Imane Asry: “Mit fokus under Ramadan er ikke at have det mest fashionable tøj på, men snarere at prioritere funktion over mode.

I anledning af Ramadan, en måned med tilbedelse og selvrefleksion for muslimer, har vi inviteret content creator og kreativ konsulent, Imane Asry, til en snak om, hvordan hun netop forbereder sig til Ramadan. Vi bevæger os rundt om, den mad hun spiser, hvordan hendes hjem dekoreres, hvad hun klæder sig i, og hvordan Ramadanen danner grobund for refleksion og fokus. 

Imane deler også sine favoritter i ‘modest fashion’. En stil, hvor beskedent tøj er i højsædet. Og hvor tøjet er simpelt, dog stadig stilet, og ikke afslører hver eneste kurve af kroppen. Der kan være kulturelle, religiøse eller æstetiske årsager til at klæde sig beskedent.  

Introducer kort dig selv og din baggrund.

“Jeg er vokset op i Stockholm og har marokkanske rødder. Nu bor jeg i København med min mand. Jeg er oprindelig uddannet økonom, men arbejder som content creator og kreativ konsulent primært i modeindustrien. Og så er jeg ekspert inden for ‘modest fashion’. Det blev rigtigt manifesteret, da jeg vandt titlen “Årets Look 2020″ ved det svenske ELLE Awards”.

Hvordan forbereder du dig til Ramadan?

“For mig er Ramadan som en ny begyndelse på året. Jeg fokuserer indad og reflekterer over, hvordan jeg kan blive et bedre menneske og medmenneske i samfundet. Det er en tid for åndelig vækst og en mulighed for at komme tættere på Gud. Men det er også en overvældende måned, hvor jeg må erkende mine svagheder og arbejde med dem. 

Inden starten på måneden har jeg dekoreret mit hjem med små detaljer for at skabe en hyggelig atmosfære og komme i Ramadan-stemning. Jeg køber mad og ingredienser, der er gode til at bryde fasten med, og tilbereder traditionelle retter, som min mor plejede at lave under Ramadan. At holde traditioner i live i mit eget hjem er vigtigt for mig”.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig under Ramadan?

En typisk dag starter lige før solopgang, hvor vi holder ‘suhoor’. Et måltid, som spises før daggry. En typisk morgenmad for mig er noget, der ikke er for tungt, men samtidig fyldigt. Derfor spiser jeg havregrød eller yoghurt med müsli, frugt og dadler – og drikker masser af vand. For at opretholde min energi og forhindre tørst, tager jeg passende kosttilskud og drikker væskeerstatning.

Derefter beder jeg morgenbøn og læser lidt af Koranen. Det er sådan et fredfyldt øjeblik næsten som åndelig selvpleje. Bagefter sover jeg i et par timer, afhængigt af hvor meget jeg skal lave den dag. Da jeg er oppe det meste af natten, deler jeg min søvn op. 

Dagen fortsætter ellers som normalt med arbejde og andre aktiviteter. En af de vaner jeg holder mig fra, i løbet af Ramadanen, er at lytte til musik, fordi jeg føler, at det kolliderer lidt med min åndelige fred og refleksion. Jeg har brug for ro. Når vi nærmer os solnedgang, forbereder jeg middagen, og når solen er gået ned, bryder vi fasten sammen”.

“At holde traditioner i live i mit eget hjem er vigtigt for mig”

Imane Asry

Hvad er din garderobe-favoritter denne måned?

“Jeg klæder mig typisk i kjoler og nederdele under Ramadan, og foretrækker noget, der er beskedent og simpelt. Mit fokus er ikke at have det mest fashionable tøj på, men snarere at prioritere funktion over mode. Jeg elsker at bære noget, der hedder en Abaya. En langærmet maxi-kjole, der er enkelt, elegant og let at tage på. 

Ramadan slutter af med højtiden Eid, hvor vi fejrer fastemåneden, og samles for lækker mad med vores kære. Jeg glæder til at have denne kjole fra COS, som jeg kommer til at style med guld smykker, og en lille brun taske: 

Foto: PR

Hvis jeg skal til iftar-fester, spise ude med venner for at bryde vores faste, så gå jeg efter denne type Abaya fra Alhay Paris eller denne fra By Malene Birger:

Foto: PR

Hvilke mærker skal man holde øje med, når det kommer til ‘modest fashion’ i Ramadan-kollektioner? 

“Jeg synes, at det er fantastisk, at sådan en vigtig begivenhed, som omhandler så mange mennesker, endelig får opmærksomhed fra modebrands, herunder det danske modehus Stine Goya. Tidligere lavede high-end-mærker som Dolce & Gabbana, Ramadan-kollektioner, der primært var rettet mod en rigere målgruppe, ofte i Golf-landene. I de seneste 3 år er flere high-street-mærker som H&M og COS begyndt at lave kollektioner tilpasset Ramadan. Jeg har dog kun set dem markedsført som “Ramadan-kollektioner” i Mellemøsten, men som “limited edition kollektioner” i Vesten – og det er på trods af, at det er de samme kollektioner. Som muslim vil jeg også gerne se dem markedsført som Ramadan-kollektioner i vestlige lande”.

“Repræsentationen skal starte indefra, før den kan afspejles udadtil i markedsføringen”.

Imane Asry

Hvad er din opfordring til modedesignere og de kreative, som er med til at skabe ‘modest fashion’-kollektioner?

“Jeg kan mærke, når en kollektion er designet af nogen, der virkelig forstår behovene på det beskedne modemarked. ‘Modest fashion’ handler ikke kun om farverige tunikaer, men mere om en række stilarter, der prioriterer dækning, løs pasform og ikke-gennemsigtige stoffer. 

Jeg håber, at virksomheder, der ønsker at skabe Ramadan-kollektioner, vil samarbejde med dem, der har erfaring og forståelse for markedet. Som jeg altid siger, så skal repræsentationen starte indefra, før den kan afspejles udadtil i markedsføringen.

Når det kommer til mærker, der ikke er muslimske, men laver Ramadan-kampagner, er det vigtigt at huske på, at det er kommercielle enheder, der vil udnytte købekraften hos en bestemt gruppe. Derfor vil jeg opfordre til, at man sørger for, at der er muslimske kvinder i teamet, når man skal lave en Ramadan-kollektion”. 

Hvad ville du ønske var almen viden om Ramadanen? 

“At vi ikke drikker vand i de timer, hvor vi faster. Jeg tror ikke, der er et eneste år, hvor jeg ikke har fået spørgsmålet: “Ikke engang vand?!”

Der er mange retningslinjer for, hvem der kan og ikke kan faste. For eksempel skal børn, ældre, syge, ammende, og menstruerende personer ikke faste. 

Jeg håber, at flere vil være nysgerrige på, hvad Ramadan er, selvom de ikke er en del af den. Lad os skabe en kultur af venlighed, rummelighed og støtte i løbet af denne måned”. 

Læs ogå

Sally Javadi: “Min profil på Instagram blev et bevis på, at man ikke behøver at se ud på en bestemt måde for at kunne tage sin plads i sneakersmiljøet”

Anmeldelse: Mød forældrene fra helvede i filmen ‘Den, der lever stille’

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vielskerstreaming.dk

Hvad siger Hr. Skov, får man lyst til at spørge, når man har set filmatiseringen af Leonora Christina Skovs succesfulde roman, ‘Den, der lever stille’. Bogen, der er solgt i over 120.000 eksemplarer herhjemme og fik tildelt De Gyldne Laurbær i 2019, er forfatterens beretning om sin opvækst og sine forældre. Et ætsende portræt af svigt, indestængt vrede, uforløste følelser, tvivlsomt forældreskab og homofobi.

Inspiration fra spooky Lynch
Det er også en beretning, der på sin subjektive måde, forsøger at fortælle nøgternt om, hvordan forfatteren har oplevet sin familie. Og som sådan er der frit slag for en instruktør, når der skal vælges, hvordan man vil fortælle den historie på film.

Man kunne være gået komedievejen (langt fra materialet, jovist, men dog en mulighed). Man kunne være gået den klassiske og mest oplagte dramavej med en ordentlig fortælle-bue og hovedkarakterens udvikling. Men nej, heller ikke. I stedet har instruktør Puk Grasten valgt at gå ad horror-vejen. Sådan lidt i hvert fald.

For selv om der er flere horror-elementer, og der er skulet mere end en anelse til David Lynch, når han er allermest spooky, er det, som om filmen alligevel ikke har turdet gå planken ud på den front.

Manipulerende forældre
Lånt fra horror-genren er også strukturen, hvor der ikke nødvendigvis er en udvikling hos personerne. Fra første sekvens får vi etableret, at Leonora Christina har forældre, der er lidt til en side. De besøger datteren i hendes nye lejlighed, men har kun ét formål, at hente hende med hjem, ‘hvor hendes værelse står klart’. Selv om hun er voksen. Og ud fra metoder, der skifter lunefuldt mellem påstået beskyttertrang og omsorg a la ‘vi vil jo bare passe på dig’ til samvittigheds-manipulation, ydmygelser, skæld ud, og ‘nu går vi’.

Dét i sig selv er fascinerende at være vidne til, og replikskiftet rummer både megen psykologi og genkendelse for nogle. Problemet opstår bare, når det stort set er samme scene og samme ordvekslinger, der gentager sig igen og igen i løbet af hele filmen. Også da Leonora Christina besøger det hospice, som hendes kræftsyge mor er indlagt på, og hvor det meste af filmen foregår. Men selv med moren på dødslejet er alle karakterer de samme, ingen forandrer sig.

Uhygge-greb
De eneste brud i monotonien er de David Lynch-inspirerede greb, der skal skabe en stemning af ubehag og uhygge. Der er klip til grynede overvågningsbilleder, symbolsk brug af en ulv, der lusker omkring, en lang gang med bidske, efterladte kæledyr og spejlbrugen af en lille pige, der kan tolkes som Leonora Christina som barn. Fordi grebene ikke bliver sat ordentligt i scene i fortællingen, kommer de desværre til at virke som studentikose stilistiske øvelser, der er sat ind sådan bare fordi.

Og intet af det bringer os ind i sindet på hovedpersonen, så vi forstår eller kan følge, hvad der sker med hende. Vi kan kun betragte hende udefra, mens hun tydeligvis er frustreret og indimellem skriger af desperation.

Homofobien er fjernet
En stor del af frustrationen og vreden i romanen handler om forældrenes homofobi. Moren mener, at Leonora Christinas ‘lesbiskhed’ er årsag til hendes kræftsvulst. Rimeligt hardcore. Men af uvis grund er hele det homofobiske element fjernet i filmversionen. Marina Bouras spiller Annette, Leonora Christinas partner, men hverken deres forhold eller Annette-karaktereren bliver udfoldet. Hun er tæt på blot at være en statist.

Jens Albinus er lyspunktet
Som Leonora Christina ses Frederikke Dahl Hansen, der efter en forrygende begyndelse på karrieren med film som ‘Frit fald’ og ‘You & Me Forever’, mest har gjort sig bemærket i serien ‘Limboland’. Men man må konstatere, at der er et stykke vej fra at spille rebelske teenagere til en fuldbyrdet dramatisk rolle med mange usagte nuancer som her i ‘Den, der lever stille’. Præstationen bliver for enstonig, og skuespilleren kommer indimellem til kort, nok heller ikke hjulpet af manuskriptet.

Det er selvfølgelig også en udfordring, når man spiller over for Jens Albinus, der med legende lethed skifter mellem det kærlige og det undertrykkende og hele tiden er skræmmende troværdig. Jens Albinus’ skuespilpræstation er et af lyspunkterne i filmen, der løfter den fra det helt mislykkede.

Ellers er ‘Den, der lever stille’ et godt eksempel på, at dårlige forældre ikke nødvendigvis gør en god film. Heller ikke, når de er tilsat horror-effekter.

Se traileren til ‘Den, der lever stille’ her:

Den, der lever stille

  • Biografpremiere: 30. marts 2023
  • Genre: Biografi, drama
  • Instruktør: Puk Grasten
  • Manuskriptforfatter: Puk Grasten
  • Medvirkende: Frederikke Dahl Hansen, Jens Albinus, Sarah Boberg m.fl.
  • Land: Danmark
  • Spilletid: 01:47
Læs ogå

Anmeldelse: Er du vild med ’Bridgerton’, vil du elske ‘The Confessions of Frannie Langton’

Det polerede image er dømt ude: Er kaos blevet det nye ideal?

Hvor 10’erne var fyldt med polerede Instagrambilleder sorteret i et omhyggeligt kurateret feed, hvor billeder med perfekt sat hår og et fejlfrit hjem satte standarden, er 20’erne blevet årtiet, hvor vi gør op med netop det.

I hvert fald at dømme ud fra en aktuel bølge i samfundet, hvor flere og flere lader idealerne om den perfekte fremtoning falde til jorden for i stedet at skele til en mere afslappet tilgang til alt fra tøj og bolig til Instagram og livsstil. 

I front for bølgen står blandt andre personligheder som Julia Fox, der af flere på TikTok er blevet døbt ‘chaotic queen’ for sine til tider kaotiske videoer med hendes umiddelbar, ikke gennemtænkte, tanker og ideér for ikke at glemme hendes såkaldte ‘house tour’, der gik viralt for sin autentiske fremtoning og rodede stil. 

@juliafox

Come with me on a very underwhelming apartment tour! also to clarify I have only ONE mouse and he’s cute 🥰

♬ original sound – Julia fox

Det har nemlig banet vejen for det mere uperfekte liv, som særligt Gen Z er bannerfører for. Med ultra-zoomede ‘photo dumps’ og (bevidst) rystede billeder gør de op med det skarpe, det kuraterede og ikke mindst opfattelsen af, hvad det perfekte liv egentlig er.

I hvert fald på overfladen, hvor det, der af mange bliver opfattet som en mere trashy æstetik, bliver glorificeret som det nye ideal. Kært barn har som bekendt mange navne, og tendensen er derfor blandt andet blevet døbt ‘homeless chic’, ‘trash glam’ eller ‘poor core’. Sidstnævnte har i skrivende stund 4,3 millioner visninger på TikTok.

@elenana222 Blurry aesthetics photos tutorial ✨ #instagramphotoideas #inspo #aesthetic #pinterestaesthetic #viral #blurryphotos #instagramstory #photoeditingtips #instagramedit #fypシ ♬ Boy's a liar Pt. 2 – PinkPantheress & Ice Spice

For det er ikke kun digitalt, at tendensen gør sig gældende – også i det, vi klæder os i, cementerer tendensen sig med hullede jeans, trevlede sko og tøj, der ellers for bare få år siden var dømt ude og kun tilegnet dem, der af masserne ikke synes at have nogen smag.

Internationalt har modehuset Balenciaga særligt gjort sig bemærket med items, der spiller på kontrasten mellem det posh og det trashy med items som udtrådte og beskidte sneakers til godt 10.000 kroner, lædertasker forklædt som sorte affaldsposer til 13.000 kroner og hoodies med ribbede sømme til 6.600 kroner. Aldrig har det været så dyrt at se så smadret ud.

Foto: PR

Smadret sneakers fra Balenciaga.

Herhjemme fører brands som (di)vision an med kollektioner, der ligeledes gør det, der for få sæsoner ville være dømt for trashy, til det, alle vil have fingrene i.

Med synlige g-strenge, iturevne tank tops og rødvinsplettede skjorter, der blev præsenteret i det, der lignede efterladenskaberne af en vild fest under modeugen AW23, gør det populære brand det uperfekte og smadrede til det, der beviser, at man lever det gode liv. Tilføj navlepiercinger, akrylnegle og mesh tops, og du har det perfekte look, der kombinerer 90’ernes grunge og 00’ernes trailerpark chic.

Måske tendens kan forklares med det verdens kaos-lignende tilstand de sidste par år, der manifesterer sig visuelt som inspiration for vores tøj og livsstil. 

Mere sandsynligt er det dog, at bølgen er et modsvar til den perfekthedskultur, der i mange år har fordret vores måde at vise os selv frem på som perfekte eksempler på det ideal, der i al for lang tid har sat en uopnåelig standard for alt fra tøj og karakterer til bolig og feedet på Instagram. Derfor vender flere altså ryggen til fine og pæne for i stedet at lade sig overgive til det, der om ikke andet ligner, at man ikke giver noget for det poleret.

Man kan med andre ord fristes til at sige, at ‘chaos reigns’ i mere end én forstand.

Julia Roberts tager ’sporty chik’-stilen til helt nye højder i det flotteste suit, vi længe har set

Alt bliver selvfølgelig pænere med George Clooney over armen, men trods den flotte følgesvend, kan vi knap rive øjnene væk fra Julia Roberts suit.

Roberts, der gennem sin karriere har leveret flere ’greatest hits’ på outfit-fronten end Rihanna har tophits, har altid været leveringsdygtig i et stort smil og et godt suit-look. Men ikke desto mindre har hun for alvor skudt papegøjen, da hun troppede op til talkshowet ’Jimmy Kimmel Live’ i et jakkesæt fra Gucci x Adidas-kollektionen.

Foto: Rb/AP/Ritzau Scanpix

Julia Roberts gæster 'Jimmy Kimmel Live!', 2022.

Det beige sæt med Adidas’ ikoniske striber langs de brede bukseben og tilsyet blazer med det sporty Gucci x Adidas-logo over brystet og overraskende pelsede ærmekanter er, sat sammen med de elegante og meget høje sorte pumps, det perfekte billede på, hvad ’sporty chik’-stilen rummer.

Foto: Gotpap/AP/Ritzau Scanpix

Gucci x Adidas-kollektionen blev lanceret i sommeren 2022, men er stadig super-aktuel – særligt nu hvor vejret og temperaturerne indbyder til sneakers, t-shirts og (snart) shorts.

Kollektionen er en ukonventionel cocktail, hvor Guccis legende elegante æstetik og signaturdetaljer som flæser, horsebite-spænder, guldknapper, kraftige farver, logoprint og modige detaljer er shaket grundigt med Adidas-klassikere som Samba og Gazelle-sneakers, track suits, dunjakker og frotte-sæt. Med andre ord; et samarbejde, der er lige så vanvittigt som det er genialt.

Men uanset om man er til den unikke kombination af sportstøj og highend mode, så er de fleste af kollektionens elementer, inklusiv Roberts suit, geniale til foråret, hvor de sporty lyster for de flestes vedkommende spirer i takt med krokus og bøgeblade.

Og vi kan ikke løbe fra, at vi gerne gjorde Julia Roberts kunsten efter med det elegante, men sporty bud på et jakkesæt, der på en og samme tid er afslappet og hammer-sofistikeret. Så mangler vi bare håret, smilet og Clooney over armen, og vi er klar til at indtage foråret.  

Læs ogå

Jenna Ortega er den seneste kendis, der hopper med på ukonventionel trend

Datingchatten: One night in Aarhus

Mathilde: Er du klar til en historie fra de varme lande???

Bea: Hvornår er jeg ikke det?

Mathilde: Haha true. Jeg var jo i Aarhus tors-fre med arbejdet på grund af det der møde. Det går skidegodt, vi tager ud og spiser med kunden, og efterfølgenede tager jeg sammen med nogle af de andre fra kontoret på Shen Mao. Ved du godt, at hele baren spiller bordtennis mod hinanden derinde? Det er jo så sødt og landsbyagtigt 

Bea: Lol, det er Aarhus, det er ikke en landsby 

Mathilde: Nej nej, men stadig. Anyways, vi spiller ping pong med hele byen, og jeg får øjenkontakt med en fyr, der spiller med. Høj, mørk, cute. 

Bea: Just the way we like them 

Mathilde: Jeg går ud for at ryge, taber self ping pong ret hurtigt, men who cares, for han fatter heldigvis noget og følger efter mig. Vi falder i snak 

Bea: Ahhh, mænd der fatter noget <333

Mathilde: Føler egentlig ret hurtigt den ene tager den anden. Jeg kommer i hvert fald ikke ind på baren igen og har det meget one night in Aarhus-agtigt 

Bea: Du taler, som om du har været til polterabend i Las Vegas

Jeg kommer i hvert fald ikke ind på baren igen og har det meget one night in Aarhus-agtigt 

Mathilde: Det føltes fandeme også sådan. Manden bor jo i Aarhus, men jeg har jo et hotelværelse, som vi tager hen på. Generelt tror jeg, han syntes, det hele var meget spændende. Fremmed pige fra København, hotelværelse og drunk sex 

Bea: Det forstår man jo godt 

Mathilde: Jaja 100. Han blev ved med at spørge ind til mig, sådan “hvem er du”, “hvad arbejder du med”, “hvorfor er du i Aarhus”, men jeg havde det meget sådan, at det her vitterligt var ONE night in Aarhus, og at vi aldrig skulle ses, snakke, chatte, something igen, så jeg var bare sådan lidt vag i min svar og talte udenom 

Bea: Hahhaah du så lol. Hvad lavede han? 

Mathilde: Det er jo det grineren. Han fortæller, han arbejder med juice, og i min brandert og ekstase over at være i Jylland, forestiller jeg mig, han arbejder på et eller andet lille øko-gårdagtigt-håndpresset sted. Klip til morgenen efter, hvor manden skal direkte på arbejde, og det går op for mig, han arbejder på Joe på Banegården!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Bea: HAHAHAHAHAAHAHAHHAAHAHAH

I min brandert og ekstase over at være i Jylland, forestiller jeg mig, han arbejder på et eller andet lille øko-gårdagtigt-håndpresset sted

Mathilde: Det værste er så, at da han er gået, og jeg har været i bad og lige skyllet de værste (moralske) tømmermænd ned på La Cabra rundt om hjørnet, går jeg tilbage på værelset for at tjekke ud. Og her ligger så hans ur, halskæde og en ring 

Bea: Nej! Men du vidste jo, hvor han arbejdede? Fedt nok lige at få en Joes green mile med i toget. Måske endda på husets som tak for knald? 

Mathilde: Der var lige præcis minus 5000 % chance for, at jeg skulle ned på Joe og spørge efter mit ONS. Jeg lagde dem i receptionen, da jeg tjekkede ud og kiggede ned i bordet, mens jeg sagde “min ven har glemt det her, han kommer og henter det”.

Bea: Gjorde han så det?

Mathilde: Det må guderne sgu da vide

5 måneder senere

Mathilde: Jeg har lige mødt Joe-fyren fra Aarhus på Sø 

Bea: Omgggggg. Havde han hentet sit ur?

Mathilde: Haha ja, han havde opdaget det efter et par dage og var taget derhen, men han vidste jo fandeme hverken, hvilket værelse vi havde været på, eller hvem jeg var. Til sidst havde han vist fået det 

Bea: Thank god. Tog du ham så med hjem fra Sø? 

Mathilde: Han var flyttet til København med sin nye kæreste …

Bea: Vorherre bevares 

Læs ogå

Datingchatten: “Jeg var så stiv, jeg lagde mig i ske med min dates roomie”

Sæsonens helt store mascara-hit og 4 andre undgåelige beautynyheder

Denne artikel indeholder sponsorerede links. 

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle. 

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu.

Du finder bl.a. en ansigtsmaske fra Rudolph Care, en Tromborg-favorit i XL-version og sæsonens uundgåelige mascara.

Tilbage til rødderne
Fyldigt og stærkt hår starter ved rødderne – altså hårbunden. Behandl den derfor gerne som dit ansigt, og sørg for at få den renset godt igennem mindst et par gange om ugen. Aveda har for nylig lanceret serien ‘Scalp Solutions’, som netop skaber balance i hårbunden. Misten, der dufter helt vidunderligt med sit indhold af citrus-noter, beskytter hår og hovedbund og har desuden den bonuseffekt, at den affedter håret let, og derfor virker lidt som en tørshampoo. 

1
Foto: PR Aveda

’Scalp Solutions Refreshing Protective Mist’, Aveda, 100 ml, 290 kr.

Forårsfrisk
Rudolph Care har netop sendt en ny darling ud i butikkerne – denne gang en frugtsyremaske, der ensarter huden og giver den præcis den fornyede udstråling, vi er mange, der hungrer efter lige nu. Takket være dens indhold af bl.a. nærende olier og aloe vera gør den også huden dejligt blød.  

2
Foto: PR Rudolph Care

'Time to Glow Peeling Mask', Rudolph Care, 50 ml, 595 kr.

Comeback
Husker du den brune mascara? Den er atter tilbage og kan give vipperne et lidt blødere look, end hvad vi er vant til med de sorte versioner. Yves Saint Laurent er et af de mærker, der har (re)lanceret den brune mascara, og deres ’Lash Clash’ er til dig, der ønsker seriøst voluminøse vipper. 

3
Foto: PR YSL

’Lash Clash 02’, Yves Saint Laurent, 285 kr.

Multivitamin i cremeform
Det her er smart! Er du også til den forvirrede side i forhold til hvilke ingredienser, du skal gå efter i dine hudplejeprodukter? Så vil du elske Nuoris nye ’The One’-ansigtscreme, der er en slags alt-i-en. Den indeholder nemlig en bred vifte af de mest effektive hudplejeingredienser som niacinamid, hyaluronsyre, ceramider, peptider samt C- og E-vitamin. En multivitamin bare i cremeform. 

4
Foto: PR nuori

’The One’, ansigtscreme, Nuori, 30 ml, 399 kr.

I XL-version
Tromborg kan i år fejre 20-års jubilæum og markerer første del af fejringen med en relancering af to af mærkets populære serummer, nemlig ‘Peptide Anti-Aging Wrinkle Serum’ og ‘Moisturizing Glow Serum’. Begge er gået fra at indeholde 15 ml til nu 30 ml og dét kun med en prisstigning på 100 kr. Sidstenævnte giver ikke bare huden masser af fugt og glød, men er også særligt god netop nu, hvor årstiden og dermed temperaturerne og vejret skifter.  

5
Foto: PR Tromborg

'Moisturizing Glow Serum', Tromborg, 30 ml, 860 kr.

Elvira Pitzner: “På Instagram kan du slette et billede, men du kan ikke slette et tv-program”

Jeg blev spottet på Instagram. Allerede inden, jeg begyndte at lave tv, havde jeg ret mange følgere, og en dag blev jeg kontaktet af produktionsselskabet Pineapple, som gerne ville lave et program, der fulgte mine veninder og mig. Jeg har altid været glad for at performe, så jeg tænkte, at det lød spændende, da de fortalte, at det skulle være et reportageprogram – hvis de havde kontaktet mig om at være med i et mere klassisk realityprogram, havde jeg nok sagt nej, men her vil jeg muligheden for at lave noget ægte og sjov tv, som kunne være både underholdende, men måske også inspirerende for andre at se på.

Det var temmelig nervepirrende, da vi begyndte at optage ’Pigerne’ til TV 2, fordi producerne trykkede os en lille smule på maven og sagde: ”Piger, hvis det skal blive et godt program, så skal I være ærlige og åbne op for jer selv.” Jeg gik i gymnasiet, og der var altid nogen, der ikke kunne lade være med at hate, så snart man stak næsen bare en lille smule frem. På et tidspunkt skulle vi optage en scene, hvor vi var ude at spise og skulle i byen, og der sad folk fra min omgangskreds og stirrede mærkeligt på mig. Men det, der føltes grænseoverskridende i starten, blev hurtigt ret naturligt – det blev jo også et arbejde, hvor man skulle være på, når kameraerne blev tændt.

“Jeg gik i gymnasiet, og der var altid nogen, der ikke kunne lade være med at hate, så snart man stak næsen bare en lille smule frem.”

Elvira Pitzner

Efter ‘Pigerne’ kom produktionsselskabet og spurgte, om jeg ville lave et program om ‘Diamantfamilien’, som vi altid har været kendt som, fordi min mor er diamanthandler. Jeg tror, de havde været nok hjemme hos os til at bemærke, at vi har en speciel dynamik, hvor vi er meget ærlige og nogle gange lidt barske. Min mor havde tidligere sagt nej til den slags, men efter lidt betænkningstid sagde hun ja, også fordi vi kunne mærke, at der var nogle dygtige tilrettelæggere bag, som også ville passe på os og behandle os ordentligt.

Foto: Kavian Borhani

Når man laver tv om sit eget liv, skal man turde at være sig selv. Det lyder simpelt, men det bliver kun godt, hvis du åbner op, lukker seerne ind, også i de situationer hvor der er noget på spil, og hvor det kan være svært og sårbart. Ægte mennesker vil gerne se andre ægte mennesker, som de kan relatere til. Nogle gange er det hårdt at skulle have et kamera i nakken, når man har en dårlig dag, men der bliver man nødt til at hanke op i sig selv – på den måde er det ikke anderledes, end når andre mennesker vågner om morgenen og ikke gider at gå på arbejde.

I 2020 fik jeg mit eget program på Dplay (i dag Discovery+, red.), ’Bare Elvira’. Det var stort at få mit helt eget program, men også et pres fordi jeg pludselig skulle bære det hele selv. Jeg lavede 50 udsendelser, og i programmet ser man mig blandt andet få to kærester, købe mit første hus, renovere det og sælge det igen. Mange af de store livsændringer, som mennesker i 20’erne går igennem, er i mit tilfælde blevet optaget på kamera. Nogle gange kan jeg godt synes, at det er lidt ‘cringe’ at kigge tilbage på og se, hvordan jeg så ud. Eller tænke om en ekskæreste: ”Fuck, Elvira, hvorfor skulle du absolut vise ham frem for alle?”. På Instagram kan du slette et billede, men du kan ikke slette et tv-program. Men jeg har lært at omfavne det, og jeg står 100 procent ved den, jeg er. Når jeg møder folk, som fortæller mig, at de har lært noget om sig selv eller deres familie- og vennerelationer af at kigge på mig, er det det hele værd.

Om Elvira Pitzner

  • Elvira Pitzner medvirkede som 15-årig i ‘Købmænd på første klasse’ med sin mor, diamanthandler Katerina Pitzner, hvilket førte til hendes solo-tv-debut i ’Pigerne’ på TV 2.
  • Efterfølgende lavede hun tre sæsoner af ’Diamantfamilien’ på TV 2 Zulu.
  • Udkom i 2020 med ’Bare Elvira’ på Dplay.
  • Er desuden influencer og indehaver af modevirksomheden It’s Pretty Like You.

Jeg ser mig selv som en ung entreprenør og forretningskvinde. Hvis folk vil kalde mig realitystjerne, må de gerne det. Jeg har også lavet musik, så de kunne også kalde mig musiker, eller de kunne kalde mig influencer på grund af min business på Instagram. Jeg går ikke så meget op i labels. Uanset om det er på tv, Instagram eller et tredje sted, vil jeg bare gerne lave noget, der er ægte, ærligt og sjovt, og som andre forhåbentlig kan bruge til noget.

Læs ogå

Gustav Salinas: “Jeg kunne jo ikke blive ved med at spille dum på tv resten af mit liv”

 

Jenna Ortega er den seneste kendis, der hopper med på ukonventionel trend

Efter sin gennemslagsrolle i Netflix-serien ’Wednesday’ har 20-årige Jenna Ortega manifesteret sig som et stilikon, og såkaldt ’poster child’ for den spirende ’gothic chic’-trend, som har ulmet hele vinteren.

Med sin sorte stil-signatur og hang til gotiske elementer som lak, engelske blonder, lange ærmer og høje flæsekraver, der også kendetegnede hendes rolle som Adams-families datter, har hun nemlig legemliggjort karakteren fra serien og bygget en bro mellem det fiktive kultunivers og virkelighedens mode anno 2023.

Og hendes seneste look, som hun bar, da hun var vært for lørdags-sketch showet Saturday Night Live (som årets hidtil yngste vært vel at mærke), var absolut ingen undtagelse – eller afvigelse – fra hendes dystre, men ualmindeligt moderne stil.

Til sit værtskab havde Ortega nemlig valgt en gennemsigtig blondebluse med høj hals, som hun bar under en skræddersyet smokingjakke og en blodrød blomst i reverset.

Men det var ikke det eneste bemærkelsesværdige ved looket.

Nej, for den opmærksomme læser vil se, at der under blazerens nedre kant ikke er meget at komme efter på nær et par sorte nylonstrømper, der ender ud i et par af Valentinos allerede legendariske og tårnhøje plateau-sko – i sort lak, naturligvis.

Og netop fraværet af underdel under blazeren er værd at bide mærke i.

For ikke nok med, at Kendall Jenner i efteråret gik viralt efter at ordne sine ærinder i LA kun iført en cashmere-sweater, sorte trusser, sorte strømpebukser og høje, sorte sko (alt fra Bottega Veneta), så har også Victoria Beckham set fidusen i at skabe en visuel illusion af (ekstra) lange ben ved at forlægge bukserne og i stedet hoppe i et par sorte strømpebukser tilsat højhælede sko i samme farve som strømpebukserne, så alt glider ud i ét.

Og vi må indrømme, at Ortega – med sine blot 155 cm. i længden – virkelig formår, at forlænge sine ben til perfektion med dette smarte, om end ukonventionelle stilgreb, der alt andet lige synes at vende mere og mere indpas i det gængse modebillede.

Læs ogå

Kendall Jenner og Victoria Beckham har fundet genvejen til lange ben – og den kan kopieres for 50 kroner

Her er træningsprogrammet Hailey Bieber sværger til – og du kan endda lave det derhjemme

At dømme efter de billeder, der oftest bliver skudt af Hailey Bieber i privat regi, går størsteparten af hendes fritid med diverse sportslige aktiviteter.

Og det er ikke fordi, at vi partout selv er tilhængere af at bo i et fitnesscenter, men alligevel tager vi gerne et tip eller to fra en garvet ’workout queen’ som fru Bieber. 

Foto: Bellocqimages/AP/Ritzau Scanpix

Det er ofte ‘Hot Pilates’ eller reformer-træning i det LA-baserede studio Get Hot, som fru Bieber sammen med modelkollegaen Kendall Jenner favoriserer, men hun har også en etableret praksis bestående af boksetræning hos Rumble Boxing, som hun ynder at udføre sammen med sin mand.

Og selvom det er de færreste forundt at kunne tage daglige fitness-klasser i det solbeskinnede Los Angeles, så betyder det ikke, at os med normale 9-16 job og dansk adresse skal snydes for det, som Hailey Bieber og Hollywoods øvrige A-liste oplever i de hellige, fitte haller.

Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Heldigvis har ejeren af Ruble Boxing, Zdenko Martin, delt det program, som Hailey Bieber sværger til med ELLE Australien, så alle kan gøre Mrs. Bieber kunsten efter.

Og det bedste af det hele er, at alle øvelser kan laves hjemme i stuen. Hvert program kan justeres efter, hvor meget tid man har og i hvor god form man er og består af 10 runder, hvor hele kroppen arbejdes igennem med cardio i kombination med styrkeøvelser fra klassisk boksetræning.

DET SKAL DU BRUGE:

  • Et sæt håndvægte (2 – 10 kg alt efter styrkeniveu)
  • Træningsunderlag

SÅDAN GØR DU:

  • Lav hver øvelse (listet nedenfor) i det angivne tidsrum eller interval.
  • Gennemfør hele listen af øvelser, og start forfra igen.
  • Gennemfør så mange runder, du kan.
  • Du kan tage en pause på 30-90 sekunder mellem hver øvelse, hvis du har behovet.  

ØVELSER:

Lunge (60 sek)

  • Stå med fødderne i hoftebensbreddes afstand, tag et skridt fremad og sænk hofterne, mens du bøjer i forreste knæ. Sørg for at holde det bukkede knæ over anklen, så du holder en 90 graders vinkel.  
  • Sæt af fra forreste ben, så du kommer tilbage i stående position med hoftebensbreddes afstand.
  • Hav håndvægtene i hænderne ud for brystet eller i siden for ekstra vægt.
  • Gentag øvelsen på modsatte ben og fortsæt i 60 sekunder.

Combat cykling (60 sek)

  • Læg dig på ryggen med benene løftet over hoften og bøjet i 90 grader og armene bukkede over hovedet med albuerne til siden og fingerspidserne mod ørene.
  • Løft nakke, skuldre og overkrop fra gulvet og tvist overkroppen. Træk højre bryst mod venstre knæ. Skift herefter så venstre bryst mødes med højre knæ. Gentag cykel-tvistet 4 gange til hver side.
  • Balancer på halebenet med løftet hoved, nakke, skuldre og overkrop og løftede ben i 90 grader (en teaser/båd fra pilates/yoga). Spænd i bækkenbunden og mavemusklerne (træk navlen ind mod rygsøjlen) knyt hændende i bokseposition og lav fire kryds-jabs foran dig, mens du holder balancen i positionen.
  • Læg dig igen og lav fire cykel-tvists, som til at starte med, og fortsæt med fire jabs fra den balancerende position.
  • Gentag i 60 sekunder, hvor du varierer mellem cykel-tvists og balancerende kryds-jabs.

Side lunge (60 sek)

  • Start stående med hoftebensbreddes afstand mellem fødderne, ligesom i den almindelige lunge. I stedet for at træde frem, tage du i stedet et stort skidt diagonalt fremad (altså i en vinkel til siden) mens du bukker i forreste knæ og sænker hofterne. Sørg stadig for at knæ og ankel på forreste ben er på en lige linje.
  • Sæt fra med forreste ben, så du kan træde tilbage til stående, og gentag på modsatte.
  • Fortsæt i 60 sekunder, skiftevis på hvert ben.

Jab Cross (60 sekunder)

  • Indtag bokseposition med afslappede skuldre, hænderne knyttede foran ansigtet og albuerne ind til ribbenene. Træd et lille skidt tilbage med din dominerende fod, og vinkel skulderen på samme side, så den er lige over foden. Buk benene let og lad vægten ligge i dine tæer.
  • Tag den hånd (din ikke-dominerende hånd), der er forrest i forhold til din kropsvinkel og brug dine hofter, skuldre, ben, core og åndedrag til at lægge al energi i at strække armen bag hånden mod dit (usynlige) mål. Træk hånden tilbage til ansigtet.
  • Gentag med modsatte arm (den dominerende) læg al din vægt i et kryds-jab mod det usynlige mål.
  • Gentag fra side til side i 60 sekunder.

Høje knæløft (60 sekunder)

  • Løb på stedet hvor du skiftevis løfter det ene og det andet knæ, så højt du kan mod brystet, mens du samtidig bokser armene skiftevis lige ud foran brystet.
  • Bliv ved i 60 sekunder
Foto: Pete/Backgrid/Ritzau Scanpix

Squat pres (60 sek)

  • Hold fødderne i hoftebensbreddes afstand og hold en håndvægt på hver skulder. Sænk hofterne hele vejen til en 90 graders vinkel med kæene. Hold overkroppen så ret op som muligt.
  • Spænd op i din core og løft dig selv op til oprejst, mens du løfter dine håndvægte fra skuldrene og lige op over hovedet i strakte arme.
  • Sænk vægtene til skuldrene igen og gentag dine squats i 60 sekunder.

Renegrade rows (60 sek)

  • Stil dig i en planke på strakte arme med en håndvægt hvilende på underlaget i hver hånd.
  • Uden ubalance og bevægelse i kroppen løfter du en hånd ad gangen med håndvægten fra gulvet og mod hoften. Hold din core spændt, din ryg lige og hofter og skuldre parallelt med gulvet.
  • Gentag på modsatte side og forsæt skiftevis i 60 sekunder

Predator planke (60 sekunder)

  • Stil dig i en høj planke på strakte arme.
  • Træd en fod ind under kroppen, så den er cirka under hoften. Træd den anden fod op ved siden af første, så du ender i en hybridposition mellem en yoga-hund og en kat på spring.
  • Træd en fod ad gangen tilbage til en normal planke og fortsæt frem og tilbage i 60 sekunder.
Læs ogå

Sådan laver du Bella Hadids yndlingssmoothie

Romantiske blonder og forførende rynker: Ugens bedste budgetfund

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

6

Rynketop, Zara, 399 kr.

7

Cardigan, Cos, 650 kr.

8

Jeans, Weekday, 500 kr.

9

Minikjole, Arket, 790 lr.

10

Blondekjole, H&M, 499 kr.

11

Øreringe, Mango, 129 kr.

12

Satinbukser, & Other Stories, 645 kr.

13

Taske, Monki, 250 kr.

14

Sko, Massimo Dutti, 849 kr.

15

Solbriller, Gina Tricot, 79 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 cool trenchcoats til foråret

10 boligfund under 350 kroner til dig, der elsker is

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

16
Foto: PR

Japansk skål, Studio Hafnia, 300 kroner.

17
Foto: PR

Tallerken, Hay, 350 kroner for to stk.

18
Foto: PR

Skål, Duralex, 55 kroner.

19
Foto: PR

Unika skål, Nørr & Leo Studio, 335 kroner.

20
Foto: PR

Tallerken, H&M Home, 70 kroner.

21
Foto: PR

Skål, Elifle, 120 kroner.

22
Foto: PR

Skål, Kiosk48th, 105 kroner.

23
Foto: PR

Tallerkner, Lyngby Glas, 199 kroner for fire stk.

24
Foto: PR

Skål, Bordallo Pinheiro, 150 kroner.

25
Foto: PR

Skål, Arket, 250 kroner.

 

Sarah Jessica Parker har måske fundet de mest festlige støvler i 2023

Hvis der er én ting vi (og verden) ikke kan få nok af, er det at granske grænsefladen mellem Sarah Jessica Parkers personlige stil og hendes fiktive alter ego Carrie Brasdhaw.

Og det seneste look fra ’Sex and the City’-spin-off serien ‘And Just Like That…’ er netop sådan et eksempel.

For på optagelserne fra anden sæson af den nye serie, hvor veninderne (uden Samantha) udforsker nye kapitler af deres mere modne liv, er Carrie nemlig blevet spottet i et par støvler, som er designet af Sarah Jessica Parker selv.

Og det er altså ikke et hvilket som helst par støvler, der er tale om.

Nej, det er måske de mest festlige støvler, vi kommer til at være vidner til i 2023, fordi de er dyppet i glimmer fra den spidse tå til det høje skaft, og altså dermed bringer disko ind i ethvert look; også hvis der blot er tale om jeans og en hvid skjorte.

På optagelserne lader det dog til, at Carrie Bradshaw tager endnu et skridt på sin stilmæssige udviklingsrejse, der, ligesom karakteren, også bærer præg af at være et andet sted i livet end de frivole 30’ere, som serien oprindeligt portrætterede.

Allerede i første sæson af ‘And Just Like That…’ så vi, hvordan Carrie måtte gå på kompromis med sine høje hæle grundet en hofteoperation, men det var ikke det eneste der ændrede sig i hendes garderobe.

Mens der stadig var et upåklageligt miks af vintage, highend og nostalgiske items fra den originale serie, så var der også en mere tidløs undertone at spore, hvor Carrie Bradshaw i ’Sex and the City’ ellers var meget på forkant med eller direkte på tidens største trends (takket være stylisten Patricia Field).

I seriens første sæson var der dermed flere looks med skræddersyede detaljer som oversized blazere, skjorter, habitbukser og farver som sort, hvid, khaki, marine- og dueblå; alt sammen valg, der giver illusionen af en mere kurateret, velovervejet og voksen garderobe fremfor de mere udsvævende valg, som Carrie gjorde i sine 30’ere, hvor silhuetter, snit og farver knap kunne blive vilde og avantgarde nok.

Og det vi har set fra optagelserne til anden sæson af spin-off serien antyder, at der – trods visse outrerede tøjvalg – særligt er én ’fashion concious’-tendens, der går igen i Carries sæson 2-garderobe, nemlig fokus på vintage, fornuftige shoppenet og afslappede no-brand elementer.

Foto: Theimagedirect.com/Theimagedirect/Ritzau Scanpix

Således havde Sarah Jessica Parker aka Carrie Bradshaw på optagelserne til ‘And Just Like That…’ sæson 2 sat sine glimtende SJP-støvler sammen med en oversized, blå skjortekjole med lilla sweatpants under og en lang, sort/hvid (garanteret vintage) frakke over. En bizar sammensætning som trods lookets casual afsæt stadig osede af Carrie – takket være de opsigtsvækkende og meget festlige støvler.

Læs ogå

De nyeste looks fra ‘And Just Like That’ beviser, at moden tager en vild drejning i den nye sæson