Mode

Vind privat-koncert med Tina Dickow, få fingrene i hendes Lanvin-kjole og støt Røde Kors!

- 08/10/2014

Støt Røde Kors, når Tina Dickow inviterer til intimkoncert på Island, og få samtidig fingrene i nogle af hendes smukke kjoler fra diverse koncerter!

Tina Dickow har længe støttet Røde Kors og deres indsamlinger, og den skønne sangerinde har efterhånden gjort det på mange forskellige måder. I 2011 samlede hun sammen med Aarhus Musikhus f.eks. over 500.000 kr. sammen på én aften. Sejt!

Læs også: Uffe Buchard om blogging anno 2014!

Nu er smukke og dygtige Tina Dickow atter med i kampen for Røde Kors, og denne gang har hun teamet op med Prizeo; en platform der via donationer og konkurrencer samler penge ind til velgørende organisationer gennem unikke oplevelser med danske og udenlandske kendisser. Til hver kampagne produceres unikt merchandise (tote-bags, t-shirts etc), som folk modtager i forbindelse med deres donation og deltagelse i konkurrencerne. I denne kampagne har Tina Dickow så valgt at sætte en intim-koncert på Island på højkant, hvor hun selv vil være vært for en middag og efterfølgende afholde koncert for vinderen og en ledsager.

Hør Tina Dickow selv fortælle om præmien her…

Intim-koncerten på Island er hovedpræmien, men udover hovedpræmien har Tina Dickow også doneret 4 kjoler fra sin private garderobe, som hun har optrådt i ved forskellige lejligheder. Du får fingrene i kjolerne ved at donere 5000 kr., og vi kan afsløre at særligt én kjole, allerede har fanget ELLE-redaktionens opmærksomhed – en cool vintage Lanvin kjole!

På ELLE-redaktionen er vi vilde med konceptet og håber at der er en masse af jer derude, der vil støtte det gode initiativ og at det forhåbentlig bliver en af jer, der får fingrene i en af Tinas kjoler og løber med den store hovedpræmie (med kæresten eller en god veninde!).

Se også: Her er moderedaktørens oktober-favoritter!

Få et nærmere kig på de smukke kjoler i galleriet nedenfor og se meget mere om donationer, præmier og vinderchancer på Prizeo.dk

Psst… Brug pilene, hvis du sidder ved computeren og kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!