Nålestribet sæt og yndig blondetop med cut-out: Ugens bedste budgetfund

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

1

Kjole, Zara, 199 kr.

2

Bh, Cos, 320 kr.

3

Trusser, Cos, 150 kr.

4

Bolero, Weekday, 330 kr.

5

Vest, Mango, 299 kr.

6

Bukser, Mango, 449 kr.

7

Shopper, Arket, 950 kr.

8

Blondetop, H&M, 449 kr.

9

Ballerina, & Other Stories, 645 kr.

10

Halskæde, Pilgrim, 299 kr.

Læs ogå

Denimsæt og stropløs minikjole: Ugens bedste budgetfund

 

Katie Holmes har fundet de mest opsigtsvækkende jeans dette forår – og vi vil have dem nu

Der er intet nyt i, at Katie Holmes tyr til en klassisk jeans, blazer og T-shirt-kombination til en offentlig begivenhed, men alligevel formår hun at overraske med selv de mest basale sammensætninger.

’Dawsons Creek’-stjernen medvirkede i starten af april i talkshowet ’The Drew Barrymore Show’, og her løftede hun den klassiske tøjkombination med et par jeans, der mildest talt vakte opsigt.

De jeans, der var tale om, var nemlig ikke blot i en tre-farvet blok-vask, men var også besat med stjerneformede krystal-mønstre, der løftede basis-looket fra ordinært til ekstraordinært.

Foto: Mega

Med disse jeans beviser Holmes altså, at det ofte bare er de små detaljer, der gør hele forskellen for at få det mest simple look til at skille sig positivt ud – og bringe lidt fest ind i hverdagen. Og vi elsker alt ved det.

Pyntede jeans, som Holmes’ 3.1 Phillip Lim-eksemplarer, er blot endnu et eksempel på trends fra 00’erne, der finder vej ind i gadebilledet du jour.

Men sat sammen med de i øvrigt konservative og tidløse elementer som en hvid t-shirt og en grå blazer (Katie Holmes’ er i et vintage-eksemplar fra Desert Vintage) og sølvfarvede pumps fra Marni, finder Y2K-nostalgien et leje, som de fleste kan være med på, uden at det kammer over og ligner en tema-fest, hvilket – ind i mellem – er tilfældet, når elementer fra tidligere tiders trends bliver bragt frem i lyset igen.

Læs ogå

Cher beviser, at forårets hotteste Y2K-jakke på ingen måde er forbeholdt Gen-Z

Se Ahlem Main-Platts Paris-lejlighed: “Vi rev alt ned, skiftede gulve og byggede den helt op fra ny. Hvis du ser den før, vi gik i gang, er det som nat og dag”

Ahlem Manai-Platt

  • Ahlem Manai-Platt, 42 år.
  • Designer og grundlægger af brillefirmaet Ahlem fra 2014.
  • I dag har brandet butikker i LA, New York og San Francisco og kontorer i L.A., Paris og Amsterdam.
  • Ahlem Manai-Platt har boet i L.A. i 9 år, men er i 2022 flyttet hjem til Paris og det 7. arrondissement, som hun voksede op i.
  • Hun er gift med Bo Platt, der er reklamefilminstruktør.
  • Sammen har de en seksårig søn.
  • Familien bor i en stor fireværelseslejlighed, som de har totalrenoveret.

Efter at have grundlagt sin brillevirksomhed, Ahlem, i Paris, flyttede Ahlem Main-Platt til Los Angeles, hvor hendes drømme tog form og Ahlem udviklede sig til et succesfuldt brand med flere butikker i USA og ditto kontorer i Europa.

Nu er hun flyttet hjem til Paris og det 7. arrondissement, få gader fra hvor, hun voksede op. Familiens nye lejlighed har de totalrenoveret og indrettet med design og kunst – og det er faktisk de objekter, som gør, at hun føler sig hjemme.

Foto: Mariane Guillon

Hvad gav det dig at bo i L.A. i 9 år?
Jeg elskede at bo der. I L.A. føltes det som om, du har mere tid i løbet af en dag – og det giver en afslappet livsstil, hvor livet bare går langsommere. Det var fantastisk rent kreativt. Mine tanker fik tid til at gå fra A til Z på samme dag. Jeg kunne bearbejde mine idéer. Jeg har altid rejst meget og blevet stimuleret af indtryk i New York, Tokyo, Paris, men det var først, når jeg kom hjem i baghaven i L.A., at jeg kunne bearbejde inspirationen og bruge det til noget. I Paris har jeg slet ikke den samme tid. Dagene går hurtigere.

Hvad betyder hjem for dig på dette tidspunkt i dit liv?
Det er alt. Hjem er basen. Mere end nogensinde før. Jeg voksede op i det 7. arrondissement få gader fra der, hvor vi bor nu. Jeg er vendt tilbage til rødderne, og der er der, jeg gerne vil være. Mens vi renoverede lejligheden, boede vi i en midlertidig lejlighed, og den føltes ikke som hjem. Energien i lejligheden var ikke vores. Det påvirkede mig rent kreativt. Jeg var altid ude, jeg arbejdede på caféer, eller mens jeg gik og cyklede. Sidste år rejse vi meget, men i år har vi aftalt, at vi virkelig skal have base her, hvor rødderne er. Vi har skabt et fristed.

Foto: Mariane Guillon

Ahlem Manai-Platt og hendes mand, Bo Platt, ønskede en sofa, der bød dem velkommen hjem, og hvor man både kunne drikke kaffe og slappe af, men den skulle også fungere som rumopdeler i den store stue, så hyggeafdelingen blev adskilt fra spisebordet. Valget endte på sofaen fra Pierre Augustin Rose, som også har designet den store lænestol. I stuen står også en metallampe af Elliot Barnes og en vase fra Marcin Kuberna’s GRÔPK, der er købt hos Boom Paris.

Har I lagt mange kræfter i renoveringen?
Åh ja! 9 måneder med renovering. Vi rev alt ned, skiftede gulve og byggede den helt op fra ny. Vi har ændret den totale stemning i lejligheden. Hvis du ser den før, vi gik i gang, er det som nat og dag …

Hvad er du gladest for ved renoveringen?
Jeg kan godt lide væggene. Der er intet hvidt i dem, alle vægge er kalkmalede. Jeg er særligt glad for, at vi har afrundet overgangen mellem væg og loft, så der ingen skarpe vinkler er. Det gør næsten væggene uendelige. Der er ingen aggressive punkter i lejligheden, hvilket gør den rolig. Vi har virkelig forsøgt at skabe det her hellige sted med masser af naturligt træ, jeg elsker valnødtræ, lyse men samtidigt afdæmpede farver, lange gardiner og et godt lysindfald.

Foto: Mariane Guillon

Fotografiet er af den japanske kunstner Maseo Yamamoto og skulpturen er af engelske Harry Morgan.

Foto: Mariane Guillon

Lamperne i gangen er designet af Aparatus.

Kan lejligheden inspirere dig?
Den giver mig først og fremmest ro til at kunne skabe. Den her smukke æstetik, som repræsenterer hvem vi er, min mand og jeg, giver mig et stærkt udgangspunkt. Da vi boede i den midlertidige lejlighed, kunne jeg ikke arbejde hjemmefra. Jeg kiggede mig omkring: Hvorfor står det der? Hvorfor er det lavet sådan? Jeg er for perfektionistisk til at kunne fokusere i omgivelser, der ikke er fuldstændig styret af mig selv. Her har alt sin plads, og det giver mig frihed til at arbejde, fordi jeg ikke skal ændre på noget. Giver det mening?

Ja, bestemt. Dine tanker bliver ikke forstyrret. Hvordan fungerer inspiration ellers for dig?
Jeg designer ud fra intuition og improvisation. Jeg kigger ikke på en ting, bliver inspireret, og så omsætter det til et brillestel. Jeg tænker aldrig, at nu bør jeg gøre det og det for at blive inspireret. Verden og livet påvirker mig. Jeg ser ting, og det er ikke til at sige, hvornår inputtet bliver bearbejdet til konkrete ideer. Det kan tage to dage, en måned eller 20 år, før jeg putter noget på papiret. Det er i luften, jeg indånder, og det kommer ud af mig, når jeg har brug for det.

Foto: Mariane Guillon

Ahlem Manai-Platt spiller ikke selv skak, men det gør hendes mand og søn. Hun købte dette spil, som er designet af Carl Aubrok, i julegave til dem begge, “så de kunne spille lidt oftere. Jeg købte mig selv stilhed. Det er rigtig fedt, for selv til morgenmaden vil han spille skak med sin far, fordi spillet står fremme. Vi behøver ikke gemme det væk, fordi det er så pænt i forhold til alle de grimme skakspil, man ellers kan købe.” Spisebordet er fra Muuto, stolene fra Hay og lampen fra Oluce.

Foto: Mariane Guillon

Det store maleri på væggen er af den engelske kunstner Richard Zinon.

Men du har vel nogle faste inspirationskilder? Hvad betyder Paris for Ahlems DNA?
Paris er mit DNA. Og den parisiske følelse af elegance og intellektualitet er nok en del af Ahlem. Kan jeg sige, at Paris inspirerer mig? Nej, Paris er mit hjem. Jeg kigger mere ud. For mig er Bauhaus og brutalisme inspirerende. Og arkitekter og skulptører som Tadao Ando, Isamu Noguchi og Constantin Brâncusi. Hvis du kigger på Noguchis glasbord med træben – hvordan kan han lave noget så simpelt og samtidigt så vildt smukt og tidløst? Selv om jeg har set det millioner af gange, er det fascinerende hver gang. Det forsøger jeg også at skabe. Ikke kun et produkt, som kan leve med dig resten af livet, men som også er komfortabelt, funktionelt og smukt. Det skal berige dig, uden at ‘overshine’ dig. Bauhaus er enkelt og effektivt. Det er smukt og har personlighed, uden der er tilføjet alle mulige dekorationer. Der er intet overflødigt, og alt er skåret ind til benet, men uden at det er kedeligt. Æstetikken er kontrolleret, og det giver mig ro til at gå på opdagelse i mine tanker.

”Jeg er lykkeligst i øjeblikke som i går eftermiddags, hvor vores søn sad ved spisebordet og lavede lektier, men jeg læste i en bog, og min mand arbejdede lidt. Der var tændt i pejsen og hunden sov. Det er så simpelt. Det er familietid for mig”

Ahlem Manai-Platt

Hvordan designer du?
Jeg sætter mig med en notesbog og en pen, og så tegner jeg bare. Det er min eneste metode. Jeg ser det lidt som en skulptørs arbejde, som starter med en formation af et bestemt materiale, det kan være træ eller ler, som skal tilskæres og tilskæres, igen og igen, indtil det måske bliver til noget. Det er sådan jeg tegner. Jeg starter typisk med en klassisk form som en cirkel eller firkant, og så sætter jeg en streg og endnu en, som jeg måske sletter, og sådan forsætter jeg, indtil jeg har et stel – og hvis jeg ikke har, så er det ikke den rigtige dag.

Foto: Mariane Guillon

Gulvlampen fra Flos er designet af Achille & Pier Castiglioni. “Den giver det smukkeste lys, man kan drømme om. Hvis jeg kunne have den lampe i hele mit hjem, ville jeg gøre det”, siger Ahlem Manai-Platt. Den anden gulvlampe er fra &Tradition.

Er der nogle ting i lejligheden, du er særligt knyttet til?
Vi har to malerier af kunstneren Richard Zinon, hvis æstetik, jeg er helt vild med. Det ser enkelt ud, men det arbejde han ligger i sine værker … Spillet i farverne, og hvordan lyset rammer malerierne og gør dem levende. Det er fantastisk. Jeg har tre skulpturer af Harry Morgan, som arbejder med et fundament i glas, som han så overhælder med beton. Det er nærmest umuligt at gøre! Stort set alt i hjemmet repræsenterer mig og min mand og vækker stærke følelser. Objekterne er mere end bare inspiration. De giver mig så meget power.

Er det også vigtigt for dig at have et personligt forhold til designerne eller kunstnerne?
Ja! Jeg vil møde designeren og lære dem at kende. Jeg kender både Richard og Morgan, og jeg skrev til dem, at jeg elskede deres arbejde, og fordi de begge svarede, at de også kunne lide mit arbejde, byttede vi værker med hinanden. Det er utroligt berigende at kunne dele mit design med nogle, hvis arbejde, jeg elsker. Det skaber en særlig forbindelse. Jeg vil gerne skabe et designfællesskab med de mennesker, som fascinerer mig. Ikke nødvendigvis for at hænge ud sammen, det gør vi med de færreste, men vi skal dele idéer og støtte hinanden.

Foto: Mariane Guillon

De to vaser er lavet af den japanske kunstner Kansai Noguchi, som er blevet en god ven af Ahlem Manai-Platt, efter hun opdagede hans arbejde for nogle år siden. “Jeg blev øjeblikkeligt forelsket i hans ting. Der er en fantastisk enkelthed, men samtidigt giver den sorte glasur så meget liv i værkerne.” Maleriet er af den walisiske kunstner Dan Rees.

Hvad er vigtigt for dig som forbruger?
Fokus på detaljen og søgen efter det bedste, er noget, jeg er besat af. Hvad er det bedste jeg kan få? Ikke det dyreste eller mest chikke og moderigtige, nej, nej, hvad er det bedste måltid, den bedste vin, den bedste taske. Jeg køber ikke Hermès-tasker, fordi jeg ikke ser dem, som de bedste i verden. De har en værdi, som nogle har bestemt for dem, og det er dejligt for dem, men jeg kan finde en producent, som laver et bedre og smukkere produkt. Jeg har også kun valgt den fabrik, som producerer for Ahlem, fordi de er de bedste i branchen. De går til produktionen med sådan en kærlighed, velovervejelse og viden, at jeg betragter mine briller, som de bedste, præcis ligesom min tante, syntes at hendes mad var det bedste i verden – hvorfor hun aldrig gik på restaurant.

Foto: Mariane Guillon

Da Ahlem Manai-Platt overtog lokalet, som skulle være hendes første kontor i L.A., stod lænestolen i læder fra Eames efterladt tilbage. Kvinden, som havde drevet butik i lokalet, lod Manai-Platt købe stolen “til ingen penge”, fortæller hun. “Kvinden var klar til at komme videre. Hun var bare sådan: “Hvad kan du ellers lide?” Lænestolen kom senere hjem på Manai-Platts hjemmekontor, hvor den også står i Paris. Hylderne på kontoret, hang oprindeligt i Ahlems første butik i L.A.

Foto: Mariane Guillon
Foto: Mariane Guillon

Efter familien er flyttet hjem til Paris og fundet sig til rette i den nye lejlighed, holder Ahlem Manai-Platt af at arbejde hjemmefra. “Nu sidder jeg rent faktisk ved mit skrivebord fra Pierre Paulin, det har jeg aldrig rigtig gjort. Det er næsten lidt for småt, jeg elsker at brede mig med papirer og bøger.” Skrivebordsstolen er fra &Traditionen og maleriet er lavet af engelske Richard Zinon.

Er du så loyal i dine indkøbsvaner?
Jeg kan ringe til slagteren nede på hjørnet lige nu, og så ved hun præcis, hvad jeg vil have. Så ja, helt klart. Min mand spørger mig tit, hvorfor jeg altid tager på den samme lokale restaurant (Jaïs, red.). Fordi de kender mig, og jeg kender dem. Ejeren ved, hvilken vin, jeg skal have, og hvilken type brød, jeg spiser. Og så er maden selvfølgelig god. Jeg føler mig hjemme, og det er det afgørende for mig. Jeg er ikke opsat af, hvad der er det næste nye.

Foto: Mariane Guillon
Foto: Mariane Guillon

Køkkenet er designet af Norm Architects for Reform. Ahlem Manai-Platt kan lide at handle hos den lokale slagter, grønthandler og bager, og går efter at lave simpel og god mad med den bedste vin – som for hende er en til 25 euro.

Læs ogå

Kom med indenfor i det smukke træhus i København – som også (forhåbentligvis) er fremtidens hus

Glem selve brudekjolen: Sofia Richies minikjole fra Chanel er et levende stykke modehistorie

Nogle gange bliver man så forblændet af pomp og pragt, at man helt overser vigtige detaljer.

Og dét er netop tilfældet med Sofia Richies storslåede bryllup i Sydfrankrig, der løb af stablen den 22. april i år.

Her var al fokus nemlig på gæstelisten – som blandt andre talte Nicole Richie, Paris Hilton og Cameron Diaz – og så det faktum, at Lionel Richie (naturligvis) førte sin datter til vielsen, de ekstravagante omgivelser og Richies ualmindeligt smukke, skræddersyede brudekjole fra Chanel, at vi helt gemte at dvæle ved en kjole, der måske var endnu vigtigere end selve brudekjolen.

Vi taler om den kjole, som bruden skiftede til, da der var blevet sagt ja og kysset og spist kage, og der skulle danses og festes.

Kjolen – en minikjole fra Chanel med en stift formgivet figursyet silhuet, dobbeltskørt og Chanels ikoniske kamelia-blomst lige under den tilrundede, firkantede udskæring – er nemlig intet mindre end et arkiv-stykke fra Chanels 1993 couture-kollektion, hvor ingen ringere end Claudia Schiffer lukkede showet i kreationen.

Foto: Pierre Verdy/AFP/Ritzau Scanpix

Claudia Schiffer, Chanel AW93 Couture

Dermed fortjener Richies ’fest kjole’ meget mere opmærksomhed, end den egentligt har fået, for selvom hun bar skræddersyet couture til selve vielsen, var der til festen bagefter tale om et vaskeægte stykke modehistorie i levende live.

Chanels ’couture-brude’ er et ikonisk fænomen skabt af Karl Lagerfeld, der til hvert couture-show håndplukkede én model til at lukke showet som brud. En finale – og en ære – der blev skelsættende for Chanels couture-shows.

Gennem tiden er det en ære, der er tilfældet nogle af verdens mest legendariske supermodeller – fra Adut Akech til Christy Turlington, Cara Delevigne og Kendall Jenner – og naturligvis Claudia Schiffer, som var Chanel-brud syv gange i træk, hvilket ingen har overgået før eller siden.

Læs ogå

Kun ganske få får æren: Her er de 6 kvinder, der har båret skræddersyet Chanel til deres bryllup

Kun ganske få får æren: Her er de 6 kvinder, der har båret skræddersyet Chanel til deres bryllup

Selvom brude – eller rettere, The Chanel Bride – altid har spillet en afgørende rolle i Karl Lagerfelds Chanel couture-shows, så er det få forundt at bære Chanel til sit bryllup ude i den virkelige verden.

Chanels couture-brude kan (uden sammenligning i øvrigt) sidestilles lidt med Victoria’s Secrets tidligere ’engle’ og den status, de havde i sin tid. At være Chanel-brud var nemlig noget, der kun tilfaldt én pige per show, håndplukket af Karl Lagerfeld selv, og det var altid en model med ’it-faktor’ eller supermodelpotentiale.

Således er Chanel-brudetitlen gennem tiden tilfaldet nye såvel som gamle modelikoner, herunder Ines de la Fressange, Claudia Schiffer (syv gange i træk), Christy Turlington, Linda Evangelista, Devon Aoki, Karolina Kurkova, Alek Wek, Natalia Vodianova, Lily Cole, Lara Stone, Kristen McMenamy, Erin Wasson, Cara Delevingne, Kendall Jenner, Lily-Rose Depp og Adut Akech – blandt andre.

Foto: Pierre Verdy/AFP/Ritzau Scanpix

Men selvom bruden var en gennemgående finale for Lagerfelds Chanel couture-shows, var titlen altså eksklusiv og forbeholdt én, maks to modeller per show.  

Og måske er det netop derfor, at det også i den virkelige verden er meget specielt at bære skræddersyet Chanel til deres bryllup. Det kræver nemlig – lige som couture-brudetitlen – helt specielle bånd med Karl Lagerfeld, eller nu, huset Chanel.

Derfor er der også kun ganske få eksempler på, hvem der har haft specialsyet Chanel på til deres bryllup. Faktisk tæller listen kun seks kvinder, hvor en af dem endda blev ført op ad kirkegulvet af Lagerfeld selv, og den seneste er Sofia Richie.

Kristen McMenamy
Kristen McMenamy var en feteret model i 1990’erne og holdte også titlen som Chanel-brud til et show. Men hun formåede altså at forlænge og forevige sin titel, da hun i 1997 blev gift med modefotografen Miles Aldridge. Ikke nok med at Lagerfeld havde skabt McMenamys brudekjole – en asymmetrisk råhvid chiffonkjole – for Chanel, så var det også Mr. Fashion selv, der førte Kristen McMenamy ned ad kirkegulvet til vielsen. Med til brylluppet var Vivienne Westwood, Manolo Blahnik og Naomi Campbell var brudepige.  

Poppy Delevingne
Hvor hendes søster, Cara, fik titlen som Chanel-brud i 2014, så tog Poppy Delevingne sagen i egen hånd, da hun i 2009 sagde ja til sin mand, James Cook. Her havde socialite-darlingen fået den tyske designer til at skabe en blomster-applikeret, todelt kjole, der bestod af en mini-kjole øverst med et langt, gennemsigtigt skørt under. Kjolen var baseret på en kjole, der blev vist til Chanels couture-show i foråret samme år.

Lily Allen
I 2011 stod Lily Allen brud til sit første bryllup – til nu eksmanden Sam Cooper – og her bar Allen en smuk Chanel couture-kjole i empire-snit, der gav fin plads til Allens dengang gravide mave. Kjolen havde efter sigende en værdi af omkring 300.000 dollars.

Caroline Sieber
Det tog 11 prøvninger og tilrettelser i Chanels salon i Paris, før stylist Caroline Siebers gigantiske brudekjole var helt perfekt. Inspirationen kom fra et portræt af Hertuginde Elisabeth fra 1865 og var komplet med ballonærmer, bådudskæring og langt, broderet slæb. Kjolen var i den sarteste blå nuance. Brylluppet stod i 2013 i Wien, og lignede – med de royale kjolereferencer og den eventyrlige by som kulisse – et ægte eventyr.

Kiera Knightley
Kiera Knightly har udvist en vis portion ansvarlighed hvad angår hendes brudekjole, og hun er en af de få, der ofte hiver den ud af skabet og giver den en tur rundt i manegen igen. Knightley, der blev gift i 2013, havde faktisk allerede brugt sin Chanel-kjole forud for brylluppet; første gang allerede i 2008 til en BAFTA-fest. Hun fik den upcyclet i anledning af brylluppet i ’13, og hev den frem igen til et velgørenhedsarrangement i december samme år, hvor hun igen havde lavet små justeringer, så kjolen da havde fået små, gennemsigtige ærmer. Sig ikke at Chanel ikke er tidløst.

Sofia Richie
Seneste celebre kvinde, der har sat ja i Chanel, er Sofia Richie, datter af musiklegenden Lionel Richie. Til sit storslåede bryllup i Sydfrankrig i april 2023 var bruden i ført hele tre kjoler fra Chanel (og en masse Chanel i dagene op til). Til receptionen en langærmet, højhalset kjole med delikate, perlebesatte frynser over skuldre og bryst, til selve ceremonien en perleapplikeret halterneck-kjole med langt slæb, og senere, til festen, selvsamme mini-brudekjole som Claudia Schiffer bar som brud til Chanels couture-show i 1993 (swipe for at minikjolen).

Læs ogå

Fra Cameron Diaz på gæstelisten til en Chanel-brudekjole: Alt, du skal vide om Sofia Richies bryllup

Ugens boligfund: 11 sæt sommerlige dyne- og pudebetræk

Artiklen indeholder sponsorerede links.

11
Foto: PR

Sengetøj, Juna, 140x200 cm, 749 kroner.

12
Foto: PR

Sengetøj i hør, Ellos, 150x200 cm, 1.299 kroner.

13
Foto: PR

Sengetøj i bomuldssatin, Homehagen, 140x200 cm, 999 kroner.

14
Foto: PR

Sengetøj, Tekla, 140x200 cm, 1.190 kroner.

15
Foto: PR

Sengetøj, H&M Home, 140x200 cm, 349 kroner.

16
Foto: PR

Sengetøj, Studio Feder, 140x200 cm, 800 kroner.

17
Foto: PR

Sengetøj med broderi, Normann Copenhagen, 140x200 cm, 749 kroner.

18
Foto: PR

Sengesæt, Høie, 140x200 cm, 499 kroner.

19
Foto: PR

Sengetøj, Georg Jensen Damask, 140x200 cm, 1.140 kroner.

20
Foto: PR

Dynebtræk, Marimekko, 140x200 cm, 1.050 kroner.

21
Foto: PR

Sengesæt, Hay, 140x200 cm, 799 kroner.

Læs ogå

10 boligfund under 350 kroner til dig, der elsker is

 

Cher beviser, at forårets hotteste Y2K-jakke på ingen måde er forbeholdt Gen-Z

Vi har set den både på Hailey Bieber, Kendall Jenner og Zendaya.

Moto-jakken, eller i mere korrekte termer, den to-farvede, smalle læderjakke, der er som taget ud af et motor-cross rally.

Moto-jakken, der i første omgang var populær i årene omkring årtusindeskiftet, hvor et helt særligt billede at Victoria Beckham sendte den direkte mod de mest feterede stjerner, er som alt andet fra 00’erne lige nu højeste mode igen.

Foto: Getty Images

Og selvom det ofte er den yngre generation, der ikke allerede har haft fornøjelsen af at gennemleve samtlige Y2K-trends på egen krop for 20 år siden, som tager de forjættede trends til sig nu, ja, så er Cher her altså for at bevise, at man sagtens kan være med på noget, selvom man har været der før.

Således ankom den 76-årige stjerne til en film-screening iført en lilla, sort og hvid moto-jakke, der sammen med resten af ensemblet, som bestod af en kort, grå puffer-jakke og løse track-pants, var så Y2K-autentisk, at det lige så godt kunne have hængt på et medlem fra Backstreet Boys eller N’Sync i 1999, som det kunne indgå i en moderne kontekst i 2023.

Foto: Getty Images

Trods det fuldkommen on-point outfit, er der nu intet nyt i at se Cher i en læderjakke. Det er nemlig en beklædningsdel, hun altid har haft en forkærlighed for, og da Versace i marts måned i år holdt deres spektakulære show i Los Angeles, ankom sangikonet også i en fabelagtig, oversized mørkelilla læderjakke, pyntet med brandets signatur-nitter.

Foto: Mega

Og ægte fans vil også huske, at Cher i den officielle musikvideo til sangen ’If I Could Turn Back Time’ optrådte i en stor læderjakke ud over et body-suit, der var så gennemsigtigt og havde så store cutouts, at det knapt var til at ane.

Og ja, således skriver man sig altså ind i historien som en ægte læderjakke-afficionado – uanset årstal eller læderjakke-type.

Læs ogå

Dette uventede biker-item fra 00’erne er forårets helt store trend

3 trends: Sådan skal du lægge din makeup i 2023

Årets store makeuptrends stikker i vidt forskellige retninger. Vi ser både de stærkt markerede øjne og farverige detaljer, men også det minimalistiske look er in. Her lister vi tre af årets store makeuptrends anno 2023 og fortæller, hvordan du nemt selv kan bruge dem derhjemme.

1. Sort statement

Smokey eyes går aldrig af mode, og i 2023 vil de overtage beauty-scenen mere end nogen anden øjenmakeup. Vi taler mørk øjenskygge, en klar sort eyeliner og fremhævede vipper, der mest af alt minder om falske øjenvipper.

For at få de ultimative vipper, bør du vælge en mascara, som tilføjer volumen. Hertil kan du bruge Lash Paradise Black Mascara fra L’Oréal Paris, en volumengivende mascara, som giver dine vipper 20 gange* mere volumen og op til 2 gange* længere længde. Kør børsten gennem vipperne i en zigzag-bevægelse for det mest voluminøse resultat. Find mascaraen her.

*Instrumentel test, 24 personer.

Fiberbørsten dækker dine vipper med en glat formel, som er beriget med blomsterolie og kornblomstekstrakt. Formlens plejende effekt efterlader vipperne med en blød og velplejet følelse.

Ingen smokey eyes er komplette uden en kulsort eyeliner. Du kan med fordel skabe det iøjnefaldende mørke look med en kohl. Le Khôl Naturel fra L’Oréal Paris har en blød formel til nem påføring, hvor du nemt kan opbygge din statementeyeliner. Find den her.

Formlen er beriget med sheasmør og jojobaolie fra naturlige kilder og er perfekt til følsomme øjne.

2. Pop of color

Regnbuens farver pryder læber, øjne og kinder i år. Og frem for alt bliver de røde og lyserøde læber og den farverige eyeliner i blå eller grøn brugt flittigt.

En rød læbestift, som både popper og plejer, er L’Oréal Paris Glow Paradise Balm-in-Lipstick. Læbestiften hjælper dig nemlig ikke bare med at følge trenden, men fugter også som en læbepomade. Læbestiften fås i 11 farver og giver en flot glans uden den klistrede følelse. Find din favorit her.

Glow Paradise Balm-in-Lipstick består af mindst 92% ingredienser af naturlig oprindelse. Formlen er beriget med granatæbleolie og squalane for at beskytte dine læber. Perfekt til dem med sensitive læber.

Omfavn trenden med en poppende eyeliner. Vælg for eksempel de trendy farver blå eller grøn, og mal en vinge ved hjælp af en kohlblyant – det er flot både på øjenlåget som klassisk eyeliner og som en markering ved de nederste vipper. Find kohlblyanten i flere farver her.

3. Minimalistisk makeup

I modsætning til de stærkt markerede øjne og farver står den minimalistiske trend, som understreger de naturlige træk og giver et “no makeup-look”. Her springer vi foundation og stærkt markerede bryn over og investerer i stedet i få og skånsomme produkter.

Brug en mascara, der giver naturlig volumen til dine vipper og ikke klumper. Lash Paradise Black Mascara fra L’Oréal Paris giver smuk volumen, og den plejende effekt i mascaraens formel får dine vipper til at føles naturligt bløde og velplejede. Find mascaraen her.

Du kan desuden bruge en brun kohl langs vippekanten, hvis du vil skabe mere opmærksomhed omkring dine øjne, men på en naturlig måde. Find en brun kohl her.

Afslut dit minimalistiske look med et par blanke læber i en naturlig rosenrød farve. L’Oréal Paris Glow Balm-in-Lipstick giver et glansfuldt resultat, efterlader læberne fugtede og er perfekt til det naturlige look.

Du kan også gøre din læbestift til et multiprodukt ved at påføre den på dine kinder. Så får du rosenrøde kinder, samtidig med at du tilføjer en fantastisk glød til din hud.

L’Oreal Paris Paradise-serien

Alle L’Oréal Paris Lash Paradise mascaraer, Le Khôl Naturel eyeliners og Glow Paradise Balm-in Lipsticks er testet under oftalmologisk eller dermatologisk kontrol og er også velegnet til følsomme øjne og læber.

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

Denne artikel indeholder sponsorerede links

22
Foto: PR miu miu taske

Jeg elsker striber. Denne stoftaske vil tilføre min garderobe et afslappet sommerligt tvist.

Taske, Miu Miu, 3.575 kr.

23
Foto: PR sunflower t-shirt

T-shirt, Sunflower, 600 kr.

 

24
Foto: PR toteme bikini

Jeg er på jagt efter en enkel sort trekantsbikini. De flettede stropper er en fin detalje.

Bikinitop, Totême, 800 kr.

25
Foto: PR house of dagmar jeans

Jeans, House of Dagmar, 1.865 kr.

 

26
Foto: PR prada stiletter

Jeg kan ikke stå for de her hæle med fin rose- detalje. Perfekte til et par jeans og en t-shirt.

Mules, Prada, 6.335 kr.

27
Foto: PR arket skjorte

Skjorte, Arket, 650 kr.

 

28
Foto: PR corali halskæde

Jeg elsker denne spinkle kæde, og så har den lille due en fin symbolik for mig.

Halskæde, Corali, 1.800 kr.

29
Foto: PR le specs solbriller

Solbriller, Le Specs, 410 kr.

 

30
Foto: PR sophie buhai hårklemme

Chikt statementpiece til håret, til de dage hvor det gerne må gå lidt hurtigt.

Hårklemme, Sophie Buhai, 1,300 kr.

31
Foto: PR monki nederdel

Nederdel, Monki, 250 kr.

 

Læs ogå

Stjæl looket: Her er leopardnederdelen, som giver alle de franske vibes, vi drømmer om

 

Julia Roberts har et helt nyt bud på, hvordan dit suit skal se ud – men bukserne deler vandene

Julia Roberts kan ikke andet end at sprede glæde, hvor end hun går (det smil, jo!), og når hun så tilmed hopper i smørgul fra top til tå, er det som at være i selskab med solen selv.

Julia Roberts har gennem sin efterhånden lange karriere (hun startede i 1987 og fik sit store gennembrud i 1990 med ’Pretty Woman’) ikke blot markeret sig som en fænomenal skuespiller, men også som et stilikon, hvor hun særligt igennem 1990’erne leverede episke hverdagslooks med jeans, bredskuldrede blazere, sneakers, smalle solbriller og gigantiske krøller.

Hendes sans for stil holder altså stadig den dag i dag, hvor Roberts ofte tyr til smarte suits (må vi minde om dette episke Gucci x Adidas look, hun sportede i oktober sidste år?), og hun er aldrig bange for at kaste sig ud i farver eller snit, der falder lidt uden for normalen. Og hendes smørgule jakkesæt, som gun faktisk bar allerede sidste forår, er bestemt ingen undtagelse.

Foto: Mega

Julia Roberts gæster 'Late Show with Stephen Colbert', 2022.

Ikke nok med at farven i sig selv bogstaveligt talt lyser op, og også er i høj kurs denne sæson, så er bukserne bestemt også værd at dvæle ved. Det er nemlig en model, der hver gang den dukker op i modebilledet skaber vild røre og debat om, hvorvidt snittet er galt eller genialt.

Der er selvfølgelig tale om de lettere kontroversielle culottes, altså ekstremt vide bukser, der i stedet for at falde omkring anklerne, er skåret lige under knæet eller midt på læggen. Det får tilskuere til at tvivle på, om der er tale om bukser eller en nederdel, og giver anledning til lettere forvirring og heftig diskussion om det er klædeligt eller ej at klippe brede bukser af før tid, som – uanset hvordan man vender og drejer det – giver en pudsig silhuet.

Ikke desto mindre er vi nu af den overbevisning, at Roberts ser fuldkommen vidunderlig ud i sit jakkesæt med den store blazer, matchende skjorte og de brede culottes. Faktisk gør de brede bukser, der på besnærende vis blotter anklerne, at hele udtrykket i looket får et feminint strejf, som ikke ville være opnået på samme vis, havde bukserne været smalle.

Og selvom Roberts altså var på forkant med sit look i 2022, så holder både den gule farve og buksernes snit i 2023. Den sartgule farve var at spotte på SS23-catwalken hos Badgley Mischka, Bally, Boss, Dries van Noten, Erdem og Jacquemus, mens culottes var på programmet hos både Deveaux og Rochas. 

Læs ogå

Julia Roberts tager ’sporty chik’-stilen til helt nye højder i det flotteste suit, vi længe har set

Lord Siva om sit nye album: “Jeg vælger at tro på, at de vil have den ægte, ærlige og sårbare Lord Siva”

Den populære hitmager Lord Siva er klar med sit nye album ‘8 Dage I April’, der er hans fjerde album og udforsker en mere følsom side af musikeren, der er særligt kendt for sine massive hits som ‘Solhverv’ fra 2020 ‘Paris’ med Vera fra 2019.

Hvor netop ‘Solhverv’ trak tusindvis af danskere ud på dansegulvet, er det en langt mere rolig lydside, der åbner sig på det nye album, hvor Lord Siva, med det borgerlige navn Brian Siva, leger med en mere mild stemning, end hvad man måske havde forventet.

Og det er der en grund til. Vi snakkede med Lord Siva i forbindelse med udgivelsen af det nye album for at høre om den sommerhustur, hvor albummet blev til, om forventningerne fra andre og ikke mindst sig selv og om, hvordan han håber, lytterne vil modtage hans nye musik. 

Hvad ligger der bag titlen ’8 dage i april’?
“Det er egentlig meget simpelt. Mit band og nogle venner tog i sommerhus i 2020, da pandemien havde lukket festivalerne, og vi derfor ikke kunne tage ud og spille. Og det var så otte dage i april. Det er nogle af mine bedste venner, og i det rum, vi skaber sammen, er der plads til at være sig selv fuldstændig, med alt hvad det indebærer af følsomhed, fortvivlelse og kærlighed.”

“Der opstod en helt særlig stemning i sommerhuset, som jeg synes, at man kan høre ret tydeligt på pladen. Verden var lukket ned, helt forandret på nul komma fem, og jeg tror, at vi alle sammen kom i kontakt med nogle følelser, der ellers var parkeret et andet sted.”

Foto: PR

Albumcoveret til '8 Dage I April'.

Dit nye album er noget mere mild, end hvad mange er blevet vant til. Hvorfor?
“Hele den her plade blev lavet på baggrund af en vis stemning og forskellige følelser, der opstod i sommerhuset på det tidspunkt. Følelser, der kom ovenpå en masse succes, som jeg har haft med både ‘Solhverv’ og mit projekt med Vera. Så jeg havde virkelig brug for at prøve noget nyt og se, hvad der skete med det. Og det blev så det her album.”

Er det et forsøg på at gøre op med den stil, du ellers har bevæget dig i?
“Nej, ikke rigtig. Hvis man kigger tilbage på hele min karriere, er der faktisk et mønster i, at jeg ikke holder mig til noget specifikt i form af genre. Så det falder mig meget naturligt at lave noget anderledes fra gang til gang.”

“Jeg tror på, at man som musiker skal blive ved med at udvikle sig og undersøge nye sider af sin egen musik. Og jeg kan også mærke, at hele udgivelsesprocessen omkring ‘8 Dage I April’ har givet mig en hel masse ny energi, som jeg tager med mig i min videre sangskrivning. Jeg lukker ingen døre, tværtimod, jeg satser på at blive ved med at udgive lige præcis det, der er allermest mig.”

Er forventningerne til musikere større nu, end da du først startede med musikken?
“Det er et godt spørgsmål. Jeg kan godt blive fanget i tanker om, hvad der forventes af mig. Men jeg tror efterhånden, at jeg har lært, at det jo ofte er tanker, der bliver skabt oppe i mit eget hoved og ikke nødvendigvis noget, som andre overhovedet tænker. Så jeg holder mig til det, der virker rigtigt for mig. Jeg holder mig meget i mit eget spor og den følelse, som jeg altid retter mig efter.”

“Jeg er altid gået til tingene på forskellige måder. Derfor har jeg også lavet musik ved hjælp af mange forskellige metoder gennem tiden, og det har jeg lært en masse af at gøre. På den måde kan jeg også udvikle mig hele tiden, og det er virkelig vigtigt for mig.”

Hvad håber du på, at det nye album bidrager med hos lytterne?
“Jeg håber, at folk kan se noget af sig selv i de her sange. De har allesammen berørt mig meget, så det håber jeg også, at de gør for lytterne.”

Er der noget musik eller nogle artister, du har kunne se dig selv i?
“Jeg er mega inspireret af mit band. Deres musikalitet er helt essentiel for, at det her album er blevet til. Men jeg forsøger at undgå at sammenligne mig med andre artister, selvom det kan være svært. Det tror jeg, at de fleste kan genkende, hvad enten man arbejder som musiker eller noget helt andet.”

“Det har krævet lidt mod at sende det afsted”

“Jeg kan godt blive usikker af at spejle mig selv i andre. Jeg gør mit bedste for at køre i min egen bane og gøre det, jeg synes føles rigtigt. Jeg kan altid kun pege pilen i min egen retning, og det tror jeg faktisk også, er det bedste at gøre. Det er også den følelse, jeg sidder med nu, hvor det her album skal udgives.”

“Det har krævet lidt mod at sende det afsted, fordi jeg i begyndelsen havde fortalt mig selv, at det nok ikke var det, de ville have. Men jeg vælger at tro på, at de gerne vil have den ægte, ærlige og sårbare Lord Siva. Og det er lige præcis det, de får.”

Læs ogå

Josephine Skriver: “Der er noget dybt inde i mig, der altid har haft brug for at råbe op”

Hvordan er det at låne toilettet hos Hermès? Det giver tiktoker dig svaret på med sjove anmeldelser

Selvom det sjældent er det, der står øverst på listen over vigtige ting, så skal man ikke underkende den betydning, offentlige toiletter kan have for den samlede oplevelse af eksempelvis en restaurant eller kaffebar.  

Og også på en shoppingtur kan man risikere at skulle låne et offentligt toilet i en butik. Og når man har brug for et toilet, er kroppen som bekendt ligeglad med, om du står i Louis Vuitton eller Gina Tricot. 

Men hvordan er det egentlig at skulle låne toilettet i nogle af verdens fineste og mest eksklusive forretninger? Er der kredset lige så meget om detaljerne som i udstillingsvinduerne? Og lever oplevelsen op til det, som modehusene ellers er kendt for?

Det giver tiktoker Abbey W, med brugernavnet @abbeywwwww, dig svaret på med sine sjove og til tider absurde videoer på TikTok, hvor hun låner toiletterne hos modehusenes butikker, herunder Hermés og Bottega Veneta, og giver sin ærlige mening om oplevelsen. Og det er alt det, vi ikke vidste, vi havde brug for at grine ad. 

@abbeywwwww Replying to @Trey very curious what you guys think of this one🤔 #hermes #hermesbirkin #hermeskelly #shittok #capcut #designerbathroom ♬ Blue Blood – Heinz Kiessling

Fra håndsæben og toiletpapiret til indretningen og det overordnede indtryk. Ikke en eneste detalje bliver overset, når Abbey viser os rundt på toiletterne i de dyre forretninger og giver os svaret på, om modehusene nu også er så gennemførte i deres DNA, som man skulle tro.

For eksempel viser det sig i en af Abbeys videoer, at man ikke nødvendigvis prioriterer tre-lags toiletpapir eller eksklusiv håndsæbe på gæstetoilettet hos Bottega Veneta, bare fordi man er et modehus, der tager op til flere hundrede tusinde kroner for sine tasker. 

Det er dog ikke kun hos designerforretninger, at Abbey med sine mere end 130.000 følgere, anmelder toiletter. Hun har også været forbi Guccis restaurant i Firenze, luksushotellet Ritz Carlton og kendis-supermarkedet Erewhon i Los Angeles, der er kendt for sine ekstreme priser.

Selvom toiletanmeldelserne fra designerbutikkerne ikke fylder meget af tiktokerens feed, er der forhåbentlig mange flere i vente, hvis man skal dømme ud fra videoernes popularitet.

Læs ogå

Sommerens musthave? Taske til 150 kroner går viralt på TikTok