Her er InWears nye Design Manager

Det er ikke første gang, at Jette Romvig skal sætte sit præg på InWears kollektioner, hun har nemlig tidligere været mærkets chefdesigner tilbage i 2000 (frem til 2005), siden da har hun været Design Manager hos Becksöndergaard og Senior Designer for By Malene Birgers accessory-linje. Nu er hun tilbage hos InWear som brandets nye design manager.

Se også: Hanneli som kampagnemodel for InWear

Jette Romvig er, og har længe været et etableret navn i modeverdenen. Jette er kendt for sin professionalisme,sit enkle, grafiske stil og fokus på detaljen. Om sin nye stilling hos InWear, siger hun:
“InWear har en unik historik og berettigelse i dansk mode, og brandet har altid været garant for både super moderne og anvendeligt design, som elskes og bruges af mange kvinder. Jeg holder selv meget af hverdagen og udfordringen med at skabe design, der matcher de reelle behov, som moderne kvinder har til deres optimale hverdagsgarderobe. Det er tit det enkle, der skaber det stærkeste udtryk, og derfor er min force som designer en pragmatisk og kvalitetsbevidst tilgang til design, hvor jeg altid fokuserer på det at være velklædt og aldrig udklædt. Det er virkelig spændende for mig at integrere dette i InWears design fremadrettet, samt kombinere det med nye toneangivende trends og markedets udvikling”.

Se også: Lene Borggaard stopper hos InWear

Der er sket rigtig meget for InWear igennem de sidste par år, og ansættelsen af en ny Design Manager er langt fra det eneste store tiltag fra InWear i 2014, da de tidligere på året fik ny ejer. I juli 2014 blev InWear en del af en succesfuld brandportefølje hos DK Company – en af Europas største leverandører af modebrands.

Igennem mere end 4 årtier har InWear opbygget en stærk modeprofil, ogv i har på ELLE tidligere hyldet det danske brand. Blandt andet da vi i 2013 tildelte en ELLE Style Award til dengang chefdesigner Lene Borggaard. ELLEs redaktionschef Malou siger om InWear og deres DNA:
Mærket var jo kæmpestort i 1980’erne, levede så lidt mere stille, dog stærkt, men fik en markant chefdesigner i Lene Borggaard, som vi jo gav jo en ELLE Style Award til for sit design for InWear i 2012-2013 med cool kampagner, jeg husker særligt den med Caroline de Maigret. Så valgte de i 2013 at have et designteam i spidsen i stedet. Nu vil de gerne have et navn i spidsen igen, og det er jo en virkelig spændende udvikling.

Tillykke til Jette Romvig og tillykke InWear!

VIDEO // Så hård er castingen til Victoria’s Secret modeshow

Et af årets mest hypede modeshow er uden tvivl Victoria’s Secret Fashion Show, der løber af stablen den 2. december 2014 i London.

Se også: Se de 27 Victoria’s Secret engle

Her på ELLE.dk løftede vi i sidste uge sløret for de 27 modeller, der er blevet udvalgt som de eftertragtede ‘Angels’ til dette års Victoria’s Secret modeshow.

Selvom det kom bag på mange at dette års absolutte it-modeller Kendall Jenner og Cara Delevingne ikke var blandt de 27 udvalgte topmodeller, tæller det års Victoria’s Secret line-up stadig nogle af de helt store navne: Jourdann Dunn, Doutzen Kroes, Adriana Lima og vores helt egen Josephine Skriver.

Kampen om de 27 pladser har været stor, da de fleste topmodeller har en drøm om at blive en af de 27 eftertragtede engle til Victoria’s Secrets modeshow.

Se også: 5 kendte danskere flasher trusserne for velgørenhed

I videoen nedenfor kan du se hvor mange topmodeller, der deler denne drøm og se hvordan castingen af de 27 engle foregår. Videoen giver et unikt indblik i den hypede casting, samtidig med at både modeller, agenter og casting-produceren fortæller om processen og tankerne bag udvælgelsen.

Ud fra videoen at dømme, står én ting klart. For på trods af lange stænger, utallige yoga- og boksetimer og lowcarb-diæter i massevis, så er det bare ikke alle modeller, der har, hvad det kræver at blive en rigtig angel…

Se også: Her er InWears nye Design Manager

Se hvem – og hvordan (!) – de 27 engle slap gennem Victoria’s Secrets catwalk-nåleøje her:

For de 27 topmodeller, der slap gennem nåleøjet, følger efterfølgende et hårdt trænningsprogram. I galleriet nedenfor kan du se, hvordan de 27 engle forsøger at komme i deres absolutte topform før det store show…

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Cheap’n’chic: Bliv teddy-chic på budget!

I en kold og grå november-tid kan vi her på ELLE-redaktionen ikke forestille os noget bedre end at pakke også godt ind i et varmt, vamset og pelset look. Derfor har ELLEs moderedaktion fundet det perfekt teddy-look, som kan købes for en slik!

Se også: Billeder fra Gannis hypede SS15-kollektion

Pak dig ind i rullekraver og pelsveste for et sejt og glamourøst hverdagslook, og vær ikke bange for at bruge dine cool læderstøvler til et par læderbukser – hvis du kan ramme den samme sorte nuance, vil det ovenikøbet forlænge dine ben.

For at gøre looket knapt så råt, kan du med fordel finde et guldur og et par guldringe frem og på den måde bringe nogle varme toner ind i looket.

Se også: Shoppegalleri: Spidse stiletter

Og som prikken over i’et kan du toppe looket med velfugtede læber og et par lækre solbriller! Og wupti – så er du good-to-go og klar til at indtage vinteren med stil!

Vi har fundet et helt teddy-look i galleriet, som du kan lade dig inspirere af.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Funda Christophersen: Se mine sko!

ELLE har besøgt den smukke blogger og Luelle-redaktør, Funda Christophersen, og er blevet inviteret indenfor i hendes skoskab.

Funda har gjort internettet til sin karriere. Hun er vild med sko, men de skal ikke kun være smukke, de skal også være behagelige og til at gå i.

Hendes skoskab indeholder alt fra de nyeste Valentino-stiletter, til klassiske sneakers fra Adidas og all-time favorit ballerinaer fra Chloé. Der er bogstaveligt talt noget for enhver fashionista, der elsker sko!

Se også: Her er InWears ny Design Manager

Vi har samlet et par af Funda Christophersens sko i galleriet nedenfor, hvor Funda også har skrevet en lille kommentar til hvert enkelt par.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

5 kendte danskere flasher trusserne for velgørenhed

Tirsdag den 25/11 er det “International Day for the Elimination of Violence against Woman”, som organisationen White Ribbons står bag.

Organisationen ønsker at hjælpe voldsramte kvinder, og vil gennem et internationalt fokus på problemet forsøge at begrænse antallet af kvinder, der hvert år udsættes for vold. “White Ribbon” kampagnen blev lanceret i 2012 og forekommer altid den 25. november.

Se også: Billeder af Gannis hypede SS15-kollektion

Som støtte til White Ribbon og organisationens fokus på voldsramte kvinder har Sloggi designet en trusse, hvor hele overskuddet går til White Ribbon organisationen.

I denne forbindelse har fotograferne Simon Rasmussen og Bjarke Johansen gratis skudt kampagnebilleder af fem kendte danske kvinder iført Sloggi trussen. De fem kvinder er Karen Rosenberg, Pernille Teisbæk, Sara Hjort, Maria Gregersen og Josephine Skriver, og her på ELLE.dk kan du øverst se de smukke billeder af Pernille Teisbæk. Maria Gregersen, Josephine Skriver og Sara Hjort.

Se også: Cash & Rocket: Dét er pengene gået til!

Se billederne i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Se hvordan svenske Anine Bing holder jul i L.A.

Den svenske blogger og designer, Anine Bing, elsker at bo under varme himmelstrøg sammen med sin familie i det sydlige Californien, nærmere betegnet Los Angeles.

Her bor hun sammen med sin familie, langt væk fra sine oprindelige danske og svenske rødder. Anine er oprindeligt født i Danmark, men flyttede til Sverige sammen med sin familie da hun var 10 år.

Se også: Billeder fra Gannis hypede SS15-kollektion

Anine Bing er både kendt som model, blogger, sanger og senest som designer, hvor hun har startet et tøjmærke og butik i eget navn.

I forbindelse med den kommende julemåned, har webshoppn Ellos besøgt Anine Bing i hendes hjem i Los Angeles. Her viser hun med sin personlige stil, hvordan hun holder jul, og hvad julen betyder for hende.

Se også: Proenza Schouler har åbnet butik i Illum!

Anine Bing har boet i L.A. de sidste fem år, og selvom hun sagtens kan savne den danske og svenske kulde og hvide jul, fortryder hun ikke et sekund, at hun har valgt at bo i den anden ende af verden. Som hun selv beskriver det: “Jeg er forelsket i byen, som er et meget kreativt sted”.

Her på ELLE.dk har vi eksklusivt fået lov til at vise den fine video fra Ellos’ besøg hos Anine Bing i L.A.

Se filmen her, og mærk hvordan man blander varme himmelstrøg med skandinaviske juletraditioner:

Se også: Her er den sexede Pirelli-kalender 2015

Vi har samlet Anine Bings look fra filmen og hendes andre jule-favoritter fra Ellos i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare!

Se billeder af Gannis hypede SS15 kollektion

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week i september gik det næppe nogle fashionistaers næse eller Instagram-profil forbi, at Ganni præsenterede deres SS15 kollektion direkte fra Simons Spies’ grønne tennisbaner midt i København.

Se også: Proenza Schouler har åbnet butik i Illum

Med modeller som Caroline Brasch, Charlie Bredal, Eniko Mihalik, Julie Gruner og Veneda Anastasia præsenterede Ganni en SS15 kollektion, der blandede sport og 90’er stil med en masse farverige prints.

Kollektionen rammer først butikkerne til foråret, og de der forelskede sig i Gannis SS15 kollektion, må derfor desværre vente lidt endnu med at få tøjet hjem i garderoben.

Se også: Her er alle de sexede (!) billeder af topmodellerne i Pirelli-kalenderen 2015

Men indtil da kan du smugkigge i vores galleri, hvor vi har samlet en lang række af Gannis SS15-looks. Man må jo godt starte ønskesedlen allerede nu…

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sideder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Proenza Schouler har åbnet butik i Illum

For tiden vælter det ind med gode shoppe-nyheder til Københavnerne. Ikke nok med at Balenciaga, Saint Laurent og Karl Lagerfeld har meldt deres ankomst til Illum, kan vi nu også shoppe amok i de skønne Proenza Schouler tasker.

Se også: Den sexede Pirelli-kalender med alle topmodellerne

Proenza Schouler åbnende nemlig deres første butik i Danmark den 8. november i Illum, og nogle af jer har måske derfor allerede været fordi den lækre butik og så småt startet ønskelisten.

Se også: Cash & Rocket: Dét er pengene gået til

For de af jer, der endnu ikke har været forbi butikken, er der masser at komme efter – ikke kun de lækre tasker og accessories, men i den grad også indretningen, der er inspireret af Proenza Schouler’s flagship butikker i New York. Du kan se billeder fra Proenza Schouler’s butikker i både New York, Kina, Singapore, Korea og Thailand i galleriet nedenfor (og det er så pænt!)

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Se den sexede Pirelli-kalender 2015

Næste års Pirelli-kalender har samlet eliten af topmodeller og tæller blandt andre Adriana Lima, Joan Smalls, Anna Ewers og Gigi Hadid.

Se også: Keira Knightley taler ud om sine ikke-photoshoppede billeder

Billederne er skudt af fotografen Steven Meisel og Marc Regas og stylet af selveste Carine Roitfeld – no wonder, at billederne er blevet lækre.

Pirelli-kalenderen, Calender Girls 2015, er den 42. udgave af den populære kalender, der hvert år samler eliten af modeller.

Se også: Fra catwalk til rød løber – her er alle SS15-look ‘in real life’

Se alle de 12 topmodeller og deres smukke billeder i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Nyhed fra Rudolph Care: Açai Body Soap

Rudolph Care tilføjer til december et nyt medlem til den velduftende Acai-serie i form af en 250 ml. Acai Body Soap.

Acai Body Soap er en mild sæbe, som renser og rengør uden at udtørre eller bringe huden ud af sin naturlige balance. De sarte duftnoter af bl.a. fersken og hvid jasmin fuldender luksusfølelsen, som også er 100% fri for æteriske olier og de 26 allergene parfumestoffer, som EU advarer imod.

Se også: Proenza Schouler har åbnet butik i Illum (sammen med Balenciaga & Saint Laurent!)

Som alle de andre produkter er den nye Acai Body Soap også certificeret med det nordiske miljømærke Svanen og den franske, økologiske Ecocert-certificering.

Om det nye produkt og tankerne bag, fortæller grundlægger af Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph:

“Mange ved ikke, at vores sæbe også er suveræn som kropssæbe. Jeg håber, at flere får øjnene op for det med denne nye emballage”, siger Andrea Elisabeth Rudolph.

Se også: Kendall Jenner er nyt ansigt for Estée Lauder

Acai Body Soap fåes både som i en 250 ml. udgave til 145 kr. og i en 50. ml. udgave til 75 kr.

COS åbner ny butik på Krystalgade i København

Krystalgade i København har i mange år været et mekka for shoppelystne københavnere. Med lækre butikker som another nué, Henrik Vibskov, Carhartt og Times Up har der altid været noget for enhver stil og enhver smag i Krystalgade.

Se også: Balenciaga åbner butik i København

Nu kan gaden og butikkerne omkring så glæde sig over, at det populære svenske brand COS Store også slår dørene op til en butik på Krystalgade.

COS Store har allerede en butik i Østergade i København, men udvider nu med endnu en butik. Og det er vi mange, der er glade for! COS’ minimalistiske og moderne linjer er nemlig lige noget, der passer perfekt ind i vores skandanaviske stil og shoppegen.

Læs også: Saint Laurent åbner (også!) butik i København

Den nye butik får adressen Krystalgade 14-16, 1171 København K. og åbner d. 28. november 2014.

Shoppegalleri: Spidse stiletter

Modeseriebillede: ‘Prikken over i´et’, September 2013 // Fotograf: Olivia Frølich // Stylist: Johanne Brostrøm & Josephine Aarkrogh // Model: Femke/ Unique Models

De fleste af os husker scenen fra Sex and the City, hvor Mr. Big sætter skoen på Carrie Bradshaws fod, hvorefter de (næsten) lever lykkeligt til deres dages ende. Askepotdrømmen lever stadig i de fleste piger, og nogle af os ville sågar overveje at bytte diamantringen (!) ud med et par smukke stiletter.

Se også: Dagens drømmekøb… Støvler fra Aquazzura

De høje hæle med spidse snuder har altid været et hit til fest, men bør ikke glemmes i hverdagen. Et par stiletter kan nemt give dit look en helt ny dimension og tilføre et feminint og glamourøst touch – også selvom det er hverdag.

De smukke stiletter findes i flere tusind versioner, farver, materialer og prints. Så det er bare med at gå på jagt efter det helt rigtig par til dig selv!

Læs også: Kendall Jenner er nyt ansigt for Estée Lauder

Hvis du endnu ikke er helt tryg ved at hoppe i de høje stiletter med sylespidse hæle, kan du istedet gå efter et par med en lidt tykkere og lavere hæl (på den måde kan du også øve dig lidt, inden du springer ud i de helt høje og spidse stiletter).

ELLE guider dig til 10 smukke, spidse og høje stiletter i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!