Når Lise-Lotte kører fra arbejdet på de svære dage, kan én tanke ramme hende. Hvad hvis jeg bare kører ud i rabatten og gør en ende på det hele?
Hendes blik er rettet stift på vejen, men hendes sind er zonet ud. Lise-Lotte er langt fra sig selv, men det rammer hende først, da hun holder på parkeringspladsen foran hendes børns børnehave.
Tankerne, der var der få minutter forinden, skræmmer hende. Tårerne får frit løb. Hvordan kunne hun dog tænke sådan? Hun elsker sit liv.
– Jeg elsker jo mit liv, men i de perioder har jeg virkelig mistet mig selv.
Der findes gode dage og svære dage. Lise-Lotte ved, hvornår hun har en dårlig dag, for de kommer lige efter hendes ægløsning og fortsætter 14 dage.
Hun tilhører nemlig den gruppe af kvinder, der har sygdommen præmenstruel dysfori – bedre kendt som PMD. Det er en sygdom, der rammer 3-5% procent af kvinder, hvor man typisk oplever en betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener såsom deprimerende tanker og tanker om selvmord.
Ved årsskiftet blev PMD en anerkendt som en sygdom af verdenssundhedsorganisationen WHO. Tidligere har man ikke anerkendt eller arbejdet med lidelsen i det danske sundhedsvæsen.
Det har skabt en del frustrationer blandt kvinder, der har netop denne lidelse.
– Det har været virkelig frustrerende at gå til lægen og blotlægge sig med alle de følelser og dybe tanker, man har haft, og de ikke ved, hvad de skal gøre. Det er en kæmpe følelse af afmagt.
34-årige Lise-Lotte Abildskov er bare én af de kvinder.
Har du det svært?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
PMD kom snigende
Det var relativt sent i Lise-Lottes liv, hun opdagede, at hun havde PMD. Men som Lise-Lotte selv beskriver det, så havde hun ikke haft en naturlig cyklus, fordi hun havde været på p-piller, siden hun var 15 år gammel.
Da Lise-Lotte stoppede på p-piller, blev hun lynhurtigt gravid med sit første barn, og der gik ikke længe, før hun også fik nummer to.
Pludselig havde hun to små børn og kunne nu mærke hendes naturlige cyklus vende tilbage. Lise-Lotte kunne mærke, at hun blev mere irritabel og ked af det. Men hun tænkte, at det var meget normalt med to små børn og en helt ny tilværelse, man skulle vænne sig til.
Hun begyndte først at forstå, at der var noget galt, da hendes mand Mads sagde til hende gentagne gange, at hun ændrede sin adfærd markant.
– Jeg råbte mere af mine børn, og jeg var meget kortluntet. Jeg kunne begynde at græde, når jeg følte mig en lille smule presset. Det var hele tiden alle andre, der var forkert på den, ikke mig. Jeg forstod ikke, at det handlede om mig, fortæller Lise-Lotte.
Med tiden blev det værre. Hun begyndte at få dybe tanker, der var svære at håndtere.
– Jeg trak mig tilbage socialt, for jeg kunne ikke overskue at se mine venner. Jeg pakkede mig væk fra min familie. Jeg var i en ond boble, hvor negative tanker bare fyldte det hele, det var virkelig hårdt.
Lise-Lotte prøvede at kontrollere sin tanker, men det kunne hun ikke.
– Jeg følte, at jeg var en dårlig mor over for mine børn, fordi jeg ikke kunne være der for dem. Jeg kunne ikke lege med dem, ikke tegne med dem, for jeg blev bare irriteret på dem.
Hun kunne ikke regne ud, hvorfor de depressive tanker opstod. Men så begyndte hun at skrive ned, når hun havde dem, og så var der en fællesnævner.
Perioden.
Lige mellem ægløsning og menstruationen.
Det var der, hun blev ramt. Det hed PMD, kunne hun google sig frem til, og det stemte overens med alt, hvad Lise-Lotte mærkede. Hun var 31, da hun fandt ud af, hvad hun fejlede.
Hvad er PMD?
40% af alle kvinder oplever i forbindelse med deres cyklus at have PMS. Men nogle oplever, at humørsvingningerne tager til, og at de i stedet får angst eller bliver depressive i perioden op til deres menstruationsstart. Det kan være PMD. 3-5% af kvinderne i den fertile alder menes at have PMD.
Har man PMD er de psykiske gener tungere, mens man ikke lider særligt af fysiske gener.
Diagnosen er stillet oftere til kvinder, der er 30 år eller ældre.
PMD stopper – ligesom PMS – den dag menstruationen starter.
PMD er anerkendt i Sverige og Norge, men manglende litteratur i Danmark efterlader muligvis kvinder, som har PMD, stigmatiserede, fejldiagnosticerede eller ubehandlede, skriver Ugeskrift for læger i en artikel fra 2018.
Kilde: Sexlinien.dk, Ugeskriftet
Frustrationer over sundhedssystemet
Lise-Lotte kunne godt gå hen og blive bange, når ægløsningen nærmede sig, for så vidste hun, hvad der ville ske med hendes tanker. Når perioden trådte ind, mistede hun alt glæde.
Det krævede noget at tage til lægen og indrømme,hvor langt nede hun var.
Svaret fra lægen kunne dog ikke hjælpe hende. For lægen tilbød hende bare at starte på p-piller igen, og det, fandt hun ud af, gjorde hende syg. De påvirkede også hendes humør i en dårlig retning.
– Det var frustrerende, at lægerne ikke vidste, hvad man kunne gøre. Jeg fortalte så nøgent om, hvordan jeg havde det, og blev bare sendt hjem uden noget svar. Jeg havde så mange spørgsmål. Jeg forstod jo ikke, hvorfor jeg havde det sådan?
Hun følte sig efterladt.
– Hvad med de andre, der har det som mig? Det kan jeg ikke undgå at tænke på. Så er der ikke nogen til at tage hånd om en.
Med WHO’s stempling af PMD som en anerkendt diagnose, håber Lise-Lotte på, at sygdommen vil blive taget mere alvorligt.
– Jeg håber, at det bliver bedre for de næste kvinder, der henvender sig hos lægen med samme symptomer. De må ikke lukke øjnene for det, for det er utrygt, at flere kvinder skal stå i samme situation som mig.
Lise-Lotte har været symptomfri i et år. Hun mener selv, at det skyldes en række kosttilskud og olier, hun har oplevet god effekt af.
I dag er behandlingsmulighederne kognitiv terapi, hormonbehandling, antidepressiv eller i sidste ende at få fjernet sine æggestokke.
Denne artikel blev første gang delt på femina.dk
