Lily Cole præsenterer Triumph Inspiration Award

Supermodellen og skuespilleren Lily Cole er frontfigur for dette års Triumph Inspiration Award, som blev afholdt d. 6. juli 2011 ved Mercedes Benz Fashion Week i Berlin.

Vinderdesignet fra Triumph Inspiration Award 2010 “Morphology” som er designet af den bulgarske Nikolay Bozhilovs vises af Lily Cole i forbindelse med kampagnen og sælges i udvalgte Triumph butikker fra august 2011.

Det smukke stykke vindende undertøj er arkitektonisk og grafisk og har en let shape-effekt på kroppen, mens de multifunktionelle stropper giver al mulighed for at style body’en som man ønsker.

ELLE interviewer Lily Cole

“Morphology” kan købes i butikkerne fra august 2011 og kan købes i str. B-C /75-85 for 599 kr.

Nyt, smukt ansigt for Burberry

Til september lancerer Burberry en helt ny duft ‘Burberry Body’, og indtil nu er det kun mikroskopisk små detaljer omkring lanceringen, der er sluppet ud, men nu afslører Burberry hvem der skal pryder reklamer, kampagner, annoncer mv., og valget er faldet på den smukke, engelske skuespillerinde Rosie Huntington-Whiteley (der i øvrigt også var på forsiden af juli-udgaven af britisk ELLE).

Se også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

Selv siger hovedpersonen Rosie Huntington-Whiteley: “At blive spurgt om at være det første ansigt for ‘Burberry Body’ er et fantastisk kompliment”.

Så er der bare tilbage at vente på at se og dufte til den nye parfume. Vi er mange, der glæder os.

ELLEs guide til lækre sommerben

DU BEHØVER IKKE VÆRE GRAVID …
for at juble over Mama Mios ‘Lucky Legs’, for ingen har patent på hævede, trætte ben. Indholdet dufter så spiseligt pebermyntefrisk, at det næsten også giver bedre ånde. Køler og stimulerer blodcirkulationen.
100 ml, 199 kr.

ROCKSTJERNER SES ALTID I SELSKAB …
med langbenede kvinder, og netop rock’n’roll – eller hvad du ellers løber og laver – vil få dig til at elske øko-lindringen her. Fugtmættende og forfriskende gel med masser af mentol – perfekt til ben på overarbejde.
‘Mama’s Hot Legs’, Rock Star Baby, 200 ml, 135 kr.

AT MÆSKE BENENE …
– og helst hele kroppen – i ‘Enjoy Really Rich Lotion’ er en ‘treat’ af de helt særlige. For med god grund hiver naturmærket This Works den ene skønhedspris hjem efter den anden. 30 i alt på otte år. Glad, fugtmættet hud får du takket være en indholdscocktail af aloevera, rose og geranium.
200 ml, ca. 300 kr.

MED SMIL OG GODE OLIER KAN INTET GÅ HELT GALT …
Slet ikke blankpudsede ben i en ren planteolie-rus af patchouli, kanel og roser.
‘Horny Cow Seductive Bath & Body Oil’, Cowshed 100 ml, 200 kr.

DEN ER GOD NOK …
Gyldne ben syner slankere, og selv om Yves Rocher har en selvbruner til ‘bare’ ben, er vi vilde med alt-i-et-løsningen, som dufter frisk og ikke af
klassisk selvbruner.
‘Self-Tanner Moisturizing Lotion for Face & Body’, 150 ml, 85 kr.

NU KAN DU FÅ DIG EN ØKO-OPSTRAMMER …
med heftig hjælp fra chili, hestekastanje og stærk, grøn kaffe. Appelsinhud og fedtceller får sig en ryster – eller i hvert fald en omgang ‘skin gym’, når blodcirkulationen boostes.
‘Resculpting Body Gel’, The Organic Pharmacy, 200 ml, 1.099 kr.

NAPPERI HJÆLPER, HVIS DU VIL GLATTE LÅRENE …
Drænende cremergør det ikke alene, og derfor anbefaler Sisley, at du går til korporligheder, når du sætter ind over for bulet cellulitis. Vejledning i massageteknik følger derfor med den smørbare cocktail af koffein, sojaekstrakt og lotusblad.
‘Phyto-Svelt Global Intensive Slimming Body Care’, Sisley, 200 ml, 1.110 kr.

DER ER GODE CHANCER FOR …
at du bliver afhængig af at massere opstrammeren her ind i huden, for den pastelorangefarvede smørcreme dufter vanedannende sommerlig. Effekten er garanteret af guf-ingredienser som havre, rugflager og E-vitamin.
‘Body Anti-Aging Tightening Effect’, Nuxe, 200 ml, 340 kr.

FUGTMÆTTE BEN ER GLATTERE OG GLADERE AT SE PÅ …
Og det ved Shiseido, som er vant til at blankpolere kræsne japanske kvinders hud. Den opstrammende fugtgel til ben (og måske mave?) indeholder stjerneingredienser som koffein og cirkulationsstyrkende havtorn og ris.
‘Aromatic Sculpting Gel’, 200 ml, 390 kr.

Ny kollektion fra Benetton

I samarbejde med Louis Nielsen lancerer Benetton nu en ny brillekollektion som er perfekt til sommer, fest og farver.

Det italienske modehus har nemlig gjort det igen og lever op til deres eget brand ved at kreere en kollektion som består af et rent festfyrværkeri af farver.

Kollektionen rummer 21 stel og bevæger sig over alt fra dyb lilla og turkis til jordbær-rød og transparente gule og blå nuancer.

Til dem som ikke tør springe ud som farvepalet lige med det første finder man også i kollektionen skildpaddemønster, mørkebrun og sort og hvis man godt kunne tænke sig en neutral brille til hverdagen og en farverig til fest har Louis Nielsen jo deres varemærke; 2 briller, for en brilles pris.

Den nye lækre kollektion sælges eksklusivt i Louis Nielsens butikker og er allerede ude landet over nu.

Triumph fylder 125 år

I 2011 er det 125 år siden Triumph startede som et lille, familieejet korsetfirma i en lade i Tyskland.

Med seks symaskiner og medarbejdere, som arbejdede på at skabe smukt lingeri med den perfekte pasform til modebevidste kvinder.

I 1920’erne går salget af korsetter kraftigt ned og Triumph følger naturligvis med udviklingen og begynder at designe Bh’er.

Senere i 1960’erne introducerer Triumph bestseller bh’en Doreen som stadig sælger over 1 mio. eksemplarer om året.

I 2000’erne udmærker Triumph sig igen som innovativ markedsleder, da de lancerer den populære Shape Sensation linje, med shape wear som både opstrammer og former uden at gå på kompromis med komfort og design, som jo har været Triumphs kerneværdier siden 1886.

Triumph sælges i dag i 120 lande og gennemgår lige nu en markant udvikling i design og strategi, som viser helt nye takter fra det historiske og succesfulde brand.

Så Tillykke med fødselsdagen til Triumph!

Cool look: Celebs i blomsterprint

Det er SOMMER, og alle BLOMSTERNE frister og lokker – også for stjernerne, der har taget sæsonens yndige tendens til sig.

Lad dem inspirere dig til at bruge det FINE PRINT, der er perfekt til HAVEFESTER, hvor du skal danse natten lang.

Lily Cole – cool, krøllet rødtop(-model)

Hun er den rødhårede skønhed med dukkeansigtet – en af Englands absolut største modeller.
Hun har ben nærmest helt op til næsen (og også i næsen). Hun er 23 år og hører til i kategorien ‘model gone actor’, og læg så lige dertil, at hun også studerer kunsthistorie på Cambridge University.
ELLE har mødt Lily Cole i Paris under skydningen af Triumph Inspiration Award og talt med hende om …

NON-STOP REJSELIV BETYDER AFKALD OG LANGDISTANCE-VENNER
At være model, skuespiller og studerende er tidskrævende, og jeg kan ikke sige, at jeg har klaret at jonglere alle tre ting, for jeg er jo ikke færdig endnu, men jeg synes klart, at jeg har vundet mere, end jeg har måttet give afkald på. Hvad mine venner rundt omkring i verden angår, så er det jo nemt i dag med telefon og e-mail, og så er det jo bare ekstra forkælelse, når man så endelig kan ses med de mennesker, man virkelig holder af. Men der er jo også en grund til, at man bliver ved med at være venner. Det er et spørgsmål om, hvor stærkt venskabet er.

JOBBET SOM MODEL
Jeg vil gerne stoppe med at være model på et tidspunkt. Det har været en karriere, der har været nyttig og praktisk, og jeg er meget taknemmelig for den. Jeg har gået tre år på universitetet og dét, kombineret med jobbet som model, har været fantastisk. Men jeg vil gerne stadig være model, når der er en virkelig interessant opgave for eksempel med en stor designer, en dygtig fotograf eller et fantastisk firma med nogle gode, etiske retningslinjer, som jeg gerne vil støtte.

AT SKIFTE KARRIERE
Lige nu vil jeg hellere være skuespiller end model. Jeg har været model i de sidste ni år, og jeg har mødt og arbejdet med nogle fantastiske
mennesker, men det føles, som om det er en fase af mit liv, som jeg er ved at afslutte. Jeg har brug for nye udfordringer. Jeg har spillet skuespil, siden jeg var seks år gammel, og det var egentlig ikke noget, jeg ville gøre til en karriere, men da jeg blev spurgt, om jeg ville lave en film med Marilyn Manson, begyndte jeg at tage undervisning i skuespil i New York, og kom så i tanke om, hvor meget jeg plejede at holde af at spille skuespil, da jeg var yngre. Efter at have været med i The Imaginarium of Doctor Parnassus (2009) fandt jeg virkelig ud af, at jeg gerne vil gøre karriere inden for skuespil.

FREMTIDSPLANER
Senere på året udkommer den næste film, jeg er med i (The Moth Diaries, red). Hvis jeg gerne vil noget, så gør jeg det til mit ét og alt. Jeg kan se de næste par skridt i min karriere for mig, og jeg har en vag ide om, hvor det bærer hen – og jeg håber virkelig, at det kommer til at gå fremad.

HEMMELIGE TALENTER
Jeg har rigtig mange hobbyer, dog er jeg ikke helt sikker på, om det er talenter … Jeg spiller klaver, jeg maler og skriver – men det er altså mest for min egen skyld.

Ultralet sommerkuffert

Samsonite lancerer nu en ultralet kuffert-serie ‘Cubelite’ til alle os der altid kommer til at pakke lidt (læs: helt vildt) for meget.

Serien kommer i perfekt timing lige inden sommerferien, og den er fremstillet i det unikt lette, men slidstærke materiale curv. Desuden er det ultra-lette curv også genanvendeligt og skånsomt for miljøet, så bliver det ikke meget bedre.

I forhold til mange andre kufferter har ‘Cubelite‘ en tynd skal, som gør den ekstra let at bære, trække og løfte. Kuffert-serien rummer syv forskellige størrelser i farverne graphite og champagne.

Prisen på det nye vidunder ligger fra 2.399 kr.

ELLE elsker street art

Landskabsmalerier, slørede åkander, krigsskibe og blod og kærlighed. Det er kunst, det ved vi alle fra sekundet vi trådte ind på vores første museum på slæb af vores forældre og blev overvældet af de store og historiske malerier, mens vi mest af alt drømte om kantinen og kagen vi ville få når vi have overlevet vores obligatoriske kunstlektion.

I dag elsker jeg kunst og jeg elsker at fordybe mig og blive inspireret af den mystiske stemning man finder på et museum, men oftest går jeg ud af museet med en følelse af ikke at kunne kende forskel på ‘maleriet med marken’ og ‘maleriet med marken’ fra to forskellige kunstnere.

Nej nej, jeg skal være den første til at indrømme at jeg ikke er kunstekspert og jeg tvivler ikke et sekund på at folk, som ved hvad de snakker om, vil kunne kende forskel på en Rembrandt og en Flandern med det blotte øje, men jeg kan altså ikke. Derfor synes jeg det er skønt når der er noget jeg rent faktisk synes skiller sig ud. Og det gør streetart.

Og så er det der, det store spørgsmål kommer ind i billedet; Hvad er kunst? For jo, Monet, Michelangelo og Dali var kunstnere det ved vi. Men det vidste man ikke nødvendigvis dengang, og hvad kan det svare til i dag? Hærværk og graffiti? Er det kunst? Street art er i hvert fald oftest hærværk, men er hærværk oftest street art?

Moderne kunst har været kendt i lang tid, så måske er det ikke så moderne mere? Street art er til gengæld relativt nyt og det er nok når kunsten integrerer sig i samfundet at jeg finder det rigtig interessant. Når en telefonboks lige pludselig bliver kunst eller når Berlinmuren bliver et 173 km langt kunstværk, så kan jeg forholde mig til det. Relaterer til det og opleve det i virkelige omgivelser og ikke på et sterilt museum, hvor det er påduttet mig at jeg skal være inspireret, nu, NU!

Den helt igennem anmelderrost til skyerne og fantastisk seje dokumentar “Exit Through The Gift Shop”, som handler om street art og ikke mindst Banksy, Shepard Fairey og Space Invader går i biograferne nu og jeg vil råde (tvinge) alle til at gå ind at se den. Også selvom man ikke skulle bryde sig om street art er filmen en af de sjoveste jeg har set længe! Så skynd dig ind og se den, og dan dig en mening om street art, god som dårlig. Den kan blandt andet findes her vestervovvov.dk

Jeg er i hvert fald blevet vild med streetart og når jeg en dag får råd til fin kunst på mine vægge, skal jeg helt klart have en Banksy, en Shepard Fairey eller en Space Invader hængende over min borgerlige sofa til en afveksling. Og så skal jeg tids nok lære at kende forskel på de tre 😉

 

ELLEs modeassistent Maria Arcel

Ny cykel-kollektion

Det lækre mærke Batavus lancerer nu deres nye kollektion af damecykler.
Cyklerne er klassiske ‘gammeldags’ damecykler, som inviterer til cykelture i det gode vejr med vind i håret og musik i ørene.

Farvekombinationerne er stilfulde og trendy og afveksler hinanden igennem hele kollektionen. Batavus monterer et unikt egemønster på hjulene på alle deres cykler, hvilket giver cyklen et attraktivt og iøjnefaldende look.

Cyklerne kan købes hos Batavus forhandlere i hele landet og kan også findes her.

Køb et fashion-frimærke

Som en hyldest til dansk mode udgiver Post Danmark i forbindelse med Copenhagen Fashion Week to nye modefrimærker designet af By Malene Birger og Silas Adler.

Frimærket er traditionelt den allerhelligste kunstflade i Danmark og det er derfor også første gang at de danske frimærker er blevet skabt af tøjdesignere.
De historiske modefrimærker er exceptionelle i sig selv, men endnu mere er det at de danske topdesignere har fået helt fri hænder til at designer deres små nye kunstværker.

”Valget faldt på de to designere, fordi de repræsenterer to forskellige dele af den danske modeverden. Både hvad angår stil og målgruppe – og det faktum, at den ene kun designer dametøj og den anden udelukkende herretøj, hvilket også er lidt unikt i sig selv. Og så er det heller ikke tilfældigt, at vi både har valgt et etableret, anerkendt navn, Malene Birger, og en af tidens fremadstormende unge designere, Silas Adler, der er på vej til at blive et stort navn” siger Lene Reipuert, chef for Post Danmark Frimærker.

Motiverne på frimærkerne er indtil videre stadig hemmelige, men frimærkerne vil blive lanceret på et pressemøde tirsdag d. 4. august under Copenhagen Fashion Week og vil efterfølgende kunne købes på posthuse og på postdanmark.dk.

Ralph Laurens digitale eventyr

Ralph Lauren lancerer nu “RL Gang- et fantastisk, magisk skoleeventyr”, som er en digital børnefortælling fortalt af den smukke skuespillerinde Uma Thurman.

Fortællingen foregår i en fantasifuldt tegnet verden, hvor forældre kan inspireres til børnenes forårsgarderobe. Igennem hele eventyret kan man trykke på en af karaktererne og dermed pause fortællingen og få mere information om tøjet, de har på.

Til drengene er Ralph Laurens børnekollektion 2011 en yngre fortolkning af preppy-stilen med skjorter og chinos i en farverig palet.
Til pigerne er kollektionen inspireret af voksenkollektionerne med en bred vifte af kjoler, trøjer og denim.

Det virtuelle eventyr indeholder i alt 17 forskellige looks fra kollektionen, og kan nydes her.