Her er de hypede Chanel-sneakers

Tilbage i januar kunne vi her ELLE.dk bringe en både god og mindre god nyhed om alle de Haute Couture sneakers, som Chanel præsenterede på deres couture-show i januar.

Nyheden var god, fordi det var muligt at få de smukke sneakers, men mindre god fordi det kun var muligt, at få fingerene i de eftertragtede sko, hvis man købte hele couture-sættet… Og så blev prisen altså lige pludselig ret (!) pepret.

Læs også: ELLE elsker Chanel Haute Couture sneakers

Nu er der så gode nyheder til alle de, der blev skuffede i januar. Chanel og Karl Lagerfeld har nemlig netop løftet sløret for deres AW 2014/15 ‘Ready-to-Wear’ kollektion med navnet The Sneaker, der – som navnet lægger op til – præsenterer en række lækre sneakers i smukt design, strålende farver og lækkert materiale… allesammen med et ‘Chanel-ish’ touch selvfølgelig. Under sålen findes det ikoniske dobbelt-C nemlig.

Se også: Costumize dine sneakers med ny App fra Adidas

Chanels sneakers laves i et luksuriøst materiale, og de har alle sammen en tyk gummisål, som netop er kendetegnet for Chanels sneakers. ‘The Sneaker’ kollektionen byder på flere varianter af sneaks, og man kan både få sig en høj og en lang model, samtidig med, at de er lavet i forskelligt materiale som eksempelvis uld og læder.

De dominerende farver varierer fra den klassiske hvide og sorte til pangfarver som pink og orange, mens guld- og sølvfarven også sætter dit præg. Kort sagt, så er der noget til enhver, der elsker Chanel og sneakers!

Læs også: Her er redaktionens rejseguide til New York

ELLEs assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh er allerede faldet pladask for de grå Chanel sneakers:

“Chanels cool sneakers er vilde nok i sig selv, så jeg vil gå efter den grå/sølv version, som med sine bouclé-detaljer vil være det perfekte eksklusive touch til et par jeans og en strik” .

Kollektionen er tilgængelig i Chanels butikker i september 2014. Se alle de fine billeder i galleriet nedenfor.

Psst… Sidder du ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Mandagsmuse: Joan Smalls

Hvem: Joan Smalls Rodriguez, født den 11. juli 1988 i Hatillo, Puerto Rico. Supermodel, Victoria’s Secret engel og velgørenheds-entusiast.

Derfor skal du kende hende:
Hun rangerede nummer 1 på Top 50 kvindelige modeller på Models.com i 2012 – Joan Smalls er en ægte topmodel med et meget fint CV. Hun er kendt for sine smukke, lange ben, specielle udtryk og ikke mindst for den store forvirring, der er omkring hvor hun egentlig kommer fra. Joan Smalls er en blanding af indianer, irer, puertoricaner og afrikaner, hun har selv udtalt om sin families blodbaner; “mange tror ikke jeg er puertoricaner fordi mit efternavn ikke lyder spansk og fordi jeg har flere afro-amerikanske træk, men jeg er så stolt af alle de steder min familie kommer fra, og jeg er taknemmelig for det look det har givet mig.”

Joan Smalls er involveret i velgørenhed, Project Sunshine, et projekt som giver gratis uddannelse samt andre sociale programmer for børn og familier, der lever et liv med økonomiske udfordringer grundet sygdom i familien.

Se også: Redaktionens rejseguide til New York

Af tætte veninder tæller hun Rihanna og Karlie Kloss, og så pynter hun på alverdens forsider og streetstyle-sites. Hun er ofte set efter shows til alverdens modeuger iført sin egen cool stil, vi har samlet lidt af det bedste til dig i galleriet nederst.

Højdepunkter:

2007 – Joan Smalls flytter fra Puerto Rico til Queens, NewYork sammen med sin tante, da hun drømmer om at blive model.

2008 – Joan Smalls bliver castet til musikvideoen It’s Alright med Ricky Martin. Dette år får hun også en kontrakt med Elite Models New York.

2009 – Joan Smalls skifter til modelbureauet IMG Models og får flere jobs.

Se også: Stjernenes egne billeder fra GQs Men Of The Year Award 2014

2010 – Joan Smalls får sit store gennembrud da hun går for Givenchy i deres spring/summer-show. Herefter tager hendes karriere fart og hun går flere af de store shows, kommer på forsiden af amerikansk Vogue og går i slutningen af året det legendariske Victoria’s Secret show.

2012 – Givenchy skriver kontrakt med Joan Smalls som ansigt for deres nye kampagne, hun medvirker endnu engang i Victoria’s Secret-showet og lander dette år som nr. 1 på Models.com som verdens største kvindelige supermodel.

2013 – Joan Smalls bliver placeret nr. 8 på Forbes liste over verdens bedst betalte modeller.

Bonusinfo:
Joan Smalls har to ældre søstre, Erika og Betsy, som hun ser meget op til.
Joan Smalls ville ønske hun var brite.

Følg Joan Smalls:
http://instagram.com/joansmalls
https://www.facebook.com/therealjoansmalls

Se ELLE-redaktionens outfits

For ELLEs moderedaktion og digitalredaktør står der snart modeuge i New York og London på programmet, og her den sidste dag, inden de drager afsted mod de internationale modeuger, viser de, hvad de har valgt at tage på, på denne skønne – og solrige (hurra!) fredag på Havneholmen..

Se blandt andet digitalredaktør, Laura Lawaetz’, blazer og bælte, der er fra H&M’s nye ‘Studio’ AW2014 kollektion. Se hele H&M’s ‘Studio’ AW 2014 kollektion her.

Se også: Chanel viser deres nye AW 2014/15 sneakers-kollektion frem!

Du kan følge ELLEs moderedaktion og deres oplevelser under de internationale modeuger i næste uge på ELLEs Instagram @elledanmark

Du kan se billeder og credits af redaktionens outfits i galleriet nedenfor.

Hvis du sidder ved computeren, bruger du galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂

Kom med backstage hos Hunkydory og mød designerparret bag

ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaettz, var i sidste uge draget til Stockholm for at deltage i den svenske modeuge, der bl.a. bød på SS15 shows fra svenske designere som Carin Wester, Filippa K, Whyred, Altewai Saome og Whyred.

Et af Lauras favoritshows var åbningsshowet, nemlig Hunkydory, der viste en smuk, casual og brugbar SS15 kollektion: “Jeg er ekstremt draget af Hunkydorys univers, der både med sine douce farver, florlette materialer og meget ‘wearable’ styles, passer perfekt ind i min hverdags- og feriegarderobe. I want it all”, lyder det fra Laura.

I forbindelse med Hunkydorys SS15 show har ELLE talt med det svenske power-couple og brandets grundlæggere, Ulrika og Christopher Bjrecke, om den kommende kollektion. Læs med her…

Tak for et fantastisk show i Stockholm! Hvor har I hentet inspiration til SS15 kollektionen? Selv tak – glad for at i kunne lide det! Kort sagt er inspirationen en stemning – en skøn sommerstemning! Farverne er inspireret af naturen. Meget blåt, men også grønt og hvidt.

Hvad kendetegner Hunkydorys stilen?
Et mix mellem rock og boheme chic, hvpr hvert produkt har sin egen unikke kant. En stil som både kan dresses op eller ned, alt efter lejligheden.

Ét musthave fra jeres SS15 kollektion?
Absolut den lange kjole faldskærms-silke og print. De modige bør kaste ekstra øje på vores pilotoveralls!

Se videoen fra Hunkydorys SS15 show her:

Hunkydory SS15 from Hunkydory on Vimeo.

Har I en muse?
Ikke en specifik person, men vi inspireres af musik samt muser og personer som influerer musikerne, som eksempelvis Nico som hang ud med Lou Reed og Velvet Underground i slutningen af 60’erne.

Finder I inspiration online og i så fald hvor?
Det fantastiske ved internettet er dets uendelige muligheder. Vi søger altid på gamle film og koncerter som inspirerer os og har set Led Zeppelins koncert “The Song Remains the Same” utallige gange.

NEW YORK: Her er redaktionens rejseguide!

Modeugen i New York er skudt igang, og ELLEs moderedaktør, Mie Juel, og digitalredaktør, Laura Lawaetz, drager mod Manhatten i weekenden. Som optakt til modeugen i byernes by, New York, guider vi her til de bedste tips, restauranter og oplevelser i en by, som man bare ikke kan få for meget af.

Følg med i Mie og Lauras tur til New York på ELLEs Instagram @elledanmark hele næste uge!

Tekst: Maria Frederikke Munch. Billeder: Redaktionen, PR og Instagram

Vi elsker New York, og hvis du ikke også gør det allerede, tør vi godt love, at du kommer til det. Listen over Manhattans fantastiske steder er uendeligt lang, men vi har udvalgt nogle af dem, du helt klart skal besøge.

Læs også: Redaktionens rejseguide til Stockholm

Du kan se alle de steder, som ELLE-redaktionen anbefaler, i galleriet nedenfor, men vi kan allerede nu afsløre, at den både indeholder tips til den bedste burger, spa-sted, manicure, MoMa, hoteller, restauranter i massevis og ja… selv træningsfaciliteter, kan du finde i vores lille guide.

Se også: Hilsen fra ELLEs chefredaktrice: Mit job, min passion!

Så til dem, der måske er så heldige snart at skulle til New York, og dem, der måske har en drøm om det, er der masser af tips og gode råd at hente til en af verdens skønneste byer.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

På besøg hos… Stylist Pernille Teisbæk

Kom med indenfor hos stylist Pernille Teisbæk i hendes lejlighed i indre København, hvor en casual stil og klassiske items sætter en hyggelig stemning.

Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Gyrithe Lemche // Styling: Louise Lyngbo

Pernille Teisbæk, 30 år, har i snart 10 år arbejdet med mode både foran og bag kameraet som henholdsvis model og stylist. Derudover står hun bag bloggen Lookdepernille.com og er modeekspert på Go’morgen Danmark.

Læs også: Pernille Teisbæk: “Han var ikke i tvivl, og det var jeg heller ikke”

Mens Pernille Teisbæks stil rent tøjmæssigt er minimalistisk, stram og fashion-forward, er hendes hjem mere afslappet og hyggeligt. Det er dog tydeligt at se, at hun lever af at skabe æstetisk sammenhæng, for hendes lejlighed er stylet – men ikke på en forceret måde.

Se også: Fine efterårsnyheder fra Kähler Design

Selv bruger hun ordene ‘ting med ting på’ om indretningen, der er en blanding af klassikere, nye trends og opfindsomme løsninger – såsom en gammel gymnastikmåtte, der bliver brugt som sofa, og væggen med fine tasker, der næsten ligner et kunstværk. Det afslører sig hurtigt, at Pernille arbejder med mode; hun har nemlig både accessories og sko stående fremme rundt omkring i lejligheden, så de ikke ligger og bliver glemt inde i skabet.

Se billeder af Pernille Teisbæks skønne lejlighed i galleriet nedenfor, hvor der også er små tekstbeskrivelser af de forskellige ting i hendes hjem.

… Psst! Hvis du sidder med computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare.

Video: Sådan blev forsiden til

Vores oktober-nummer er med sine 324 sider vores hidtil største udgave. På forsiden ses den skønne model Charlie, som også kan ses i serien Kontormus på side 250, der er stylet af ELLEs moderedaktør Mie Juel, og skudt af modefotograf Anja Poulsen, der er den ene halvdel af FalgrenPoulsen.

Se også: Chefredaktricens velkomst til oktobernummeret

I videoen herunder, som er filmet af FalgrenPoulsens anden halvdel Michael Falgren, kan du komme med bagom skydningen og se hvordan serien og forsiden til det store oktober-nummer blev til …

Musik af Mikkel Hein Barylmusik.dk // Filmet af Michael Falgren FalgrenPoulsen // Klippet af Sune Neye NeyeFalgren.dk

Vil du også have det seje look fra forsiden? Moderedaktionen guider dig i galleriet herunder:

Cara & Kate smider tøjet for Burberry!

Tilbage i marts kunne vi her på ELLE.dk afsløre det kommende samarbejde mellem Cara og Kate for Burberry. Nu er ventetiden ovre!

I dag lancerer Burberry nemlig deres nye duft My Burberry. En lancering og duft, der ikke er som de tidligere fra Burberry. Duften er lavet som Burberrys signatur-duft samtidig med, at kampagnen har både Cara Delevingne og Kate Moss som kampagnemodeller.

De to britiske it-modeller har aldrig samarbejdet før, og Burberry-kampagnen er derfor den første af slagsen, hvor vi ser de to skønheder i én og samme kampagne. I kampagnen bærer de begge den ikoniske honningfarvede Burberry Sandringham-trenchcoat.

Cara og Kate er begge britiske ikoner og it-modeller og har længe været en del af Burberry-familien. De er derfor den perfekte afspejling af My Burberry-ånden. De signalerer nemlig den selvsikkerhed, autenticitet, individualitet, optimisme og historie, som en kvinde gerne skal føle, når hun bærer noget fra Burberry.

Se også: Penelope Cruz instruerer sexet reklamefilm for Agent Provocateur

Til britisk Vogue fortæller Cara og Kate om samarbejdet – og der ingen tvivl om, at billederne af de to modeller, der ser ud til at have det skønt i hinandens selskab, er ægte. Kate Moss fortæller til britisk Vogue, hvordan hun fandt det meget naturligt at skyde billederne sammen med Cara, fordi det bare var hende, Cara og deres trenchcoats – en kombination der gjorde, at de to it-modeller havde en meget afslappet og sjov dag i hinandens selskab.

Læs også: Lær din ikoniske it-model Cara Delevingne endnu bedre at kende

Og netop trenchcoaten har været en stor inspiration i designet og udviklingen af den nye Burberry-duft. Duften er blomsterlig, sexet og inspireret af trenchcoaten. Flakonens hornlåg er også inspireret af de klassiske trenchcoat-knapper, og den hånd-bundne sløjfe er lavet af det samme stof som trenchcoaten. Gennemført og ret sejt!

Parfumen har fået navnet ‘My Burberry’ som en kærlig betegnelse, der også er taget fra trenchcoatens univers. Når folk henviser til deres trenchcoat, bruger de ofte betegnelsen ‘My Burberry’. På den måde er der også lagt op til, at den nye duft – ligesom trenchcoaten – skal være personlige for alle, der køber den.

Se også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

My Burberry er også inspireret af Londons haver efter regnen, og er det ultimative udtryk for brandets fortid og fremtid.

Se kampagne-videoen med Cara og Kate:

ELLEs skønhedsredaktør Anne P har allerede modtaget den skønne duft (endda med en personlig signatur!) og hun er vild med den:

“Nu var jeg jo kæmpe Burberry fan i forvejen, men jeg blev da forført helt til døren af en flakon med mine initialer på og en emballage med mit navn på. Men heldigvis var den gode stil ikke et dække over en duft, der ikke kunne stå alene – for det synes jeg bestemt, at den kan. Den dufter af blomster, er let og nem at bære, overtager ikke, men dufter bestemt nok til at give en følelse af luksus. Britisk luksus – for at være helt korrekt!”

Parfumen kan købes i butikkerne fra i dag.

Se de foreløbige billeder af de to britiske topmodeller i galleriet nedenfor… Vi glæder os så meget til at resten af backstage-billederne bliver offentliggjort!

… Psst! Hvis du sidder ved computeren bruger du blot pilene, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare! ?

Limited edition og bæredygtighed på bestilling hos danske ee12

Danske ee12 er et tøjmærke med både god stil og bæredygtighed i tankerne. Deres kollektioner kan nemlig kun forudbestilles, så tøjet ikke bliver overproduceret (og derved spildt) – og du er inviteret med til deres shoppevent!

To gange om året holder de shoppeevents i både København, Århus og Paris, hvor du kan kigge, prøve og forelske dig i deres styles – og selvfølgelig lave en bestilling. 2 måneder efter bliver dine køb sendt til dig.
Enkelt og lige til.

Stilen er grafisk og cool, holdt i neutrale farver som grå, sort og hvid – altså ting der kan bruges tit, og som med garanti vil blive favoritter i dit klædeskab. Alle materialer er rene, dvs. 100% uld, 100% kashmir, 100% bomuld og 100% silke.

Det bedste af det hele? Du render ikke rundt i det samme som alle andre, for tøjet kan ikke købes i nogle butikker -kun ved disse shoppeevents.

Priserne starter fra 600 kr., og du kan se mere om det danske tøjmærke på deres hjemmeside her.

De næste shoppeevents finder sted i:

KØBENHAVN 5.-9. september, kl. 12-21 Etage Projects, Borgergade 15e.

ÅRHUS 10.-12. september, kl. 12-21 Galleri 77m3, Thunøgade 1a.

PARIS 13. september, kl. 12-21. Superette, 104 Rue du Faubourg, 75010.

ELLE Oktober // Nyt magasin på gaden nu

Månedens ELLE er det største nummer, vi nogensinde har lavet – hele 324 sider er det blevet til i vores oktober-nummer!

Du kan se frem til at svælge i ELLE Collections med alt om A/W 2014 – fra de største show-øjeblikke til de bedste streetstyle-billeder og sæsonens vigtigste detaljer og materialer. Vi har også lavet en stor overtøjsguide, for om vi vil det eller ej, så er overtøjet det, vi bruger allermest de næste mange måneder.

Ferien er jo et overstået kapitel, og med det er der udsigt til masser af dage med workwear-tøjkriser. Vi har mødt seks skønne kvinder, der har knækket tøjkoden og formår at udstråle både seriøsitet og kreativitet. Apropos arbejde så er det jo netop bag skrivebordet, at mange af os bruger de fleste timer i løbet af ugen, så hvorfor ikke gøre noget ekstra ud af netop dét – bordet? Vi guider dig til hvordan…

Glæd dig også til at møde masser af cool karrierekvinder i månedens nummer. F.eks. Rebekka Bay, der har skiftet job fra Bruuns Bazaar til Gap og adresse fra Østerbro til Manhattan og Susanne Rützou, der lige nu tager et ufrivilligt men velkomment job-timeout. Vi har også været til haute couture-modeuge i Paris og reporterer direkte fra første række om kreationer, der er to-die-for!

Du har måske hørt det – at Isabel Marant (endelig) åbner butik i København? I den forbindelse har vi bl.a. fået hendes A/W-2014 favoritter – dem kan du både læse mere om og se i månedens nummer. Gå heller ikke glip af den ultimative ingrediensliste rent beautymæssigt – altså den komplette liste over de ingredienser, der rent faktisk virker. Det er faktisk slet ikke så kompliceret. Planlægger du en efterårs get-away til London? Så tag endelig ikke af sted uden at have læst vores guide, hvor ELLEs assisterende moderedaktør, der står bag rejsebloggen NEVER NOT GOING, deler ud af sine insider-tips.

Rigtig god læselyst!

Psst.. Lad dig inspirere til forside-stilen i galleriet nedenfor…

Hilsen fra chefredaktricen: Mit job, min passion!

ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen byder velkommen til vores oktober-magasin, der er på gaden nu – køb det på din iPad her

Tekst: Cecilie Christiansen. Foto: Isak Hoffmeyer

I denne udgave af ELLE har vi valgt at sætte fokus på karrierekvinden. Vores omdrejningspunkt er ikke, hvordan du vælger den rette karriere for dig eller de (hverdags-)dilemmaer, som valget af en ambitiøs karriere kan sætte dig i som kvinde. Ikke for at underkende dem (tro mig, vi her på redaktionen er lige så pressede på tid som alle andre), men fordi kabalen med job og hjem p.t. synes at være et grundvilkår. Vores samfund er ganske enkelt baseret på, at vi alle arbejder. Hvad der udmærker os her i vesten, ja måske endda især i ligestillingsforegangslandene i norden, er, at vi har mulighed for at uddanne os og stile efter vores drømmejob. Derfor er dit oktobernummer fyldt med en række håndplukkede kvinder med det til fælles, at de har en passion for deres arbejde, der overskrider det forventelige.

For nogle af kvinderne er det med livet som indsats, at de hver morgen står op for at udleve deres karrieredrøm – som filminstruktør Mania Akbari fra Iran, der skaber film om forholdet mellem mænd og kvinder i hjemlandet (og som i øvrigt i dag lever i eksil i London) eller – uden sammenligning i øvrigt – den danske racerkører Michelle Gatting, der ånder for det adrenalinkick, hun får, når speederen trykkes i bund. For (de fleste) andre er udgangspunktet for at udleve karrieren heldigvis præget af noget roligere omstændigheder, som designeren Rebekka Bay, der efter mange år hos Cos i London vendte næsen hjem med troen på, at karrieren skulle udleves hos Bruuns Bazaar – altså lige indtil en headhunter fra den amerikanske livsstilskoncern Gap ringede …

En af de ting, jeg oftest bliver spurgt om af jer læsere, handler også om job. Om min og mine medarbejderes karrierevej, og om hvordan vi har opnået ansættelse på ELLE. Og også her er passion svaret. Hver og en i mit team er særligt udvalgt, fordi de ikke alene har de kompetencer, der skal til for at bestride det job, de har, men også og især fordi de har en stærk passion for mode, skønhed, livsstil og æstetik OG for at skabe et fælles produkt med det bedst mulige resultat. Som redaktionschef Malou, der ud over at have fået ELLE ind med modermælken – hendes mor har slugt vores franske søsterversion og ophav ugentligt siden 1967 – er cand.mag. i dansk, og derfor om nogen formår at skære til, lege med og forfine sproget og tonen i ELLE, skønhedsredaktør Anne P., som har haft en karriere som makeupartist og topmodel og derfor ved, hvad man kan skabe med makeup og forvente af en fotoskydning, eller ELLEs designskoleuddannede art director Lois, der tænker visuelt i ALT, hvad hun gør og kan få selv sager med ekstremt sparsomt billedmateriale til at fremstå levende, indbydende og ELLE-ish – og sådan kunne jeg blive ved. Fortælle om hver og en i både det faste team og i vores stærke korps af særligt udvalgte freelancere.

Og det er netop den fælles passion for at skabe det ypperste inden for hvert vores felt, jeg håber brænder igennem til jer læsere i ELLE. Hver måned.

Rigtig god læselyst,

10 efterårsfrakker under 1000 kr.

Danske VILA laver trendy tøj til budgetvenlige priser og hvad enten du er til den lyserøde, en sporty parka eller den klassiske sorte, kan du nu blive efterårsklar for under 1000 kr.!

Læs også: Kate & Cara smider tøjet for Burberry!

Opdater garderoben og gå efteråret imøde iført en af disse cool efterårsfrakker – se ELLE-redaktionens 10 favoritter fra VILA lige nu!

Brug pilene i galleriet for at se mere…