Home / Mode / Trends / Funda Christophersen: Se mine sko!
Kom med indenfor hos blogger og Luelle-redaktør, Funda Christophersen, der viser sit misundelsesværdige skoskab frem...
ELLE har besøgt den smukke blogger og Luelle-redaktør, Funda Christophersen, og er blevet inviteret indenfor i hendes skoskab.
Funda har gjort internettet til sin karriere. Hun er vild med sko, men de skal ikke kun være smukke, de skal også være behagelige og til at gå i.
Hendes skoskab indeholder alt fra de nyeste Valentino-stiletter, til klassiske sneakers fra Adidas og all-time favorit ballerinaer fra Chloé. Der er bogstaveligt talt noget for enhver fashionista, der elsker sko!
Se også: Her er InWears ny Design Manager
Vi har samlet et par af Funda Christophersens sko i galleriet nedenfor, hvor Funda også har skrevet en lille kommentar til hvert enkelt par.
Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!
De nyeste: Jeg har haft et crush på Valentino-nitteskoene (på portrættet) længe og prøvede dem faktisk sidste år, hvor jeg desværre ikke fik købt dem. Men da jeg i år både skulle til ELLE Style Awards og til min bedste venindes bryllup, var anledningen perfekt til at investere i dem, og jeg fik dem i gave af min kæreste. De er fantastiske at have på og kan uden problemer bruges en hel aften. Nu er problemet bare, at jeg gerne vil have dem i flere farver …
Pariserkøb: Herhjemme er mine favorit-skobutikker Kassandra og Holly Golightly, men ellers kan jeg godt lide at shoppe sko i udlandet. Chloé-ballerinaerne prøvede jeg første gang for syv år siden, men fik først købt dem under sidste modeuge i Paris. De er virkelig gode til hverdag og en klassiker, der kan anvendes i mange sæsoner.
Favoritterne: Isabel Marant-støvlerne har jeg nærmest slidt op, og de har væ-ret en favorit længe. Det er de perfekte hverdagsstøvler, og derfor har jeg dem også i både taupe og navy, for når jeg endelig finder sko, der er gode at have på, køber jeg dem gerne i flere farver.
Sneakers: Adidas-skoene er flere år gamle, men dengang jeg købte dem, brugte jeg dem kun et par gange. Det er først i år, jeg har taget dem rigtigt i brug, og nu vil jeg gerne have flere sneakers. De er perfekte til en travl hverdag i København.
Fundas efterårskøb: Loafers'ne fra Céline er de perfekte flade hverdagssko med spids snude i chokoladebrun pyton og glat sort læder! Céline, 4.770 kr.
Få 4 måneder af ELLE + den lækre Eau Fraîche parfume fra SeeByChloé til kun 218 kroner i alt.
Pris: 218 kr. // Værdi: 585 kr. // Spar: 426 kr.
KØB ONLINE HER
Valentino’erne:Valentino-lakstøvlerne er jeg rigtig glad for! Jeg har ikke rigtigt nogen høje stiletter; jeg foretrækker en hælhøjde på maks. syv centimeter. Derfor bruger jeg tit disse, når jeg skal ud, fordi de er lidt til den fine side. Jeg købte dem som aἀøser for Isabel Marant-støvlerne (herunder), fordi de har samme hælhøjde