De venlige og humanitære Vandbærere styres af den forandringsparate Uranus. Vandbærere har et skarpt intellekt og kan lide at udfordre sig selv og få originale ideer. Det er et tegn, der er uberørt af andre og ikke er bange for at gå egne vej. Vandbærere kan dog også være utilregnelige, stædige og virke kølige, men det er blot fordi de lever i deres egen verden.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din februar måned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret.
Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i galleriet spår hun om, hvordan din måned vil udfolde sig.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vædder 21/3 - 20/4
Du har mange ting for på hobbyplan, og dit arbejde træder i baggrunden. Der kræves ikke så meget af dig, og du kan slappe af og fokusere på dig selv i stedet. Du har lidt ondt i pengepungen, hvilket gør, at du må bruge lidt fantasi, når du skal underholdes og købe ind.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tyr 21/4 - 21/5
Du får tid til at hvile ud, og det giver tid til refleksion over fremtiden. Er du på det rette spor? Vil du ændre noget? Er det på tide at uddanne dig mere? Du lufter dine ideer med dine nærmeste. På arbejdet får du ros både af kollegaer og chefer, og sidst på måneden indleder du en flirt.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tvilling 22/5 - 21/6
Du er efterhånden landet lidt mere i det nye år, og har en plan for hvordan du vil udvikle dig den næste tid. Du taler med dine chefer om, hvordan du kan realisere dine ambitioner. Privat er der uro, og det påvirker dig, selvom du ikke kan påvirke det, der sker.
Foto: Illustration: Adam Hale
Krebs 22/6 - 22/7
Måneden starter roligt, men går derefter op i tempo. Det er en tid fuld af udvikling, hvor du lærer at tage ansvar og stå op for andre. Du lærer også meget om dig selv og dine handlemønstre i pressede situationer og hvordan du kan forbedre dig. Sidst på måneden er der penge i spil.
Foto: Illustration: Adam Hale
Løve 23/7 - 23/8
Du er stresset og har svært ved at følge med livet. Du stiller høje krav til dig selv, både arbejdsmæssigt og privat. Du vil være der for alle, men indser at det er en umulig ligning at få til at gå op. Du lærer at prioritere og at vælge ting fra, du gerne vil, men som du ikke har tid til nu.
Foto: Illustration: Adam Hale
Jomfru 24/8 - 23/9
Månen står i dit tegn og gør dig i bedre humør. Du kom hårdt fra start i år, men føler nu, at du er bedre med både hjemme og på jobbet. Du har fokus på din økonomi, får overblik over dine udgifter og begynder at spare op. Dertil er du meget i berøring med dine venner.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vægt 24/9 - 23/10
Du opdager nye sider af dig selv, du ikke vidste, du besad. Det bliver en forsigtigt og respektfuld opdagelsesrejse med dig selv, som kræver både tålmodighed og tid. Din selvbevidsthed styrkes, og du begynder at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det er en lærerig indre rejse.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skorpion 24/10 - 22/11
Du begynder at finde ind i hverdagens rytme igen. Du er ikke nær så social som før, men holder fokus på dit arbejde og på at passe på dig selv. Du udforsker måske mental træning eller yoga, og er generelt i en harmonisk periode. Sidst på måneden får du vigtige nyheder.
Skytte 23/11 - 21/12
Dit energiniveau stabiliseres, men du er forpasselig med for mange sociale aktiviteter. Du er næsten kommet dig efter en hård tid, men total heling er en lang proces, og det må du respektere. Du er mere udendørs og den fysiske aktivitet og friske luft, er det, der skal til.
Foto: Illustration: Adam Hale
Stenbuk 22/12 - 20/1
Du sætter personlige mål helt frem til efteråret. Du har været på en fysisk og mental rutsjebanetur, men finder nu et tempo og en træningsstil, der passer dig. Du opnår ny anerkendelse på arbejdet, selvom du prøver ikke at arbejde for meget. Det handler om at finde balance.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vandbærer 21/1 - 18/2
Du har travlt og farer rundt med jobbet. Du ved dog, hvordan du skal prioritere, så alt fungerer både derhjemme og på arbejdet. Du får nye gode vaner som træning og at spise sundt. En af dine nære har brug for din støtte, og sidst på måneden er der romantik i luften.
Foto: Illustration: Adam Hale
Fisk 19/2 - 20/3
Februar bliver rar, da du har fundet værdien i at passe på dig selv, og de nye gode vaner gør dig gladere og mere tilpas. Du møder mange mennesker, din karisma er i top, og du charmerer alle med din humor og varme. Sidst på måneden har du noget at fejre.
Kristian Hindø-Lings, der er stylist og indkøber hos Magasin, anmelder STAMMs show under den københavnske modeuge.
Hvordan lykkedes det egentligt nye brands at præsentere deres første show i et set-up som Zalando Sustainability Award? Et koncept, der beskrives som ”kernen i partnerskabet mellem Zalando og CPHFW, hvor brands, der driver positive forandringer hyldes”.
Konceptet er åbent for designere fra hele verden, og i år er Elisabet Stamm, udvalgt som finalist. Hun viste sit show tirsdag formiddag i Sydhavn i København.
Et modeshow er det sted, hvor scenen sættes for kollektionen.
Det er her, vi skal forstå, hvordan rammen har set ud for det tøj, der om seks måneder hænger i vores yndlingsbutik og forhåbentligt influerer nogle af de valg, vi tager hver morgen, når vi vælger vores tøj.
Det gør en gæst, som jeg i hvert fald. Jeg tænker over hvilke drømme og ambitioner designeren har haft, når jeg sætter mig på min tildelte plads. Er ambitionen at ændre noget ud fra et bæredygtigt perspektiv, en farve eller noget helt tredje?
Men kan man lykkedes med at vise, hvem man er, i en ramme, der er så sat på forhånd og kommerciel, som denne?
Foto: Imaxtree
Designeren Elisabet Stamm, der står bag brandet STAMM, er en del af Zalando Sustainability Awards. Faktisk er hun finalist, og det er netop derfor, hun viser show i dag.
Igennem sin Instagram-profil har hun formået at skabe momentum i et fælleskab, som mange brands kun tør drømme om.
Her har viser hun alt fra musikere og danske topmodeller til farmor STAMM – hver og én i de nærmest ikoniske, svulstige jakker fra mærket, hvis fyld ovenikøbet er bæredygtigt og består af RDS-certifceret dun eller kapok. Gerne med et snart lige så ikonisk velourjoggingsæt indenunder fra samme kyndige hånd.
“Kan man lykkedes med at vise, hvem man er, i en ramme, der er så sat og kommerciel, som denne?”
Foto: Imaxtree
Og det er særligt overtøjet, der fylder hos STAMM.
Det virker nemlig som om, at brandet udspringer fra en vellykket og ægte kærlighed til netop denne kategori, hvor særligt nøglesilhuetten er konstrueret i et mønster, som STAMM kalder ‘Fly’, hvor ærmekonstruktionen er signaturen, der inviterer til bevægelse og komfort. En silhuette, du vil se igen og igen på STAMMs føromtalte Instagram.
Og hvis du spørger mig, så skal hun bare blive der i det kontrollerede univers. På Instagram.
“Igennem sin Instagram-profil har hun formået at skabe momentum i et fælleskab, mange brands kun tør drømme om”
Jeg startede denne anmeldelse med et spørgsmål: ”Hvordan lykkedes det egentligt nye brands at præsentere deres første show i et set-up som Zalandos?”.
Det korte svar: Det lykkedes ikke.
Og dette er altså på trods af, at denne føromtalte ramme passede overraskende godt til netop det, Elisabet Stamm præsenterer på sin Instagram.
Vi sidder omkring en geometrisk formation af gule baner med spejlblanke gulve. I loftet er der højtalere og en skærm, der viser en alien, der senere også går igen på tøjet. Rummet er stort, industrielt og koldt, men rammen er fyldig. Det er farverigt. Det er skarpt, men blødt på samme tid.
Så hvad er det, der gjorde, at det ikke fungerede?
Foto: Imaxtree
Foto: Imaxtree
Modellerne var diverse som #StammFam er det, når det er bedst. Og kollektionen fejlede ikke synderligt. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at Elisabet Stamm er kvinden, der har lavet denne sæsons flotteste overtøj. Og det er altså sagt på første dag af en nyligt påbegyndt modeuge.
Når det sidder i skabet, så sidder det lige der, hvor det skal og gælder altså både de smukke læderjakker med patchwork, de finurlige dynejakker og STAMM-”klassikeren”: dynejakken besat med similisten.
“Hvis du spørger mig, så skal hun bare blive i det kontrollerede univers. På Instagram”
Problemet ligger i autenciteten. Det er næsten umuligt, og her skinner det desværre igennem, at der er tale om en pakkeløsning, som har gjort det muligt for Elisabet Stamm at realisere sine drømme.
Og hvis du spørger mig, så var de drømme meget mere lyserøde på hendes Instagram-profil, hvor hun allerede gør så godt.
Her præsenteres man for kampagner, der kunne være fra internationale modehuse, et lige så smukt cast og mit personlige favorit-input: videoer af bedsteforældre, der prøvekører nye designs. Hallo? Hvem skal bruge et modeshow, når man kan få alt det på Instagram?
Måske jeg æder min gamle hat næste år, hvis STAMM viser show i mere personlige omgivelser.
Indtil da, vil jeg glæde mig over den oplevelse, jeg kan få i mine trygge rammer ved bare ét klik på Instagram.
Ikke kun fordi The Jonas Brothers fik deres stjerne på Hollywoods ‘Walk of Fame’, men særligt også grundet Sophie Turners hotte, røde og ikke mindst gennemførte outfit, som vi ikke havde set komme.
Der er ingen tvivl om, at Sophie Turner er tilbage i modegamet, efter hun stjal opmærksomheden ved stjerneceremonien på Hollywood Boulevard, der egentlig var tiltænkt hendes mand, Joe Jonas og hans to brødre.
Hun ankom nemlig i en kort, postkasserød jakke fra Magda Butrym med sæsonens uber-aktuelle 3D-blomstereffekt tilsat ultra-stramme røde bukser og tårnhøje stiletter – også i rød, naturligvis.
Foto: John Salangsang/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Outfittes overdel var som taget ud af garderoben hos Carrie Bradshaw, der som bekendt aldrig takker nej til en god 3D-blomstereffekt, mens bukserne gav stærke flashbacks til 80’er-aroebics-ikonet Jane Fonda, der var berømt for sine pangfarvede leggings (gerne med bodystocking og benvarmere ud over, men så langt behøver vi heldigvis ikke trække den).
Og der er ingen tvivl om, at outfittet til sammen er et af de modigste og mest statementfyldte, vi til dato har set ’Game of Thrones’-stjernen i.
Men outfittet får os også til at spekulere i, om vi skal undgå at pakke vores stramme jeans væk, som vi ellers var i gang med?
For efter et par sæsoner, hvor de helt tætte bukser har været en lettere udskældt garderobegenstand, var vi ellers ved at have forsaget dem for evigt. Men efter at have set Sophie Turnes outfit, overvejer vi, om de alligevel stadig kan noget. For godt ser det altså ud.
Alle ved, at Carrie Bradshaw er lig med en næsten uendelig samling Manolo Blahnik og Christian Louboutin-stilletter, men hvis man skulle give hende én håndtaske i hånden, ville det uden tvivl være Fendis ’Baguette’.
Taskeikonet har spillet en næsten lige så stor rolle i ’Sex and the City’ som Sarah Jessica Parker.
Blandt andet i sæson tre, hvor Carrie Bradshaw bliver bestjålet ved højlys dag på åben gade, og den stilbevidste tyv eksplicit beder hende om at overlevere sko og taske, hvortil Carrie piber: ”It’s a Baguette!”
Også i spin-off serien ’And Just Like That…’ optræder Fendi-tasken over armen på den modeglade skribent – og faktisk er Bradshaw/Parker og Baguette-relationen så tæt, at Sarah Jessica Parker sidste år designede en capsule-kollektion af Baguettes med Fendi.
Men nu tager Bradshaw-karakteren altså sin kærlighed til Fendi-tasken til et helt nyt niveau.
Og her er ikke tale om en taske i en skør farve eller et vanvittigt materiale. Nej, det er snarere taskens raison d’etre, der er er taget op til revison.
For hvordan kan en dedikeret Fendi-fan som Carrie Bradshaw overgå sig selv med måder at bære ‘Baguette’-tasken på? Ved at bruge tasken som halskæde, naturligvis.
Foto: Jose Perez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jose Perez/AP/Ritzau Scanpix
Man skal måske kigge en ekstra gang, for at få øje på den aktuelle Fendi ‘Baguette’. Den pudderfarvede, pelsede lille sag er nemlig på størrelse med en pilleæske og kan med lidt god vilje rumme et par Panodiler, en fingerring eller en to-krone. Så er den praktisk? Not so much (med mindre man alstå for akut brug for et par hovedpinepiller), men cute og meget Carrie’sk? Helt bestemt.
Om mini-tasken er et nyt påfund fra Fendi, eller endnu en vintage-sag fremskaffet særligt til fordel for Carrie Bradshaw er ikke til at vide.
Men det er ikke første gang, at vi ser bittesmå tasker fra store modehuse.
For et par år siden lancerede Jacquemus en mikroskopisk ‘Le Chiquito’-taske, der akkurat kunne svinges over en lillefinger. Men det er kun naturligt, at Carries excentriske mikro-taskevalg tilfalder Fendi og ikke Jacquemus. For alt andet ville være out-of-character for Carrie.
Hvad har Hailey Bieber, Jennifer Lopez og Kendall Jenner til fælles (ud over det indlysende som rigdom og berømmelse)?
Makeupartisten Mary Philips.
Philips er kvinden bag des respektive stjernes evigt fejlfri makeup og misundelsesværdige glød, som, på trods af at være skabt med makeup, stadig formår at se naturlig ud.
Og nu er Philips’ hemmelige trick bag kvindernes makeup altså gået viralt på TikTok under navnet ’underpainting’, som i skrivende stund har mere end 60 millioner visninger på det sociale medie.
Underpainting går kort fortalt ud på at bytte om i rækkefølgen af de makeupprodukter, du bruger.
Normalt ville rækkefølgen være: foundation, contour, concealer, etc., men Philips er altså fortaler for at lægge concealer og definere ansigtet med contur-produkter inden foundation; deraf navnet ’underpainting’, der ganske som det lyder indebærer, at man ’maler’ under sin foundation.
Resultatet er ifølge TikTok (og de levende beviser i form af Bieber, Lopez og co.) et mere naturligt defineret ansigt, end hvis man påfører produkterne i den mere konventionelle rækkefølge.
Foto: Billy Bennight/Zuma/Ritzau Scanpix
Philips fortæller i et interview med Vogue, at hun har benyttet sig af teknikken i årtier, og at flere Hollywood-makeupartister gør det samme.
Men samtidig afslører hun, at som ved så meget andet, så står og falder teknikken altså på god hudpleje og ’prep’ inden: Serum, fugtighedscreme og gerne et par dråber olie eller koncentrat efterfulgt af dybdegående ansigtsmassage med en gua sha, der får ansigtets naturlige konturer frem.
Foto: Matt Baron/Shutterstock/Ritzau Scanpix
”’Prep’ af huden er en stor del af teknikken, fordi man kan bruge mindre makeup, jo bedre huden ser ud,” siger hun til Vogue.
Og ’less-is-more’-tilgangen er en anden vigtig nøglefaktor. I teknikken ligger, at man bruger så lidt produkt som muligt, og dertil er Mary Philips stor fortaler for produkter med lav dækevne; altså den slags, der lader hudens naturlige udtryk skinne igennem og ikke gør ansigtet unaturligt ensartet.
Copenhagen Fashion Week AW23 startede derfor mandag, og tirsdag indtog de mange gæster fra ind- og udland så gader og stræder til trods for regn for at overvære dagens mange shows hos brands som Rabens Saloner, Remain og (di)vision.
Vi har samlet nogle af de bedste streetstyle-skud fra tirsdagens modeuge, hvor farver, mønstre og smil overskyggede det grå janaurvejr.
Det blev hun, da hun i 2010 udgav bestselleren “Magisk oprydning” (og senere to Netflix-serier), der på magisk vis gav mange af os lyst til at rykke op i sokkeskuffen.
Den japanske oprydningskonsulent har gjort det til sin karriere at rydde op i folks hjem – og dermed også deres liv.
Hendes principper går kort fortalt ud på, at du skal leve et liv med færre genstande omkring dig, og at de (få) genstande, du omgiver dig med, skal give dig glæde. Ellers “spark joy”, som hun er kendt for at sige.
Denne livsstil er dog for alvor blevet sat på prøve, efter Marie Kondo i 2021 fødte sit tredje barn, og hun blev tvunget til at prioritere anderledes.
– Mit hjem er rodet, men den måde, jeg bruger min tid på, er den rigtige måde for mig på dette tidspunkt i denne fase af mit liv, siger Marie Kondo til The Washington Post.
– Indtil nu har jeg været en professionel oprydder, så jeg gjorde mit bedste for at holde mit hjem ryddeligt hele tiden. Jeg har sådan set opgivet det på en god måde for mig. Nu indser jeg, at det, der er vigtigt for mig, er at nyde at tilbringe tid med mine børn derhjemme, siger hun.
Kim Kardashian har det med at lade sig inspirere stilmæssigt fra ikoniske og berømte kvinder.
I starten af 2022 kanaliserede Marilyn Monroe til The Met Gala, hvor hun skabte debat ved at bære Monroes originale kjole.
Nu har stjernen så kastet sin kærlighed på en anden legendarisk kvinde, nemlig prinsesse Diana af Wales, der den dag i dag stadig anses som et ultimativ stilikon.
Det tog for alvor til, da Kim Kardashian i januar i år købte et af prinsessens smykker, et ’Attallah’ krucifiks, på auktion til 1,6 millioner kroner.
Og selvom vi endnu har tilgode at se stjernen med smykket på, hvis vi nogensinde kommer til det, så har Skims-skaberen nu givet os en smagsprøve på, hvordan hun fortolker Dianas kendte sporty stil anno 2023.
For nylig blev hun nemlig spottet i Los Angeles, hvor hun var iklædt solbriller, sneakers, cykelshorts og en fodboldtrøje. Og netop kombinationen af cykelshort og en sporty overdel var det blandt andet det, som Lady Diana blev kendt for at bære.
Foto: Bellocqimages/Abaca/Ritzau Scanpix
Men det er ikke bare et look inspireret af ‘The People’s Princess’. For med sin røde fodboldtrøje, som ikke ligefrem er noget, vi er vant til at se Kim Kardashian iføre sig, tager hun samtidig en af TikToks mest populære trends til sig.
Med over 84 millioner visninger er hashtagget #Blokecore nemlig blevet en af de helt store hit på videoplatformen.
Trenden henviser til det britiske slang-udtryk ‘Bloke’, der direkte oversat betyder ‘fyr’, og på mange måder kan ses som den britiske pendant til det amerikanske ‘bro’ eller ‘dude’. Derfor henviser udtrykket til en maskulin fyr, der klæder sig i vintage fodboldtrøjer, jeans og sneakers fra Adidas.
Selvom hashtagget, der for alvor fik fart på i løbet af 2022, højst sandsynligt blev født med en vis form for ironisk distance, så har flere taget trenden til sig.
Også på kendisfronten, hvor Kim Kardashian langt fra er den første og eneste, der viser sig i et #blokecore-inspireret look.
Den fransk-britiske influencer Camille Charriere har haft fået inspiration fra den sporty stil, mens også topmodel Bella Hadid har fortolket trenden på sin helt egen måde med en sweatshirt og ternet nederdel, som var hun taget ud af filmen ‘This Is England’ om 80’ernes britiske forstæder.
Hvis der er noget, vi ikke kan få nok af, er det Beckham-familien og deres evne til at forevige søde øjeblikke (og dele dem med hele verden).
Og et af de sødeste til dato landede på Victoria Beckhams Instagram-profil den 30. januar, hvor hun postede en spejl-selfie med sin datter, Harper Seven, ved sin side.
Den blot 11-årige Beckham-arving har på det seneste vist igen og igen, at hun har arvet en god portion af sin modekyndige mors gode smag, og hun har allerede skabt sig lidt af en signatur i form af maxikjoler tilsat cool sneakers.
Anledningen til de festlige skrud kom sig af familiens deltagelse i sangeren Marc Anthonys bryllup med modellen Nadia Ferreira i Miami, hvor Beckham-familien spillede en central rolle i ceremonien. David Beckham var gommens ’best man’, mens Victoria havde klædt brudepigerne på.
Det var alligevel mor-datter-duoen, der løb med opmærksomheden (i hvert fald på Instagram), i deres fine kjoler og Harpers ukuelige og ungdommelige sneaker-styling. Men det var særligt teksten til opslaget, som Victoria delte på sin Instagram-profil, der fik vores hjerter til at smelte. Her afslørede hun nemlig, at den 11-årige datter er hendes ultimative muse.
”Min ultimative #VBMuse Harper Seven. Mor elskede at skabe denne kjole til dig,” skrev designeren. Kært.
Dermed skriver den unge Harper Seven sig ind i historien som muse af moderens modehus sammen med stjerneskud som Florence Pugh, Phoebe Dynevor og Emma Chamberlain, men de kan nok ikke måle sig med den inspiration, som Victoria finder i sit eget kød og blod.
Når det kommer til at få ensartet hud som Kim Kardashian og glød som Hertuginde Meghan, er vi lutter øren. Særligt hvis der er tale om et hemmeligt produkt, der ikke ødelægger økonomien.
Alle, der har fulgt bare lidt med i Kim Kardashians liv og vaner ved, at hun elsker – ikke bare makeup – men også hudpleje, og hun deler hyppigt tip til de bedste ansigtsbehandlinger, ligeosm hun viser sine favoritcremer og -sera på Instagram, som går forud for nogen former for makeup. For alle ved, at en god base er nøglen til smuk makeup.
Og det viser sig, at et af de produkter, som Kardashian sværger til for at opnå babyblød hud med masser af glød, hverken er uden for økonomisk rækkevidde eller på anden måde utilnærmeligt.
Ifølge realitystjernens makeupartist, Mario Dedivanovic, har hun nemlig en helt særlig joker gemt på hudplejehylden – og det er endda et produkt, hun deler hang til med Hertuginde Meghan.
Foto: Aaron Chown/PA Images/Ritzau Scanpix
Produktet, der er er tale om, er et eksfolierende pudder med ris-enzymer fra det japanske hudpleje-brand Tatcha, som i kontakt med vand skummer op og bliver en rensende, let-skrubbende skum, der efter sigende efterlader huden silkeblød. Og det er blandt andet det aggregat, der kommer i spil, når Kim Kardashian skal gøres klar til store events.
Og Hertuginde Meghan stemmer i. I 2014 afslørede hun i et interview med magasinet Allure, at hun ”… elsker Tatchas ’Rice Polish Enzyme Powder’. Det skummer op omkring ansigtet og giver en virkelig mild eksfoliering.”
11
Foto: PR
'The Rice Polish: Classic' Enzyme Powder, Tatcha, 450 kr.
Og det bedste af det hele? Det koster kun 450 kroner, og er meget drøjt i brug, da der kun skal et lille ’puf’ pudder til at danne nok skum til hele ansigtet.
’Rice Enzyme’-pudderet fra Tatcha er faktisk lidt af et kult-produkt grundet dets milde skrubbe-effekt og beroligende skum.
Produktet indeholder blandt andet papaya-enzymer, der øger cellereproduktion, mens finmalede risfibre er med til at udligne ujævnheder i hudoverfladen, så huden efterlades blød som kashmir.
Først var det Regé-Jean Page, der forlod den yderst populære serie, og nu følger en anden kendt og elsket karakter trop, nemlig Pages fiktive hustru.
Skuespillerinden Phoebe Dynevor, som spillede Hertuginden af Hastings, Daphne Basset, har netop annonceret, at hun ikke medvirker i tredje sæson af ’Bridgerton’, der forventes at have premiere engang i midten af 2023.
Afsløringen kom i et interview med Screen Rant under Sundance Film Festival, der løb af stablen i januar 2023, hvor en journalist spurgte ind til, om Dynevor kunne løfte sløret for kommende drama i seriens tredje sæson. Til det svarede hun:
”Desværre ikke til sæson tre. Måske senere. Men sæson tre ser jeg bare frem til at se som almindelig seer.”
Det lader altså til, at karakteren Daphne på lige fod med sin mand, Simon Basset (spillet af Regé-Jean Page) trækker sig fra den dramatiske og pyntesyge festivitas, der udspiller sig omkring Bridgerton-familien på Netflix.
Men det betyder ikke, at vi har set det sidste til hverken Page eller Dynevor på skærmen. De har nemlig begge flere jern i ilden, hvor Page medvirker i filmatiseringen af ’Dungeons & Dragons’ og Dynevor har hovedrollen i ’Fair Play’.
Og man kan jo dertil tyde meget ud af Phoebe Dynevors ledende svar til journalisten, der spurgte ind til kommende drama i ’Bridgerton’.
Hendes svar antyder nemlig, at det ikke er utænkeligt, at hun vender tilbage til serien, som blev startskuddet til hendes karriere. Regé-Jean Page derimod har understreget, at han aldrig kommer til at medvirke i ’Bridgerton’ igen, og har endda givet serien carte blanche til at genbesætte hans rolle med en ny skuespiller.
Foto: Netflix
”De kan gøre præcis som de vil,” har han udtalt til Vanity Fair i juli 2022. ”Shonda (Rhimes) og jeg havde en fin samtale ved udgangen af første sæson. Vi er ret glade for hvordan den landede.”
Om hans fiktive viv er lige så stålfast i sin beslutning om at forlade ’Bridgerton’ for stedse, er ikke til at vide… Men man kan vel altid håbe på et gensyn med Daphne Basset i senere sæsoner.