Fagget Fairys

Fagget Fairys består af 19-årige MC ENA, der til daglig hedder Elena Carli Cosovec, og 31-årige DJ Sensimilla, der også lyder navnet Carla Camilla Hjort. Deres første udspil, singlen Feed the Horse, kom for et par måneder siden, og deres musik bliver ofte spillet af navne som Kjeld Tholstrup, Djuna Barnes og Trentemøller. Debutalbummet har de som både kollegaer og kærestepar været fælles om at producere.

ELLE har spurgt Fagget Fairys om …


Pladen?
Vores musik består af et hav af genrer. Electro-tecno med basrytmer og balkan-energi, for i og med Ena er fra Sarajevo og synger på serbisk og bosnisk, synes vi, det passer godt ind. Vi har mange inspirationskilder fra vores dj-karriere, hvor vi altid søger de bedste nye tendenser eller gamle klassikere, der har fået nyt liv. Det er ikke nødvendigvis så meget et band eller en kunstner, vi dyrker, men mere en lækker basgang, et beat, en synth eller en anden iørefaldende lyd.

At arbejde sammen, når man også er kærester?
 For os er det fantastisk. Vi kan dele opture, uden at den ene bare står på sidelinjen, og så har vi fælles interesser og nøjagtig den samme smag i musik. Selv om vi bor, arbejder og tilbringer det meste af tiden sammen, skændes vi stort set aldrig. Måske fordi vi stadig er vildt forelskede.

Hvorfor lebber er hippe?
Måske er det, fordi der er kommet en større åbenhed omkring det, og fordi flere lesbiske har markeret sig på den kulturelle scene?

Egen festival?
Vi startede vores egen festival, Trailerpark Festival, sidste år, fordi vi syntes, der manglede koncerter, der også er en visuel oplevelse og et sted, hvor unge, nye talenter kan blive eksponeret.

Den største udfordring ved debutalbummet?
Den største udfordring har nok været, at vores producer sidder i New York, og vi derfor har pendlet en del og ikke altid følt, at vi har fået nok tid sammen. Det er tydeligt for os at mærke, at det sjældent bliver, som vi vil have det, medmindre vi sidder sammen. Det er i hvert fald meget svært og tidskrævende at være i studiet over Skype. Så udfordringen ligger nok mest i at værne sig med tålmodighed og acceptere, at ting ikke altid går så hurtigt, som vi ønsker det.

Den mærkeligste sang?
Ena skriver de fleste sange, men nogle gange gør vi det sammen (selvfølgeligt kun de engelske). Det kan være ret underholdende at skrive sammen og noget, vi gerne vil dyrke mere. En af de mærkelige tekster, vi er kommet op med, er Feed the Horse. Vi ville lave en lesbisk klassiker, som folk synger med på uden nødvendigvis helt at forstå, hvad der foregår med det samme, og så skulle den også have humor. Feed the Horse, yum yum …(Husk det: altid flad hånd). Fagget Fairys’ debutalbum er på gaden sidst i februar. Tjek, hvor de spiller, på Fagget Fairys’ MySpace.

Hør Fagget Fairys her

Ny musik i februar

MÅNEDENS ALBUM
EEEE
Franz Ferdinand: Tonight: Franz Ferdinand (Playground)
Skotternes to første plader gik over stok og sten med stor risiko for åndenød hos lytterne. Imidlertid var singlerne dødhamrende catchy, især på debutpladen. På album nummer tre har Franz Ferdinand sat tempoet ned til fordel for større variation. Der er flere synthflader, mere fylde og flere listige detaljer a la håndklap og triangel i lydbilledet. Hitfaktoren er dog knap så høj. Så er du på jagt efter radioørehængere, leverer Glasgow-bandet ikke samme eksplosive vare denne gang. Til gengæld er albummet som helhed mere interessant end sin forgænger, og det klæder Franz Ferdinand at stritte så meget, at de både lægger op til synthrockrave og spiller akustisk folk. Hør Franz ferdinand her

MED PÅ BEATET
Maxïmo Park: A Certain Trigger (Warp)
Endnu et band med afsæt i 1970’erpostpunk.
De er blevet glemt lidt, men deres debut fortjener at blive gravet frem igen. Tjek bare energibomben Apply Some Pressure.

HØR OGSÅ
Antony and the Johnsons: The Crying Light (A:Larm)
Den kammerpoppede musik rundt om Antony er ret så poleret, men hans androgyne mirakel af en dirrende stemme er stadig så skøn, at pletvis kedsomhed tilgives.

Hør Antony and the johnsosn her

Animal Collective: Merriweather Post Pavilion (Domino)
Sfæriske synthmelodier og fabelagtige vokalharmonier fremtryller vægtløs pop gjort af samme stof som drømme. En 2009-version af Beach Boys.

Højtaljede bukser

Højtaljede bukser er omgærdet af en vedholdende myte om, at de kun er klædelige, hvis man har meterlange ben og ingen hofter. Men intet kunne være mere forkert. Det er faktisk de senere års skinny look, du burde betragte som fjenden, fordi det får dig til at ligne en gulerod – bred oppe, smal nedadtil. Højtaljede bukser derimod kan både stramme maven ind og forlænge dine ben, så hvad holder dig egentlig tilbage? De helt tætsiddende er kun for de høje og tynde, men de brede og dem med svaj er for alle.

Katie Hillier, accessory-designer, Marc Jacobs
– Jeg kan huske et loppemarked for flere år siden i Florida, hvor jeg forelskede mig i mit første par højtaljede. Frontpanelet holder dig bare inde. Det er ligesom at gå til pilates – pludselig har du en rygrad. De havde været et par herrearbejdsbukser; de var funktionelle og skræddersyede.

Susanne Rützou, designer
– Til hverdag foretrækker jeg smalle højtaljede bukser, da de fungerer godt med flade sko. Jeg trækker dem gerne lidt ned bagpå for at skabe et mere skødesløst look; det kan næsten betegnes som hængerøv. Brede højtaljede bukser kræver høje sko og er derfor, for mig personligt, mere til festbrug.

Scott Morrison, grundlægger og designer, Earnest Sewn
– I mine øjne personificerede Jane Birkin det stilige boheme-look. Earnest Sewns højtaljede Wellesley-bukser sidder til i den rigtige talje (ikke over), harstiklommer og brede ben. Jeg vil gerne se dem båret med en klassisk T-shirt stukket ned i jeansene, en høj hæl for at tilføre højde og et tyndt bælte.

Kim Noorda, model, Viva London
– De ser søde ud med et par flade hvide Converse, slidte T-shirts og fede skjorter. Jeg ønsker mig et lækkert løst par fra Chloé. Selv når du bare har flade sko og en afslappet top til, gør de bare det hele lidt mere stiligt, lidt mere festligt.

Elise Gug, designer
– Der har nu i efterhånden flere sæsoner været fokus på det meget feminine look, så jeg syntes, det ville være cool med et use your boyfriend’s-look. Herrebukserne er med læg og høj talje, og det kan så kombineres med en herrejakke, en T-shirt eller en feminin bluse og et par gummisko.

Spillereglerne for højtaljede bukser
Dos:
1. Kombiner med hæle for et flatterende look, der får dig til at synes højere.
2. Brug en skarpt skåret jakke til.
3. Tjek Chloé for inspiration.
4. Brug et bredt, tætsiddende bælte i taljen.
5. Brug brede højtaljede bukser til et par Converse og en T-shirt for et mere afslappet look.

Don’ts:
1. Undgå for mange detaljer på overkroppen – hold det enkelt.
2. Du skal ikke stikke en stor top eller striktrøje ned i.
3. Vælg den rigtige længde. Det perfekte er godt en centimeter over gulvet, når du har hæle på.
4. Du må ikke falde sammen – stilen giver dig opmærksomhed, så ret dig op!

Elizabeth Hurley

43-årige Elizabeth Hurley blev berømt takket være en Versace-kjole holdt sammen af sikkerhedsnåle og fik en fashionabel kosmetikkontrakt med Estée Lauder, der i dag løber på 15. år. Dermed er hun som model, badetøjsdesigner, skuespiller og nu også økologisk svineproducent et skoleeksempel på, at skønhed uden problemer kan være langtidsholdbar.

Dit bedste skønhedstip, når du rejser?
Jeg prøver at sove, når jeg flyver – hvilket ikke altid er let i selskab med min søn. Ellers drikker jeg alt det vand, jeg orker, og gemmer mig i et stort pashmina i selskab med en god håndcreme.

Det værste, du kan udsætte din hud for?
Radiatorvarme er min huds største fjende og måske endda værre for mig end røg.

Skønhedsprodukter du ikke kan undvære?
Badeolie fra Jo Malone, Advanced Night Repair og Perfectionist CP+ fra Estée Lauder er blandt mine uundværlige favoritter.

Særlige dos og don’ts, når det gælder makeup?
Jeg er ikke fan af mørke læbestifter. Det klæder de fleste – og især mig selv – at lysne lidt op med hjælp fra den modsatte, lyse ende af farveskalaen. Derudover handler mit fokus om at være fugtmættet – dvs. mere cremede foundations og en udskiftning af pudderblush til en cremevariant.

Din makeupstil?
Først og fremmest forlader jeg aldrig mit hus uden makeup. Jeg er vild med lyse, skinnende læber og mørke, sexede øjne, som jeg har været fascineret af, siden jeg var 17 år.

Noomi Rapace

Det er umuligt at tage øjnene fra hende. Hun er 163 cm høj og et lille nips, men hendes udstråling fylder hele suiten ud på det luksuriøse Hotel Strand i Stockholm. Navnet er Noomi Rapace, og den 29-årige skuespiller, der bærer det, står foran et internationalt gennembrud.

På vej mod stjernene
Noomi Rapace vandt sidste år de to mest prestigefyldte danske filmpriser, en Robert og en Bodil, for sin præstation i den kritikerroste Daisy Diamond. Hun er gift på syvende år med kollegaen Ola Rapace, det svenske svar på Mads Mikkelsen. Hun er urimeligt smuk og har en særlig fornemmelse for stil, der får det, hun har på i dag – smokingjakke fra Malene Birger, T-shirt fra Lovisa Burfitt, smalle, sorte jeans fra Acne og blankpolerede, sorte herresko fra Tiger – til at ligne en million. Og så har hun scoret hovedrollen i Mænd der hader kvinder.

Salander en antiheltinde
– Det var stort for mig at få rollen som Lisbeth Salander. Da jeg læste bøgerne, syntes jeg først, at hun var skide irriterende. Men man kommer til at holde mere og mere af hende, når man forstår, hvorfor hun er blevet, som hun er, siger Noomi og hentyder til Salanders hårde barndom. Når Lisbeth er blevet så populær især blandt kvindelige krimilæsere, tror Noomi Rapace, det kan være, fordi hun er en ny type heltinde i forhold til dem, vi er vant til at se på tv. – Kvinderne i serier som Sex and the City lugter ikke af sved, og der er ikke noget grumt eller grimt ved dem. Lisbeth er modsat, siger Noomi Rapace.

Følte sig uelsket
– I bøgerne er Lisbeth lidt en tegneseriefigur. Hun er lille bitte, men slås som et mandfolk. Hun er grim, men alle bliver tiltrukket af hende, siger hun. Men det var ikke svært at finde ægte træk i figuren, for Noomi Rapace. – Jeg har på en vis måde også haft en hård barndom, siger hun. Noomi er datter af en spansk far og en svensk mor. Men hendes far valgte familien fra og holdt kun meget sparsom kontakt med sin datter. – Jeg tror, at alle børn, der bliver forladt, fantaserer om: – Hvorfor vil han ikke have mig? Man har følelsen af ikke at være elsket.

Hullet heles af en ny kærlighed
– Jeg tror, at hullet altid vil være der, men via kærligheden, så kan man bedre få øje på det og måske bedre mærke, at hullet er der. Før jeg mødte Ola, var jeg bare sådan ‘wooooooaaaa’ – fuld fart på. Jeg flygtede bare fra det. Kærlighed løser ikke noget i sig selv, men man kan bruge den til at hele sig selv, siger hun. Når jeg føler, at jeg vælger rigtigt i mit arbejde, og det lykkes, og når jeg er sammen med min familie, og jeg kan være nærværende, så kan jeg føle, at … roen falder på inden i mig. Hullet fyldes ikke helt op, men behovet for bekræftelse blegner. Så føler jeg, at mit liv har retning.

NOOMI BLIVER MEGASTOR

– Jeg troede, at det sværeste ved Mænd der hader kvinder ville være at finde Lisbeth Salander. Så mødte jeg Noomi. Hun var næsten for smuk, for man må ikke se Lisbeth og tænke, at hun kunne være på forsiden af Vogue. Men Noomi er kompromisløs. En helt speciel skuespiller, lille og drenget, men også smuk og feminin. Nej feminin vil jeg sgu ikke kalde hende, men meget smuk! Man kan mærke, at når hun er på, kommer der til at ske noget. Hun bliver megastor.
Niels Arden Oplev, instruktør på Mænd der hader kvinder

Bøger i februar

Månedens bog
Gilbert Hernandez: Palomars blod. Del to af trilogi. (Carlsen). Californiske Gilbert Hernandez’ (f. 1957) supercharmerende graphic novel-trilogi handler om Palomar, en lille centralamerikansk flække, præcis så støvet og hed, som man kender dem fra westerns og Gabriel Garcia Marquez. Her har både kvinder og mænd en ualmindelig stærk seksualdrift, hvilket er deres held, for ellers havde de intet til fælles. Kvinderne får byens hverdag til at fungere, mens de stræber efter mere, og mændene bare driver liderlige og lalleglade omkring, hvis de da ikke optræder som slagsbrødre eller viser sig som spøgelser på byens torv. I dette andet bind af trilogien om Palomar viger sorgløsheden for død og ulykke. Tredje bind er planlagt til udgivelse d. 6. marts.

Ramt af Obamania? Tjek op på USA gennem …

– Kærlighed, krig og krinoliner: Margaret Mitchell: Borte med blæsten (1936)

– Nobelprisvindende bøger om sorte: Toni Morrisons forfatterskab, senest: A Mercy (2008)

– Det danske islæt – Jfk’s elskerinde, Inga-Binga: Ann Mariager: Inga Arvad – den skandaløse skandinav (2008)

– Vor tids intellektuelle i smittende samtaler: Martin Krasnik: Min amerikanske drøm (2008)

– Den ultimative hollywooddrøm: Anne Verlhac: Marilyn Monroe – A Life In Pictures (2007)

– Børskrise i en yuppietid: Tom Wolfe: Forfængelighedens bål (1987)

Modestriber
Den punk/goth-agtige Emily the Strange, med sit sorte tøj, mary janes, pandehår og kælekatte, udkommer ikke bare i særdeles cool og arty tegnede bøger, men har også inspireret designere som Marc Jacobs og Lagerfeld for Chanel. Tjek Emily Strange-universet her

Mille Hoffmeyer Lehfeldt

Om filmen Himlen falder
Det er svært at sætte ord på det, uden at det kommer til at lyde som en kliché, for der er så meget smerte forbundet med den. Men det er en film om svigt og kærlighed. Om en pige, der rejser sig fra støvet og gør op med sin fortid. Hun bliver en lille kriger, der trodser alt, hvad hun går igennem, med en uskyld og en renhed, selv om hun er så såret dybt inde i sjælen. Hun har gemt på så mange ting i så mange år, men bliver pludselig kastet ud i noget, som gør, at hun handler.

Det tabubelagte emne incest
Det har været en voldsom rejse. Vi er jo inde at arbejde med virkelige menneskers ulykke og smerte, og det er så grumt, at man næsten ikke kan bære at tænke på det. Så vi er gået til opgaven med stor forsigtighed og respekt.

Den største udfordring
At man ikke kunne gøre det troværdigt nok, fordi det er så svært at sætte sig ind i, hvor ondt det må gøre at have været udsat for så stort et svigt.

At kunne slippe rollen
Jeg synes, jeg var i stand til at give slip, når jeg havde fri, men det var også nødvendigt, for ellers kan man ikke rumme det. Når man arbejder med så tungt et emne, er man nødt til at tænke på noget andet i pauserne og få noget humor med dér.

Datter af to skuespillere
Det har jo betydet, at jeg har været i branchen længe. På nogle områder har jeg nok fået et mere afslappet forhold til den og på andre områder et mere anstrengt forhold. Det har lært mig, at man ikke skal blive skuespiller, medmindre man ikke kan lade være.

Datter af en Danmarks sjoveste kvinder – Kirsten Lehfeldt
Humor betyder meget for mig. Jeg kan ikke leve uden. Lige nu er det den alvorlige genre, jeg har bevæget mig i, men jeg har bestemt planer om også at skulle arbejde med noget satire på et tidspunkt. Om jeg er lige så sjov som min mor? Ja, selvfølgelig er jeg det.

Himlen falder
Himlen falder er en ny barsk, dansk film baseret på Tønder-sagen. Mille Hoffmeyer Lehfeldt (f. 1979) spiller hovedrollen som den 28-årige Sara, der en dag bliver konfronteret med sin fortrængte barndom. Mille Lehfeldt Hoffmeyer kan desuden opleves i Skuespilhuset frem til d. 27. marts, hvor hun spiller Ifigenia i den græske tragedie Ifigenis Aulis.

Himlen falder
Instruktør: Manyar I. Parwani.
Medvirkende: Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Marcus N. Christensen, Dick Kaysøe.
Premiere: 30. januar

Film i februar

Månedens film: Revolutionary Road
Leonardo DiCaprio og Kate Winslet er Frank og April, hvis ægteskab er forstenet i en pittoresk forstadsidyl med to børn. Det før så forelskede par forsøger at generobre lidenskaben og den fælles drøm om et liv rigt på eventyr. Desværre imod alle odds, for de befinder sig i en verden, hvor værdier er lig med fast ejendom og en fornem karriere. Revolutionary Road foregår i 1950’erne, men budskabet i dette intelligente og smukke melodrama er evigt aktuelt: Spørg dig selv, hvad lykken er, før det er for sent.

Instruktør: Sam Mendes.
Medvirkende: Kate Winslet, Leonardo DiCaprio m.fl.
Premiere: 30. jan.

Mænd der hader kvinder
Hvordan laver man en vellykket filmatisering af en krimi, der er læst og elsket af millioner af mennesker? Det får vi at se i februar, når Mænd der hader kvinder får premiere, og den umage svenske helteduo Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander bliver vakt til live.

Instruktør: Niels Arden Oplev.
Medvirkende: Michael Nyqvist, Noomi Rapace, m.fl.
Premiere: 27. feb.

He’s just not that into you
Med en rolleliste, der funkler af stjernenavne, kommer bestselleren He’s Just Not That Into You nu på film. Det handler selvfølgelig om mænd, kvinder og de uskrevne regler for dating. En af bogens forfattere er Greg Behrendt, der var medforfatter på Sex And The City, så det skal nok blive sjovt.

Instruktør: Ken Kwapis.
Medvirkende: Jennifer Aniston, Scarlett Johansson, m.fl.
Premiere: 6. feb.

På dvd i februar: Det, som ingen ved
En af Danmarks bedste instruktører, Søren Kragh Jacobsen, har med Det, som ingen ved drejet en drønspændende politisk thriller. Anders W. Berthelsen er musikeren Thomas Deleuran, hvis søster myrdes og sammen med dennes veninde Ursula opdager, at søsteren var på sporet af en forbrydelse begået i efterretningstjenesten.

Instruktør: Søren Kragh Jacobsen.
Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Maria Bonnevie, m.fl.
På dvd: 3. feb.

Trine Søndergaard på Skagens Museum

I år slipper du ikke uden om billedkunstneren og fotografen Trine Søndergaard (f. 1972). Hun er en af deltagerne på Skagens Museums fotoudstilling “Altid som aldrig før”, hvor Skagen betragtes gennem nutidens øjne, 100 år efter skagenskolonien og dens berømte beboere som Krøyer, Ancher og Drachman.

Fra ARoS til Skagen
Søndergaard bidrager med 26 farvelagte s/h-portrætter. I april soloudstiller hun med portrætter på Martin Asbæk Gallery, og senere udkommer hendes og gemalen og billedkunstneren Nicolai Howalts fælles værk How To Hunt som bog på det anerkendte tyske forlag Hatje Cantz, ligesom værket udstilles på ARoS.

ELLE har spurgt Trine Søndergaard om …

Inspirationen til fotoserien på Skagen Museum?
Udstillingen er en del af projektet Danmark under forvandling, der inkluderer en stor gruppe af kunstnere. Vi var alle samlet på kunstnerrefugiet Klitgården i Skagen, og med kunstnerkolonien i Skagen in mente føltes det oplagt for mig at lave portrætter af de andre kunstnere og dem, der ellers var involverede i projektet. De s/h-portrætter blev lagt ind i computeren, og så bad jeg personen vælge sin yndlingsfarve og lagde den ind over billedet som et monokromt farvelag. Det er blevet nogle meget stille, indadvendte portrætter, nærmest antiportrætter. Mere en sindsstemning end dem som individer.

Fotografi?
Jeg er optaget af virkeligheden, og hvordan vi oplever den og hinanden. Fotografiet er en spejling af virkeligheden, men også af fotografen. Med fotografiet kommer virkeligheden imellem billedet og mig – den konstellation er jeg fascineret af.

Skagen?
Jeg har været optaget af det, kunstnerne havde sammen; kunstnerkolonien, fællesskabet – måske fordi jeg var der sammen med kolleger. Af de portrætter, de har skabt. Af de dunklere sider af det, som f.eks. Michael Anchers billeder. Jeg har arbejdet rigtig meget med mennesker og portrætter tidligere, så for mig er det en tilbagevenden efter at have arbejdet en årrække med landskaber og rum. Og jeg er kommet for at blive – i hvert fald for nu.

Altid som aldrig før, Skagens Museum, 31. jan. til 19. apr.

Stine Goya

06.45 Mit vækkeur ringer første gang. Jeg snoozer den. Kommer sent i seng for tiden på grund af meget arbejde, så det er svært at komme ud af fjerene. Det gør det ikke nemmere, at min kæreste først skal op senere.

07.15 Står op, tager et hurtigt bad og hopper i tøjet.

08.00 Begynder dagen med et morgenmøde på Kaffebar i Elmegade. Jeg kan bedst lide at holde møder tidligt eller sent. Holder dem ofte her, da man kan få blødkogt æg og rugbrød, og jeg elsker æg! Samtidig er det et lidt anonymt sted, hvor man ikke hele tiden støder ind i folk, man kender.

09.00 Til et hurtigt møde hos Birger Christensen angående den pels, jeg har designet for dem. Jeg er blevet deres såkaldte ‘pelsambassadør’.

10.00 Cykler ud til vores kontor i Stavangergade på Østerbro. Holder morgenmøde med mit team, hvor vi forbereder ugen og gennemgår, hvad vi skal nå i løbet af dagen. Jeg løber programmet igennem med hver enkelt person, så alle ved, hvad hinanden laver, hvis det bliver nødvendigt at træde til. Vi er cirka ti personer på kontoret inklusive praktikanter.

11.00 Designer Rikke Wackerhausen kommer forbi til et lille møde. Hun er sparringspartner på mit show under modeugen i København, og vi skal tale om, hvordan hele looket og stemningen skal være. Jeg har lavet et overordnet tema og et moodboard, som vi tager udgangspunkt i.

12.20 Spiser frokost med pigerne i vores køkken, som vi deler med Arena Copenhagen. Vi får det sædvanlige: rugbrødsmadder.
13.00 Møde med den scenograf, der skal stå for showet. Jeg har brugt forskellige scenografer hver gang, da jeg synes, det er sjovt og forfriskende at sparre med nye mennesker. Til S/S 2009-modeugen i august sidste år, ville jeg lave en Stine Goya-by, som skulle stå i kontrast til det stringente byggeri, der præger arkitekturen i øjeblikket. Scenografen byggede derfor en masse små, skæve huse med hjælp fra en flok frivillige, som havde meldt sig via Facebook.

15.00 Min konstruktør beder mig komme ind og justere på de nye pre-production samples, som er de sidste prøver på S/S 2009-kollektionen, der kommer i butikkerne i februar. Vi skal have rettet de sidste ting til, så de kan blive sendt ned til vores leverandører i bl.a. Litauen og Tyrkiet.

16.00 UPS-buddet kommer med en pakke. Det er ‘protoerne’ på de nye styles til A/W 2009-kollektionen, som skal med på messen og til showet i februar. Det er altid rigtig spændende at se prøverne første gang, så der bliver snakket, kommenteret og diskuteret på livet løs. Vi har fået et print, som viser sig at være meget flottere end forventet. I løbet af de næste dage skal vi gennemgå alle styles og prints, så vi kan sende rettelserne retur til vores leverandører.

19.00 Tjekker for første gang de cirka 75 mails, der er tikket ind i løbet af dagen. Venter med at svare, til jeg kommer hjem.

19.30 Kommer hjem. Hopper i løbetøjet og tager en tur rundt om søerne.

20.15 Hjemme igen. Tager et bad, mens min kæreste laver aftensmad. Det er han rigtig sød til, fordi jeg altid kommer sent hjem og er sulten. Vi hygger os, og han spiller et af sine nye numre for mig. Han er musiker og kommer med en soloplade i januar. Bandet hedder No More Heroes.

22.00 Begynder at svare på mails. Lytter indimellem til de musikforslag, som jeg har fået tilsendt fra Djuna Barnes og Frederik Bille Brahe, som jeg plejer at bruge som dj’s på mine shows. Jeg går meget op i, at musikken skal passe til showet og fremkalde den rette følelse, og det er de rigtig gode til at forstå.

24.00 Går træt i seng.

Facts om Stine Goya
Stine Goya (f. 1978) har både haft en karriere som model og stylist, inden hun i foråret 2007 lancerede sit mærke i eget navn. Hun er uddannet fra Central Saint Martins designskole i London med speciale i print og har sideløbende med sin uddannelse arbejdet hos designere som Eley Kishimoto og Hussein Chalayan. I dag forhandles hendes tøj i 55 butikker og 12 forskellige lande.

Se Stine Goyas kollektion her

 

Flavia De Oliveira

STARTEN PÅ MODELKARRIEREN?
Jeg var inde at se et show under modeugen i Brasilien, og på vej hjem blev jeg stoppet af en booker fra et modelbureau, som var interesseret i mig – han er blevet min bedste ven nu.

FAVORITDESIGNER?
Det er Yves Saint Laurent. Det betyder noget særligt for mig. Det var S/S 2007-sæsonen, og det var det første show, jeg åbnede. Jeg er også temmelig vild med Balenciaga – hvordan kan man ikke være det? Alt er bare så smukt.

STØRSTE CATWALKOPLEVELSE?
Selvfølgelig da jeg åbnede Yves Saint Laurents show, og også da jeg lukkede Roberto Cavalli showet, første gang jeg gik show for ham.

PERSONLIGE STIL?
Jeg er mest til det meget enkle og går typisk i sort om vinteren og hvidt om sommeren.

STILIKON?
Kate Moss!

KLÆDESKABSFAVORIT?
Jeg elsker sko; specielt Chanels, som er meget klassiske. Jeg prøver at lade være med at købe flere sko, for jeg har over 200 par – og jeg har simpelthen ikke plads til flere.

DRØMMEJOB?
Jeg ville rigtig gerne lave kampagne for Estée Lauder, deres kampagner er utroligt chikke. De rammer essensen af, hvad jeg forbinder med beauty.

BEDSTE SKØNHEDSTIP?
Mine venner kalder mig for Sleeping Beauty. Hver gang, jeg får mulighed for det, sover jeg. Søvn er den bedste måde at holde sig ung.

ALTID I TASKEN?
Elizabeth Ardens ‘Eight Hour Cream’.

FAVORITMUSIK?
Jeg er meget til rock’n’roll – men lige nu er jeg ret vild med Leonard Cohen.

YNDLINGSFILM?
Forrest Gump.

YNDLINGSBOG?
Det er Biblen. Jeg tror på meget af det, der står i Biblen, men der er også ting, jeg ikke tror på.

PERSONLIGHED?
Ærlighed betyder meget for mig, og jeg bryder mig ikke om, hvis folk lyver. Jeg er meget åben og prøver at opføre mig korrekt, men derudover er jeg ikke en, der peger fingre ad andre.

Massage i chokolade

Jeg er i ‘Sanospa’. Et afspændende og kraftigt masserende boblebad, som også inkluderer lysterapi. Og det er ikke kun dejligt, det er også smukt som en symfoni, der kun kan ses, ikke høres. Over 250 små ventiler rundt omkring mig i badekarret sprøjter luft ud og masserer alt fra mine fodsåler til min nakke.

Venter i lænestole med varme
På nær de små farverige lysstriber er der forholdsvis mørkt i hele rummet, og når jeg kigger ned ad mig selv, minder det mest af alt om en mellemting mellem The Starship Enterprise og en landingsbane i Heathrow. Efter 20 minutters boblen er det tid til at stå op og kigge lidt rundt i spaet. Jeg finder mig til rette på nogle lænestole lavet af mosaik og med indbygget varme. En lækker smoothie og en håndfuld nødder senere bliver jeg hentet af, hvad der må være en slags chokoladeterapeut.

Som et marcipanbrød
Jeg skal masseres i chokolade, da det må være den tyndeste måde at komme tæt på kakaobønnen på. Julen har trods alt sat sine spor, og nu skal jeg ikke alene være slank, men også have blød chokoladehud. Varm smeltet chokolade blandet med mandelolie bliver langsomt hældt ud over hele min krop og blødt masseret ind i huden. Den varme chokolade dufter og føles fantastisk. Det er en sød fornemmelse, og jeg fristes til at slikke mig selv op ad armene. Ville det være ulækkert, eller kan jeg afskrive det som research?

Lykkelig i chokolade
Det er muligvis stoffet theobromine, der findes i chokolade, som stimulerer kroppens produktion af endorfiner – lykkehormonet – der lige har givet den en ekstra tand, men under alle omstændigheder finder jeg mig selv utrolig lykkelig i chokolade. Det er en vidunderlig multisanselig oplevelse uden yderligere kilo. Det bliver ikke sidste gang for denne chokolade-fan. ‘Sanospa’ (20 min.) 450 kr. ‘Chokolademassage’, (50 min.) 975 kr.
Besøg Bricks-spa-wellness’ hjemmeside