Så blev det (endelig!) december, og ELLEs Beauty Director, Anne P., er for alvor kommet i julestemning.
Derfor har hun samlet de allerlækreste beautyprodukter, så du kan forkæle dig selv eller dine kære i december måned, for julen er hjerternes og ikke mindst gavernes fest!
December er også en måned, som byder på et hav af hyggelige begivenheder og skønne fester, så derfor hjælper Anne dig godt på vej med de helt rigtige beauty-sager.
Eksempelvis finder du blandt hendes december-favoritter en absolut must-have teksturhårspray, som giver dit vintertrælse hår ekstra volumen, og får det til at sidde præcis, som det skal – selv efter cykelturen til arbejde om morgenen, eller efter en tur på dansegulvet i de sene nattetimer.
Du finder også en knaldrød læbefarve fra Nars, som giver de perfekte jule (og kysse) læber. Og så finder du ikke mindst ‘La Femme Prada’-parfumen fra Prada, som med singuddommelige og grandiøse blomsterduft med garanti vil være et forførende sidste touch til julens fine og festlige looks – og lede dine bejlere i din retning under misteltenen.
Ja, der er nok af lækre beauty-sager til at pynte din december måned, hvis du spørger ELLEs Beauty Director, Anne P..
Her får du Annes 10 december-favoritter, som er den perfekte inspiration til årets venindegave, værtindegave eller bare selvforkælelsesgave, fordi julen er gavernes fest!
Glædelig jul…
Foto: PR
Kropscreme"En fjerlet kropscreme, der øjeblikkeligt trænger ind i huden. Og så dufter den ovenikøbet skønt."
'Oléocréme’-bodymilk, Phytomer, 250 ml, 259 kroner
Knaldrøde læber"Denne læbepigment fra Nars holder bedre end noget, jeg har prøvet før! Testet gentagne gange – og den holder vitterligt fantastisk. Mat, men ikke tør – og virkelig flotte nuancer!"
’Light My Fire’-læbepigment, Nars, 220 kroner
Foto: PR
Styr på makeuppen"Jeg elsker at have styr på mine makeupprodukter (og så meget andet), og denne kasse, der minder om et klassisk smykkeskrin, giver mig overblikket."
’Balsabox Personal Pink’-makeupkasse, Nomess Copenhagen, 799 kroner
Foto: PR
Ansigtscreme"Ansigtscremen, jeg kalder for ’strygejernet’. A-vitamin glatter rynkerne ud, og særligt denne creme er effektiv!"
’A-Vita Cream’-ansigtscreme, pH formula, 50 ml, 729 kroner
Foto: PR
Sexet festhår
’Bedroom Hair’-teksturhårspray, Kevin Murphy, 235 ml, 208 kroner
Foto: PR
Øjengloss"Øjenglossen fra Victoria Beckham giver det smukkeste gyldne shine på øjenlågene. En rigtig flot effekt."
’Eye Foil Blonde Gold’-øjenskygge, Victoria Beckham x Estée Lauder 2.0, 295 kroner
December er som bekendt altid spækket med julefrokoster, nytårsaften og andre festlige begivenheder. Denne måned er der derfor rigeligt med undskyldninger for at finde din helt nye fest-favorit.
Og der er masser af festlige outfits at komme efter derude. For udvalget består nemlig af alt fra lange, funklende nederdele, skønne, farverige sæt til gulvlange kjoler, som får din indre Askepot til at stråle om kap med nattens funklende stjerner.
Fordi du har så mange muligheder for at finde det næste, festlige outfit, har ELLEs moderedaktion gjort det nemt ved at udvælge deres 20 bedste bud på festlige og fortryllende favoritter til en funklende december.
De glitrende styles, som moderedaktionen har valgt ud, skinner alle om kap med hinanden i form af similisten, pailletter og underspillet glimmer; fra det inderste undertøj til den yderste øjenskygge.
Swipe dig igennem moderedaktionens 20 festlige bud herunder- og husk også at tilføje den rette mængde shine til dine kindben og negle – it’s all in the details!
ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor, er klar med dit december-horoskop på en måned, hvor stjernerne står i skyttens tegn, men er du født i et hvilket som helst andet stjernetegn, kan du stadig få stillet din nysgerrighed, når vi på baggrund af stjernernes visdom stiller skarpt på din december.
Så hvad byder denne måned på?
Måske er det tid til at drosle ned og bruge aftenerne i familiens skød. Eller er december måneden, hvor du får magisk viljestyrke og vil gennemføre dine mål med iver og passion?
Det kan du alt sammen læse om her…
Månedens stjernetegn: Skytte 23/11 – 21/12
Horoskop af Susanne Taylor
Skyttekvinden lider af kronisk eventyrlyst. Hun elsker at rejse og navigere rundt blandt fremmede folkeslag. Hendes hånd er som en forlænget pen. Hun formidler formidable budskaber, der taler til hjerte og sjæl. Hendes kendetegn er rastløshed og utålmodighed. Der skal ske noget nonstop.
Tøjstilen kan være både elegant og sporty. Tøjet sidder smukt på hendes yndefulde skikkelse.
Skønne skytter, du skal kende, er Leyla Piedayesh, Marina Abramovich, Taylor Swift og Maria Callas.
MARC JACOBS - Vædder: 21/3 - 20/4
Vær bevidst om din attitude. Elektricitet og spændingsudladninger står omkring dig. Enten virker du frastødende eller magnetisk tiltrækkende på andre. Kærligheden kan blive dyb og hed. Erotik kan give dig fornyet energi og power. Udnyt de stærke vibrationer til at sige til og fra. Sig din mening. Du har alle forudsætninger for at få en begivenhedsrig december.
MIUCCIA PRADA - Tyr: 21/4 - 21/5
Dine børn og familie er dit et og alt, men du har også brug for at blive set, hørt og forstået. Gribes du af udlængsel, så gør noget ved det. Rejs til fjerne kyster. Vigtige og betydningsfulde mærkesager trænger op til overfladen. Ryd op i de svære følelser, hvor det gør særlig ondt. Tilgiv og giv slip. Hent evt. hjælp hos et spirituelt medie eller en psykolog. Følg dit hjerte.
ALBERS ELBAZ - Tvilling: 22/5 - 21/6
Frem til 23.12.17 kan du opleve modstand fra omverdenen. Samarbejdsaftaler kan trække i langdrag eller gå i vasken. Hav en plan B. Tag din ægtefælle alvorligt. Radikale ændringer kan transformere jeres forhold. Tænk ud af boksen. Tag på højskole, kurser eller en lang rejse. Når du finder formlen til ekspansion og vækst, får du mod til nye veje. Forandring fryder.
GIORGIO ARMANI - Krebs: 22/6 - 22/7
Din verden braser ikke sammen, hvis du gerne vil gøre en forskel for dig selv og andre. Stol på dine instinkter og spids albuerne. Mas dig frem på første række og vis, hvem du er. Du kan, hvad du vil. Stædighed belønnes. Bekæmp selvværdsproblemer med positive bekræftelser og meditation. Dyrk det sunde liv og få nogle gode vaner, du kan leve med.
COCO CHANEL - Løve: 23/7 - 23/8
Kom ud af skyggen, og genfind livets glæder med fuld styrke. Din powerfulde løveenergi skal ud i verden og gøre gavn. Smertefulde oplevelser skal brændes på bålet. Lev ikke på fortidens minder. Lige nu er fest og flirt tilladt i rigelige mængder. Du kan møde et spændende menneske, der udfordrer dit seksualliv. Amors pil er lige rundt om hjørnet. Nyd livet!
KARL LAGERFELD - Jomfru: 24/8 - 23/9
Du kommer ikke uden om bolig og oprydning. Hold fokus, og gå systematisk frem. Du får måske udfordrende karriereopgaver. Det kan give uro og stress. Tænk dig godt om. Sænk farten. Bed familie og venner om hjælp – du kan ikke alt. Du får nogle skønne juledage, når du holder ferie med de nære. Lev i nuet, og vær åben over for livets goder. Bevar overblikket.
DONNA KARAN - Vægt: 24/9 - 23/10
Ud fra din planetherskers stilling bør du indgå i gode relationer til naboer og søskende. Hold den daglige kommunikation ved lige. Skab hyggelige stunder. Skab balance mellem det, du siger, og det, du gør. Nye tanker og ideer skal følges til dørs. Kurser i mad og vin vil stimulere dine fine sanser. Du kan få medhold i juridiske klagesager. Kæmp for dine mærkesager.
ANNA WINTOUR - Skorpion: 24/10 - 22/11Din hersker, Mars, står i dit eget tegn 09.12.17-26.01.18. Du får magisk viljestyrke til at gennemføre din målsætning med iver og interesse. Din handlekraft ekspanderer, og din gennemslagskraft slår igennem. Sig farvel til den pæne pige. Vis verden din rå og rebelske side. Karrieremæssigt kan du slippe godt fra alt. Slå til, hvis du får et godt tilbud. Grib chancen.
MANOLO BLAHNIK - Skytte: 23/11 - 21/12
Solen samt Venus, Merkur og Saturn står i dit eget tegn. Så find dine lyspunkter, og giv din varme og omsorg til andre. Men tænk først på dig selv. Tal ud fra hjertet, og sæt grænser for lange arbejdstider. Bed en bøn om styrke. Skab et alter med dug, lys og blomster. Du kan få en spirituel opvågning, før du aner det. Vær sammen med glade og positive mennesker.
DIANE VON FURSTENBERG - Stenbuk: 22/12 - 20/1
Din hersker, Saturn, vender tilbage i dit tegn 20.12.17. De næste par år vil du mærke skæbnen banke på. Der er radikale forandringer på vej. Men gradvist. Når du arbejder med og ikke imod, får du kraft og styrke. Sæt seriøse mål for fremtiden. Træd ind på scenen, og gør dig bemærket. Gør det, som du ikke tør. Lad angst og frygt få baghjul. Hvad venter du på?!
CHRISTIAN DIOR - Vandmand: 21/1 - 18/2
Du får gode tilbud. Grib dem! Opsøg netværksmøder, og skab nogle vigtige kontakter. En god bekendt kan anbefale dig til vigtige samarbejdspartnere. Du kan skifte job og få en helt ny karriere, hvis du er villig til forandring. Faste forpligtelser skal overholdes. Alt vil lægge sig til rette for dig, når du slapper af. Tag på juleferie med familien. Spred hygge, og få indre ro.
KENZO TAKADA - Fisk: 19/2 - 20/3
Gør noget, du brænder for! Vær tro mod dig selv og dit hjerte. Foren dine værdier med det, du vil arbejde med. Det skal give dyb mening. Træk på relationer, når du har brug for støtte og opmuntring. Gå ikke alene med svære problemer. Du har mulighed for at rejse ifm. kreative opgaver. Stol på, at dine færdigheder er specielle og sublime. Glæd dig til nye udfordringer.
Kalenderen siger (næsten) december, og julepynt og lys i gader og stræder bekræfter, at det ganske vist er ved at være jul.
Vi ser frem til en hel måned med hyggelig stemning, gran og glitrende kugler, og vi glæder os især til de fire adventssøndage, hvor vi tænder lys, pakker gaver op og drikker hvid gløgg med æbler og kanel.
Giv ELLE i julegave – Køb et gaveabonnement fra 150 kroner HER
Vi har fundet 12 fine bud på adventsgaver, som du kan lade dig inspirere af – uanset om du skal glæde din veninde, din mor eller en helt tredje, du holder af. Blandt ønskerne finder du både en elegant lysestage, stilsikker julepynt og en jule-te, hvis aroma kan sprede julestemning i ethvert køkken.
Klik dig igennem galleriet og find præcis det, du skal fylde boligentusiastens julesok med…
Foto: PR
'Folding', lysestage, Artilleriet, 415 kr.
Foto: PR
'Floral', notesbog, Kartotekcph, 60 kr.
Foto: PR
Julete, Østerlandsk Tehus, 125 kr.
Foto: PR
Teske, Stilleben x Blue Leaves, 195 kr.
Foto: PR
Pasholder, &otherstories, 275 kr.
Foto: PR
'Twin Moon', julepynt, Ferm Living, 79 kr. pr. stk.
Han er din bedste ven og lidt af en stjerne. Vi taler selvfølgelig om din far. Og han fortjener naturligvis en særlig julegave, der viser, hvor meget han er værd. Men hvis du også er kørt lidt træt i den klassiske (læs: kortfattede) ønskeliste bestående af sokker, underbukser og søde døtre, så giver vi dig her en hjælpende hånd med gaveideer til din far, der har nok har alt, men godt kunne bruge lidt ekstra forkælelse.
For hvad giver man egentlig manden, der har alt? Man giver ham det, der gør hverdagen lidt mere lækker. Et ultrablødt cashmere-tørklæde. Den ultimative gadget til bilen, der giver køreturen et touch af luksus. Eller hverdagsnydelse i form af abonnement til lækre vine. Listen er bestemt ikke kort, og der er mange måder man kan forkæle sin far på juleaften.
Psst…! Slå dig sammen med dine søskende, når gaven skal købes ind, så i sammen kan give jeres far én virkelig lækker gave! Få inspiration i galleriet nedenfor, hvor der er gaveideer til priser fra 190 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Bourbon og barber-grej
Amerikanske Bullit Bourbon og barbershoppen Henri Barber i Københvan om et grooming og whiskey kit, der er den idelle gave til din far. Kittet indeholder: Skægolie fra Ya-Sin, saks, trækam, håndklæde, lommelærke fra Bulleit.
Grooming kit fra Bullit Bourbon. Pris: 395 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Klassisk Burberry
Skal din far forkæles med en klassiker i cashmere, så gå efter Burberrys ternede ikon-tørklæde. Det er en investering, men også en ting han vil bruge hver vinter i mange, mange år!
Tørklæde fra Burberry. Pris: 3.300 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Medlemsskab til gode vine
Manden der har alt, mangler med stor sandsynlighed kun én ting: Et medlemskab i vinklubben Winefamly. Som medlem kan man købe vin, spiritus, kaffe og økologiske specialiteter til kostpris - det betyder, at man sparer 30-70% og levering lige til døren fra dag til dag.
Medlemskab til Winefamly. Pris: 75 kr. pr. måned
Foto: PR / Produktfoto
Morgenkaffe-krus
Din far behøver ikke en kop, der fortæller ham, at han er verdens bedste. Men derfor kan du stadig give ham en kop, der giver ham en god start på dagen, hver dag, når han drikker sin morgenkaffe. Vælg en æstetisk kop, der matcher hans gemyt!
Keramik kop fra Stilleben: Pris: 365 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Feinschmecker far
Er din far lidt af en feinschmecker? Så lad ham fuldende stilen med en fin butterfly - og mind ham om, at de ikke kun hører nytårs-outfittet til.
Butterfly fra Gucci. Pris: 1.300 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Strømpe-upgrade
Hører din far til typen, der altid kun ønsker sig sokker? Så gør noget ved 'problemet' en gang for alle med tjekkede designer-strømper fra Mr. Porter, der bidrager med lidt charme under buksebenskanten.
Strømpesæt fra Mr. Porter. Pris: 818 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Læsehest
Nogle gange er alt, der skal til under træet for at gøre far glad, en god bog. Og Leif Davidsens russiske spioner går man sjældent galt i byen med, når far skal underholdes.
Roman. Pris: 299 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Skjortedyr
Hører der en skjorte til din fars hverdagsuniform? Så lad ham føle sig ekstra 'boss' med en klassisk kvalitetsskjorte.
Skjorte fra Hugo Boss. Pris: 499 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Transportabel god lydstil
Gadgets er altid en god idé, og B&Os seneste transportable højtaler, Beoplay P2, er en fornøjelse for alle mænd, der værdsætter når hele pakken spiller: Fra gode beats til lækkert design og trådløse features... Julen (og julemusikken) er reddet.
Højtaler fra BeoPlay. Pris: 1.299 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Tjek på sagerne
Det er ofte familiens patriark, der sidder på finanserne. Giv derfor din far gearet til at holde styr på sagerne med en lækker læderpung.
Pung fra Mulberry. Pris: 1.125 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Personlige futter
Initialer er et hit - særligt når husets herre skal markere sit territorium. Giv din fars homewear en stilig upgradering med personlige lammeskinsslippers med initaler.
Hjemmesko fra Rae Feather. Pris: 1.250 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Velduftende køretur
Glem alt om duftjuletræer. Den ultimative gadget til bilen er en duftdiffuser til bilen fra Diptique, der kan give et hvert rum - eller bil - et velduftende luksusstrejf.
Bil duftdiffuser fra Diptique. Pris: 450 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Hverdagsluksus
Der findes næsten ikke en herregarderobe uden en klassisk pullover. Og mon ikke din far kunne bruge en ny og lækker en af slagsen?
Cashmere-sweater fra Tommy Hilfiger. Pris:
Foto: PR / Produktfoto
Beard Balm
Har du hørt om Beard Balm før? Sikkert ikke. Og derfor er chancen for, at det også er nyt for din far, stor. Australske David Mallett har udviklet en særlig Beard Balm, der er helt fri for overflødige indholdsstoffer og fjerner de hårde stubbe og erstatter dem med blødhed og tekstur.Beard balm fra David Mallet. pris: 190 kr.
Foto: PR / Produktfoto
Niche-duft
Giv din far en ny signaturduft med en molekyleparfume fra Ulrich Lang, der udvikler sig unikt på huden. Duften Anvers er minimalistisk og tidsløs med en fusion af kryderier, blomster og moderne læder og træ.Duft fra Ulrich Anvers. Pris: 299 kr.
Fra det kedelige halve blomkålshoved, som ligger nederst i køleskabet, til en frisk og saftig vaffelburger eller en vidunderlig vaffelpizza med sundt fortegn. Camilla Stemann Jensens nye kogebog ’Vidunderlige Vafler’ handler om vaffelmagi, når det er bedst.
For i ’Vidunderlige Vafler’ finder du hele 75 vaffelopskrifter fra både det søde og det salte køkken til morgen, middag og aften. Og det gælder alt fra belgiske vafler og vaffellagkage til ny-fortolkninger af klassiske opskrifter som bánh mí-vafler, vaffelhotdogs, tacos-vafler, stenaldervafler og vaffeltoast.
Og som du måske har bemærket, så har vi allerede delt et par af opskrifterne fra bogen her på ELLE.dk.
Den ene opskrift var den grønne, skønne morgenspise ‘Matcha-vafler’, mens den anden var opskriften på ’Avocado Smash-toast’ med cremet avokado på sprøde vaffelbunde.
Men for det hele ikke bliver alt for ny-moderne, så er den sidste vaffelopskrift, vi deler med dig inspireret af de klassiske belgiske vafler. Derfor er det heller ikke den sundeste vaffelvariant af slagsen, men ikke desto mindre er den alle ingredienserne værd, for den smager så himmelsk, at den ligesom navnet ”S’more” antyder, får dig til at sige ”give me some more”…
S’more Vafler
Om opskriften siger Camilla:
”Det her er den bedste, jeg har smagt!” var udbruddet, da disse bavianer blev testet herhjemme på matriklen. Og helt ærligt – hvordan kan man også stikke kombinationen af vafler, chokolade og smeltede skumfiduser? En ultimativ dessert og sød oplevelse for alle sanser. ”S’more” er en sammentrækning af ”give me some more”. Det siger ligesom alt!”
Det skal du bruge til vaflerne (8 stk.)
2 spsk. smør eller kokosolie
3 dl mel (jeg bruger boghvedemel)
2 æg
3,5 dl mælk
0,5-1 dl sukker (jeg bruger kokossukker)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje eller vaniljesukker
Lidt salt
Lidt smør eller kokosolie til bagning
1 dl chokoladeknapper eller chokoladechips (kan undværes)
Sådan gør du:
1. Put mel og mælk i en skål, og pisk godt. Tilsæt smør, og pisk det godt sammen med resten. Tilsæt herefter æg, sukker, krydderier og salt. Rør det hele sammen til en ensartet masse og vend chokoladeknapperne i.
2. Lad dejen hæve i 7-10 minutter, og tænd vaffeljernet.
3. Når vaffeljernet er brandvarmt, kommer du lidt fedtstof på og herefter dej ud til kanten (ca. 1-1,5 dl dej). Bag vaflerne, så du har minimum, 4 stk. vafler og dermed 20 små hjerter i alt. Lad dem afkøle på en bagerist, inden du bruger dem som kagebunde.
Det skal du bruge til S’more-fyldet:
100 g chokolade
15-20 skumfiduser
Sådan gør du:
1. Tag dine afkølede vafler af bageristen.
2. Læg en vaffel tilbage i vaffeljernet, fordel ca. 20 g chokolade ovenpå og herefter 3-4 skumfiduser. Læg endnu en vaffel ovenpå og luk vaffeljernet. Det behøver ikke være helt lukket – bare nok til, at chokoladen og skumfiduserne smelter.
3. Hold godt øje med vaflen, da chokolade og skum smelter ret hurtigt. Når skummet er smeltet og begynder at flyde ud, åbner du jernet, tager vaflen ud og gentager med de resterende vafler.
4. Servér vaflerne med det samme – de er bedst helt varme.
Tip:Prøv også at putte lidt knust grahamskiks i selve vaflerne eller mellem chokolade og skumfiduser som fyld.
Velbekomme!
Foto: Vidunderlige Vafler
Camilla Stemanns nye bog ’Vidunderlige Vafler’ koster 249,95 kroner og kan købes i boghandlen eller online.
December står for døren, og det betyder for de fleste, at der bliver skruet op for de søde sager.
Nyd alle de kommende julegodter med god samvittighed efter, at du har gennemført ugens 3 træningsøvelser fra ELLEfit.
Denne gang står der ben og core på programmet, og ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, og ELLEfit-træner Joanna Scharlett guider til 3 øvelser til lige præcis det formål.
Trænings-settet består af 3 øvelser, der alle skal laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele trænings-settet 2 gange yderligere, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.
Øvelse 1: Skrå lunges med hop: Hop ud i en skrå lunge og lav et mellemhop på stedet, når du samler benene igen. Lav 10 stk. til hver side før du holder pause. Hop overkroppen oprejst, så du ikke falder sammen og brug armene til at holde balancen.
Øvelse 2: Step up med højt knæløft: Træd skiftevis op på dit ene ben med vægten fordelt på hele foden. Når du sætter af på det ene ben trækker du modsatte knæ højt op, mens du bevæger armene diagonalt. Sæt gerne tempoet højt.
Øvelse 3: Core- og baldeøvelse: Læg dig på jorden med fødderne i gulvet og armene over hovedet. Løft numsen fra jorden og ned igen. Løft derefter benene lodret op i en lige linje, og ræk dine hænder op efter dine fødder i luften, mens du løfter skulderbladene let fra jorden. Sug navlen godt ind mod rygsøjlen.
Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.
Psst…! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arkiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du skal træne.
ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!
I denne måned har vi den 21-årige danske model Ulrikke Høyer på forsiden – og hende skal du kende!
For ikke nok med, at Ulrikke er en af de mest succesfulde danske modeller i øjeblikket med et CV, der tæller nogle af modebranchens største shows som Stella McCartney, Chloé, Valentino, Lanvin, Kenzo og ikke mindst Louis Vuitton, ligesom skønheden har skudt modeserier for alle de store magasiner som Vogue, Dazed, W og ELLE.
Så er hun også en pige med ben i næsen, som turde råbe op, da hun tidligere i år i forbindelse med en casting til et Louis Vuitton-show blev behandlet dårligt. For det kræver mod at sige fra over for modens allerstørste spillere, og derfor fik hun da også lynhurtigt sat sit navn på verdenskortet både inden- og udenfor modebranchen.
Og ligesom ELLE altid hylder de største sejre i modebranchen, så var det heller ikke uden tøven, at ELLE-redaktionen sagde ja, da vi blevet inviteret indenfor i Ulrikkes hjemlige omgivelser til en snak om diversitet og mønstermodeller med tre centimeter ekstra om hofterne. En snak som blev til et 3 siders langt interview, som du selvfølgelig kan læse i nye ELLE.
…Men Ulrikke er ikke blot en smuk model med ben i næsen, hun har også en cool stil på den der chicke og afslappede måde, og derfor inspirerer vi dig i galleriet nedenfor til et cosy og chicked look ala. Ulrikke Høyers look fra månedens forside.
ELLEs julenummer er på gaden, og du kan se frem til at møde nogle af årets mest uundgåelige navne såsom dansk modes nye stjerne Cecilie Bahnsen, der vinder den ene pris efter den anden, modellen Ulrikke Høyer, der sladrede om nogle af modebranchens mindre flatterende sider og den franske præsidentfrue Brigitte Macron, der har givet sit første interview nogensinde.
Du skal selvfølgelig ikke snydes for masser af juletips, gaveideer og guides. Vi har fundet 85 julegaver, du vil elske at give (og få), ligesom du kan lade dig inspirere af ELLE-redaktionens bedste decembertips og læse om jul i Paris a la den dansk/franske designer Vanessa Bruno.
Det er også i julenummeret, at vi guider til de 2018-skønhedstrends og produkter, du roligt kan glæde dig til allerede nu, og så har vi fundet det fineste lingeri, vamsede frakker, blød strik og stiletterne, der sætter prikket over i’et på dit decemberlook.
Rigtig god læselyst.
Swipe dig igennem galleriet og få et indblik i, hvad der venter i det nye ELLE magasin. Psst… Med denne måneds magasin får du også ELLE Decoration, der sørger for at klæde din bolig på til en smuk december…
Foto: Imaxtree
Vinteren er over os, og lysten til at blive hjemme under dynen, indtil foråret kommer, er stor - og det kan du næsten også med denne trend. Sæsonens hyggeligste trend kalder nemlig på vamsede bamsefrakker, tung strik og blød velour i lækre farver som camel, beige og grå nuancer.
Foto: Oliver Knauer
Den danske model Ulrikke Høyer var en af de mest omtalte modeller i år. Hun insisterede nemlig på, at modeller også er mennesker. ELLE har mødt den modige model, der blev sin branches talsmand ved at sige fra over for én af modeindustriens største spillere.
Foto: PR
Har du styr på årets julegaver? ELLEs omfattende julegaveguide sørger for at finde den perfekte gave til dine kære (og ja, du må også gerne kigge efter inspiration til dine egne julegaveønsker)!
Foto: PR
I julemåneden holder ELLE redaktionen af at gøre, som de plejer - med et twist. Fra side 70 kan du lade dig inspirere af ELLE-redaktionens december-musts, som for chefredaktrice Cecilie Ingdal inkluderer en drømme-tur til det nord-finske Kakslauttanen, hvor hun skal bo i glasiglo, se nordlys og køre med hundeslæde.
Foto: PR
ELLE adore Dior, og fra side 72 kan du komme en tur med til modeudstilling i Paris. Her guider ELLE dig igennem udstillingen om designhuset og designarven Dior, som chefdesigner Maria Grazia Chiuri nu står i spidsen for. Dette er modeudstillingen, du bare ikke må gå glip af - men hvis du alligevel ikke har planer om en snarlig tur til Paris, så kan du alligevel besøge udstillingen igennem denne artikel.
Foto: Asger Mortensen
Som året rinder ud, er der både store højdepunkter og små, fine øjeblikke at kaste et tilbageblik på. ELLE har mødt tre kvinder, som næsten ikke kunne være mere forskellige, men de tre kvinder har stadig ét tilfælles: 2017 blev et år for dem alle, de ikke kunne have drømt sig til. Mød Cecilie Bahnsen, Nina Wedell-Wedellsborg og Cecilie Elisabeth Rudolph fra side 78.
Foto: Mark Seliger
Fransk ELLE har som de første nogensinde fået lov til at interviewe den franske præsidentfrue, Brigitte Macron. Her fortæller hun om sin barndom, sin kærlighedshistorie, sit liv i Elyséepalæet, sine overvejelser og sine personlige kampe. Læs det hudløst ærlige interview på side 90.
Foto: Sune Czajkowski
Kom med på en rejse ind i decembers lækreste styles i modeserien 'cosy, cool & casual' fra side 106, som guider dig bløde materialer og lækre lag i camel, grå og creme - så virker kulden pludselig ikke så slem!
Foto: Sean McMenomy
Nedtonet makeup, der er lige så blød som din sweater, er december-tendensen, du sagtens kan omfavne. Dyk ned i beauty-serien fra side 138, der byder på underspillet skønhed, der oftest er det kraftigste statement, du kan give.
Få et særligt indblik i skoskabet, som ejes af den seje Helene Skytte, der er Head of PR & Communication hos Ganni. Hendes skoskab byder på farverige og finurlige sko, som du kan lade dig inspirere af på side 162.
Foto: Line Thit Klein, styling: Mille Colling Flaherty
Vi har skruet op for julerierne og den hyggelige stemning i årets juleudgave af ELLE Decoration. Så glæd dig til at blive inspireret til også at klæde din bolig på til jul med masser af stilig inspiration.
Så blev det endelig december og julen er dermed lige om hjørnet.
Og lige så dejligt det er at kunne pynte op med alt det bedste fra julegemmerne – det arvede, det nyindkøbte, det hjemmelavede – lige så skønt er det at fylde stuerne med den friske duft af alt det, vi kun inviterer indenfor netop nu: gran, mos, grene med lav…
Så tænd for varmen i sæderne, indstil radioen på julemusik, og kør ud i det grønne, så du kan fylde din Peugeot 3008 SUV med essensen af jul!
Der er mange gode grunde til, at Peugeots 3008 SUV er kåret til Årets bil 2017 ikke bare i Danmark, men i hele Europa, for der er simpelthen tænkt på alt! 3008 er en crossover, hvor der er tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistancesystemer, der giver tryghed på vejen.
3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem. Og du vil uden tvivl få julelys i øjnene af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i-Cockpit, som forener intuitiv betjening med en passioneret hightech-køreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informationer, som du har behov for – radio, aircondition, navigation, telefon og meget mere.
3008 er med andre ord inkarnationen af den moderne bil!
Du kan læse meget mere om Peugeot og Peugeot 3008 SUV HER.
”I’ll never let go, Jack. I’ll never let go. I promise.”
Hvis det er den mest romantiske og hjerteskærende sætning du nogensinde har hørt, så er der rigtig god grund til at læse videre. For det er nu hele 20 år siden, at filmen Titanic sejlede over alverdens hvide biograflærreder i 1997 for første gang – vi undskylder på forhånd, hvis du nu føler dig en smule gammel.
20-års jubilæet markeres ved, at Titanic vender tilbage til biograferne fra 1. december – og det er vel og mærket i en ny og forbedret version. Julegaven kommer altså tidligt i år for Titanic-fans, der hungrer efter at genopleve Leonardo DiCaprio som ung tredjeklassepassager og Kate Winslet som overklasse-pigen, der gemmer på en dristig side.
Og at filmen vender tilbage i en forbedret version lyder absolut lovende, når man læser hvad filmens instruktør James Cameron siger om den nye udgave i en pressemeddelelse: ”Efter blot at have set et par minutter i formatet Dolby Vision var jeg forbløffet. Det var som at se filmen for første gang igen. Dette er bedre end 3D, det er bedre end 70mm, det er bedre end noget, du nogensinde har set før. Billederne springer ud af skærmen så lyst og levende som livet selv.”
Titanic har altså aldrig set bedre ud, og den forbedrede kvalitet gør det nok endnu mere tydeligt for os alle sammen at se, at der uden tvivl var plads til Jack på den store, flydende dør i det iskolde vand…
Desværre må danske fans vente lidt endnu – for indtil videre bliver barndommens absolut største (og mest sørgelige!) mesterværk kun vist i udvalgte biografer i USA. Hvis du er så heldig at befinde dig i USA, kan du sikre dig en billet her.
Meeen, mon ikke filmen også snart kan ses i biograferne herhjemme, taget filmens enorme succes i betragtning? Vi sidder i hvert fald klar ved tasterne for at booke vores egen biografbillet, hvis dagen kommer!
Imens vi alle venter i spænding på, om Titanic mon suser den anden vej over Atlanten og op på Danmarks biograflærreder, kan du swipe dig gennem galleriet og få et glædeligt gensyn med vores yndlings top-romantiske filmpar Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. Suk, hvorfor blev de to aldrig kærester?
Når kalenderen siger december, sætter vi et særligt fokus på det, der er hyggeligt, vi skaber nye stemninger og gør os ekstra umage i vores hjem. Det gælder også for de kvinder, vi har besøgt i det nye nummer af ELLE Decoration. De byder på alt fra scones og kanelgrød til østers og champagne og lader ikke en stund gå forbi uden at pynte op og invitere gæster.
Kom indenfor hos guldsmed Rebekka Elbek, der har indrettet sit hjem i en gammel villa med tårn og spir og farver på hver eneste væg, bliv inspireret af modekvinden Lotte Mørchs lyse, enkle hjem, der som en åben invitation emmer af både ro og cool festivas. Og kom ikke mindst med på besøg hos Ditte Reckweg – den ene af de to kvinder bag butikkerne Stilleben. Hun bor med enkelt design, mønstrede tekstiler og en samling ultrasmuk keramik og beskriver selv sin misundelsesværdige stil som ’en slags pyntet minimalisme’.
På artikelsiden kan du blandt andet møde kunstner og designer Cathrine Raben Davidsen, der er kendt for sine følelsesfulde billeder og nu begejstrer med karakterfulde keramiske lamper. Sidstnævnte er lige nu at finde hos den hippe newyorkerbutik The future Perfect – den succes tager Cathrine Raben Davidsen med ophøjet ro, men som hun også afslører, har medaljen en bagside. Hør hende fortælle om livet som samfundsbevidst kunstner og om ikke at kunne løbe fra følelsen af tab.
Er Royal Copenhagens juleborde en tilbagevendende december-oplevelse? I år er det seks dansere fra den Kongelige Ballet, der har stået på tåspidser for at kreere de kreative og fortryllende borde, og som noget helt unikt har ELLE Decoration mødt dem til en snak om juleinspirationer og balletvaner. Vil du høre, hvordan charmetrolden og solisten Andreas Kaas bor og pynter om til jul eller hvordan soldanserinde Ida Praetorius danser sig til decemberstemning, er det her, du har chancen
Giv ELLE i julegave – Køb en gaveabonnement fra 150 kroner HER
Og så er der selvfølgelig gaverne … Vi har fyldt magasinet med drømmekøb og juleønsker – lige til at skrive på din liste.
Rigtig god læselyst – lad december begynde!
Psst… Husk at ELLE Decoration altid kommer sammen med månedens ELLE, så du får to magasiner for ét magasins pris!
Klik dig igennem galleriet herunder og få et smugkig ind i det nye ELLE Decoration.
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Kom på besøg hos Ditte Reckweg der bor lyst, lækkert og lige så inspirerende som det Stilleben-univers, som hun er en af kvinderne bag.
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Vi besøger også Lotte Mørchs elegante hjem i Charlottenlund, hvor dansk design og fransk stemning går hånd i hånd...
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Se hvordan julen ser ud hjemme hos Lotte Mahony, der i december måned byder gæster på te og engelske scones med flødeskum og lemoncurd...
Foto: Line Thit Klein. Styling: Mille Collin Flaherty
Home for Christmas... Lad dig inspirere af denne måneds boligserie, hvor farverne er varme, pejsen er tændt og alle detaljer er på plads til en varm og indbydende december...
Foto: PR
Ingen december uden grangrønne grene, tændte lys og glitrende julepynt... Vi har fundet årets fineste julegaveønsker, og al den pynt der skal pryde dit vinterhjem...
Julepynten er fra Georg Jensen...
Foto: Jasper Carlberg, Styling: Anette Hvidt
Yndigt, elegant og en lille smule magisk- mød de seks balletdansere, der har dækket årets juleborde for Royal Copenhagen, når de fortæller ELLE Decoration om deres helt egne juletraditioner...