Chat med Astrid fra Danmarks næste topmodel

I aftenens afsnit af TV-serien Danmarks næste Topmodel var det Astrid fra Koldning, som blev bedt om at pakke sin taske og rejse hjem og dermed opgive drømmen om at blive det næste stjerneskud på den danske modelhimmel.

Chatten fandt sted onsdag aften imellem kl. 21.00 og 21.30 og hør, hvordan hendes oplevelse var af deltagelsen i det omtalte TV-program med Caroline Fleming i spidsen!

Du kan læse chatten ved at klikke på pilen i vinduet herunder.

Træskodans hos Birger Christensen

Hvis man har fuldt bare en lille smule med i, hvad der er hot eller not på modefronten det forgangene halvår, så har man helt sikkert ikke kunnet undgå at falde over et par træsko, hverken i bladende eller på catwalken.

Og her er ikke tale om de gamle af slagsen, der står i gangen hjemme hos dine forældre, men en meget mere moderne nyfortolkning af landmandens fortrukne fodtøj.

Og nu rykker danske Birger Christensen med på bølgen. De har nemlig indgået samarbejde med den danske træsko producent Sanita om at lave en specieldesignet træskostøvle. Der vil kun blive produceret et begrænset antal støvler, og man vil udelukkende kunne købe dem i Birger Christensens butik i København.

Støvlen fås i to farver – sort og lysegrå – og har udover det hæl og nitter.

Så kan regn og rusk bare komme an!

Paris Fashion Week dag 3

Den sidste dag under modeugen i Paris byder på frokost med Uffe Buchard og Kim Grenaa, show med Vanessa Bruno og meget mere.

Se ecilie Christiansen og Mie Juels billeddagbog i galleriet herunder.

ELLE elsker Juicy på Nørrebro

Jeg har de sidste 3 dage været snothamrende (ér det egentlig et ord?) forkølet, og det passer absolut ikke undertegnede, da jeg ikke kan holde mig fra mit arbejde, og desuden har jeg fødselsdag med dertilhørende fødselsdagsfest på lørdag.

Derfor tager jeg imod gode råd fra alt og alle – lige fra gamle damers husråd om dampbade og lakridsrod til fashionveninder og fodboldspilleres lidt mere juicy, som dette:

Køb en Go Away Doc i juice-baren Juicy på Guldbergsgade!
Jeg er tit gået forbi Juicy, men er med skam at melde aldrig før gået indenfor, og det fortryder jeg da nu!

Disken bugner af appelsiner, ingefær, æbler, gulerødder og alle mulige andre frugter og grøntsager, der er små borde, hvor man kan nyde én af de lune sandwiches, som stedet også formår til den ringe pris af 35 kr., og så er der ellers friskpresset juice i lange baner, som presses mens, De venter.

Go Away Doc’en var så ikke liiiige noget for mig, da jeg helst ikke vil smage ingefær andre steder end i min ginger/passion-cocktail eller gulerødder andre steder end i min hønsefrikassé..

Men dagen efter gik jeg så forbi og fik en anden juice med appelsin, æble og hindbær.. YUM!!
Alle juice’ne koster 30 kr. stykket og sælges i supersmarte take-away-cups!

Juicy
Guldbergsgade (lige ved siden af Rust)
2200 København N

Åbent
Man-fre 10.00-19.00
lør-søn 11.00-18.00

 

ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei

I dag åbner COS i Århus

Nu er det ikke længere kun københavnerne, der kan nyde godt af at kunne handle klassisk og enkelt tøj i god kvalitet i den dejlige, svenske highstreet butik COS.

COS åbner nemlig en splinter ny butik i smilets by Århus, så nu kan jyderne også være med!

COS slår dørene op for deres nye butik i dag onsdag d. 28. oktober 2010.
Store Torv 3
8000 Århus

Paris Fashion Week dag 2

Dag nummer to i Paris.
ELLEs modeudsendte nyder dagen, champagne og modeshows.

Se deres billeddagbog her.

ELLE elsker 360° modeshow

Ud over at du på selve showdagen den 6. oktober, er inviteret til at se Spring/ Summer 2011 kollektionen live, vil du (og alle facebook, iPhone og iPad- brugere) fra kl. 20.00 nu også kunne komme helt tæt på med et 360° perspektiv!

Alle modeller vil lige efter showet blive fotograferet af intet mindre end 52 kameraer, som sidenhen så kan afspilles, pauses og roteres 360°.

På denne måde kan du så sidde i ro og mag og finde dit absolutte ynglings look(s).

Fantastisk! Jeg ved godt hvad jeg skal lave i morgen…

ELLEs modeassistent Johanne Brostrøm

Mød Mikkel – ELLEs skønhedsredaktør

Mikkel er noget så usædvanligt som en mandlig beautyholic, og det kunne vi slet ikke stå for på redaktionen, da vi skulle finde en værdig barselsvikar for Anne P.

Så fra oktober og de næste mange måneder vil han bl.a. stå bag det kompetente udvalg af beautyprodukter i ELLE, ligesom du stadig kan møde ham på hans blog, Hyldebrandt.dk

Bedste hårtip: Glem alt om sprayhjelm og voksmuseum – der skal være bevægelse i håret, ligegyldigt om det er kort eller langt.

Bedste makeuptip: Husk, at det er din smukke hud og aldrig din fl otte foundation, der skal lægges mærke til. Tænk antydningens kunst i stedet for overdrivelse fremmer forståelsen.

Hvilke produkter kan du ikke leve uden? Uhh, der er jo mange, og jeg bliver jo stadig begejstret for det seneste nye (heldigvis!). Men to af de mest ihærdige gengangere er Tromborgs ‘Lip Cure’, som giver pænt matte læber (pænest til mænd!) og ‘Pore Minimizer Instant Perfector’ fra Clinique, der lynhurtigt og helt usynligt giver huden en pæn finish.

Hvad ville du ønske, alle danske kvinder vidste om skønhedsprodukter? At skønhedsprodukter siger lige så meget om den tid, vi lever i, som f.eks. mode gør det!

Du har boet i Berlin, hvad er forskellen på København og Berlin, skønhedsmæssigt? Københavns beboere er smukkere! Der gås mere op i mode og ikke mindst skønhedsprodukter, og det kan ses på gadeplan. Dog tror jeg, Berlin efterhånden er ved at få mere og mere smag for læbestift og pudder.

Hvad glæder du dig mest til på ELLE (og ja, vi spiser meget kage!)? Som ene hane glæder jeg mig til at blive håndfodret med kage af ELLE-pigerne! Nej, jeg glæder mig i det hele taget til at arbejde med Danmarks smukkeste magasin, til kollegerne, til atmosfæren, til kagen – det hele!

Hvilket råd vil du give Anne med på vejen? Nyd det nye kapitel i dit liv, og vær forvisset om, at jeg vil gøre mit allerbedste for at tage mig af ‘vores’ ELLE-baby.

Køb GUCCI online

Gucci går online og fejrer det i den forbindelse med deres nye “Diamante Plus Online Collection”.

En klassisk og smuk kollektion i ægte Gucci-stil. I kollektionen kan du finde rejsetasker, håndtasker, i-pad cases, pengepunge osv.
Kollektionen er selvfølgelig prydet af de ikoniske “Diamante”-mønster, som man aldrig kan få nok af!

Paris Fashion Week dag 1

ELLEs fashionteam, a.k.a moderedaktør Mie Juel og chefredaktør Cecilie Christiansen, er draget til modeuge i Paris.

Se billederne fra deres første dag her.

ELLE elsker sko, sko og flere sko!

Den nye sending af killer-heels er lige landet i Bottega Veneta butikken på Ny Østergade 1 i København – og de er fantastiske!

Jeg ved ikke om jeg selv kommer til at hoppe i de metallic-gule, men de er oplagte (og iøjefaldende) til vintersæsonens mange fester. Men ankelstøvlerne … Åhh, de pæne ankelstøvler! De må meget gerne komme hjem og bo hos mig, selvom det nok kommer til at gå en lille smule ud over julegave-budgettet. Så på forhånd undskyld til familie og venner, der kommer til at få “hyggelige” hjemmelavede gaver af mig!

Sandaler, Bottega Veneta, 6.425 kr.
Ankelstøvler, Bottega Veneta, 5.300 kr.

ELLEs stylingredaktør Cindie Hiort

Horoskop oktober 2010

Vægt
Vægtens tegn symboliserer de to vægteskåle, som ønsker at skabe balance i sine omgivelser. Vægten er social, udadvendt og supergod til at imødekomme andres ønsker og behov. Alt, som forskønner tilværelsen, hører under tegnet, f.eks. mode, skønhed, natur, musik, mv. Som vægt er du den fødte mægler eller rådgiver, eller fungerer i det hele taget godt, hvor du kan være til gavn for dine medmennesker. Du hader at være alene, da der jo så mangler en på den anden vægtskål. Din force og skæbne ligger i samarbejde, partnerskab og diplomati.

VÆDDER 21/3 – 20/4
Du føler en modstand fra dine sædvanlige omgivelser. Du føler dig blokeret eller fanget i dine egne gamle mønstre og vaner. Du er i en stemning, hvor du har lyst til at bryde ud og igangsætte helt nye vaner i din livsstil. Døre, som før har været lukkede for dig, vil nu åbnes. Du får muligheden for nye fremskridt. Nu er det op til dig selv, om du tør springe ud og satse på dig selv.

TYR 21/4 – 21/5
Der er masser af positive og opbyggende energier omkring dig. Der er næsten ikke det, du ikke kan klare. Du har nærmest et overskud af fysisk energi, som du bruger på alt muligt. Tiden oser af kærlighed og romantiske oplevelser. Det er også en supergod måned for forskellige økonomiske transaktioner, og så vil en begivenhed i forbindelse med din familie bringe noget frem fra det skjulte.

TVILLING 22/5 – 21/6
Oktober lægger ud med, at der er en del, du ønsker at have på plads, før du føler, at du kan komme videre. Tingene tager dog den tid, de tager, og det vil ikke hjælpe dig, at du forcerer noget. Rejser eller udlandsanliggender giver dig nye muligheder i forbindelse med dit arbejdsliv. I dagene omkring den 17. vil du opleve dig særlig heldig i forbindelse med en person, du møder.

KREBS 22/6 – 22/7
Du er langt mere følsom og påvirkelig, end du plejer. Der er flere ting, som går dig på, og som du har svært ved at få sat ord på. Uanset hvor meget krudt og energi du bruger på at skabe en god balance mellem dig og dine omgivelser, så vil det ikke give dig den tilfredsstillelse, du længes efter. Der er lagt op til radikale ændringer fra din side. Husk, at den bedste samarbejdspartner er dig selv!

LØVE 23/7 – 23/8
Der er lagt op til en måned, hvor du skal være varsom med, hvad du bruger dine penge på. Du får uventede udgifter omkring den 10. oktober, eller andre oplevelser, som indikerer, at det er på tide at spænde livremmen ind. I dit kærlighedsliv bør du være mere lyttende. Ikke bare over for din partner, men også over for dine egne følelser og behov.

JOMFRU 24/8 – 23/9
I den første halvdel af oktober vil du rent tankemæssigt være i to yderpoler – alt føles enten helt fantastisk eller det modsatte. Det er en tid, som vil kræve en hel del af dig, og du kommer ikke sovende til noget som helst. På den anden side, så er dette også tiden, hvor du vil kunne mærke, at du kommer videre. Især i dagene omkring den 18.-19. er der særlig meget tryk på.

VÆGT 24/9 – 23/10
Kan du sige turbulens?! Dine følelser vil i denne måned svinge fra den ene yderlighed til den anden. Det vil give dig en god fornemmelse af, hvad der duer, eller hvad der ikke mere duer i dit liv, og især dagene omkring den 14. oktober er gode til en slags status og revision. Og så får du enten pålagt et større ansvar, eller påtager dig selv et. I alle former for samarbejde står du særdeles stærkt.

SKORPION 24/10 – 22/11
Du føler dig stærkere, mere energifyldt og mere modig, end du har gjort i lang tid. Du har lyst til nye og spændende opgaver, og du holder dig på ingen måde tilbage med hensyn til selv at iværksætte noget. I en sag omkring økonomi vil du blive rådgivet i en god retning, som giver dig ro. I den sidste uge af oktober er der særligt gode udsigter til radikale forandringer omkring dit hjem.

SKYTTE 23/11 – 21/12
I den første uge af oktober er dine tanker mange forskellige steder. På dit arbejdsfelt kan du regne med travlhed. Endda så meget, at du har svært ved at koble fra, når du har fri. Fra den 14. og fremad vil du føle, at nogle byrder bliver taget fra dine skuldre. Du vil også møde en person, som du ikke har set i lang tid – en person, som vil betyde helt nye og spændende tanker for dig.

STENBUK 22/12 – 20/1
Du vil komme ud for fl ere situationer i løbet af oktober, som vil kræve ægte svar og stillingtagen fra dig. Til gengæld kan du regne med, at der sker en fremgang for dig. I det hele taget har du en tid, hvor det vil gælde om at tage for dig af livets tagselvbord. Der er udsigter til en fremgang i dine pengesager, og sandelig om du ikke også har god vind i dit kærlighedsliv.

VANDMAND 21/1 – 18/2
Der skal ikke så meget til for at få dig op på dupperne. Især ikke i den første uges tid af denne måned. Du er mere sårbar og nærtagende end sædvanligt. I dagene omkring den 10. er der udsigt til et møde med en person, som vil teste din tolerance. Kodeordet er samarbejde – både med dig og med andre. Der dukker en uventet udgift op, men du fi nder ud af at klare den med bravur.

FISK 19/2 – 20/3
Noget fra fortiden er aktuelt. Du bliver mere eller mindre tvunget til at tage stilling i en sag, som du på ingen måde bryder dig om, men som er nødvendig. Et familiemedlem beder om din praktiske hjælp, og sidst i oktober vil du også selv komme til at stå i en situation, hvor du har brug for hjælp. Udland og rejser er aktuelt, ligesom ting og sager omkring uddannelse, kurser og den slags.