Jeg har de sidste 3 dage været snothamrende (ér det egentlig et ord?) forkølet, og det passer absolut ikke undertegnede, da jeg ikke kan holde mig fra
Jeg har de sidste 3 dage været snothamrende (ér det egentlig et ord?) forkølet, og det passer absolut ikke undertegnede, da jeg ikke kan holde mig fra mit arbejde, og desuden har jeg fødselsdag med dertilhørende fødselsdagsfest på lørdag.
Derfor tager jeg imod gode råd fra alt og alle – lige fra gamle damers husråd om dampbade og lakridsrod til fashionveninder og fodboldspilleres lidt mere juicy, som dette:
Køb en Go Away Doc i juice-baren Juicy på Guldbergsgade!
Jeg er tit gået forbi Juicy, men er med skam at melde aldrig før gået indenfor, og det fortryder jeg da nu!
Disken bugner af appelsiner, ingefær, æbler, gulerødder og alle mulige andre frugter og grøntsager, der er små borde, hvor man kan nyde én af de lune sandwiches, som stedet også formår til den ringe pris af 35 kr., og så er der ellers friskpresset juice i lange baner, som presses mens, De venter.
Go Away Doc’en var så ikke liiiige noget for mig, da jeg helst ikke vil smage ingefær andre steder end i min ginger/passion-cocktail eller gulerødder andre steder end i min hønsefrikassé..
Men dagen efter gik jeg så forbi og fik en anden juice med appelsin, æble og hindbær.. YUM!!
Alle juice’ne koster 30 kr. stykket og sælges i supersmarte take-away-cups!
Juicy
Guldbergsgade (lige ved siden af Rust)
2200 København N
Åbent
Man-fre 10.00-19.00
lør-søn 11.00-18.00
ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei