Bare fordi hvem som helst kan starte sin egen blog, betyder det ikke, at hvem som helst også pludselig er værd at lytte til. Og da slet ikke tilfældige modebloggere, der ikke kan stave til ko (eller Louboutin). Uffe hilser de nye kolleger velkommen, men vil gerne have respekt omkring hvervet… Læs med her, når modebossen Uffe Buchard giver sin mening til kende om dem, der findes overalt i modebilledet anno 2014. Bloggerne.
ELLE oktober 2014 // Tekst: Uffe Buchard // Foto: Nicky De Silva, PR og Instagram
JAJERBLÅGGER.COM
Man skal passe på ikke at opirre en modeblogger. Man skulle nødigt ende som stakkels hedengangne Marius, der blev kastet for de forhungrede løver. Og Marius havde endda ikke, så vidt jeg ved, ytret et ondt ord om de sultne vilde.
Anderledes forholder det sig åbenbart uden for zoo og savanne med undertegnede erfarne modemand og dennes forhold til modebloggere. For år tilbage kom jeg tankeløst – dog med ironisk glimt i øjet – til at ytre min irritation over, at mange af de danske modeblogs, jeg selv klikkede rundt på, havde lidt svært ved det der med stavningen og kommateringen. No need to say – fanden brød løs, og jeg blev overdænget med beskyldninger fra blogger om både at være for gammeldags og for elitær. I øvrigt vedtog man i de kredse, at jeg og mine branchekolleger bare var hundeangste for, at vores faste pladser på første række til shows snart blev overtaget af teenagebloggere, for nu var der altså kommet en ny hakkeorden i modens hønsehus. Javel.
Se også: ELLEs chefredaktrice byder velkommen til november-magasinet
Meeen… jeg nåede nu aldrig at ryste væsentligt i Acne-buksen. Og se nu engang – der blev jo plads til os alle sammen… Imidlertid mener jeg stadig, der er rum til væsentlig forbedring i myriaden af danske modeblogs. Derfor sagde jeg også velvilligt ja til hvervet som jurymedlem af Modeblogprisen i januar. For vælger man at kritisere, er det mest konstruktivt, høfligt og retsindigt også at være med til – aktivt – at motivere til forandring og et løft i kvaliteten.
Min borgerpligt i bloggerland er hermed gjort. Men selvsagt kunne jeg ikke i min tale på Børsen lade være med at påpege, at jeg ville ønske, at samtlige modebloggere kunne stave til eks. Ann Demeulemeester… eller i det mindste til Christian Louboutin. Silly me! Nogle få blev harmdirrende. Jeg må antage, det drejer sig om dem, der ikke bekymrer sig om stavning …Der er ingen tvivl om, at modebloggenren er kommet for at blive. Derfor skal den også netop udvikles og forfines. Jeg er indforstået med, at der er tale om ufagligt modeskribleri i øjenhøjde med brugerne af moden, og at det hele derfor godt må være lidt rock’n’roll, men det gør jo ikke en generel professionalisering af modebloggenren umulig.
Læs også: Se hvad moderedaktøren drømmer om i oktober
Faktisk er der efterhånden en god håndfuld af danske modebloggere, der er både ambitiøse, perspektiverende, humoristiske og personlige i deres facon. En forfriskende og uhøjtidelig injektion i forhold til den almene formidling af modestoffet herhjemme og i øvrigt et til tider glimrende supplement til den etablerede vidensbårne modejournalistik. I sidst-nævnte afdeling er der som bekendt også ret langt mellem snapsene. Vil man væsentligt forbedre det brogede modebloglandskab, kan man i effektivitetens navn begynde med at sortere den dårligste halvdel fra. Den del, der i bund og grund ikke er modeblogs, men blot dagbøger over uinteressante menneskers middelmådige discountliv. Overfladiske, ligegyldige og – set i modeformidlingens perspektiv – totalt inkompetente, og som – ud over beretningen om pizzaspisning med veninderne eller rejsen til Malmø – mest handler om, hvilke styles fra den lokale provinsgågade en tilfældig mig-mig-mig-i-fokus-gymnasietøs mener er ‘virkelig flot’ eller ‘virkelig grim’. Who the F%?&# cares?
Den slags hører hjemme blandt veninder på Facebook. Decideret uinteressant modedilettanteri og meningsløs selviscenesættelse af værste skuffe, der desværre trækker hele genren ned i sølet. At kalde sig modeblogger forpligter. Det er ikke for de dovne og perspektivløse, det er for stålsatte typer, der tør føre an og være meningsdannere og inspiratorer på et højere niveau. Moderne modeformidling må ikke falde så dybt ned i socialrealistisk øjenhøjde, at vi glemmer at kigge opad. Jeg går jo heller ikke ind og ser en ballet, hvor ballerinaerne er skiftet ud med flodheste. Og det mindste, man kan forvente, er vel, at en såkaldt modeblog skal handle om mode, non? Åbenbart ikke.
Se også: Få denne måneds forside-look
Aldrig har jeg i min research over modeblogs set så mange rejsebeskrivelser … WTF? Og heller aldrig har jeg set så mange afbildninger på disse blogs af kulinariske overdådigheder i bloggerens åbenbare begejstring over endelig at være blevet inviteret med til et eller andet mode arrangement med noget så eksotisk som catering. Søde, det er ikke hindbærsaft og cupcakes, du skal berette om, det er tøjet! Selv nogle af de mest populære internationale topmodebloggere falder i dagbogsbaghold, fordi det sandsynligvis kræver for meget indsigt og almindelig tankevirksomhed at skrive noget begavet om mode.
Læs f.eks. Bryan Grey Yambaos hypede modeblog, Bryanboy, hvor du kommer med på ufrivillig jordomrejse igen og igen. Moden må man efterhånden tænke sig til. Da et Malaysian Airlines-fly styrtede ned over Ukraine med mange tabte liv til følge midt på sommeren, skulle man på bloggen høre om, hvor meget Bryan selv opholdt sig i flyvemaskiner, og at hans varmeste tanker gik til de pårørende. Sødt nok, men hvem er du? Dronningen? Ikke for at være kynisk, men det var faktisk moden, jeg klikkede ind for at høre om…
Bryanboy skabte i øvrigt furore tilbage i 2010, da han proklamerede, at han tjente 100.000 dollars på sin blog om året. Den monetære udvikling på området har siden været eksplosiv, og Bryan selv kan nu kun fnyse ad de forældede tal. Momentant er den årlige indtægt nærmere 1 million dollars, og den 24-årige blogger honoreres nu med op mod 40.000 dollars for at dukke op til en butiksåbning (et såkaldt appearance fee). Det sætter tingene lidt i perspektiv, når modefirmaer i hjemligt regi stadig regner med, at man kan få de cool modebloggere til at sige god for tvivlsomme modeprodukter mod betaling med en hindbærsnitte og et glas billige bobler. Den går ikke. Professionelt modebloggeri er big business med indtægter som ‘dedicated Instagram post’ om et produkt, kommission for genereret salg via sitet, annoncering, samarbejder og i flere og flere tilfælde også salg af diverse kollektioner i eget navn.
Læs også: Mr. Galliano gør comeback hos Maison Martin Margiela
De mest populære bloggere er – med andre ord – blevet selvstændige mega brands og dermed også gigantiske magtfaktorer. Og det er godt gået for en genre, som de fleste eksperter for blot få år siden havde spået en hurtig og pinefuld død. Når det er sagt, så er det vigtigt, at vi ikke går hen og tror, at et kilo rosiner vejer det samme som et kilo kaviar – selv om jeg elsker begge dele! Undertegnede vil i sin iver efter den dybere mening med tingene nok fortsat sætte sin lid til New York Times’ Vanessa Friedman, Style.coms Tim Blanks og Vogues Suzy Menkes og en ulækkert stor bunke modeblade hver måned. Er det så nu, Marius bliver sønderrevet …?
ELLE har været inde på Uffe Buchards Instagram-profil og luret hvilke modebloggere, han selv følger. Se 5 af dem i galleriet nedenfor…
