Carla Fs kollektions- og lagersalg

Selvom efteråret 2012 knap nok er gået igang endnu, kan du allerede fredag og lørdag i denne uge shoppe skobutikken Carla Fs efterår/vinter 2012-kollektioner til stærkt nedsatte priser ved deres kollektions- og lagersalg.

Lagersalget finder du i Rosengården 12, København K, og der vil være åbent
fredag d. 5. oktober kl. 11 – 19 og
lørdag d. 6. obtober kl. 11 – 17.

Happy shoe shopping!

Kvinder bruger lønnen på workwear

Vi dømmer andre på, hvordan de klæder sig på jobbet og bruger selv en stor del af vores løn på job-tøj. Det viser en ny undersøgelse.

Er du meget bevidst om, hvordan du klæder dig på jobbet, og om andre er mere eller mindre velklædte end dig? Så bruger du sikkert også en anseelig sum penge hver måned på at holde din garderobe opdateret.

Den økonomiske krise har ikke fået kvinder til at minimere udgiften på garderoben til jobbet. En ny britisk undersøgelse, som virksomheden Brother UK Marketing and Communications står bag, viser, at hele 18 procent af kvindernes løn går til job-tøj. Det skriver Dailymail.co.uk

Én ud af fire kvinder svarer i undersøgelsen, at de har ændret den måde, de klæder sig på for at kunne måle til sig med kollegerne. Og 60 procent har købt nyt tøj for at hjælpe sig selv videre karrieremæssigt. Målet er for de fleste at klatre op ad karrierestigen internt i firmaet, da krisen stadig gør det meget svært at skifte til et helt nyt job.

Hvis du ikke har lyst til at følge med i ræset om at være uhyre velklædt, skal du blot vide, at der bliver holdt øje med dig alligevel. Halvdelen af kvinderne i undersøgelsen indrømmer, at de dømmer andre, ud fra måden de klæder sig på og en tredjedel bemærker, hvis kollegerne har det samme tøj på for ofte.

Hos Brother UK Marketing and Communications mener man, at det er den hårde konkurrence på jobmarkedet, der får kvinderne til at tillægge tøjet stor værdi. At være pænt klædt signalerer magt.

“Uanset om vi vil det eller ej, så dømmer vi andre på, hvad de bærer af tøj. Et udfordrende økonomisk klima gør, at folk føler, at de skal sætte et magtfuldt prædikat på dem selv for at kunne stige i graderne internt i firmaet”, siger Joanna Williams, der er direktør for Brother UK Marketing and Communications.

ELLE er vi også vilde med lækkert workwear, og her i galleriet kan du se de 11 musthaves, som du bør have i din garderobe netop nu.

Spar 75% til Odenses Designer Bazaar

Fyn har siden 2005 haft deres eget unikke modearrangement, som år for år bliver en større og større succes.
Når dørene slås op til efterårets udgave af DESIGNER BAZAAR, vil der igen være masser af de mest populære danske og udenlandske mærkevarer – samt kendte forretninger fra hele landet – repræsenteret.

Der sælges ud af de udstillede varer, som både består af nye varer, restpartier og unikke kollektionsprøver, og det er muligt at spare helt op til 75%.

Oplev et gigantisk udvalg af tøj, sko, smykker og accessories og find masser af inspiration blandt de over 120 stande. Mens du shopper, er der live DJ der leverer den gode stemning.

DESIGNER BAZAAR afholdes i Odense Congress Center
Lørdag d 6. oktober kl. 10 – 17 og søndag den 7. oktober 2012 kl. 10-16.

Der vil være tøj fra Storm & Marie, Dyrberg/Kern, Becksöndergaard, A question of, Samsøe & Samsøe, Second Female, Peak Performance, Blond Accessories og mange, mange flere.

Støt brystkræft ved at spise kage

Oktober måned er igen i år international brystkræft-måned, og 42°Raw har for tredje år i træk slået sig sammen med organisationen Pink Tribute for at hjælpe i kampen mod kræft.

Det gør de på den måde, at man hos 42°Raw i hele oktober måned kan købe en lækker cupcake og spise den med den gode samvittighed ved, at 10 kr. går direkte til kampen imod brystkræft.
Kagen er selvfølgelig en 100% plante-­baseret og glutenfri cupcake med masser af økologiske ingredienser – og den er naturligvis toppet med lyserød glasur.

Kagen kan købes hos 42°Raw i Pilestræde 32, København K, hele oktober.

God appetit (og samvittighed).

8 par cool herresko

Herresko giver din garderobe et lækkert løft og er perfekt til stumpebukser.
Så hvis du ikke har et par endnu, må du ud og investere.

Efterårets herresko er både cool og chikke.
ELLE giver dig her 8 lækre af slagsen.

Karl Lagerfeld forklarer hulahop-tasken

Da Karl Lagerfeld tirsdag i denne uge havde sendt sine kreationer over catwalken til Chanels store modeshow under Paris Fashion Week, var der især ét, som mange bemærkede – nemlig den nye Chanel-taske, som så ud som om, den var fabrikeret af to hulahop-ringe.

Karl Lagerfeld tager nu bladet for munden og har til The Daily Telegraph fortalt, at der såmænd er en mening med galskaben:
“Den er til at tage med på stranden“, forklarer designeren således. “Da har man brug for plads til sit strandhåndklæde”.

Lagerfeld uddyber taskens funktion med, at den er tiltænkt til at skulle graves lidt ned i sandet, sådan at man kan hænge ting på de sorte bøjler.

Den havde vi ikke luret!
Og mon ikke der kommer til at være to torsdage på en uge, før en pige beslutter sig for at tage sin Chanel-taske med på stranden og – åh, gru – begrave den i sandet …?

Se mere det smukke show, som havde flere danske referencer, i galleriet.
Læs ELLEs moderedaktørs anmeldelse af Chanels SS13-show her.

Louis Vuitton spillede skatmat

Efter en måned med tour de fashion fra New York, London til Milano og Paris, er vi kommet til slutningen på SS-2013 catwalk-fremvisninger.
Louis Vuitton lukkede således ballet i går med et fortryllende show. Med chefdesigner Marc Jacobs i spidsen var det heller ingen overraskelse, at showet ville være et i sær klasse, for han har det med at levere varen, når det gælder fashion moments!

Forventningerne til Louis Vuittons SS13 show var høje efter sidste sæsonens lokomotiv, der kom kørende ind på catwalken. Der var ingen futtoge denne gang, men i stedet var catwalken transformeret til én stor skakplade med gule og hvide tern, der i dén grad kom til at sætte stemningen for kollektionen. På i alt fire rulletapper kom modellerne ned ad to og to med matchende franskbrødfrisure og outfits – og her blev temaet for alvor slået fast, vi skulle tilbage til de energiske 1960’er.

Alle længder var repræsenteret (og spillede en stor rolle i kollektionen) fra mini, mellem og maxi, og silhuetterne var slanke som en sixties shiftkjole! Ternene gik konsekvent igen fra små til store, og selv blomsterbroderierne var i miniaturefirkanter. Og efter at have læst Louis Vuittons pressemeddelelse gav det hele mening.
For første gang nogensinde viste Louis Vuitton et show uden deres LV-monogram. I stedet sørgede det firkantet Damier-mønster for huset signatur. Checkmate!

Pssst…: Se de enorme rulletrapper på catwalken sidst i galleriet.

Følg os, så følger vi dig + vind ELLE hver måned

ELLE elsker Instagram, og vi vil gerne inspireres af alle vores ELLE-inger derude.
Derfor følger vi dem, der følger os på Instagram. Vi kan findes under #elledanmark

ELLE-redaktionen foregår der rigtigt mange andre ting end det at sidde foran en computer og skrive artikler til magasinet eller ELLE.dk.
Og da vi desværre ikke har sider nok i bladet til at kunne fortælle jer om det hele, synes vi, det er top-hyggeligt at kunne dele det med jer på Instagram og høre jeres mening om forskellige ting.

Samtidig er det en super-nem måde for os at følge med i, hvad I, vores skønne læsere, synes er fedt, sjovt, spændende, cool og interessant lige nu, og derfor følger vi alle dem, der følger os.

Så vær endelig ikke sen til at kommentere og give os jeres mening – og husk at tagge @ELLEdanmark, hvis du tager billeder af dit ELLE-magasin eller fra ELLE.dk, så vi kan være sikre på at komme forbi din side med et ‘like’.

Vind et ELLE-abonnement
Vi udlodder et 3-måneders abonnement på ELLE, når vi når 4.000 followers, så hjælp os og vær med til at vinde, ved at opfordre dine venner på facebook og Instagram til at følge #elledanmark

Din nye telefon hedder iPhone 5

Kritikere og those in the knows vil nok ikke tale om en digital revolution, men du, der er vant til iPhone vil føle, at den har været igennem den totale makeover og er blevet en ny og bedre version af sig selv.
Der er en grund til, at der blev solgt fem mio. eksemplarer i løbet af de tre første salgsdage …

1. Den er blevet trimmet:
Helt i tråd med tidens trend er den blevet højere, tyndere og lettere. Faktisk vejer den 20 % mindre end den seneste iPhone, 4S’eren, og det kan mærkes, ligesom den er den p.t. tyndeste model på markedet, bare 7,6 mm, omtrent svarende til en kuglepen.

2. Den er blevet groomet:
Den hvide version har sølv-detaljer, den sorte har matsorte detaljer, sammensvejsningen er udført med hårfin præcision, og bagsiden er nu af aluminium i stedet for glas. Det betyder ganske vist, at du ikke længere kan spejle dig i bagsiden, til gengæld oser aluminiummen af eksklusivitet.

3. Den har fået nyt udstyr:
Et nyt look kræver nye accessories, og ud over et helt nyt headset, hvor mikrofonen er ført tættere på munden, så du ikke skal holde den, hver gang du vil tale håndfrit, og hvor ørepropperne er blevet mere ergonomisk korrekte efter test af 600 par ører, er det mest revolutionerende nok, at connectoren er blevet mindre. Det betyder, at du ikke uden videre kan genbruge dit stik fra din gamle telefon, iPod eller iPad. Stikket er blevet mindre (og smartere – ikke noget med, at siden med symbolet skal vende opad, nu kan du bare stikke det ind), men du kan selvfølgelig købe en adaptor, hvis du er vant til at have stik i flere rum eller gerne vil kunne bruge den i din dockingstation derhjemme. Sidst, men ikke mindst, er simkortet blevet mindre (så du skal have klippet det til igen-igen), denne gang til nano-sim-størrelse.

4. Og den er blevet mere skarp:
Behøver vi at sige, at lyden er blevet bedre, skærmen er blevet skarpere, farverne er blevet mere mættede (glæd dig, til at læse dit ELLE på den!), der er supercool nye features som Apple-map; svarende til Google-maps, men med 3-d-effekt, kamera med 40 % kortere tid mellem skud og med panorama-effekt (slip for at bevæge dig heeeelt nøjagtigt eller at tage små film for at forevige et landskab), en skærmlængde, der gør, at kalenderen er meget mere overskuelig, nyt effektivt HD-kamera på forsiden, der gør Facetime endnu nemmere, og en wi-fi-hastighed, der betyder, at den ganske enkelt bare er hurtigere end noget som helst andet på markedet. Det er fantastisk!

Med andre ord: Din nye iPhone 5 (for vi tør godt garantere, at du ryger i fælden ligesom os) er præcis den version, man havde turdet håbe på. This is the beginning of a beautiful friendship.

iPhone 5 koster fra ca. 5.199 kr. for 16GB

Her er dine nye Chanel-accessories

Tirsdag gik modellerne over det enorme podie i Paris til det altid ventede Chanel-show.
Det er altid spændende at se, hvad Karl Lagerfeld hiver op af hatten. De seneste sæsoner har han haft fokus på forskellige elementer i sin udsmykning af catwalken – og i år lå fokusset på ‘vind’.
Catwalken var smykket med kæmpemæssige vindmøller (og her kan man jo som dansker ikke undlade at føle en smule stolthed) …

 

Sådan skal din taske se ud næste sommer.

Karl Lagerfeld har hæje forventninger til sit publikum. Hans bud på næste sommers it-taske er intet mindre end iøjefaldende. Den hvide, kviltede taske er holdt sammen af to store, sorte hulahopringe, og hele arrangementet fylder godt i landskabet.
En anden taske, som igen aner en smule dansk inspiration, er den grønne clutch, som er formet som en legoklods.

Desuden viste han på catwalken et par solbriller med en sort siluet af Coco Chanel herself … Disse egner sig nok bedst til en kølig drink i skyggen, da det ellers kan give nogle lidt ærgerlige, hvide mærker i panden efter en dag på stranden.

Se udvalgte styles fra Chanels show i galleriet + se flere billeder taget under showet på Instagram. #elledanmark

Chanels show havde danske referencer

Mens (næsten) alle andre designerne til SS-2013 er gået ‘Asian sensation’, så har Karl Lagerfeld, chefdesigner for Chanel, ladet sig inspirere af noget, som vi kun kender alt for godt, nemlig Danmark.

Der var flere referencer til vores yndige land at spore på catwalken. Hele set-uppet i Grand Palais i Paris var f.eks. bygget op som en vindmøllepark. Og vindmøllerne gik igen på en printede strik. Men også den store, grønne clutch var formet som en legoklos.

Resten af kollektionen var der dog ikke så meget danish delight over, tværtimod havde kollektionen en sydeuropæisk stemning. Med store, brede solskygger, store perlekæder, sandaler med wedges og bouchlé i en bred vifte af farver – fra sort, hvid til lyserød, elektrisk blå og bordeaux for at nævne et par.
Chanel out off office and on holiday, med andre ord!

Se udvalgte styles fra Chanels show i galleriet + se flere billeder taget under showet på Instagram. #elledanmark

 

ELLE på Instagram. #elledanmark

Kom med ELLE til shoppeaften hos Hugo Boss

Kom med ELLE til en skøn shoppeaften med modeinspiration, bobler, konkurrence, procenter og lækre goodiebags i BOSS-butikken i København torsdag d. 11. oktober kl. 18.00 – 20.00.

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, vil dele ud af sine modetips om de kommende sæsoners tendenser ud fra BOSS Blacks nyeste vinterkollektion.
Den kollektion kan du bagefter shoppe med hele 20% rabat!

Se ELLEs web-film fra Hugo Boss modeuge-show i 2011.

Som en ekstra treat kommer sangeren Burhan G og giver intim-koncert!

Tilmeld dig hurtigst muligt (der er et begrænset antal billetter) ved at sende en mail til elle@hugoboss.com.
Du vil derefter modtage en mail med bekræftelse på din tilmelding.

ELLE interviewede sidste år Burhan G i forbindelse med en koncert i Vega.
Læs interviewet + se billederne her.

Vi glæder os til at se jer til en lækker shoppeaften!