.
Tal med din tillidsrepræsentant om din egen løn eller ring til din fagforening. De fleste fagforeninger udarbejder lønstatistikker, så man inden for sin faggruppe kan få en fornemmelse af, hvor man bør ligge lønmæssigt. Kræv lønåbenhed af din arbejdsgiver: Alle virksomheder med mindst 35 ansatte, og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion, skal ved lov hvert år udarbejde en ligelønsstatistik.
Du kan opfordre din tillidsrepræsentant til at dele statistikken og starte samtalen blandt kollegaer. Det er vigtigt at få et overblik over, hvordan lønnen er mellem kvinder og mænd i virksomheden, så man kan se på, hvilke grupper, der er udsat for uligeløn.
Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan du kontakte din fagforening for råd og vejledning. Vær solidarisk: Ligeløn handler om at skabe lige muligheder for mænd og kvinder. At du stiller spørgsmålstegn ved din løn eller spørger ind til din kollegas løn er ikke egoistisk. Det handler om solidaritet.
Bliver den enkelte underbetalt, så gør den næste, der bliver ansat det nok også. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Fagforeningerne bag kampagnen og Kvindernes Sidste Arbejdsdag
Vil du vide mere om årsagerne til, at mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder i Danmark, kan du blandt andet læse fakta om ligeløn mellem mænd og kvinder her.
Denne artikel blev første gang bragt på Femina.dk. Dette er en redigeret udgave.
I en ny udstilling, der lige nu er aktuel på Kunsten i Aalborg, bruger Tal R og Mamma Andersen, der er kendt som to af Nordens vigtigste samtidskunstnere, psykisk sygdom og mentalt helbred som omdrejningspunkt gennem 73 nye værker.
Det gør de med inspiration fra den svenske kunstner Carl Fredrik Hill, der i en alder af 28 år blev diagnosticeret med skizofreni, men som fortsatte sin kunstneriske karriere med stor succes. Han er særligt kendt for sine landskabsmalerier og senere sine figurative skitser.
En miniudgave af udstillingen kan netop nu opleves i København, hvor udvalgte værker indtil tirsdag den 22. november kan opleves i pop up-galleriet Polestar Space. I den anledning mødte vi de to kunstnere til en snak om deres fascination af Carl Fredrik Hill, og hvordan psykisk sygdom meget vel kan ses som en superkraft i kunsten.
Hvorfor er det vigtigt for jer med en udstilling med fokus på psykisk sygdom og mentalt velbefindende?
Tal: “For det første er udgangspunktet ikke mentalt helbred. Sagen er, at Karin (Mamma, red.) og jeg har taget Carl Fredrik Hill som batteri ind i vores atelier. Det har givet os så meget og ødelagt vores kunst med hans fantastiske ting. Derfor har vi brugt ham. Hverken jeg eller Karin tænker på ham som syg. Vi tænker på ham som en mand, som vi kan være taknemmelige over, tager nogle lange skridt ud, som vi andre skal arbejde så hårdt for. Så han er ikke syg, han er en supermand.”
Om Carl Fredrik Hill
Født i 1849 i Lund, død i 1911.
En af Sveriges mest anerkendte malere og tegnere.
Malmö Kunstmuseum ejer i dag den største samling af hans værker.
Foto: Johanna Rylander / Malmö Konstmuseum
'Efterårslandskab' af Carl Fredrik Hill.
Hvordan tager han skridtet videre?
Tal: “De fleste af os andre bruger et langt liv på at bryde virkeligheden. Du prøver at blive ved med at se og forstå dig selv og forstå verden på nye måder. Hill tager, på grund af såkaldt sygdom, syvmileskridt i den forstand, og det kan vi andre bare være taknemmelige for. Karin og jeg har forsøgt at læne os op ad ham og finde ud af, hvordan vi kunne arbejde med hans fantastiske verden. Og dele hans kunst med verden.”
Mamma: “Grunden til at vi tog udgangspunkt i Hill, var, at vi havde en idé om at udstille sammen igen, fordi vi har gjort det en gang for 20 år siden i København og Stockholm. Og af en eller anden årsag blev vi ved med at vende tilbage til Hill. Jeg har altid haft ham som en vigtig inspiration. I starten af hans virke kunne man bare se Hill som en landskabsmaler, men hans værker er mindst lige så interessante, efter at han fik sin diagnose. Det er jo vældig tragisk, men vi har ikke så meget viden om det, for vi har jo interesseret os mere for hans arbejde end hans sygdom. For det er nogle virkelig interessante værker.”
Tal: “Når man sætter sig i en bil, skal køre med tog, når du skal have et job, så spiller det en rolle, om du er syg eller ikke syg. For det er den måde, samfundet ser på mennesker på. I det øjeblik, du er inde i kunst, og du er såkaldt syg, så spiller det slet ingen rolle. For der er du måske superkvinde eller supermand.”
Om Tal ‘R’ Rosenzweig
Født i 1967 i Tel Aviv, Israel
Dimittend fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000.
Kendt for sine farverige værker, der blandt andet pryder Operaen i København og Frederik 8.s Palæ på Amalienborg
Foto: Daniel Rasmussen
Et af værker af Tal R fra udstillingen 'Omkring Hill'.
Mamma: “I Hills tilfælde havde han virkelig et forspring. Han var jo en meget talentfuld maler, inden han blev syg, så han havde alle færdighederne og kunne lege med perspektiver og menneskekroppen. Han kunne lege med sine evner, og dem brugte han til at kommunikere en tilstand. Han er så forud for sin tid. Han fordyber sig meget i sin fars bibliotek, hvor han for eksempel læser Jules Vernes ‘Jorden rundt i 80 dage’ og bliver draget af den. Men i stedet bliver det hans drømme, hans fantasier og hans seksuelle frustrationer, der kommer frem i hans værker. Og det siger jo også meget om hans sind.”
Gjorde sygdommen Hill fri i sit arbejde?
Mamma: “Ja, på den ene side. Men på anden side var han jo også fanget af sit sind. Så det er meget dobbelt.”
Tal: “Ja, og det ses i hans værker. Så er der for eksempel et grantræ, der bliver til en palme, der så bliver til en pil, som bliver til en penis for til sidst at blive til en hjort, der skriger i himmelen. De ting ligger for Hill på samme hylde. For os andre ligger de på alle mulige forskellige hylder, hvor de slet ikke taler sammen. Men det gør de for ham. Og det er meget blæret at se.”
Hvordan kommer inspirationen fra Hill til udtryk i jeres værker?
Mamma: “Jeg var ret bange for at skulle nærme mig en kunstner, som jeg længe har beundret. Der var det i starten svært at finde ud af, hvordan jeg skulle arbejde med det. Men jeg fandt ud af, at lade ham være min inspiration. Det handlede ikke om at kopiere ham, men meget mere om at befinde mig i hans univers og finde min egen stemme i den. Tal og jeg har ikke haft særlig meget kommunikation i processen, men det viser sig så, at vi hver især har kigget på de samme af Hills værker.”
Om Karin 'Mamma' Andersson
Født i 1962 i Luleå, Sverige.
Særligt kendt for at male frodige landskaber og hjemlige scener.
Hendes værker er en del af samlingen hos anerkendte museer som Louisiana, Tate Modern i London, Moderna Museet i StockHolm og MoMa i New York.
Tal: “Modsat Karin var jeg lidt høj i hatten, da jeg skulle i gang med Hill. Jeg kunne lide tingene og tænkte egentlig ikke, der var så mange besværligheder i det. Men det viste sig at være rigtig besværligt for mig. Jeg ramte snuden lige i asfalten. For hvis du tænker, at du bare kan gå ubesværet ind i en anden persons værk og hive en figur ud, så hiver du muligvis også skyggen af den figur med. Når den så lander hos dig, er det ligesom at invitere et spøgelse indenfor. Så jeg synes, det var vanskeligt at gå til. Mange af billederne brændte sammen for mig, og for en kunstner er det stort, når noget brænder sammen – det er fantastisk. Det er en særlig sødme. For i det øjeblik, hvor noget bryder sammen, så er alt også åbent, for du mister din forestilling. Så på den måde er jeg med det her projekt om Hill gået lidt igennem en skole.”
Foto: Daniel Rasmussen
Et af Mamma Anderssons værer fra udstillingen 'Omkring Hill'.
Hvad kan kunsten betyde for ens mentale helbred?
Tal: ”Om man er syg eller ikke, så kan kunsten for alle være et frirum. Det kan vi jo bare være taknemmelig for, at vi kan få glæde af – at kunsten kan give den værdi.”
Mamma: “Det interessante ved Hill er, at hans talent ikke rigtig blev accepteret før mange år efter sin død. Så det er sent, at hans arbejde bliver anset som en skat. Der er jo ingen, der tænker over, at han var syg de sidste mange år. For det bliver uinteressant for hans værker. Vi kan alle gemme på nogle ting, og hans dæmoner og forestillinger er jo noget, vi alle besidder i forskellige grader. Så hans diagnose er ligegyldig for hans værker. Kunsten er bare hans sprog, ligesom den er for mig.”
Se pop up-udstillingen hos Polestar Space på Kristen Bernikows Gade 3 frem til tirsdag den 21. november, og oplev udstillingen “Omkring Hill” i fuld skala på Kunsten Aalborg frem til april 2023.
Det tyske brand Edited er aktuel med en særkollektion skabt i samarbejde med den danske influencer, stylist og designer Pernille Rosenkilde.
Pernille Rosenkilde x Edited består af tre styles, som Pernille har designet, og som derfor tager 100% udgangspunkt i influencerens egen stil, som hver dag følges af mere end 162.000 på Instagram.
Vi har spurgt den farverige influencer, stylist og designer ind til designprocessen og fået hendes bedste tips til, hvordan man skal style de tre styles fra kollektionen.
Hvordan fik du ideen til de tre styles?
“Det sjove ved det her designsamarbejde var faktisk netop, at jeg kun skulle designe tre og derfor besluttede jeg at tage udgangspunkt i tre styles, jeg gerne selv ville have i garderoben. I andre designsamarbejder jeg tidligere har lavet, har det ofte været en del flere styles og derfor har jeg tænkt mere i en “fuld kollektion” og lige så meget haft fokus på at skabe noget, der hang sammen. De her tre styles kommer alle direkte fra hjertet, og det føles fantastisk”.
Foto: PR
Foto: PR
Kan du dele dine bedste stylingtips til de tre styles, du har designet?
“Generelt tror jeg jo på, at de fleste ting du har i garderoben, gerne skal kunne fungere i flere forskellige sammenhænge. Mange tænker måske, at en regnbuefarvet pailletkjole er et køb, der kun henvender sig til fest, og derfor risikerer bare at hænge i skabet og samle støv. Det er jeg uenig i. Hvis du har den på åben, sammen med et par jeans, en vintage T-shirt med fx Snoopy-print og UGG støvler, så synes jeg, at den er perfekt selv på en kold novembermandag. Også fordi den helt sikkert vil skabe lidt ekstra glæde til både dig selv og dem, man møder på sin dag. Og så er den selvfølgelig også oplagt med en bodystocking, strømpebukser og høje sko til festlige lejligheder”.
“Strikken elsker jeg fordig den lægger op til en masse stylingmuligheder pga. dens længde – eller mangel på samme. Hvis man har været i min garderobe ved man, at jeg elsker strik. Men nogle gange bliver det også meget strikken, der styrer showet. Med den her korte strik har man mulighed for at gøre alt muligt sjovt. På en hverdag kan man sætte den sammen med en tanktop eller T-shirt, men man kan også style den som min gode veninde Josephine Mai (hårstylist, red.) havde gjort til mit lanceringsevent, hvor hun havde en glimmertop uden ærmer under – så er strikken pludselig ret festlig og sexet på samme gang (et ord, der sjældent bruges om strik). Her til jul tror jeg, at jeg vil hygge mig i den med et par matchende beige bukser og top i kashmir”.
Foto: PR
“Jakken synes jeg giver sig selv. Man kan bruge den til alt, og det geniale ved den er muligheden for at lave den om til vest. I Danmark har vi så meget overgangsvejr, og derfor er det dejligt at have muligheden for at bruge den som vest, når det ikke er helt så koldt længere. Og så synes jeg, at det er klædeligt, at den er lidt kort. Det skaber mere fokus på taljen og giver en lidt sjovere figur om vinteren, hvor man hurtigt kan ende med at ligne et telt. Og ja – så lyser farven op, og med de mange mange sorte vinterjakker der fylder gadebilledet, er det lige, hvad man har brug for”
Foto: PR
Et all-time styling-tip til årets kommende julefester?
Farverige læber og store øreringe kan gøre en forskel for de fleste looks. Og så har lidt glimmer vel aldrig skadet nogen?
Pernille Rosenkilde x Edited-kollektionen kan købes online på Editeds webshop fra onsdag den 16. november.
USAs tidligere førstedame Michelle Obama er aktuel med en ny bog ‘The Light We Carry: Overcoming in Uncertain Times’, der er en opfølger på bestseller-selvbiografen ‘Becoming’ fra 2018.
Michelle Obamams nye bog tager udgangspunkt i hendes eget liv og erfaring, hvor hun prøver at inspirere til, hvordan vi kan bevare håbet og blancen i en tid med mange usikre forhold.
Den tidligere førstedame er den kommende tid på bogturné for at promovere bogen, og det første stop på turen var i Washington den 15. november.
Og minsandten om ikke Michelle Obama trådte frem på scenen i et fuldt denim-look fra danske Ganni, der bestod af jeans og en skjorte i denim fra Gannis SS23-kollektion.
Fordi det er en del af brandets SS23-kollektion betyder det, at du selv kan få fingrenen i det cool outfit, fordi begge dele er tilængelig på Gannis hjemmeside nu.
Det er ikke første gang, at Michelle Obama har kastet sin kærlighed på dansk design.
Da Michelle Obama i april 2019 gæstede Royal Arena i København i forbindelse med sin ‘Becoming’-bogturné, var hun klædt i et lyserødt jakkesæt fra Stine Goya, som var specialdesignet til lejligheden.
Selvom København i forvejen bugner med lækre og hyggelige caféer, så kan vi aldrig få for mange af steder, der brillierer inden for deres fag med smagfulde kager, lækre madder og fløjlsblød kaffe.
En af de caféer, der for alvor har markeret sig i det Københavnske bybillede, er Sonny, der med deres Instagram-venlige serveringer og centrale beliggenhed i Rådhusstræde i Indre By, er blevet et tilløbsstykke for sultne og tørstige gæster.
Og nu kan du så glæde dig til at sætte tænderne i de gode sager fra Sonny på Frederiksberg. For den ene af Sonnys bagpersoner, David Andersen –som vi mødte sammen med hans kone Sara tilbage i 2020 – har netop har annonceret, at de åbner endnu en café på Frederiksberg.
Foto: Kavian Borhani
Sonnys bagpersoner David Andersen og Sara Wreschner.
Det nye sted får en prominent placering i den fine bydel med adressen Frederiksberg Allé 12.
Sonny er for alvor blevet kendt for deres lækre morgenserveringer og deres bløde bananbrød, der er mundvandsfremkaldende for selv den mest standhaftige kagemodstander. Og nu kan du altså nyde godt af endnu mere mad og drikke på Frederiksberg, når du lægger vejen forbi den nye Sonny.
