Mode

Kun i dag: Gratis Serenity Cupcakes

- 07/09/2011

Kun i dag kan du få gratis mini-kager hos Serenity Cupcakes ...

Cupcake-butikken Serenity Cupcakes, som åbnede for en lille måned siden, i Grønnegade 32 i Indre København, har siden deres åbning allerede langet flere tusind cupcakes over disken til lækkersultne københavnere, og det kan vi på ELLE sagtens forstå.

Man finder umuligt et mere hyggeligt sted at spise sin eftermiddags-synd – eller at hente sine cupcakes to go, så der er lidt lækkert til dessert (efter når sukkersulten trænger sig på hen ad eftermiddagen …)

Ny, eventyrlig cupcake-shop er åbnet i København …

I dag har Serenity Cupcakes valgt at fejre deres strygende start og byder resten af dagen på GRATIS MINICUPCAKES til alle, der kommer forbi (så længe lager haves)!

Så skynd dig at smutte forbi Grønnegade 32 og få en gratis bid af Strawberry Lovebirds, Chocolate Oreo Dream, Bohemian Raspberry, Carrot Karma, Chocolate Dream, Blackcurrant Blackbird eller Blackberry Heaven

Menukortet skifter dagligt, da Mariam, som ejer butikken, laver alle kager fra bunden og efter humør!

Serenity Cupcakes …