ELLE elsker Guldbergs-gade

Jeg ELSKER området på Nørrebro, som strækker sig fra Skt. Hans Torv og op ad Guldbergsgade …

Da jeg flyttede ind i området for 6 år siden, var der kun smart nede omkring Elmegade og de tilstødende stikveje, men sejheden har i høj grad bredt sig i takt med, at cool dudes har åbnet Le Fix, gode mænd serverer tapas i Savoir, michelin-kokke spiller op i Kiin Kiin og meget mere – og det bare indenfor få hundrede meter inden Empire Bio.

Jeg elsker, at de små caféer og tattoo-biksen på Guldbergsgade hele sommeren har haft både sofa og bløde lænestole stående ude på vejen, så besøgende har kunnet chille, mens de drak en latte eller ventede på at få farvet armen.

Og i morgen er der kvartersfest i yndlingsgaden!!
Der er fyret op med alt fra hoppeborge over ponyridning, musikalske indslag og selvfølgelig et kæmpe loppemarked med omkring 100 stande!
Og de 5 af dem er altså mig og mine veninder … Vi har gravet guldet frem fra garderobeskabene i vores små lejligheder, som altså ikke har plads til det hele. Så vi sælger alvorligt ud af tøj, accessories, sko, boliginterieur og meget, meget mere.
Find os i det, der hedder Guldbergs Have, som ligger på højre side af Guldbergsgade efter De Gamles By.

Hele herligheden finder sted fra kl. 11 – 16, og vejret bliver super, så kom og hyg!
Læs mere på facebook her.

 

ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei

Midlertidige tattoos til dine læber

Den nyeste tendens i London er disse “overførings-tattoos” til dine læber!
Jeps, lidt ligesom dem, man fandt i Kellogg’s Cornflakes-pakkerne, da vi var børn.

Youtube vrimler med brugsanvisninger til, hvordan man let får påført mærkerne til dine læber, og efter sigende skulle de holde sig flotte i cirka 5 timer. (Hvis man ikke kysser alt for meget, vel at mærke …)

De fine læbemærker er fra ViolentLips og kan shoppes her – de leverer også til Danmark, og det tager cirka 2 tage, før du modtager din pakke.

Sådan skal vi helt sikkert se ud til fester i efteråret!

Chanels dansende fingre

For et par dage siden viste vi Diors vanvittigt smukke film, som digitalt bragte Marilyn Monroe og Grace Jones i samme rum som Charlize Theron. En helt sikkert ikke helt billig film at lave.

Deltag i konkurrencen om en Balenciaga-taske fuld af skønhedsprodukter …

Og nu kommer Chanel så med en lige så fantastisk film, som må have kostet en brøkdel af Diors budget.
De medvirkende skuespillere er nemlig fingre! Fingre som danser, flirter og springer hen over små scener, gulve samt selvfølgelig Chanels ikoniske, franske trappe (i miniature-udgave) …

Det ér da lige til at blive i godt humør af!

ELLE elsker lækre mænd

Tænker du engang imellem: “hvis bare min mand havde fingeren på pulsen …”?

Så introducer ham for hjemmesiden My-Pleasure.dk!

Hjemmesiden byder på smutveje til det søde liv, hvor særligt livstil, i form af mad-, bobler, og rejseoplevelser er i centrum. Så der er ingen undskyldning for dovne mænd længere, (get off the sofa) for der er masser af inspiration at hente til romantiske middage eller surprise weekend-ture – som vi kvinder jo elsker!

My-Pleasure.dk sørger også for, at vores mænd er klædt ordentlig på med modetips til cool herretøj, så hvis du søger gaveideer eller ønsker at præge manden i dit livs tøjstil, så skal du også holde øje med siden, der dagligt bliver opdateret…

Manden bag My-Plesure.dk, Nicolai Klingenberg, forstår virkelig at blogge med personlighed og holde din mand (og dig) opdateret på, hvad der sker – alt sammen serveret med et glimt i øjet!

Tjek den ud…!

 

ELLEs moderedaktør Mie Juel

Marc Jacobs avantgarde vision

Marc By Marc Jacobs ‘The Vision Avantgarde Project’ 2011.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

 

Kun i dag: Gratis Serenity Cupcakes

Cupcake-butikken Serenity Cupcakes, som åbnede for en lille måned siden, i Grønnegade 32 i Indre København, har siden deres åbning allerede langet flere tusind cupcakes over disken til lækkersultne københavnere, og det kan vi på ELLE sagtens forstå.

Man finder umuligt et mere hyggeligt sted at spise sin eftermiddags-synd – eller at hente sine cupcakes to go, så der er lidt lækkert til dessert (efter når sukkersulten trænger sig på hen ad eftermiddagen …)

Ny, eventyrlig cupcake-shop er åbnet i København …

I dag har Serenity Cupcakes valgt at fejre deres strygende start og byder resten af dagen på GRATIS MINICUPCAKES til alle, der kommer forbi (så længe lager haves)!

Så skynd dig at smutte forbi Grønnegade 32 og få en gratis bid af Strawberry Lovebirds, Chocolate Oreo Dream, Bohemian Raspberry, Carrot Karma, Chocolate Dream, Blackcurrant Blackbird eller Blackberry Heaven …

Menukortet skifter dagligt, da Mariam, som ejer butikken, laver alle kager fra bunden og efter humør!

Serenity Cupcakes …

Tommy Hilfiger kåres som årets designer

Tirsdag aften vandt Tommy Hilfiger den prestige-fulde ‘Designer Of The Year’-pris ved magasinet GQs årlige ‘Man Of The Year’-award show.

Festen blev afholdt i Royal Opera House i London, og prisen blev overrakt af skuespillerinden Rosario Dawson og sangeren John Legend.

Tillykke til Hilfiger fra ELLE!


Tommy Hilfiger med sin kone, Dee Hilfiger

Launch på ‘Danmarks Næste Topmodel 2011’

Sidste år blev det smukke Caroline Bader, som løb med sejren og titlen i TV-programmet ‘Danmarks Næste Topmodel’, som blev vist på Kanal 4.
Ikke mindst vandt hun også en forside på dansk ELLE samt en hel fotoserie inde i magasinet.


Caroline Bader i ELLE …

I mandags løb altså startskudet for endnu en sæson af programmet, og dommerne lover, at det bliver mindst lige så spændende som sidste år …
D. 22. september vises første afsnit kl. 20 på Kanal 4, og efter sigende skulle deltagerne i år være mere edgy, mere kantede og mere hårde i filten end sidste år …

Se billederne af de nye deltagere til launch-festen i galleriet.

Louis Vuitton udgiver ny bog

Louis Vuitton udgiver en gang imellem en bog med et specielt tema, omhandlende nogle af deres egne designs, historier eller lignende. Og nu gør de det igen. Denne gang hedder bogen Louis Vuitton – Architecture & Interriors, og er en sammenfatning af det bedste fra Louis Vuittons arkitekturhistorie.

For selvom Louis Vuitton bedst er kendt for sit eksklusive håndværk og ikoniske logo, så mestrer det franske modehus også kunsten af moderne arkitektur. Louis Vuitton – Architecture & Interriors viser således hvordan modehuset forener husets værdier og innovation i udformningen af sine 459 butikker verden over.

Bogen indeholder interviews med nogle af tidens mest anerkendte arkitekter og designere, og udforsker derudover mange af det franske modehus’ Maisons, butikker og industrielle faciliteter, samt realiserede og urealiserede projekter.

Den perfekte coffee table book. Og hvis man hverken kan designe tasker eller tegne bygninger, så er det jo altid rart at kunne købe sig til andres kreationer, og drømme om sit eget.

Louis Vuitton – Architecture & Interriors kan købes eksklusivt hos Louis Vuitton fra slutningen af oktober 2011.

Grand opening af ILLUMS nye jeans shop

Fredag åbnede et fantastiske nyt jeans univers på 3. sal i Illum – nu behøver du kun at smutte et sted hen når du skal shoppe jeans, for Illums ’Jeans Shop’ byder på lækre jeans fra Diesel, Samsøe & Samsøe, Hilfiger Denim, Levi’s, Lee & Wrangler.

Det skulle selvfølgelig fejres med en fest – og der blev da også budt på alt inden for DJs, drinks og denim.

For at sætte prikken over i’et var der live performance af super-lækre Stephanie – hvis du ikke kender hende, så lyt lige til hendes sommerhit ’Bodystocking’ her. Hun var iført lækker læderjakke fra Diesel, og mens hun startede festen med smagsprøver fra sit kommende album, shoppede alle gæsterne jeans, mens de også tjekkede ind på facebook for at få fingerne i an af de lækre goodiebags.

I dag udkommer Stephanies nye single ’Partyrock (Gi’r en f***) – tjek den lige på iTunes eller på WIMP.
Den kan varmt anbefales til et mixtape til lørdag aften.

… og ellers kan vi kun anbefale, at du skynder dig ind i Illum, for at shoppe amok i deres nye jeans-afdeling.

Cool Pandora-åbning i Magasin

De har måske nok oplevet en rutsjetur på aktiemarkedet (men hvem ville ikke det med den exceptionelle entre?), men at kunderne stadig elsker Pandora, herskede der ingen tvivl om i lørdags, hvor der allerede før indvielsen af den nye butik i Magasin stod smykkeglade kvinder i kø.

De blev forkælet med lysrøde bobler, delikate mini-flødeboller fra Summerbird og cool og funky toner fra DJ Nicoline Toft.

Hun bliver desværre ikke et fast indslag, men det gør til gengæld den samlede Pandora-kollektion, der rummer alt fra cool cocktailringe til markante ure.

Vi var til åbningen i Magasin Kgs. Nytorv, men fremover kan du også opleve Pandora i Odense, Århus og Lyngby.

ELLE elsker sjove mennesker

I disse dage (siden Nikolaj Lie Kaas’ pragtforestilling i Operahuset sidste søndag og denne uge med) er København og Århus overrendt af sjove mennesker, som slås om vores latterkramper, da der i denne periode er dømt Zulu Comedy Festival 2011.

Det betyder, at der er fokus på komikken – mest af alt stand up comedy!

Og dét må man sige, at jeg i den grad har benyttet mig af, da jeg i den forgangne weekend fredag så Lasse Rimmers supersjove one man-show og lørdag aften så ikke mindre end tre sjove mænd, nemlig Mick Øgendahl, Carsten Eskelund og Anders Fjeldsted gøre både publikum og sig selv til grin i Comedy Zoo på Knabrostræde i København.

Jeg havde næsten glemt, hvor meget jeg elsker stand up, indtil min kæreste og jeg sad dér skulder om skulder med alle de andre publikummer i en koncentration, som brandtilsynet formentlig ville se på med samme alvor, som vi ladies ville anskue beskidte hundepoter på en brudekjole…

Men det med at sidde tæt er en del af charmen, og d’herrer Øgendahl, Fjeldsted og ikke mindst Eskelund hører efter min ydmyge mening til i toppen af komikkens kransekage.

Resten af ugen er der blandt anet ‘Comedy for Voksne’ i Glassalen i Tivoli, hvor Eddie Skoller, Jacob Haugaard, Amin Jensen og andre “voksne” komikkere skal underholde i Tivolis smukke omgivelser.

Hele programmet for resten af ugen kan ses lige her!

 

ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei