rubystudio, Author at ELLE - Page 160 of 1405

20 ting, du ikke vidste om julefilmen ’Love, Actually’

1. ”Actually” bliver sagt 23 gange i løbet af filmen

… hvilket faktisk giver god mening titlen taget i betragtning. Tæl selv næste gang du ser den.

2. Emma Thompson fik Joni Mitchell-scenen i kassen på 12 takes

Et af de mest hjerteskærende øjeblikke i ’Love, Actually’, er scenen hvor Emma Thompsons karakter, Karen, finder ud af, at hendes mand har en affære. Hun lukker sig inde i soveværelset, sætter CD’en med Joni Mitchell på, som hun fik i stedet for den halskæde, der var til elskerinden, græder, samler sig, og går ud til sine børn med et smil på læben og våde øjne. En scene, der kræver et stort følelsesregister på meget kort tid, men professionel som Thompson er, fik hun den i kassen på blot 12 takes.

Hun har efterfølgende udtalt, at hun har så rigeligt erfaring med at tude i et soveværelse, tage sig sammen, og gå ud og være glad og efterlade et knust hjerte i en skuffe, at det ikke var fremmet for hende. Og tårerne? De var ægte, og ikke skrevet i manusset.

3. Hugh Grant hadede sin dansescene

Mange tænker instinktivt på Hugh Grants uforglemmelige dansescene gennem premierministerboligen til lyden af Pointers’ Sisters, når man nævner ’Love, Actually’. Men scenen var alt andet end let at få i kassen, da Hugh Grant ikke synes om den og mente, at den var påtaget og ikke var noget, en premierminister ville gøre. Faktisk var scenen det allersidste, der kom i kassen fra filmen overhovedet, da Hugh Grant blev ved med at udskyde den.

Først kunne han ikke lide sagen, der oprindeligt var et nummer af Jackson 5. I sidste ende gik det dog så godt, at Grant endte med at synge med på hele sangen, hvilket gjorde det til et sandt helvede for filmholdet at klippe scenen til, da hans mimik ofte ikke matchede med lyden. De har dog gjort det godt, for scenen er i dag fuldkommen uden sammenligning.

4. Det var blot Kiera Knightlys anden film

Kiera Knightly var purung, da hun indspillede ’Love, Actually’. Faktisk var hun kun akkurat fyldt 18 år, og det var blot hendes anden film nogensinde. Hendes alder er også forklaringen på den kæmpestore hat, hun bærer, da hun kommer med kager til Mark. Hun har senere fortalt, at det var for at dække over en kæmpe bums, hun havde i panden. ”Sådan er det jo, når man er teenager,” har hun udtalt.

5. January Jones skrev de fleste af sine replikker selv til barscenen i Wisconsin

Flere kilder tæt på optagelserne sagde, at hun skrev i hvert fald halvdelen af sine replikker selv, og var meget morsom på settet.

6. Andrew Lincoln skrev selv sine flash cards, men scenen kunne have set helt anderledes ud

Der er ikke mangel på uforglemmelige øjeblikke i julefilmen, og endnu en ikonisk scene er, da Andrew Lincoln i rollen som Mark, til lyden af ’Silent Night’ på båndoptager i stilhed erklærer sin kærlighed til Juliet (Kiera Knightly) gennem store, håndskrevne flash cards. Det går lige i hjertet. Men vidste du, at det var Lincoln selv, der lagde pen til kortene? En anden sjov detalje ved netop denne scene er, at den faktisk var lige ved at se helt anderledes ud.

Richard Curtis, som er filmens instruktør, havde nemlig flere scenarier i spil om, hvordan kærlighedserklæringen skulle udspille sig, og han præsenterede dem for flere kvinder, hvis reaktioner var med at afgøre scenen. I første omgang var Curtis ude i, at Mark skulle fylde hele Juliets gård med roser, men til den ide sagde testpanelet: ”yuck, yuck, yuck”. Lincoln var også nervøs for, om Mark var lidt af en stalker, men til det sagde Curtis: ”No, no. Not with you playing it, darling. You’ll be all right.”

7. Der var oprindeligt 14 historier, men kun 12 kom med

I ’Love, Actually’ flettes 12 individuelle historier langsomt sammen, men faktisk var der oprindeligt 14 historier i spil. De sidste to, der var optaget, blev klippet ud, da holdet mente de skabte mere forvirring end gavn. Den ene var omkring et afrikansk par, der støttede hinanden under en hungersnød, mens den anden var omkring en streng, kvindelig rektor, som tog sig af sin lesbiske partner gennem et kræftforløb.

8. Olivia Olson var for god til at virke realistisk

Der er få ting, der er mere kært end unge forelskelser, og en af vores absolutte favoritter er 10-årige Sam, der bliver hovedkulds forelsket i amerikanske Joanna. Og det forstår vi godt, da hun er lidt af en rockstar. Faktisk sang hun coveret af Mariah Careys udødelige ’All I Want for Christmas’ så godt, at instruktøren synes, at hun var for god til, at det virkede realistisk, så han bad hende om at skrue lidt ned for sit talent (what?!). Ikke desto mindre skinnede det tydeligt igennem, og Olivia Olson, som Joanna i virkeligheden hedder, fik efterfølgende en pladekontrakt.

9. Et velvalgt miks af kendte og ukendte skuespillere

Det var med fuldt overlæg fra Curtis’ side, at castet bestod af et miks af meget kendte skuespillere (Alan Rickman, Colin Firth, Hugh Grant, Liam Neeson, Billy Bob Thornton etc.) og relativt ukendte skuespillere, der senere fik kæmpe succes. January Jones landede efterfølgende en stor rolle som Betty Draper i ’Mad Men’, Chiwetel Ejofor fik hovedrollen i ’12 Years a Slave’ mens Andrew Lincoln fortsatte karrieren med en rolle i ’The Walking Dead’ og Thomas Brodie-Sangster i ’Game of Thrones’. Og Kiera Knightly, der også var ret grøn på optagelserne, betroede sig til Curtis undervejs, og sagde, at hun måske havde begået en kæmpe fejl, da hun lige havde takket ja til en rolle i en piratfilm.

10. Hugh Grant og Colin Firths historier skulle have været to separate film

… og dem vil vi da egentligt gerne se her 20 år efter. Hvad venter I på?

11. “I hate uncle Jamie”

Colin Firths karakter, Jamie, er opkaldt efter instruktøren Richard Curtis egen bror – kun for at han kunne udødeliggøre sætningen ”I hate uncle Jamie” i filmhistorien.

12. Claudia Schiffer skulle slet ikke have været med i filmen

Det var egentligt slet ikke meningen, at Claudia Schiffer skulle have været med i filmen. Curtis havde nemlig planlagt at finde en, der bare lignede supermodellen, men da han ikke havde held med det, var der jo kun en mulighed: Spørge Schiffer selv.

13. Kiera Knightlys brudekjole skulle have set helt anderledes ud

Knightlys alder taget i betragtning havde Cutis meget travlt med at gøre hendes karakter, Juliet, meget sexet. Således var det planen, at hendes brudekjole skulle ligne det outfit hun havde på, da parret tager på bryllupsrejse, hvor hun har en løs croptop på, som blæser op i vinden og viser hendes mave. Men der satte kostumedesigneren Joanna Johnston foden i jorden og sagde: ”Man har ikke bar mave i kirken”, og således blev den transparente, lag-på-lag kjole med blomsterbladsdetaljer skabt.

14. Scenen i Portugal er filmet i Marseille

Det er faktisk svært ikke at knibe en lille tåre – eller i det mindste trække på smilebåndet – da det ualmindeligt søde, og virkeligt sprogligt akavede par, Jamie og Aurelia, endelig finder hinanden (og et fælles sprogfæste) i Aurelias hjemland, Portugal. Men scenen, hvor Jamie på gebrokkent portugisisk beder om Aurelias hånd på en propfuld restaurant, er slet ikke optaget i Portugal, men i Marseille. Hvorfor melder historien intet om.

15. Den akavede scene med bryllupscateren var tænkt til en helt anden film

Vi behøver vist ikke gå i detaljer omkring scenen, der indebærer den socialt akavede og super cringe karakter, Colin, der kommenterer usmageligt på de kanapeer, der bliver delt rundt til brylluppet for at finde ud af, at hende, han beklager sig til er kokken. Uff. Nuvel, denne scene var slet ikke skrevet til ’Love, Actually’, men derimod til ’Fire Bryllupper og en Begravelse’, som Curtis også står bag. Men den blev i sin tid klippet ud, og dermed genskabt til ’Love, Actually’ ni år senere.

16. Laura Linney og Roderigo Santoro havde begge knuste hjerter da de optog deres scener

Det er bestemt ikke alt, der ender lykkeligt i ’Love, Actually’ og et af de par, der ikke får det til at fungere til trods for et kejtet forsøg, er Sarah og Karl, som spilles af Laura Linney og Roderigo Santoro. De to skuespillere havde dog noget tilfælles, når kameraerne var slukkede; de var nemlig begge lige kommet gennem hårde afslutninger på hver deres forhold og havde knuste hjerter. Måske er det derfor, at der er så meget usagt ømhed mellem dem.

Gense klippet her:

17. Instruktørens børn på rollelisten

Curtis fik også sneget sine egne unger med på rollelisten. I skolespillet ses hans søn på scenen som Spiderman, mens hans datter er en af de tre hummere, der åbenbart var til stede ved Jesu fødsel.

18. Rowan Atkinsons-scene blev filmet ved midnat

Intet er mere stressende end at købe julegaver – særligt ikke til elskerinden, når hustruen er med på slæb og ekspedienten gør sig lidt for umage med indpakningen. Førstnævnte anbefaler vi aldrig (altså utroskab og gaver til elskerinder) og sidstnævnte portrætterer Rowan Atkinson til perfektion, da han med kanelstænger, mos, bark og cellofan anlægger en lille kunsthave omkring en smykkeæske i Selfridges’ smykkeafdeling. Scenen er faktisk optaget ved midnat, da det var det eneste tidspunkt, hvor filmholdet kunne få tilpas ro og kontrol over stormagasinet til at optage den tåkrummende, morsomme scene.

19. Sam lavede parkour i lufthavnen

Hvis du synes, at Sams badutspring over diverse security-foranstaltninger i lufthavnen er imponerende, så ser vi efter sigende kun halvdelen af, hvad den unge mand kan. Under optagelserne lavede han åbenbart decideret parkour i terminalen… og det ville vi da egentligt gerne have set?

20. Den sidste scene i lufthavnen er ægte, og var det første der blev filmet

Filmens allersidste scene, den fra lufthavnen, var faktisk den allerførste, der blev optaget. Inden skuespillerne, der var med i scenen (hvilket er stort set hele castet) optog, havde filmholdet optaget i en hel uge i Heathrows ankomstterminal, hvor de havde filmet ’ægte’ mennesker, der genforenedes med deres kære.

Læs ogå

Film og TV

7 ting, du med garanti ikke vidste om julefilmen ’The Holiday’

Anne Charlotte Vogel: ”Jeg har arvet omtrent to tredjedele af min mormors garderobe”

Ærmerne puffer ret meget for oven, fordi der er skulderpuder i og materialet er lammeuld og kashmir. Jeg har slået Louis Féraud op: Den franske modetøjsdesigner begyndte i 50’erne, og jeg vil gætte på, at frakken her er fra 60’erne. Jeg har fået den af min mormor, Marianne, og det eneste jeg har gjort ved den, er at få syet knapperne fast.

Selv foret er det originale, elegant dekoreret med et mønster af Féraud’s logo broderet i sort på sort, og det holder bare. Imponerende kvalitet. Modsat min mormor, der mest brugte den til fint brug, bruger jeg den hele vinteren, hver dag.

Min mormor forærede mig frakken i 2015, lige før jeg flyttede til København, hvor jeg besøgte hende og – som så mange gange før – prøvede tøjet i hendes klædeskab og gik catwalk mellem stuerne. Jeg har i tidens løb fået mange ting fra hendes omfattende klædeskab. Hun har altid givet videre af sine ting til os børnebørn, og hun bliver så glad, når vi så kommer på besøg og har hendes tøj eller smykker på. Hun har delt meget rundhåndet ud allerede, fordi hun synes, at hun har været til de fester, hun skulle. Jeg har været den af os børnebørn, der har kunnet se det største potentiale i hendes garderobe, så jeg er endt med at være den lykkelige besidder af omtrent to tredjedele af hendes aflagte tøj.

Frakken har jeg ikke ændret på, men flere bukser har jeg fået syet ind i taljen og op i længden, fordi min mormor er en meget høj, slank kvinde, og jeg er lidt lavere. Vi har lige fejret hendes 90-års fødselsdag, hvor min onkel havde fundet en masse gamle kvitteringer og drillede hende med, at der ikke var så meget arv tilbage, fordi hun godt kunne lide at shoppe dyrt. Her måtte jeg lige afbryde og sige, at tøjet jo i lever videre på mig, og det er jo den mest bæredygtige og økonomiske måde at shoppe på.

Min mormor giver ubetinget kærlighed. Hun har været som en mor for mig, for da jeg mistede min mor som 12-årig, trådte hun og min morfar endnu mere til. De kom dagligt i vores hjem i hele min barndom, og jeg har altid besøgt dem en eller to gange om ugen, siden jeg flyttede hjemmefra.

Hvis jeg skal beskrive min mormors stil med ét ord, vil jeg sige raffineret. Der er stort fokus på silhuetter med skulderpuder i jakker og skjorter samt højtaljede bukser med stram lukning i taljen, der fremhæver en timeglas-facon. Næsten alle skjorterne har en sløjfe i halsen, og alt er bare i suveræn kvalitet. Halvdelen af garderoben er pink, pang-grøn og stærk lilla, mens den anden halvdel er i klassisk sort. Vi joker tit med, at hun havde samme skrædder som dronning Margrethe, mens min morfar købte tøj i Bilka – så var der ligesom balance i tingene.

Frakken og uret er det kæreste, jeg ejer. Det er ikke blot et pænt ur eller en pæn frakke, de giver mig superkræfter, når jeg har dem på

Jeg bliver altid glad, når folk spørger, hvor mit tøj kommer fra og siger: ”Wow, din mormor har virkelig god stil”. Jeg styler det jo på min måde, med en tanktop eller en T-shirt, eller frakken med sweatpants, så det ikke bliver for raffineret, men mere minimalistisk og moderne – noget jeg har fra min mor. Fra hende har jeg også arvet et Georg Jensen-ur, det er min lykkeamulet, og jeg har det altid på. Mens jeg sover, ligger det på mit natbord eller under hovedpuden. Min mor fik det af min far på en tur til Rom, og på et billede har hun det på med mig som baby i armene lige efter fødslen. Når jeg skal føde til april, kommer jeg også til at have uret på, så jeg har min mor med mig – altid.

Frakken og uret er det kæreste, jeg ejer. Det er ikke blot et pænt ur eller en pæn frakke, de giver mig superkræfter, når jeg har dem på. Jeg er meget bevidst om det, når jeg skal til et vigtigt møde eller en jobsamtale, eller da jeg var på første date med min kæreste – så har jeg tænkt ”du kan godt med al den ubetingede kærlighed, du har med fra din barndom”. Jeg håber virkelig, jeg får en datter, der kan arve begge dele, og jeg ved allerede, at hun skal hedde Anne, som min mor, og så et ekstra navn lige som jeg selv og min søster, Anne Louise, også har. Det er også en arv i vores familie.

Læs ogå

Mode

Strikdesigner Sophia Khaled: “Jeg elsker, når folk er anderledes. Det smukkeste er, når man står ved, hvem man er”

Dansk beautybrand har gemt diamanter i 3 af deres produkter

Det danske beautybrand Raaw Alchemy, der netop er blevet rebrandet i form af nyt navn (tidligere hed det Raaw by Trice) og ny visuel identitet, har netop lanceret en helt særlig kampagne, ’Diamond Hunt’, der kan ende med at være ret indbringende for tre udvalgte kunder.

Raaw Alchemy, med grundlægger Trice Angie Christiansen i spidsen, har nemlig valgt at lægge tre diamanter til en værdi af 4.500 kr. pr. stk. i tre af deres produkter.

Det er i deres nye lækre produkt ‘Calming Blue Balm’, at de tre diamanter gemmer sig. Balmen er en såkaldt multi-balm, der kan bruges til tørre læber og neglebånd eller til at hele sår og tørre pletter. Eller til at beskytte kolde kinder.

En af diamanterne vil være at finde i en af de balms, som Magasin du Nord sælger, mens de to andre er i krukker, som kan købes hos Raaw Alchemy. Bliver diamanten i Magasin du Nords krukke ikke fundet i løbet af denne uge (uge 48), vil den blive sat til salg via Magasins hjemmeside efterfølgende.

God jagt!

Læs ogå

Makeup

Skønhedsredaktionen guider: 5 farvede balms, du kan bruge på læber, kinder og øjne

Kommentar: “Vi skal dele og handle på visionen om en fremtid, hvor alle kvinder er værdige og frie”

Aram Ostadian-Binai er stifter af og direktør for the Soulfuls. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Den unge generation er klar til forandring.

De har fået nok af den økonomiske model, den systematiske ødelæggelse af naturen, korrupte regeringer, diskrimination og den ulighed, der skiller os ad og er en af årsagerne til vold. De føler, at den verden de står til at arve, er en katastrofe.

Visionen for en bedre og friere verden deles af aktivister, kunstnere, videnskabs-eksperter, biologer og listen bliver ved. Alle i hver deres felt, men alligevel forenet. Vi har brug for at få ryddet op.

De unge leder revolutionen

Generation Z er blevet det iranske regimes mest frygtede opponent, skriver The Telegraph i en artikel. Den hidtil usete kraft til forandring er dukket op blandt en ny generation af internetkyndige unge. De iranske unge, ligesom unge verden over, længes efter frihed til at udtrykke sig, leve deres egne liv, og være i kontrol over den verden de en dag skal arve og lede.

Det iranske folk rejser sig og gentager “Woman, Life, Freedom”, og de betaler den ultimative pris for at forandre det, der har defineret deres skæbne de sidste 44 år: et diktatorisk styre, brutal kønsdiskrimination og hårdføre måder at censurere iranske kvinder.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Diaspora for Iran (@diasporaforiran)

Kvinder på frontlinjen vil tippe magten over

“I det 21. århundrede vil kvinder ændre magtens natur, magten vil ikke ændre kvindens natur”, sagde Bella Abzug (activist og kongresmedlem i New York) for 40 år siden. Og måske er det netop det, der er ved at ske nu.

Kvinder har spillet en central rolle i Irans opstand, siden den antændte for to måneder siden.

En kvindeledt revolution med sloganet “Woman, Life, Freedom” med de originale kurdiske ord “Jin, Jiyan, Azadi” og på persisk “Zan, Zendegi, Azadi”. Det er et nik til den 22-årige kurdisk-iranske kvinde, hvis død var starten på protesterne.

Mahsa (Jina) Amini blev banket og slået ihjel af Irans moralpoliti for ikke at bære sin hijab korrekt. Modige kvinder i Iran er fast besluttet på at ændre magtens natur.

“De iranske, tavsgjorte kvinder og piger, der bryder fri på gader verden rundt, på sociale medier, med kunst, musik og ord, leder en revolution”

“Vi skal trodse, være ulydige og forstyrre. Der er ingen anden vej.”

Ordene kommer fra Mona Eltahawy, en egyptisk-amerikansk freelance journalist baseret i New York. Hun har skrevet essays om blandt andet kvinders rettigheder og muslimske politiske emner, hvor hun pointerer, at der er mange grunde til at frygte konfrontation. Især når man ser på de frygtelige statistikker om kvinder, der bliver solgt, slået, voldtaget og dræbt over hele verden.

De iranske, tavsgjorte kvinder og piger, der bryder fri på gader verden rundt, på sociale medier, med kunst, musik og ord, leder en revolution. De deler en fremtidig vision for deres land og kvinder. Visionen om frihed.

Iranske kvinder, sammen med det iranske folk, viser verden at ægte solidaritet kommer til udtryk i handlinger og at prisen for frihed og retfærdighed er værd at betale.

“Iranske kvinder er fucking bad ass”, “Iranske kvinder skal lede verden”, “Iranske kvinder smadrer patriarkatet en gang for alle” er nogle af de overskrifter, der kommer frem i de her dage. Deres tapperhed har efterladt mange menneskerettighedsforkæmpere, feminister og de, der tit står i fronten, tomme for ord.

De iranske kvinder giver verden en lektion i modstandsdygtighed, tapperhed og frihed. Og alt de beder os om, er at forstærke deres stemmer.

Det iranske fodboldlandshold undlod at synge med på deres nationalsang før deres VM-kamp mod England. Og ved ikke at bruge deres stemmer, risikerer de deres egen sikkerhed, for at støtte de iranske kvinders kamp for frihed.

Vi er vidne til en bølge af unge feminister, der er oprørske, kreative og bringer deres humor i spil. Den iranske revolution vil, når den er opnået, markere historiens første revolution på sociale medier. Måden sociale medier er blevet brugt som et værktøj til at udtrykke sig på, bruge sin stemme sammen med mennesker over hele kloden, er ved at ændre både feminisme og aktivisme, som vi kender dem.

Respekt, lydighed og frygt, som er indpodet i kvinder fra den dag, de bliver født, og altså ikke nedarvet, har efterladt os uvidende om vores egen magt.

Hvis vi kan realisere vores egen magt, den magt der er så stærk, at patriarkat frygter den og undersøger metoder til at knuse den, hvis vi kan bruge den magt til at sætte os selv og andre fri og nå potentialet, vil vi tippe balancen mod en mere retfærdig civilisation.

Og til sidst en opfordring: Hvis du ikke bryder dig om kun at tale de iranske kvinders sag, så find en anden måde at stå op for kvinder.

Nationalitet er ikke vigtig, så længe du møder op og bruger din stemme. Så længe du skaber synlighed. Så længe du gør noget for andre end kun dem, der ser ud som dig. Så længe vi deler og handler på visionen om en fremtid, hvor alle kvinder er værdige og frie.

Lad os følge i trop sammen med generationen af unge. Lad os skabe forandring.

Læs ogå

Agenda

Aram Ostadian-Binai: “Vi skal slippe jerngrebet om kvinder og deres påklædning”

Restauranter i Indre By: Her er de bedste

Udvalget af spisesteder i København er stort – lige fra restauranter i Indre By til de yderste dele af byen, og det kan derfor være svært at vælge, på hvilken restaurant man skal booke sit næste bord, når man får lyst til få en anden smagsoplevelse end den, man selv kan fremtrylle derhjemme.

Hvis du allerede har prøvet samtlige restauranter på Østerbro og Nørrebro, har vi her udvalgt de ni restauranter i Indre By, som du kan sætte kurs mod næste gang, du skal male byen rød (og fylde maven) i det kontrastfyldte indre København.

Hvad end du er til fransk, italiensk, kinesisk dim sum, japansk eller noget helt andet, er der råd for det i Indre By – så det eneste du skal tage stilling til er, hvor og med hvad du skal forkæle dine smagsløg.

Restauranter Indre By

Fransk restaurant i Indre By: Esmée

Hvis du har spist fint i Paris, så ved du sikkert, at den type restauranter er i en liga, der sjældent ses på vores breddegrader. Men i Geists gamle lokaler på Kongens Nytorv har Esmée formået at indkapsle en ægte forfinet fransk fornemmelse i et lokale, der er skabt til at blive foreviget på Instagram. Hvide duge, mørkegrønne møbler i velour, store citrontræer og fritstående hvide søjler. Det er en fryd for øjet. Maden skuffer heller ikke – hverken på æstetikken eller smagen, hvor franske klassikere med et delikat moderne touch sætter dagsordenen. Du går ikke galt i byen med deres østers, vandbakkelser med comté og trøffel, en muslingerisotto og en ualmindelig fotogen softice til dessert.

Hvor: Kongens Nytorv 8, 1050 København K
Læs mere her.

Restaurant med deleretter i Indre By: Pluto

Et sted, der bare altid fungerer (både på mad og stemning) er Pluto. Restauranten, der for 10 år siden satte Borgergade på det københavnske verdenskort, har nemlig sit årti til trods formået at holde sig i toppen af den populære københavnske madscene, hvor klassikere som ’hummer dog’, vaffel med mangalica skinke og hummus serveret med uhørt godt surdejsbrød – for ikke at tale om de vanvittige drinks (prøv en Københavnerstang eller Amaretto Sour, tak os senere) – får os til at komme igen og igen og igen. Og hvis ikke udsigten til maden (der er meget delevenlig) er overbevisning nok, så vil stemningen, der er pisket godt op med ’goldies’ fra 1980’erne på anlægget og toilet-decoret (ja!) med afklædte mænd i collage på båsens indre vægge måske det, der skal til, for at du sætter kurs mod en god aften på Pluto.

Hvor: Borgergade 16, 1300 København K
Læs mere her.

Italiensk-japansk restaurant i Indre By: Levi

Hvis det italienske og japanske køkken fik et barn, og lod det vokse op i København, ville udfaldet blive Restaurant Levi. Æstetikken er i top-international kaliber og maden giver dig det bedste fra Italien (tænk: risotto, ravioli, italienske oste og citrontærte) og Japan (gyoza, wagyu, sashimi og tempura) tilsat vine, der smager som nektar fra himlen. Mændene bag er to garvede herrer fra den københavnske madscene, nemlig Jesper Boelskifte og Peter Trauboth, der har haft fingre med i spillet hos Umami, Mash og Geranium.

Hvor: Øster Farimagsgade 8, 2100 København Ø
Læs mere her.

Uhøjtidelig, fine dining i Indre By: Alouette

Fra du træder ind i den skjulte (men hyggelige!) baggård til du slutter dine 13 serveringer af med cocktails og dessert i loungebaren, føler du dig usandsynlig godt tilpas hos Alouette. Hvad end din fokus er på maden, vinen (tag menuen), indretningen eller måske afstanden til de andre borde, er der altså kræset for kvalitet og detalje – og så er du bare underholdt af det søde personale (og kok/ejer, Nick Curtin), der hele tiden har dig i øjenkrogen. En fine dining oplevelse, der bestemt er fine, men som også er uhøjtidelig og behagelig (og så har de blandt andet lige vundet for ‘årets bedste ret’).

Hvor: Kronprinsessegade 8, 1306 København K
Læs mere her.

Italiensk restaurant i Indre By: Barabba

Skal du have italiensk mad i indre by, så lad for Guds skyld Barabba stå for den. Michellin-guiden kalder det lille sted på Store Kongensgade for ’shabby chic’ og menuen for traditionel med moderne tvists så som tiramisu med tang. Kontroversielt eller ej, så hælder italieneren dog mest til den traditionelle ende af skalen, og du kan være sikker på at blive mødt med autentisk italiensk hjertevarme og ditto attitude, fyldte vinglas og et køkken, der har åbent til sent efter ægte italienske standarder.

Hvor: Store Kongengade 34, 1264 København K
Læs mere her.

Restaurant med asiatisk-europæiske deleretter i Indre By: Theo

Hvis du savner lidt fra alle byer, så skal din næste madoplevelse indtages på den relativt nyåbnede Theo i Skindergade. Her er både en fast smagsmenu med 7 på forhånd definerede retter (du får både fisk, tatar, stracciatella og om sommeren en Sundae med smag af Københavnerstang) eller du kan vælge selv at gå på opdagelse i menukortet, hvor du finder kokkenes favoritretter fra Norden, Europa og Asien.

Hvor: Skindergade 29, 1159 København K
Læs mere her.

Kinesisk restaurant i Indre By: Hidden Dim Sum

Alt asiatisk er altid et hit, men hvorfor er det altid thai og sushi, der vinder vores madmæssige valgkamp? Hidden Dim Sum er, som navnet antyder, et oplagt vandingshul for dig, der craver det bedste Kina har at byde på madmæssigt, nemlig Dim Sum. Dim Sum er det kinesiske svar på antipasti med uendelige mængde små retter; fra dumplings til grøntsager dampet i østerssauce, nudler, bao, forårsruller og alt derimellem. Restauranten på Nytorv i Indre By er en hyggelig, intim og uformel spisebar – perfekt til en casual date eller som stedet, hvor du tager god hånd om dine tømmermænd. Dim Sum er nemlig en meget undervurderet tømmermandskur.

Hvor: Nytorv 19, 1450 København K
Læs mere her.

Vinbar med charcuterie i Indre By: Bar Somm’

Er det mere vinen end maden, der trækker, så er det måske en vinbar, du skal søge mod, næste gang du skal ud. Bar Somm’, som ligger i Vendersgade tæt på søerne, er ultra-frankofilt og udvalget af vin er enormt. Men du går heldigvis ikke kun derfra med tørsten slukket, for selvom det er vinen, der er i centrum, så byder kortet også på trøffeltoast, charcutterie, burrata og paté. What’s not to like?

Hvor: Vendersgade 10, 1363 København K
Læs mere her.

Morgenmad- og frokostrestaurant i Indre By: Sonny

Man kan ikke lave en madguide til Indre By, uden at nævne Sonny. Det, der startede som en kaffebar, er efterhånden blevet ligeså besøg for deres gode hjemmelavede morgen- og frokostretter og det hjemmelavede bagværk, der får os til at drømme søde, søde drømme. Menuen skifter efter sæsonen, men uanset hvad årstiden byder på af råvarer, er du sikker på aldrig at gå skuffet fra den lille biks skråt overfor Københavns Byret.

Hvor: Rådhusstræde 5, 1466 København K
Læs mere her.

Og har du allerede prøvet alle restauranterne i Indre By, er der selvfølgelig mange flere anbefalinger at hente i vores guide til frokoststeder eller aftensmadsrestauranter her.

Læs ogå

Mad og drikke

8 tys-tys-restauranter i København, du kun deler med dine bedste venner

Sæsonens mest populære sko skal helst være helt usynlige

Det lader til, at alt, der er tilnærmelsesvist nøgent disse dage, er hot. Kjoler skal helst være så tætte, at de kan forveksles med kejserens nye klæder og makeuppen skal gerne være så diskret, at man næsten ikke kan se den.

Og en trend har det jo ofte med at afføde en anden, og dermed ser vi nu den nøgne trend drive nedad for at ramme vores fødder, hvor det sidste skrig er sko, der knapt kan ses.

Ja, du læste rigtigt. Usynlige sko, eller på godt dansk ’naked shoes’, er simpelthen den trend, som designere fra Paris til New York kollektivt er blevet enige om.

Det startede allerede for et par sæsoner siden, da den nyudklækkede skodronning Amina Muaddi tryllebandt modefolket med en moderne fortolkning af Askepots glassko – i denne udgave dog lavet i gennemsigtigt PVC fremfor glas.

Derefter er det gået slag i slag med sko, der ikke dækker de tæer, man forsøger at gemme, men derimod stiller lilletå, storetå og de tre derimellem til frit skue under transparente materialer som PVC og mesh.

Valentino viste til deres SS23-show de ikoniske ’Rock Stud ’-stiletter samt deres tårnhøje og allerede populære og multi-kopierede plateausko i en ny, gennemsigtig variant, men mest udtalt var tendensen dog hos Loewe, der til deres SS23-show sendte modellerne ned gennem det store, åbne rum prydet med futuristiske gigantblomster i sko, der ved første øjekast slet ikke synes at være der.

Loewes ’naked shoes’ var nemlig en formstøbt og helt glasklar ballerina i PVC, der gav en umiskendelig barfodsillusion.

Tendensen er også at finde hos Simone Rocha, der bruger PVC’en på plateau-sandaler, mens Bottega Veneta og Acne tyr til mesh i deres bud på sæsonens frækkeste fodtøj.

Men selvom det ser smart ud, så kræver tendensen ualmindeligt velplejede fødder (husk at gå til en statsautoriseret fodterapeut, så du ikke yder skade på dine fødder med en hård fodfil), og undgå at have de gennemsigtige sko på alt for længe ad gangen, da det lukkede, og ikke-åndbare miljø skaber drivhuseffekt – og det er selvsagt ikke sundt for fødderne. Så far med lempe i dit forsøg på at se smart ud.

Læs ogå

Trends

Dette udskældte materiale er højeste mode – og Olivia Wilde og Hailey Bieber er allerede fans

Global PR-manager Boy Frey om sin første jul i København

Juleaften bliver den aften, hvor jeg endelig kan læne mig tilbage og fejre, at nu er jeg landet her i København. Det var været et megatravlt år, hvor jeg ikke har holdt ordentlig ferie endnu. Det glæder jeg mig virkelig til! Jeg søger også balancen mellem at være udadvendt og social, men også virkelig nyde rolige dage uden for mange indtryk eller at der nødvendigvis skal ske så meget. Jeg er tro mod min egen identitet, og jeg er måske ikke den mest udadvendte og vilde person, men jeg elsker at joke og få folk til at grine og føle sig elsket. Det er et stereotypt billede billede af PR-folk, at de skal være så udadvendte og larmende. Jeg er flyttet til Amager Strand og har stranden og vandet lige udenfor døren, der føler jeg mig lykkelig. Eller når jeg skater, eller går ture med mine venner, så føler jeg en frihed. Det glæder jeg mig til i juledagene. Og så da jeg nu er blevet skandinav, vil jeg prøve at vinterbade, der hører ligesom med.

Boy Frey

Boy Frey, 26, er oprindeligt fra Holland og har indonesiske rødder, hans mor er nemlig fra Molukkerne. I juli flyttede han til København for at være global PR-manager for Samsøe Samsøe, og inden da var han kreativ konsulent i New York for flere brands så som Helmuth Lang og H&M. Som den ægte globalist, han er, har han hjemme overalt i verden, hvor der er venner og mennesker han holder af.

Mine forældre blev skilt, da jeg var ti, og så tog jeg ansvaret for julen: for at invitere, for at planlægge, for at købe gaver. Når folk så ikke kunne enes eller ikke ville sidde til bords med hinanden, gjorde det det bare endnu værre for mig, når jeg havde forsøgt at arrangere noget alle kunne blive glade for. Der var altid ukomfortable situationer, sådan tror jeg det er i mange familier, så jeg har det lidt dobbelt med julen. Det var først, da jeg mødte min daværende kæreste for nogle år siden, det gik op for mig, hvordan julen kan være hans familie var meget imødekommende og alle var velkomne hos dem. Julen blev en rummelig og varm oplevelse, trods baggrund eller seksualitet, og det er noget man ikke skal tage for givet. I år vælger jeg så at holde jul her i København med en ven, og rejser derefter til LA i ferien. I København vil jeg også bruge julen på at lave mad, jeg elsker at lave mad og have venner på besøg, som jeg kan forkæle med god mad og vin. Det er måske min eneste juletradition; at lave mad, sådan som min mor, der er fra Indonesien, altid har gjort det til jul. Det er traditionelle retter med fisk, tofu og gule ris. Jeg er virkelig vild med mad og vin, virkelig, og værdsætter det og så er det en måde at bringe folk sammen ved at lave mad til mine venner, gøre mig umage med det, bruge tid på det. Samtidig har jeg også i baghovedet, at vi er så heldige, at vi kan gøre det, det er ikke alle der kan det og mine venner og jeg føler os velsignede, når vi spiser gode måltider sammen.

“I Holland har vi et ordsprog, der siger, at hvert hus har sit eget kors, altså du ved aldrig hvad der sker bag facaden. Men jeg ved, at jeg står for mine egne værdier, og det er at gøre, det, der gør mig glad. Som at være omsorgsfuld over for de relationer, jeg vælger at være i”.

Jeg er generelt klimabevidst hele året rundt, det er også derfor jeg arbejder hos Samsøe Samsøe, hvor jeg kan spejle mig i deres værdier. I mange år har jeg både givet og fået ”a box of nothing”, et koncept vi har i Holland, hvor du giver 25 Euro for vitterlig en kasse uden indhold, og pengene går så til den organisation, du gerne vil støtte. Det, der betyder mere og mere for mig, jo mere skør verden bliver er at vi ikke kan tage noget for givet. Og det betyder at vi må fejre hvert øjeblik, ved at enhver må gøre det, der føles rigtigt og væsentligt. Det gode ved julen er at du gør dig umage med dem, du er sammen med, og sammen ser tilbage på det år, der er gået – og så er det altid rart at fejre noget! Julen er god på den måde, at den ikke handler om én person, så folk er mere lige, og det åbner for at man kan fejre og glædes på lige fod. Uanset om det er familie eller venner – i sidste ende er det dem, man holder af, der tæller, og venner kan også blive den tætteste familie. Jo ældre jeg bliver vil jeg hellere fejre samme med mennesker, jeg holder af, ligesom jeg også helst vil arbejde med folk jeg kan lide. Det gælder om at skabe et sundt miljø kan man sige, uanset om det er en julefejring eller et arbejdsmiljø. Det er bare de to, tre dage om året, der kan give den følelse, ingen andre dage kan det – og den følelse af samhørighed, glæde, fejring – den er global.

Læs ogå

Film og TV

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år

Zendaya og Victoria Beckham deler et smart makeup-trick, der kvikker trætte øjne op med det samme

De kommer lige så sikkert som mørket kl. 15 om vinteren: de evigt trætte øjne, der synes at være tunge og præget af kroniske mørke rande gennem efterårs- og vinterhalvåret.

Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at der findes et snedigt makeup-trick, der ikke bare åbner øjet, men også får dig til at synes friskere?

Vi har set det på Zendaya, der på den røde løber ofte tyr til tricket, og giver illusionen af at hendes i forvejen strålende øjne glimter endnu mere.

Fidusen er noget så simpelt som en lys eyeliner. Ikke kridhvid (medmindre du er meget lys i huden), men snarere en råhvid, svagt rosa eller meget lys beige nuance afhængigt af din hudtone.

Faktum er, at farven skal være flere toner lysere end din hud. Lineren skal lægges på den nederste, våde øjenlågskant samt i den inderste øjenkrog, og giver med det samme øjet et friskere og mere åbent udtryk.

Den lyse eyeliner neutraliserer nemlig den nederste øjenlågskant naturlige farve, der ofte er rød eller mørk, og dermed får øjet til at synes mindre.

Og det er ikke kun Zendaya, der er fan.

Victoria Beckham, der også har et makeupbrand i ejet navn, har udtalt, at der ikke går én dag, hvor hun ikke bruger en lys eyeliner på den nederste kant. Hun sværger selvfølgelig til en lys liner fra sit ejet brand, men der findes også rigtig fine alternativer hos Chanel Beauty, Glossier og Dior.

Og apropos Dior, så fik den lyse eyeliner-trend en genopstandelse til Diors SS22 show, hvor chefmakeupartist Peter Philips dramatiserede udtrykket og brugte en kridhvid eyeliner under modellernes øjne, hvilket var smukt, men måske lidt for teatralsk til hverdagsbrug.

Ikke desto mindre var effekten den samme: Modellernes øjne syntes store og åbne – og det er jo lige det vi gerne vil have, ikke?

Hvis du selv vil prøve tricket, skal du have fat i en klassisk eyeliner-blyant – altså en tør eyeliner.

Sørg for at spidsen er blød og ikke alt for spids, så du ikke generer den sarte våde øjenlågskant, når du påfører produktet.

Læs ogå

Makeup

Det er hot at se kold ud – her er makeuplooket, der netop er gået viralt

Da Karla droppede bh’en fik hun to kommentarer, hun stadig husker

Beslutningen om at smide bh’en var en befrielse, som gjorde 24-årige Karla mere tilpas i sin egen krop.

– Det har givet mig mere selvtillid. Jeg føler, det er en måde at stå ved min krop og anerkende, at det er sådan her, jeg ser ud, og det behøver jeg hverken at fremhæve eller skjule, fortæller Karla.

Men selv om det er et valg, som har haft positiv effekt på Karla, har det både provokeret og bekymret folk omkring hende. “Du skal da have noget ud over dig ikke?”, “det er jo risikoadfærd”, og “lige udfordrende nok” blev pludselig bemærkninger, som Karla ufrivilligt blev konfronteret med.

Samtidig blev kommentarer med seksuelle undertoner hurtigt hverdag. Når Karla er i byen, sidder på en fortovscafé eller går på gaden, er tilråb som gode patter”, “har du det lange lys på?”, eller “hvad så, smukke, skal du med hjem?” langtfra usædvanlige.

De negative kommentarer og bemærkninger har gjort beslutningen om ikke at gå med bh til et valg, Karla Rosalina skal tage igen og igen.

Følte sig udskammet

Den værste oplevelse, Karla har haft, var, da hun arbejdede i en institution. Hun var 19 år, og det var ret nyt for hende at gå uden bh.

En kvindelig pædagog kiggede på hendes bryster, og foran børn, kollegaer og forældre sagde hun: “Med den mundering kan det da ikke komme bag på dig, hvis børnene begynder at sutte på dem.”

Det fik Karla til at føle sig udskammet og forkert, fortæller hun og tilføjer, at det føltes, som om der var noget søstersolidaritet, som gik tabt, fordi kommentaren kom fra en kvinde.

– På daværende tidspunkt havde jeg en del kropsusikkerhed og var ret skrøbelig – som de fleste andre 19-årige. Så det fik mig til at genoverveje min påklædning. Jeg vendte det indad og tænkte, at det nok var mig, der var noget galt med, at jeg var upassende, og at forældrene sikkert syntes det samme. I den efterfølgende tid var det ubehageligt at komme på arbejde, og jeg tog en ekstra trøje på, når den kvindelige pædagog var der, fortæller Karla.

Men hun havde ikke lyst til at ændre på sig selv.

– Det er min krop, mine bryster, og jeg gør ikke noget grænseoverskridende – derfor blev bh’en i skuffen, siger Karla.

Hvordan nogle kan føle sig berettiget til at kommenterer på andres kroppe er stadig en gåde for Karla. Men hun har lært, at det bedste modsvar er et spørgsmål: Ved at spørge folk, hvorfor de siger, som de gør, tvinger man dem til at tænke over det.

Hvis man ikke kan tænke, før man taler, må man tænke efter. I mange tilfælde er bh’er bare en del af en gammel samfundsnorm, som nogle generationer er født ind i og kommer til at reproducere.

– Når jeg spørger, bliver folk ofte helt paf og har ikke et egentligt svar, fortæller Karla.

Med tiden er Karla blevet bedre til at turde at stille sig kritisk over for kommentarer, men det har ikke været nemt. Og hun møder ikke altid lige gode reaktioner.

Uhyggeligt møde på Nordhavn

Nordhavn Station var spækket med mennesker, klokken var 14.30, og solen brændte. Karla havde en stram T-shirt på.

– Der kom en mand hen til mig, han havde pæne ruskindssko på, kan jeg huske, måske omkring 45 år. “Kan du undvære nogle småpenge?” spurgte han. Det kunne jeg godt, og i det jeg skulle til at smide min 10’er i hans klirrende papkrus, sagde han: “Kan du egentlig godt lide at vise dine bryster frem?”

Det gjorde Karla mundlam, og tiden frøs. Der var sikkert gået to sekunder, men hun nåede at tænke tusind tanker.

– Jeg svarede, at jeg syntes, det var et mærkeligt spørgsmål, som jeg gerne ville frabede mig. Men det gjorde ham vred. “Den måde, du går klædt på, ville svare til, hvis jeg gik med blottet pikhoved op ad Strøget,” sagde han. Han kom helt tæt på mit ansigt og kaldte mig blufærdighedskrænker, luder og truede med at ringe til politiet, fortæller Karla.

“Han fortsatte ned ad perronen, mens han gentog skældsordene og spyttede efter mig. I det sekund, han var væk, begyndte jeg at græde.”

Hun blev virkelig bange. Følte sig krænket og ydmyget. Flere mennesker begyndte nysgerrigt at vende hovederne

– Jeg forestillede mig, at de alle kiggede på mine bryster. Da flere på perronen endelig brød ind, flyttede manden sig modvilligt og fortsatte ned ad perronen, mens han gentog skældsordene og spyttede efter mig. I det sekund, han var væk, begyndte jeg at græde, fortæller Karla.

For at bearbejde den chokerende oplevelse, begyndte Karla at skrive sine tanker ned.

– Alle mine tidligere oplevelser kom op i mig, og jeg så en sammenhæng. At jeg oplever det alt for ofte. At det er overalt i samfundet. At den specifikke episode er ekstraordinær, men at den er et udtryk for et generelt problem. For nedladende kommentarer om kvindekroppe er jo ikke noget, han har fundet på det. Det er et tema, der findes over det hele, siger Karla.

Behov for at råbe op

Vreden gjorde det nødvendigt for Karla at råbe op.

Selv om det var enormt grænseoverskridende at dele private følelser om skam, usikkerhed og selvværd var formålet vigtigere.

– Med ondt i maven af nervøsitet delte jeg mine tanker i et Instagram-opslag, lagde telefonen væk i fire timer og åbnede den igen til et hav af positiv respons, fortæller Karla.

“Tak fordi du siger det, vi alle sammen tænker,” gik igen hos flere af dem, der skrev.

Karla kunne se en tydelig tendens. En tendens, som modarbejder kvinders ret til deres egen krop. Hendes personlige oplevelser føltes pludselig enormt vigtige og gav hende mod på at dele det med flere.

En uge efter sendte hun et debatindlæg til Information. Tre dage efter var det bragt i avisen. Og endnu en gang blev Karla bekræftet i, at hun ikke er alene.

– Det har givet mig et selvtillidsboost og mere mod på at stå op for mig selv og alle andre kvinder, næste gang jeg får en negativ kommentar, fortæller Karla.

Hun håber, at hun med sin åbenhed kan hjælpe andre med at tage afstand fra den skam, man kan føle, når fremmede kommenterer ens krop.

– Det er min krop, kun jeg har ret til den, og derfor er det også mit valg, hvordan jeg vil udtrykke den. Folk må kigge alt det, de vil. De må også synes, at jeg er sexet – det handler ikke om afseksualisering for mig. Faktisk kan jeg godt lide at føle mig sexet. I min verden ville det være ærgerligt, hvis vi ikke måtte finde hinanden tiltrækkende. Men jeg forventer, at folk behersker sig, siger hun.

Denne artikel blev første gang bragt på Femina.dk.

Læs ogå

Samfund

21-årige Anna sad i et kvindefængsel i Panama. Her er, hvad hun lærte

Det er hot at se kold ud – her er makeuplooket, der netop er gået viralt

I takt med at temperaturen falder udenfor, stiger antallet af views på Tiktok på et helt særligt makeuplook, der går under to navne, nemlig Cold girl og I’m cold.

Som makeuplookets navne afslører, handler det om at se kold ud – altså som efter en god lang gåtur i frostvejr eller som efter et par ture ned ad pisterne på en skitur.

Vejen til at opnå looket, kræver lidt træning for ikke at komme til at se alt for rødmende ud, men fremgangsmåden er relativt enkel.

@jmdimov winter is coming❄️ ib @zoekimkenealy #makeup #wintermakeup #fypシ #fyp ♬ original sound – ci

Når du har din base i form af foundation, concealer og tilrettede bryn på plads, tager du en cremeblush og kører fra kind til kind – uden at løfte den, når du når til næseryggen. Altså tegner du en slags tretal, der ligger ned. Så blender du cremeblushen ud og lægger en pudderblush ovenpå for at bløde looket lidt op og for at forsegle den cremeblushen. Kør også pudderblushen op over tindingerne – igen skal du forestille dig, at du tegner et tretal – denne gang et opretstående et af slagsen.

Læg også gerne lidt highlighter i øjenkrogen og på næsetip og næseryg som prikken over i’et på dit frostbidte-look.

Voila – et stk. ’Cold girl’-look.

Læs ogå

Hudpleje

Denne creme til 95 kroner er gået viralt på TikTok og bliver hyldet som et mirakelmiddel

Rejseguide: Det skal se, opleve og spise i Malibu

Først yoga på stranden, så morgenmad

Malibu Beach Inn

Et stille, underspillet “hideaway”, som amerikanerne siger – og på måden, hvor førstehåndsindtrykket ikke blæser en omkuld. Først inden for murene ses det, hvor enkelt, elegant og nærmest nordisk stilrent der er. Du behøver ikke tilbringe en nat her for at booke en morgenyoga på stranden til lyden af brølende bølger. Bagefter er det oplagt at slå sig ned på den udendørs veranda så tæt på vandet, at læberne bliver salte. Bestil kokkens sprøde kærnemælkspandekager og eggs benedict.

Her skal du sove

Surfrider Hotel

Stemningen er surferagtig på det komfortable Surfrider Hotel fra 1953 – nu moderniseret og genskabt som en sofistikeret surfer-lodge med 20 lyse og smukke værelser. En gammel Land Rover sørger for, at du kan blive fragtet frem og tilbage mellem de gode surfspots. Den ægte skat – især for alle os, der aldrig har stået på et bræt – er tagterrassen med en formidabel panoramaudsigt. Her er livemusik, loungemøbler, du synker dybt ned i, levende ild og mad af friske råvarer fra lokale producenter.

Hotspottet

Little Beach House

Stedet hører under Soho House-paraplyen og kræver medlemskab eller følgeskab af en, der har det. Her vil alene udsigten sænke blodtrykket, men det også muligt at booke yoga, holde møder eller spise en frokost. Little Beach House ligger direkte på Carbon Beach, som går under navnet Billionaire’s Beach med 800 virkelig pæne og velindrettede kvadratmeter fordelt på to etager. Kommer du ikke ind, så gå ind til naboen, som er Nobu.

Drinks

Nobu Kyokan Malibu

Du kan booke en af de 16 overdrevne eksklusive værelsessuiter på Nobu Kyokan Malibu (så ekstravagante, at de ikke engang kan bookes online – man må sende en forespørgselsmail). Lettere er det bare at nyde en virkelig god drink i den altid livlige bar (gå efter dagens specialty cocktail). Udsigten er beundringsværdig med kig til både Malibus berømte mole, og hvad der ligner en uendelig kystlinje.

Hæng ud på molen

Malibu Farm

Malibu Farm står bag molens to hippe spisesteder: En restaurant, hvor alt på menuen kommer fra lokale landmænd, og en ditto morgenmadscafé for enden af molen (bestil deres æggekage med bagte kartofler og laks). Læg endelig telefonen væk, for ellers kommer du ikke til at lave andet end at fotografere alt fra kaffen til stolene med henslængte lokale skind, tunsalaten eller de imponerende rejemadder.

Frokost med James Bond

Geoffrey’s

Det er svært at sige, om det her er maden, det veloplagte personale eller udsigten over Malibus kystlinje, der er mest imponerende. Nå ja, og så er Geoffrey’s også skuespiller Pierce Brosnans stamsted, og uden at give en garanti kan du være heldig at se ham enten i baren med en avis og rødvin eller som den generøse onkel, der inviterer sine nevøer ud til frokost. Restauranten har egen gangsti ned til stranden, som er stille og mennesketom.

Her skal du shoppe

Malibu Country Mart

Afsæt et par timer i det hyggelige og udendørs shoppingområde Malibu Country Mart, og få bilen poleret hos Malibu Car Wash, mens du spiser god is. Hos Fred Segal kan du købe gode T-shirts og CBD-shampoo fra R+Co, ligesom The Mindry har virkelig gode olier til hud og hår.

Stranden, der kræver vækkeur

Ensomme El Matador er en af Malibus strande, hvor det er de hundredvis af trappetrin værd at tage turen helt ned. Udover vand og sand er der kolossale klippeformationer, som ligner noget, der er kastet tilfældigt i havet. Parkeringspladserne er få, så kom meget tidligt for at få plads, medmindre du cykler eller løber hertil.

De mange strande

Men først, fremmest og vigtigst er der Stillehavet, hvor netop strandene – over 20 – er Malibus sande naturskat. Også selvom de lever op til Malibus tilbagelænede hemmelighedskræmmeri.

Modsat de fleste andre strande tæt på Los Angeles, hvor der bliver skiltet stort med alt fra Newport Beach til Santa Monicas gyldne strækning, er det markant anderledes i Malibu. Her er skiltene så små, at de er nemme at overse. Hold øje med små brune skilte i vejsiden med teksten “costal access”, hvorfra der er adgang til havet og strande så stille, at det er forståeligt, at beboerne vil have dem for sig selv. Tag ikke hjem uden at have besøgt Dume Point – et kaktusland med en rå og dragende havudsigt.