Spinatsmoothie med appelsin og avokado

Den her smoothie, som jeg altid vender tilbage til, er frisk, cremet, mættende og spækket med gode vitaminer og fedtstoffer.

Den gør din start på dagen god – den bidrager i hvert fald positivt til både din mave og din energikonto.

Opskriften er til én person.

 

Ingredienser:

  • 1 banan
  • 1 appelsin
  • 2 store håndfulde frisk spinat, skyllet
  • 1/2 avokado
  • 5 cm. agurk
  • 1 tsk. chiafrø
  • 1 spsk. cashewnødder (kan udelades)
  • 100 ml. mandelmælk
  • 100 ml. vand
  • Isterninger

 

Læs også: Selleribøf med mos og græsk inspireret couscoussalat.

 

Fremgangsmåde:

  • Skær skrællen af appelsinen inkl. den hvide hinde, da den har en bitter smag.
  • Blend dernæst alle ingredienserne på høj speed i en blender i et par minutter, til du får en cremet ensartet grøn smoothie. Hvis du synes, den bliver for tyk, kan du tilsætte mere vand.
  • For en sødere smag kan du komme én dadel i den grønne smoothie.

 

Så vild er den japanske street-style

Street-style-billeder fra de internationale modeuger kan være noget af det mest inspirerende at kigge på.

Dine favorit-influencere poserer nemlig med glæde foran fotograferne iført trends á la cykelshorts, ‘ugly’ Balenciaga sneakers og fine Prada hårbøjler.

Men det er alligevel sjældent, at du taber kæben i overraskelse over en finurlig kombination, som du aldrig har set før.

Det tror vi dog godt, vi kan lave om på nu.

Læs også: Paris Fashion Week: De bedste streetstyle-looks.

Et lille kig på den japanske street-style kan nemlig få selv den mest inkarnerede street-style-entusiast til at trække på smilebåndet.

Tænk tern på prikker tilsat vilde farvekombinationer og store silhuetter.

More is – tydeligvis – more i Tokyo!

Men selvom vi sædvanligvis klæder os en anelse mere minimalistisk end vores asiatiske venner (man er vel en scandi-girl), så er der faktisk masser af inspiration at hente hos japanerne. Vær modig når du sammensætter dit næste outfit og prøv en kombination, du ikke havde tænkt på før.

Måske du vil føle dig ekstra ‘utsukushīdesu’ (smuk på japansk).

Scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet over 40 billeder fra den japanske street-style:  

Her er 5 danske beauty Instagram-profiler, du skal følge lige nu

Har du også svært ved at finde rundt i de mange beauty-produkter, der efterhånden er at finde på markedet? Hvilke er gode, og hvilke er mindre gode?

Eller har du bare brug for konkrete tips fra nogle, der ved, hvad de snakker om? Så er du landet det helt rigtige sted.

Vi har nemlig udvalgt 5 danske skønhedsguruer, hvis Instagram-profiler, du helt klart bør gå ind og følge med det samme for de bedste tips og guides indenfor makeup og hudpleje. 

1) @charlottetorpegaard

Charlotte Torpegaard driver sin egen lille skønhedsbiks ’I Love Beauty’, og har været i skønhedsbranchen i over 25 år. Charlotte er derfor en evig inspirationskilde for mange, og bidrager dagligt med sine skønhedstips til sine næsten 10.000 følgere på Instagram.

2) @beautyspace

Anette Kristine Poulen er ejeren af Instagram-profilen, @beautyspace, og du har måske allerede set Anette dele ud af sine mange skønhedstips på Go’ Morgen Danmark. Anette deler også ud af sine mange skønhedstips på sin Instagram-profil, og det bedste af det hele er, at hun ikke laver noget betalt indhold overhovedet, så alt hvad Anette anbefaler af produkter, er 100% hendes egen personlige holdning: 

3) @sarayoublush

Sara Rostrup @sarayoublush er beautyblogger, og så er hun også professionel makeup-artist. Udover at dele ud af sine mange skønhedstips, så viser Sara også bagsiden af medaljen ved at have haft et overforbrug af produkter gennem mange år, og hvor man derfor skal passe ekstra meget på.

4) @annep_beauty

ELLEs Beauty Director, Anne P., har selvfølgelig også en anbefalelsesværdig Instagram-profil. Her deler hun jævnligt nye produkter, konkurrencer, rejser og naturligvis sine ultimative skønhedstips – ofte med et humoristisk twist: 

5) @anitafalslund

Anita har efterhånden en del år på bagen, hvad angår skønhedsbranchen. Hun vandt blandt andet en ’Danish Beauty Award’ tilbage i 2015, og er senere hen blevet en del af dommerpanelet til prisuddelingen. Derfor tager vi også Anitas ord for gode sager, og mener bestemt at hun er et ”follow” værd.

Podcast-entusiasterne har talt: Her er de 7 bedste podcasts, du skal lytte til lige nu

Påsken står for døren, og for de fleste byder den på et par velfortjente fridage.

Solen skinner også endelig over vores lille kongerige, og den kalder på at du skal ud! Ud i naturen og gå lange ture.

Et par fridage med tid til fordybelse – både i sofaen men også i naturen – kalder også på noget godt at lytte til.

Der er nemlig ikke noget bedre end at slå sig ned i et solspot med en god podcast i ørene.

Læs også: 6 podcasts til modeelskeren.

Men hvad skal du lytte til? Når du allerede har trawlet de mest gængse anbefalinger igennem som ‘Mads og Monopolet’, ‘Mørkland’ og måske ‘Her går det godt’, trænger du til noget nyt. Noget uopdaget.

Derfor har vi spurgte 7 eksperter om deres bedste podcastanbefaling indenfor 7 forskellige emner.

Vi skal forbi emnerne mode, karriere, kultur, og vi skal også dykke ned i mindfuldness, true crime, træning og livsstil.

Find podcast-appen frem og scroll løs i galleriet herunder. Vi garanterer timevis af god underholdning!

 

 

 

Josephine Bredsted: ”Ulykken var virkelig et wake-up call, der mindede mig om, at jeg skulle til at tænke over, hvordan jeg behandlede mig selv og min krop”

30-årige Josephine Bredsted har allerede en 10-årig karriere i den danske modebranche bag sig.

Hun tog en bachelor fra CBS i interkulturel markedskommunikation, og derefter har karrieren blandt andet budt på stillinger indenfor PR- og kommunikation hos de danske it-brands Ganni og Baum und Pferdgarten.

Damptoget har, ifølge Josephine selv, kørt uafbrudt og i høj hastighed, lige indtil bremsen blev slået i af et alvorlig cykelstyrt i 2018.

Cykelstyrtet blev en øjenåbner for Josephine på det psykiske plan. Det blev nemlig på flere punkter startskuddet til et nyt liv, der indeholder blød frem for hård energi, hvilket blandt andet kommer til udtryk i selvaccept og det, Josephine kalder ”indre wellness”.

Josephine Bredsted forlod jobbet hos Baum und Pferdgarten til fordel for en selvstændig virksomhed. Hun tror på åndedrætsøvelser, krystaller og face reading, men det er slet ikke så helligt, som det lyder.

ELLE mødte Josephine – blandt andet til en snak om at starte selvstændigt, økonomisk sikkerhed og en holistisk livstilgang.

Du er næsten lige fyldt 30. Hvordan havde du det med det? Hvad har du lært?

Mit 29. år var enormt kaotisk. Lige inden jeg blev 29, gik jeg fra min ekskæreste, og der sker bare rigtig mange ting, når man frisætter sig fra et forhold. Der skete også det, at jeg en aften, sammen med min veninde, Amanda Nørgaard, drak vin og lagde englekort, og der spurgte vi kortene, hvad mit 29. år kom til at byde på. Der stod så ’Spirituel growth’, og jeg vidste jo godt, jeg havde åbnet op for den her verden, som jeg synes var enormt interessant. Så trak jeg et andet kort, der repræsenterede ’Nutid’, og essensen af det kort var, at jeg skulle vide, at uanset hvad der skete, så var der nogen, der holdte hånden over mig. To uger efter var jeg ude for et voldsomt cykelstyrt, hvor jeg slog tre fortænder ud og fik hjernerystelse, og det var virkelig starten på den udvikling, jeg gik ind i. Jeg blev meget bevidst om mig selv, mit hoved, min krop. Over sommeren begyndte jeg at tænke på, om jeg skulle i en anden retning, og det betød, at jeg sagde mit jo hos Baum und Pferdgarten op i december 2018, og jeg fyldte 30 i januar 2019. Jeg synes, det var dejligt at fylde 30, fordi 29 virkelig bare havde været slutspurten på et marathon, og nu er jeg i gang med den rejse, jeg skal være på.

Foto: Sille Eyser josephine-bredsted-2-elle-dk.jpg

Hvordan var det at forlade et godt og sikkert job i den danske modebranche til fordel for noget nyt og måske mere usikkert?

Det var jo totalt angstprovokerende! Jeg rejste til Bali sammen med min kæreste, lige efter jeg stoppede hos Baum und Pferdgarten, og de første tre uger brugte jeg på at falde ned. Min kæreste gjorde mig meget opmærksom på, at jeg hele tiden ville surfe, dyrke yoga og gå en tur, og lige pludseligt kunne jeg bare se, at jeg fortsatte med at planlægge mit liv, som om jeg stadig var i en tilværelse, hvor jeg havde enormt travlt. Men lige pludselig skulle jeg ikke noget andet end at slappe af. Det havde jeg faktisk ret svært ved.

Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år og tjent mine egne penge, så det var også en stor ting at sige farvel til den sikkerhed og ikke vide, hvor de næste penge skulle komme fra. Men at give slip på at skulle efterleve et økonomisk mål har været det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Penge er ikke en motivation, men hvis du gør noget, du elsker, så er du garanteret rigtig god til det, og så er der altid nogen, der vil betale dig for det. Jeg har tænkt meget over, hvad det er, jeg knokler for. Er det for at kunne købe alt muligt og have tre dyre tasker hængende? I sidste ende finder du ud af, at det ikke er det, det handler om. Jeg siger selvfølgelig først det her, efter jeg har opbygget en karriere over de sidste 10 år, så jeg har gjort det hårde benarbejde, og det mener jeg også, at man skal.

Så hvad laver du nu?

Jeg arbejder som relationskonsulent i mit firma, Bredsted Relations. Det jeg er god til, er at skabe kontakt mellem mennesker, så det er det, jeg lever af. Jeg sætter folk i kontakt med dem, som kan være med til at løfte dem selv eller deres virksomhed. Jeg holder stadigvæk fast i modebranchen og i den kreative branche, fordi det er en af de brancher, der rummer flest inspirerende mennesker, men særligt også inde for den spirituelle verden. Og så har jeg lige startet The V sammen med Amanda Nørgaard.

Fortæl om The V?

The V er en bevægelse, der kommer til netop at handle om ”den spirituelle kvindes life hacks”. Hvordan kan vi give dem videre, uden at det behøver at blive associeret med hørtøj og filthatte og en lille lukket sekt. Det handler om, at vi gerne vil vise, at den spirituelle verden er meget mere mainstream, end man tror, og det er en god ting.

Yoga har været en enorm helingsproces for mig. Ulykken med cykelstyrtet var virkelig et wake-up call, der mindede mig om, at jeg skulle til at tænke over, hvordan jeg behandlede mig selv og min krop. Mens jeg var sygemeldt begyndte jeg ret intenst at dyrke yoga 4-5 gange om ugen. Og fordi jeg gjorde det, endte jeg kun med at være sygemeldt i tre uger. Den der koncentration og ro, som yoga giver, gjorde at jeg ret hurtigt kom tilbage til mig selv. Jeg havde altid gang i en milliard ting, men yoga betød for første gang, at jeg bare havde en time om dagen, hvor jeg ikke skulle tænke på andet end mit åndedræt. Der er fx nogle åndedrætsøvelser i kundalini yoga, der hedder ‘Breath of Fire’, og jeg kan mærke, at de øvelser giver mig lige så meget energi som at drikke en kop kaffe.

Cykelstyrtet betød også, at jeg begyndte til face reading. Face reading er, når du bruger kinesisk medicin til at aflæse ansigtet via dine træk, som du knytter til organer, som kan sige noget om dig og dine elementer. Jeg har fx brede øjenbryn og en bred kæbe, det er ’connected’ til min lever, som har noget at gøre med mit ’drive’. Der blev sat nogle ting på plads for mig, om hvem jeg er, og man kan jo vælge at tro på det eller ej, men ikke desto mindre fandt jeg bare ud af, at jo bedre jeg lærer mig selv at kende, jo bedre kan jeg håndtere mig selv. Når jeg bliver frustreret eller ked af det, så ved jeg hvorfor, og så kan jeg hurtigere komme over det. The V handler om at give den viden videre til kvinder.

josephine_bredsted_tempel_elle_dk.png

Hvad har været den største omvæltning?

Det har nok været at lære at arbejde med accept. Alle dage er ikke ens, der er nogle dage, hvor jeg kan mere, og andre dage kan jeg mindre. Der skal være balance og nøgleordet er accept. Hvis du kan lære og acceptere dig selv for det du kan og ikke kan, så kan du også lære at acceptere andre.

Kan du give et godt råd til andre kvinder, der drømmer om at tage et spring?

Start med dig selv. Du kan ikke hjælpe andre, før du har hjulpet dig selv. Vis omsorg for dig selv og lyt til, hvad din krop fortæller dig. Du kan ikke udleve dine drømme, før du starter med at acceptere dig selv.

Du har på en måde lagt dit liv om, så du i dag lever efter en holistisk tankegang ift. træning og mad. Kan du fortælle lidt om det?

Til at starte med gik jeg ind i sundhed med en pisk i stedet for omsorg. Jeg havde en tilgang til en sund livsstil, der sagde, at jeg skulle træne x antal gange om ugen, og at jeg ikke måtte spise det og det. Det var en læringsproces, jeg skulle igennem, før jeg indså, at det ikke er det, det handler om. Det handler om at gøre alt med accept. Man skal ikke straffe sig selv, men give sig selv kærlighed. Når jeg spiser sukker, ved jeg godt, hvad det gør ved min krop, men når jeg har lyst til det, er det det, jeg har brug for. Pludseligt havde jeg mindre lyst til kød, og det har vist sig at fungere godt for min krop at spise vegetarisk. Jeg benægter ikke mig selv noget, men jeg kan mærke, hvad jeg får det godt af.

Er der nogle madvarer, du sværger til?

Jeg prøvede et forsøg med sellerijucie, og nu har jeg drukket det hver morgen i to måneder. Jeg har ikke været ramt af noget sygdom siden da, og det har virkelig også gjort en forskel for min hud. For flere år siden, udviklede jeg hormonel acne. Jeg var 25 og følte mig som en teenager og gik med så meget makeup, og det er faktisk først nu, hvor jeg er begyndt at drikke selleri og er stoppet med at piske mig selv, at det er gået væk. Og så er grøntsager jo bare godt, uanset hvordan man vender og drejer det… Men det er chokolade også.

josephine-bredsted-3-elle-dk.jpg

Hvordan er din træningsrutine?

Jeg kan rigtig godt lide at lave noget fysisk hårdt, hvor jeg kan dampe af. Så jeg elsker at bokse, og det gør jeg to gange om ugen. Så dyrker jeg yoga og styrketræner eller løber en tur afhængigt af, hvad der passer. Jeg prøver ikke at planlægge for meget, men bare at kigge på, hvad min krop har mulighed for at gøre i dag. Hvis den ikke har mulighed for at gøre noget, så er det bare sådan.  

Hvad er så de tre nøgleelementer til et balanceret liv?

Lyt til dig selv og mærk virkelig hvad din krop fortæller dig. Så skal man yde omsorg for sig selv, og når man har styr på de to ting, så skal man yde omsorg over for andre.

Udover din livstilgang er der også mange, der beundrer din stil. Hvordan vil du beskrive den?

Jeg går aldrig i sort, og jeg går altid med mange smykker. Smykker har sådan en opløftende energi, der fanger øjet. Jeg har altid synes, at alt, der er bling, er superlækkert. Jeg er meget aktiv, så jeg kan godt lide at have tøj på, der kan kombinere det hele. Så jeg fx kan gå fra møde til fitness til ud om aftenen. Altid med rigtig mange farver.

josephine-bredsted-5-elle-dk.png

Der er nok mange, der ville ønske de var lige så modige i forhold til at sammensætte et outfit. Hvor starter man?

Man skal klæde sig efter humør, og så kan man bare mærke, at mange farver opløfter ens humør. Vær ikke bange for at blive bemærket og tag imod den opmærksomhed, der kommer. Jeg forstår godt, at man køber overtøj i en klassisk farve, men eksperimenter med farver og print.

Hvad indeholder fremtidsdrømmene?

Det er jo, at The V kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, og at vi kan udbrede budskabet om selvaccept. Og så vil jeg bare gerne leve lykkeligt og fuldt ud.

Se 15 kendiskvinder med det trendy platinblonde hår

Platinblondt hår er en trend – om vi vil det eller ej – og vi kan i den grad også konstatere, at mange kendisser har taget trenden til sig.

Du husker måske den gang i 2015, hvor Kim Kardashian fra det ene øjeblik til det andet forvandlede sit smukke mørke hår til en platinblond hårfarve?

Siden da har platinblonde-trenden spredt sig som ringe i vandet gennem kendismassen.

Læs også: Kylie Jenner kommenterer på, hvorvidt hun er “self-made billionaire”

Kim Kardashian kunne dog ikke holde den platinblonde hårfarve særlig længe, da hun nok måtte erkende, at det at gå fra mørkt hår til platinblond kræver en del ture til frisøren for at holde det ved lige.

Et andet Kardashian-medlem, der dog, modsat Kim, har formået at holde den lyse farve gennem mange år, er Khloé Kardashian – vi kan næsten ikke længere huske, hvordan ser ud med mørkt hår.

Men Kim og Khloé er i den grad ikke de eneste to kendisser, der har givet det platinblonde hår et forsøg.

I galleriet nedenfor kan du se både Kim og Khloé + 13 andre kendisser, som også har haft den platinblonde hårfarve på et tidspunkt.

Beauty Avenue-indehaver: ”Mine 5 favoritprodukter til den gravide krop”

Er du gravid? Tillykke! Med graviditeten følger forhåbentligt en kæmpe lykke og stor forventning både fra dig, din partner og jeres familie.

Men en graviditet er desværre også ofte anledning til en masse bekymringer. Du vil jo gerne give dit ufødte barn de allerbedste forudsætninger fra begyndelsen, og det vil vi hjertens gerne hjælpe dig med.

Skønhedshuset, Beauty Avenue, tilbyder blandt andet økologiske behandlinger til gravide, og derfor er indehavereren, Stella Nisreen Kanaan, ekspert på området.

Vi spurgte hende om hendes bedste tips til den gravide krop.

Hvilke ”krav” skal man være opmærksom på, at de pleje- og makeup-produkter, man bruger under sin graviditet lever op til? Skal det både være parfumefri, parabenefri, svanemærket og økologisk? Eller er det ”nok” med nogle af dem?

Jeg vil altid sige; gå efter de produkter, der er økologisk certificeret. De lever op til de strengeste krav. Først og fremmest er de fremstillet økologisk, men de indeholder heller ingen giftige kemikalier eller farlig kemi. Miljøcertificeringer, såsom svanemærket, er ikke oprindeligt udviklet til kosmetik- og hudplejeprodukter, og derfor tillader Svanemærket fx petrokemikalier og syntetisk parfume, som ikke er tilladt, hvis produktet er økologisk certificeret. Der findes mange forskellige økologiske certificeringer, men dem vi altid går efter, og som sikrer de sundeste produkter, er: USDA Organic, Soil Association, OFC (australske Organic Food Chain), Australian certified organic, ICEA, ECOCERT og de øvrige Cosmos organic certificationer. Grunden til at vi prioriterer, at vores produkter skal være certificeret økologiske, er fordi, vi tænker på alle aspekterne indenfor sundhed. Det gør vi, fordi vi går op i vores gæsters sundhed, men også i spaterapeutens sundhed, sundheden hos producenterne, hos dem, der dyrker de ingredienser, som indgår i produkterne – og i sidste ende vores planets sundhed. Jeg ved, at det netop ofte er, når man er gravid, at man begynder at tænke på sundhed som en helhed, og på hvordan vi vil efterlade vores planet til vores børn.

Må man gerne farve sit hår samt bryn under graviditet?

Det er altid det bedste helt at lade være, hvis man kan, under graviditeten. Man er ekstra sensitiv og sårbar, når man er gravid, og vores krop er fyldt med hormoner, som vi helst ikke skal gå ind og påvirke og forstyrre. Derfor er det som udgangspunkt bedst at gøre så lidt som muligt. Når det så er sagt, så ved jeg af erfaring, at man også gerne vil se pæn ud under sin graviditet, man er ikke i sin egen normale krop, og derfor har man ofte behov for at gøre noget ekstra for sig selv for at gøre det lidt nemmere at komme igennem graviditeten, eller i det mindste, gøre lidt af det man plejer. Vi anbefaler, at man overhovedet ikke bruger konventionelle bryn- og hårfarver. Ofte indeholder konventionelle hår- bryn- og vippefarver højallergifremkalende stoffer, og dem kan man være ekstra sensitiv over for under graviditeten. Hvis man får en reaktion, eller allergi, under sin graviditet, så kan det være svært at få den rette behandling, fordi man ikke vil medicinere for meget på grund af barnet. Ofte indeholder konventionelle farver en lang række ingredienser, som man ikke ønsker at udsætte sit barn for. Dette er eksempelvis stoffer som aminophenolphenylenediamine, toluene-2,5-diamine, som er allergifremkaldende og phthalate som er hormonforstyrrende. Dette er blot nogle enkelte eksempler, men har man lyst og tid til at fordybe sig mere, kan man læse om det lige HER

Hos Beauty Avenue bruger vi udelukkende plantebaserede farver til bryn- og vippefarvning, som ikke indeholder nogen allergifremkaldende ingredienser, og derfor er de sikre at bruge, også når man er gravid. Hvis du gerne vil have farvet hår, vil jeg altid anbefale at gøre det hos Zenz. Alle Zenz’ saloner er certificeret af grøn salon, der sikrer, at de ikke bruger nogle skadelige kemikalier. De ved, hvad de laver, og er man i tvivl kan man altid booke tid til en konsultation.

Foto: Beauty Avenue

Kan du nævne nogle specifikke mærker, som lever op til de ”krav”, man skal være opmærksom på ifm. graviditet?

Igen vil jeg sige gå efter certificeringerne. Er dine produkter økologisk certificeret af en 3. part, så er du på den sikre side. Jeg vil altid som udgangspunkt anbefale Intelligent Nutrients, som også er de produkter, vi fører hos Beauty Avenue. Det er et af de mærker, der er længst fremme indenfor green science og den grønne hudpleje teknologi. De er ikke alene helt rene, faktisk kan de spises, men det er også komplekse produkter, med en lang række nærende ingredienser, som virker. Herudover har vi sidste år fået kropsserien fra engelske Pink’s Boutique hjem, der laver nogle fantastiske Body Balms og kropsolier. Af makeup vil jeg altid anbefale Inika eller Nvey Eco, og af andre mærker kan jeg nævne Weleda, Lavera, Urtekram, Rudolph Care og Pai. Soil Association har lavet en god og overskuelig oversigt over alle de kosmetik- og hudplejeprodukter de certificerer lige HER

Læs også: Sådan klæder du dig som gravid… Hvis du hader ventetøj.

Kan du nævne 5 favoritprodukter til den gravide krop?

Det er svært kun at vælge 5! Men helt sikkert Intelligent Nutrients Refining Micro Polish og Renewing Oil Serum. Refining Micro Polish er en fantastisk nærende og mild ansigtspeeling, der giver glød ved at fjerne de trætte og kedelige døde hudceller og Renewing Oil serum er et must-have produkt, der plejer huden ved at give næring og fugt uden at være fedtet. Til kroppen er jeg vild med Pink Boutique’s Sweet Orange and Neroli Body Balm, og til håret er Intelligent Nutrients Pureluxe serie fantastisk til at give fugt og glans, noget jeg ved af erfaring fra mange af vores gæster, at de har ekstra meget brug for under graviditet.

Foto: PR

Intelligent Nutrients Refining Micro Polish.

Andre gode ”tips” til den gravide, når det gælder skønhed og velvære?

At tænke på sundhed inden for kosmetik og hudpleje er ikke kun relevant, når du er blevet gravid, men det er i høj grad noget, der også gælder for kvinder, der planlægger at blive gravide (og deres mænd for den sags skyld). Der findes mange ingredienser i vores produkter, der kan være hormonforstyrrende, og det kan have påvirkning på fertiliteten. Heldigvis findes der efterhånden et stort udvalg af sunde, gode produkter, så du behøver ikke undvære dine hudplejerutiner, bare fordi du planlægger at blive gravid.

Der sker mange ting i kroppen, når man bliver gravid, og jeg ser det ofte komme til udtryk på huden hos mange af vores gæster, derfor er det vigtigt at bruge produkter, der hverken tilstopper eller udtørrer huden.

Forkæl dig selv! Vi kan ikke give kærlighed videre til andre, hvis vi ikke har kærlighed til os selv. Tag en dag ud af kalenderen hvor du kun gør gode ting for dig selv, få nogen til at ordne dine fødder – om ikke andet, så fordi du ikke selv kan nå dem længere – book tid til en graviditetsmassage eller ansigtsbehandling, og tillad dig selv kun at tænke på dig, fordi du fortjener at blive forkælet.

Du kan læse om Beauty Avenues behandlinger til gravide lige HER

 

 

 

 

 

 

 

15 sommer-accessories under 500 kroner

Påsken står for døren, og før vi ved af det, er sommeren for alvor over os. Brug ventetiden på at finde sommerens helt perfekte accessory – for som bekendt:

It’s all in the detail!

Vil du følge en af sæsonens helt store trends, skal du gå efter en flettaske, en stråhat eller perler – hvad end du foretrækker en perletaske, perlearmbånd eller et perlespænde.

Lad styles være (gen)anvendelige på flere forskellige måder i din garderobe. Style for eksempel et silketørklæde bundet om halsen tilsat en blazer eller kjole, brug det som hårbånd, bind det om hanken på din håndtaske eller brug det sågar bundet som top til de (forhåbentlig kommende) hedefyldte sommerdage, som den danske influencer Josephine Bredsted gjorde det forrige sommer:

Tilføj en chunky solbrille til dit sommerlook for at skabe et cool twist, som den norske influencer Nina Sandbech for eksempel gjorde under en ferie.

Er du til de mindre udskejelser så investér i en skøn neglelak, så du er sikret fine sommertæer på stranden, i dine flip flops, sandaler eller stiletter.

Læs også: 10 gule styles, du kommer i forårshumør af.

Se med i galleriet nedenfor hvor ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, guider dig til 15 sommer-accessories på budget:

Sådan skaber du et cool denimlook på budget

Denim kommer i en masse forskellige varianter, farver og mønstre; brede som smalle, korte som lange, og det gode ved denim er, at du kan mixe og matche det på både kryds og tværs.

Tag for eksempel den mørke denimnederdel og tilsæt en lys denimjakke, og smid så bøllehatten på hovedet for at gøre dit look en lille smule sjovere.

De lyserøde jeans er også helt perfekte til en solrig dag, og hvis du fx sætter dem sammen med en hvid skjorte eller t-shirt, gør det looket en anelse mere simpelt, hvis du ikke er vant til at gå så meget i farver.

En ting er i hvert fald helt sikkert: Denim er kommet for at blive.

Læs også: Shoppegalleri: 10 sommerlige shorts

Så se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, har udvalgt sine denimfavoritter på budget, som du kan tage i brug både til foråret og sommeren.

Vind 2 ‘Meet & Greet’ billetter til Michelle Obama-talk i Royal Arena

Tirsdag den 9. april gæster ingen ringere end den tidligere amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, København, når hun i forbindelse med sin bog-tour for biografien ‘Becoming’ deltager i en eksklusiv talk i Royal Arena. 

Michelle Obamas besøg i København og eventet i Royal Arena er skabt af Heartland Festival i samarbejde med Live Nation.

Siden Heartlands begyndelse i 2016 har ambitionen været at skabe kvalitetsindhold og unikke oplevelser igennem festivalens fire ben; Music, Art, Talks og Food. 

Særligt Heartland TALKS er skabt på baggrund af et behov for relevans og autencitet i den offentlige samtale, da festivalen ønsker at give perspektiv på den tid, vi lever i, med hjælp fra en række af de mest inspirerende og dagsordensættende profiler fra ind- og udland. Og hvem mere oplagt til dette formål end Michelle Obama, som er blevet en af de mest ikoniske og beundrede kvinder i vores æra? 

”Michelle Obama har været på listen over drømme-personligheder på Heartland, siden vi startede festivalen. Vi er derfor taknemmelige over, at hun har valgt at gæste København som kun én af seks byer i Europa på hendes tour. Vi har indtil nu kun lavet ganske få talks udenfor Egeskov Slot, så vi er ekstra stolte over at starte med så stort et navn,” siger Ulrik Ørum-Petersen, direktør for Heartland.

Som deltager til Michelle Obama eventet i Royal Arena vil man blandt andet blive klogere på den tidligere præsidentfrues erfaringer og begivenheder, både offentlige og private, der har formet hende fra barndommen på South Side i Chicago til hendes år som en leder, der skulle balancere kravene omkring moderskab og arbejde, til hendes år på den mest berømte adresse i verden. 

I samarbejde med Heartland Festival udlodder vi helt eksklusivt 2 ‘Meet & Greet’ billetter til eventet tirsdag den 9. april 2019 i Royal Arena.

Præmien inkluderer, at vinderen af konkurrencen kan møde Michelle Obama sammen med en ledsager. Mødet foregår inden talken, og vinderen modtager en mail med diverse sikkerhedsinformationer. Præmien har en værdi af 2.900 kroner. 

Konkurrencen afholdes på ELLEs Instagram-profil, hvor du skal like dette billede og følge Heartland Festival på Instagram. Vi finder den heldige vinder af de 2 billetter søndag den 7. april klokken 12.00, og vinderens navn offentliggøres direkte i kommentarfeltet.

SE KONKURRENCEN HER.

Held og lykke!

 

Kinraden-designer Sarah Müllertz: ”Vi kan ikke lave noget i dag, der ikke har en berettigelse”

I ELLEs aprilnummer, der er på gaden nu, har vi stort fokus på bæredygtighed, og i den forbindelse er det smykkedesigner Sarah Müllertz, vi har besøgt i vores faste Mit univers-feature. Sarah Müllertz står bag og designer det cool og bæredygtige smykkebrand Kinraden, og så vi bad hende også sætte nogle ord på netop Kinraden … 

 

Hvordan opstod ideen til Kinraden?

”Vi vil alle sammen gerne købe økologisk og bæredygtigt osv., men vi holder ikke op med at holde af smukke ting eller købe ting, vi synes er vidunderlige. Så min ide var at designe smykker, der både var smukke, klassiske og bæredygtige. Forbrugeren kigger jo først på, hvordan en ting ser ud, så kigger de på prisen, og det sidste, de kigger efter, er, om det er bæredygtigt. Hele designfilosofien er, at vi ikke kan lave noget i dag, der ikke har en berettigelse.”

 

 

Du er uddannet arkitekt – hvordan hænger det sammen med at designe smykker?

”Jeg har faktisk arbejdet i smykkebranchen af flere omgange, og jeg synes, det er en sjov skala. I virkeligheden er dét at tegne smykker jo som at lave små bygningsværker. Jeg sad tidligere hos Henning Larsen som global chef for indretning, produkt- og grafisk design, hvor vi arbejdede med store projekter som universiteter, hovedsæder og museer. Og dét at sidde med noget i så stor skala og kigge på materialitet, stoflighed, stemning og oplevelse, og så kunne gå hjem og kigge på helt det samme i en lille bitte skala, har været – og er – stadig rigtig sjovt.”

 

Hvad kendetegner Kinraden?

”Udover at materialiteten er anderledes og unik, så vi bruger jo denne her træsort fra Tanzania, der hedder mpingo. Mpingoen, vi bruger, vokser i en skov beskyttet af WWF, og den træsort er næsten lige så hård som sten. Derfor fandt jeg ud af, at man kunne slibe det som en diamant. Og faktisk er træ er jo diamanter i sin yngste form; træ bliver til kul, som bliver til sten, som bliver slebet til en diamant, og i virkeligheden er en diamant først en diamant, når den er blevet slebet. Det er meget interessant. Den bæredygtige tanke er, at vi tager noget, vi i forvejen har til rådighed, raffinerer det, og bruger det på en ny måde, så vi ikke hiver mere ud af kloden end vi allerede gør. Mpingo bliver brugt til at lave klassiske instrumenter med, så det er restproduktionen, jeg får og bruger. Desuden er det guld og sølv, vi bruger, 100 procent genbrug, og faktisk er genbrugsguld lidt dyrere at anvende, fordi det skal gennem en kemikalie-rensningsproces. Til gengæld er det så også helt rent bagefter.” 

 

Kan du udpege et Kinraden-smykke, der betyder noget særligt for dig? 

”Jeg har tegnet en helt ny ring, der hedder ’Kindred’. Jeg er både optaget af tanken om slægtskab, men jeg har også en kæmpe inspirationskilde i Emily Dickinson, den amerikanske forfatter og digter, der har skrevet så mange smukke digte. Hun har skrevet et, der hedder I died for beauty, som var udspringet til hele Kinradens første kollektion, og alle navne på smykkerne, er navne, jeg har taget fra hendes digtsamling. Soul alone, The sky, Never new … det er alt sammen fra hendes digte. ’Kindred’ er en signetring, en familiering, og sådan en syntes jeg var passende for Kinraden at have.” 

 

Psst … se også Sarah Müllertzs fine Østerbro-univers i ELLEs aprilnummer, der er på gaden nu! 

10 sommerlige shorts

I denne sæson er der shorts for enhver smag, og tendenserne rammer alt lige fra sporty vibes til knælange habit-shorts til den højtaljede version med bindebælte.

Der er således mange valgmuligheder, når det kommer til både materiale, farve og længde, og heldigvis er det jo tilladt at gå sommeren i møde med mere end bare ét par shorts i garderoben.

Så se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, har udvalgt 10 stilfulde shorts, som du kan gå sommeren i møde med.