Modeugen

Chanels show havde danske referencer

- 03/10/2012

Se showet fra catwalken i Paris, som havde fine, danske referencer.

Mens (næsten) alle andre designerne til SS-2013 er gået ‘Asian sensation’, så har Karl Lagerfeld, chefdesigner for Chanel, ladet sig inspirere af noget, som vi kun kender alt for godt, nemlig Danmark.

Der var flere referencer til vores yndige land at spore på catwalken. Hele set-uppet i Grand Palais i Paris var f.eks. bygget op som en vindmøllepark. Og vindmøllerne gik igen på en printede strik. Men også den store, grønne clutch var formet som en legoklos.

Resten af kollektionen var der dog ikke så meget danish delight over, tværtimod havde kollektionen en sydeuropæisk stemning. Med store, brede solskygger, store perlekæder, sandaler med wedges og bouchlé i en bred vifte af farver – fra sort, hvid til lyserød, elektrisk blå og bordeaux for at nævne et par.
Chanel out off office and on holiday, med andre ord!

Se udvalgte styles fra Chanels show i galleriet + se flere billeder taget under showet på Instagram. #elledanmark

 

ELLE på Instagram. #elledanmark