Du kender dem for de farverige reolsystemer, der kan kombineres på et utal af måder. Men vidste du, at Montana faktisk kun lancerer nye farver en gang hvert 8. år? Under dette års 3 Days of Design præsenterede de deres helt nye farvepalette, som består af 30 nye farver. ELLE Decoration har taget en snak med Montanas direktør Joakim Lassen om de nye farver, som er skabt i samarbejde med tekstil- og farvedesigner Margrethe Odgaard.
Hvorfor er det noget helt særligt, når Montana lancerer nye farver?
”Farver er dybt forankret i Montanas DNA. Det er farverne, i tæt samspil med vores møblers modulærbare egenskaber, der tegner Montana som brand. Og så er det en sjælden begivenhed. Det er 8 år siden vi sidst fik nye farver.”
Hvordan sikrer i jer, at i får skabt en kollektion af farver, der både er aktuel nu, men som også holder om 5 år?
”Det er vigtigt at farverne taler til vores sanser, og at de matcher andre materialer som træ, sten, tekstil, læder og glas, som vi også bruger i vores boligindretning. Den kreative proces med udviklingen af farverne, har altså taget sit udgangspunkt i troen på, at vi som mennesker længes efter at blive hørt og have et rum. Det var essentielt, at farverne på alle mulige måder taler til sanserne. Farvenavnene understøtter også dette – de er billedskabende, og de fleste refererer til naturen og er lette at huske og udtale: Truffle, Pomelo, Chamomile, Oyster, Mushroom og Pine. Margrethe Odgaard har med andre ord ikke lavet en farvepalette der taler direkte ind i tidens trends og tendenser, men som evner at indgå i et større og mere universelt perspektiv.”
“Tager man de helt store briller på, kan man sige at vi lever i en tid, der er defineret af teknologi og utallige timer tilbragt bag en skærm. Men en modbevægelse er på vej. Behovet for natur, for stimulering af vores sanser og mere fysisk berøring i vores omgivelser er et modsvar til den bedøvelse af sanser, som er konsekvensen af støt stigende skærmtid. Vi søger i stedet måder, hvorpå stimulering af vores sanser kan reducere stress-symptomer. Og det kan de rigtige farver faktisk hjælpe os med.”
Hvordan har det været at arbejde sammen med Margrethe Odgaard?
”Vi har sammen med Margrethe arbejdet på paletten i 2 år, og det har været en frugtbar og givende proces, som har lært os, at en farve ikke blot er en farve. Farver knytter sig til vores sanser, så som følelse, smag og fornemmelse. Farverne er udviklet i samarbejde med Montanas designteam – og Margrethe har fået frie tøjler og fuld tillid i processen. Vi er meget glade for den måde Margrethe har forholdt sig til Montanas identitet og arv og samtidig løftet vores farve-DNA til et nyt niveau”.
Hvad tager i med jer fra samarbejdet?
”Samarbejdet med Margrethe foresætter. Vi bliver ved med at opdage nye farvesammensætninger, nye muligheder i paletten og med vores fælles passion for farver, tror jeg aldrig vores samarbejde slutter.”
Facts om Montanas farver: Montanas farvepalette består af 40 lakfarver og 2 finerer. Alle farverne relaterer sig til hinanden og kan kombineres i det uendelige. Den nye palette består af 10 basisfarver fra den tidligere kollektion, samt 30 helt nye lakfarver designet i samarbejde med ekspert og farvealkymist Margrethe Odgaard.
Alle Montanas lakfarver er vandbaserede og miljøvenlige og en del af den miljøcertificering, EU-Blomsten, som Montana nyligt har opnået som en af de første møbelbrands i Europa. EU-Blomsten inkluderer hele Montana Systemet, CO16 og Montana Free reolsystemet.
OBS: Artiklen indeholder spoilers for Big Little Lies sæson 2.
Efter den hæsblæsende anden sæson af HBO-serien, Big Little Lies, sidder vi tilbage sultne efter mere.
Sæson 2, der igen var fyldt med løgne, venskaber og parforholdskriser, sluttede med at Bonnie (Zoë Kravitz) besluttede sig for at melde sig selv på politistationen for at være skyld i Perrys død. Meget tydede på, at ”the Monterey Five” endelig ville blive fri fra den tunge byrde i form af løgnen, mens Madeline (Reese Witherspoon) og Ed (Adam Scott) fornyede deres ægteskabsløfter, Celeste (Nicole Kidman) vandt retssagen om sine børn, Renata (Laura Dern) endelig besluttede sig for at forlade sin mand, Gordon, og Jane (Shailene Woodley) begyndte at åbne op for forholdet mellem hende og Corey.
Men hvad sker der så nu?
Det var som bekendt ikke kun Bonnie, men derimod hele ”the Monterey Five”, der mødte op på politistationen i Monterey Bay, så hvilken straf får de? Fortæller Ed nogensinde Madeline om sine møder med Tori, og bliver Renata rig igen?
Åh, HBO, hør vores bønner og lav en sæson 3!
Foto: PR
Men er Big Little Lies sæson 3 blevet bekræftet? Nej. Og faktisk er der tvetydige signaler at hente i de citater, de involverede parter har udtalt i den forbindelse.
”Der er ingen plan om Big Little Lies sæson 3. Der er sæson 1 og 2, og vi er glade for vores slutning i sæson 2, så det bliver nok ved det”, udtalte seriens manuskriptforfatter, David E. Kelley, tilbage i februar 2019.
HBOs president, Casey Bloys, er dog ikke afvisende over for sæson 3, selvom han mener, det virker urealistisk: ”Jeg elsker denne gruppe mennesker – jeg vil gøre alt med dem, men realiteten er, at det er nogle af de mest travle skuespillerinder i Hollywood. Det er bare ikke realistisk. Men hvis de alle kom til mig og sagde, at de havde tilpasset deres kalender så helt sikkert! ”, lød det fra Bloys i et nyt interview med TVLine.
Selv hvis vores bønner bliver hørt, og alle seks kvinder får styr på de travle kalendere, kan der dog gå længe, før vi ser noget til Big Little Lies sæson 3. Sæson 1 havde premiere i februar 2017 og først to år og fire måneder senere, i juni 2019, kom den længeventede premiere på sæson 2.
Foto: PR
Men heldigvis er de vigtigste parter overhovedet, skuespillerinderne, heller ikke afvisende overfor muligheden i at skabe Big Little Lies sæson 3.
“Man skal aldrig sige aldrig”, udtalte Reese Witherspoon for nyligt, ligesom Nicole Kidman, der sagde: ”Jeg ville elske det” i et nyt interview med Good Morning America, som hun gav sammen med resten af ”the Monterey Five” og Big Little Lies nyeste stjernetilføjelse til holdet – nemlig Meryl Streep.
Du kan se hele interviewet, hvor skuespillerinderne også taler om, hvordan det er at arbejde sammen med så mange kvinder, samt deres bud på hvorfor serien har fået så stor succes lige her:
Formet som skyer, hjerter eller kuglerunde. Dekoreret med blomsterprint, nitter eller striber – influencernes solbriller denne sæson er quirky og emmer i den grad af leg, kreativitet og mystik. Og som bekendt er den helt rette accessory prikken over i’et i dit outfit, så hvorfor ikke gå efter netop en quirky solbrille denne sommer?
De finurlige solbriller med et legende twist, ses i et væld af former og farver, her i en skøn oval og orange udgave på den britiske influencer Lucy Williams:
Miu Miu har om nogen formået at skabe en sanselig, legende brille, og influencer Jeanette Madsen sætter i den grad en streg under, at den quirky solbrille er cool:
Skal du også have fat i en cool quirky solbrille? Så lad dig inspirere af galleriet nedenfor hvor ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen guider dig til, hvor du skal gå på jagt henne:
Foto: PR
Solbriller, Dolce & Gabbana hos Mytheresa, 2.350 kroner Køb HER
Foto: PR
Solbriller, ELLE Style Awards x Malene Birger hos Boozt, 189,50 kroner Køb HER
Anne Staunsager ser makeup og farver, som ganske få andre gør.
Hendes artistiske talenter begrænser sig ikke kun til at smuksere ansigter, hun er også en kunstner i spe.
Uanset hvad Anne Staunsager kaster sig over, så drysser hun lidt talentfuldt glimmerstøv og gode tips udover – ligesom her, hvor hun svarer på spørgsmål, og blankt indrømmer at……
“At folk skal være bedre til at sige “Pyt med det” (det råd husker jeg lige mig selv på ret ofte også)”
Hvad skal du i sommerferien?
“I sommerhus i Ebeltoft med min familie.”
Hvilket hudplejeprodukt sværger du til?
“Hudplejeserien fra Environ” Køb her “og Faceoil fra Rudolph Care.”Køb her.
Foto: PR
Hvilken superkraft ville du ønske, du havde, og hvad ville du første gang bruge den til?
“Det seriøse svar er: At kunne kurere sygdomme. Først ville jeg hjælpe alle de alvorligt syge børn i hele verden. Men altså….Det useriøse svar – men dog en velkommen superkraft: at kunne retouchere irl. så man lige kunne se ud, som man ønskede sig fra dag til dag, ja tak!”
Hvilket produkt er det mest undervurderede?
“Det kan måske overraske jer, men det produkt, jeg synes, der klart er det mest undervurderede, er en glasfodfil.” Køb her.
Denne artikel blev også bragt i ELLEs juni-nummer 2019.
I de kredse, jeg færdes, spiller Instagram en stor rolle. Som i rigtig stor. Det er et kombineret nyheds- og underholdningsmedie og dér, hvorfra jeg får min primære viden om, hvad der sker i verden. Er det snæversynet? Ja. Indspist? I allerhøjeste grad. Giver det et reelt billede af verden du jour? På ingen måde.
Men alligevel fylder Instagram mere i min dagligdag end mere valide kilder som CNN, Berlingske eller TV2 News. Det er sørgeligt, men sandt. Og jeg er desværre ikke et enkeltstående eksempel på denne tendens. Instagram har ændret definitionen af magt og indflydelse i samfundet. Før i tiden var rigdom målt i kroner og øre, men nutidens valuta er gjort af et helt andet stof: følgere. Og ikke i den bibelske forstand som disciple, der prædiker og spreder deres leders ord og forkyndelser, men derimod virtuelle fans, der opelsker en persons indflydelse ved at klikke ‘like’ på et billede.…Og dem, der får flest likes? De tjener flest penge. De opnår stjernestatus. De er med andre ord den digitale æras kongelige. Der bliver skrevet artikler om verdens mest likede billeder og udført dybdegående journalistisk researcharbejde for at afdække, hvor meget udvalgte personer tjener på at dele et billede, hvor de viser et bestemt produkt.
Og jeg skal da ikke fraskrive mig, at jeg selv er til fals for både at skrive og læse disse artikler. Af den grund, og qua mit job på ELLE.dk, der er meget betinget af sociale medier og den respons, opslag får på især Instagram, går snakken i mine kredse også ofte på, hvad de sociale mønstre er på billedmediet. For hvem liker? Hvem kommenterer? Hvem boomer pludselig i følgere? Og hvorfor er det altid de samme profiler, der liker og kommenterer hinandens billeder? Særligt det sidste spørgsmål stod pludselig ubesvaret i den samtale, jeg for nylig var en del af. For det var alligevel påfaldende, at de første 5-10 kommentarer på nogle profilers billeder altid kom fra de samme 5-10 personer … Og at mønsteret gentog sig på kommentatorernes profiler og billeder med de samme 5-10 personer, gjorde kun tendensen endnu mere åbenlys. Men hvad betyder det? Er de, der kommenterer, bare usandsynligt gode SoMe-veninder, eller ligger der noget bag? For hvordan kan de levere de første likes og kommentarer på Hvert. Eneste. Billede? Sidder de klar med mobilen 24 timer i døgnet og venter på opdateringer? Det virker ikke umiddelbart sandsynligt.
Da jeg først fik øje på tendensen, larmede den som et spraglet Pucci-mønster. Det var ikke til at overse, så jeg besluttede mig for at undersøge, hvad der var i gære. Svaret, som jeg allerede havde en lille mistanke om, lå heldigvis ikke langt under overfladen: Der var tale om ’pods’. Pods er ikke et sci-fi-syndrom, men et tys-tys-undergrundsfællesskab, hvor Instagram-brugere forsøger at omgå appens algoritme, som bestemmer, hvilke opslag du ser, for at få flere likes, kommentarer og derved et højere reach og flere følgere. Men der er ingen, der rigtig vil tale om disse engagement/like/comment-pods. For hvad adskiller egentlig en pod-genereret kommentar eller et like fra købte/falske ditto? Her kom min viden til kort, og jeg måtte tage de tunge ekspertskyts i brug. “Jeg kan bedst forklare comment-pod-mekanismen som en slags ’under overfladen’-økosystem, hvor brugere på Instagram indgår en byttehandel: ’Jeg kommenterer og liker dine opslag, og du gør det samme for mig,’“ siger Nathalie Camilla Larsen, der er digitalchef hos Lead Agency og social medie-strateg. Nathalie er anerkendt specialist på sit felt og fast tilknyttet Go’morgen Danmark, hvor hun analyserer digitale trends og debatterer sociale medier. “Aktiviteten fremstår troværdig, fordi den kommer fra profiler, som bygger hinanden op. Men det føles falsk, og det er falsk, fordi engagementet er en valuta. Det er ikke ægte reaktioner – det er en økonomi. Derudover findes der apps, som automatiserer de her processer, hvilket gør det yderligere kunstigt og mekanisk. Det fungerer sådan, at man registrerer en række standardkommentarer, som appen så fordeler på de tilknyttede konti,” fortsætter Nathalie. Men hvorfor indgår man i et pod-fællesskab? Det handler om, at Instagramfølgere er blevet en valuta, og mange likes er blevet en livsmission, som flere stræber efter at opnå. For hvor svært kan det være at få 1 million følgere og 100.000 likes på hvert billede? Det synes næsten inden for rækkevidde – lidt ligesom stjernedrømmen i X Factor, American Idols eller Popstars…
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Men det er svært – og sværere end som så – at blive ‘Instafamous’. Instagram ændrer konstant sin mekanisme, den underfundige algoritme, der afgør, hvilke billeder og profiler der favoriseres og vises i dit nyheds-feed. Det betyder, at et billede, der er blevet lagt op, ikke nødvendigvis kommer frem i den uendelige strøm af posts, folk scroller igennem hver dag på Instagram. For at et billede skal blive vist, eller favoriseret af Instagram, skal det nemlig leve op til nogle helt særlige kriterier, før det af Instagram bliver vurderet til at være ’godt’ indhold. Et billede skal helst generere et vist antal likes og kommentarer, kort tid efter at det er lagt op, for at blive valideret af Instagram som værende interessant og derved få en højere placering i nyhedsfeeden hos de personer, der følger profilen. Og det er her, pods bliver relevante: Ved at have en aftale med medlemmerne i en pod om at kommentere og like et billede, umiddelbart efter at det er postet, forsøger medlemmerne at snyde algoritmen til en mere favorabel placering af deres opslag og dermed øge sandsynligheden for flere likes. Og ikke nok med, at det kan trigge Instagram, det kan også have en positiv social effekt for dem, der ikke er ’med i klubben’. Et opslag, der i forvejen har mange likes, er lettere for udefrakommende at like, da dem, der liker, også gerne vil være en del af det like-fællesskab, der opstår omkring et populært opslag. For hvis alle andre liker, skal man vel også selv? Man skulle jo nødig skille sig ud! Det samme med kommentarer: Hvis der allerede står udsagn som ”Perfect!”, ”So Inspiring!” og ”Pretty!” akkompagneret af diverse hjerte-emojis i kommentarsporet, er det let – ja, nærmest ligetil – også at give sit besyv med under et billede. Igen, man bliver en del af et fællesskab. Og vi mennesker eeelsker fællesskaber. Comment-pods har dermed en dobbelt virkning: Den skjulte og lidt luskede hensigt med at manipulere en forkodet eksponeringsdistribution og give et opslag de første (svære) likes med på vejen og den synlige effekt udadtil rettet mod følgerne, der falder for opslagets umiddelbare popularitet og tilslutter sig jublen ved (også) at kaste kommentarer og likes efter billedet. Hvor mange gange er du mon faldet i fælden? Jeg kan bestemt tilslutte mig lemmingeeffekten og indrømme, at jeg falder i gang på gang på gang på gang. Men tilbage til jagten på likes. Hvorfor er vi så besatte af dem? Er det nutidens berømmelse? Er likes social kapital anno 2019? ”Der er enormt meget forfængelighed forbundet med vores tilstedeværelse på sociale medier – og måske især på Instagram. Det er da en falliterklæring, at man er nødt til at snyde sig til likes. For det er snyd. Og i øvrigt burde det ikke være en konkurrence at være på sociale medier, men det er det bare for mange mennesker. Det er jo derfor, denne økonomi eksisterer: Det er, fordi vi bare gerne vil accepteres og passe ind, og vi tror, at dét kan oversættes til likes på Instagram,” siger Nathalie Camilla Larsen. Men mens vi er så fokuserede på at gøre alt for at please Instagram og være den, der regner algoritmen ud og finder guldet for enden af regnbuen, opererer Instagram sideløbende med helt andre agendaer og spiller i en langt højere liga, end vi kender til. Store influencere fortæller (anonymt), at de altid lader deres app stå åben for at demonstrere over for Instagram, hvor dedikerede de er til appen, mens andre fortæller, hvilken betydning det kan have, om de bruger geotags og eventspecifikke hashtags. Eksempelvis kan det have stor betydning for et opslags succes, om du tjekker ind på en festival, der har valgt ikke at reklamere på Instagram. I så fald vil alle, der benytter festivalens officielle hashtags og locations, opleve at blive ’straffet’, fordi deres opslag nedprioriteres af Instagrams algoritme som en indirekte payback mod festivalen, der samlet set vil opnå mindre synlighed og viralitet. I det tilfælde er comment- og like-pods skønne spildte kræfter, for selv om man som bruger gør alt for at snyde algoritmen, er Instagram altid et skridt foran… Så langt, såoplyst. Og tilbage står man med spørgsmålet: Hvor blev det sociale og hyggelige på Instagram af? Hvor er det sted, hvor man søgte hen for inspiration og små glimt af sine venners liv? Hvorfor overskygges det pludselig af en desperat jagt på noget så flygtigt og uvirkeligt som likes fra fremmede? “Det kan også være nok for nogen. Men det kan ikke oversættes til reel opmærksomhed, indflydelse og fællesskab. Det er en overfladisk, kortvarig virkning, som godt kan trigge og drage almindelige mennesker – netop fordi digitale handlinger har fået så meget værdi,” siger Nathalie Camilla Larsen. Noget tyder dog på, at Instagram nu er på vej væk fra likeræset og i stedet begynder at dirigere fokus over på selve indholdet. Og det lyder faktisk … ja, befriende. I Canada bliver det allerede testet, at likes ikke er synlige under et post. ”Hvis Instagram fjerner antallet af likes, vil vi stadig kunne se, at folk har reageret på et opslag, der vil bare ikke stå 24 likes. Det her er et lille skridt i retning af at flytte fokus fra et tal hen mod budskab og indhold,” fortæller digitalchefen om den nye opdatering til appen. Men hvad betyder det for dem, der lever af at generere likes på Instagram? Og hvad betyder det for dem, der betaler høje summer for annoncering på Instagram eller sælger produkter gennem dem, der beviseligt får flest likes på deres billeder? ”Hvis du spørger mig, så har det her større symbolsk værdi end reelle konsekvenser. Det er ikke forretningskritisk. Det ville tværtimod være kærkomment, at man gjorde endnu mere ud af at flytte fokus fra performance. Det tror jeg også ville gavne Instagram i længden,” konstaterer Nathalie Camilla Larsen. Så har du snydt Instagram i dag, eller har Insta snydt dig?
At planlægge en bryllupsrejse lige efter et bryllup kan være lidt af en mundfuld.
De fleste vil selvfølgelig gerne have den bedst mulige rejse, som lever op til alle drømmene, men hvis det kunne foregå uden at blive totalt ruineret, ville det også være meget kærkomment.
Det er der heldigvis råd for, hvis I er klar til at slippe drømmen om Maldiverne og Seychellerne.
Firmaet, MyVoucherCodes, har lavet et større studie, hvor de har analyseret over 70 af de bedste destinationer for bryllupsrejsen og rangeret dem ud fra forskellige faktorer som fx prisen på et femstjernet hotel, prisen på en 3-retters menu, prisen på flybilletter dertil samt antallet af romantiske attraktioner på destinationer og vejret.
Alt sammen for at skabe en guide til de destinationer, der giver dig bedst værdi for pengene på en bryllupsrejse.
Herunder kan du få det fulde overblik over de 20 destinationer til bryllupsrejsen, der giver bedst værdi for pengene – i og uden for Europa.
Top 10 europæiske destinationer
Paris, Frankrig
Prag, Tjekkiet
København, Danmark
Berlin, Tyskland
Alentejo, Portugal
Amsterdam, Holland
Comosøen, Italien
Edinburgh, Skotland
Bordeaux, Frankrig
Venedig, Italien
Top 10 destinationer udenfor Europa
Bali, Indonesien
Marrakesh, Marokko
Ho Chi Minh City, Vietnam
Merida, Mexico
Chiang Mai, Thailand
Palawan, Filippinerne
Rio de Janeiro, Brasilien
Amman, Jordan
Goa, Indien
Mauritius
Til dem der drømmer lidt større og om mere luksuriøse forhold, har vi tilføjet syv destinationer til drømmebryllupsrejsen, som er anbefalet af syv forskellige ELLE-redaktører verden over.
Foto: PR
Bill & Coo Suites and Lounge, Grækenland
I hjertet af Mykonos City og med udsigt over Det Ægæiske hav, ligger 'Bill & Coo Suites and Lounge'. Fra den private pool i jeres suite kan I nyde den bjergtagende solnedgang eller blive opslugt af stjernehimlen. De 32 suites, der alle vender mod havet, og den upåklagelige service vil sætte dig i ekstase.
Foto: PR
Clayoquot Wilderness Resort, Canada
Det er altid en god idé at lukke omverdenen ude på en bryllupsrejse – og hvilket sted er bedre end midt i hjertet af den smukke canadiske natur? Især når der er tale om et luksus-glamping-eventyr som 'Clayoquot Wilderness Resort', der kun kan nås med båd eller helikopter. De 25 telte er indrettet med antikke fund såsom olielamper, men kan også prale af gulvvarme og adgang til elektricitet. Fyld jeres dage op med ture på hesteryg, kig på bjørne, tag en helikoptertur eller nyd morgenyoga og massage.
Foto: PR
Cheval Blanc Randheli, Maldiverne
I de bjergtagende Noonu atoller vil du komme på hårdt arbejde for ikke at lade dig falde hen i det paradis, du finder på Cheval Blanc Randheli. Diors legendariske parfumer, François Demachy, har skabt stearinlys eksklusivt til hotellet og deres spa. De 45 villaer er udstyret med en butler, der står klar til at pakke din kuffert ud, fylde dit badekar med blomster eller booke en af hotellets fem restauranter til dig – inden du hopper til yoga eller dykker ned i det turkisblå vand.
Foto: PR
Artic Treehouse Hotel, Finland
Hvis I ikke umiddelbart har overvejet Finland som en mulig destination for jeres bryllupsrejse, vil det måske ændre sig nu. 'Artic Treehouse Hotel's bæredygtige luksushuse står på bjergene og er det perfekte sted til at putte dig ind til din partner, mens I ser nordlyset fra sengen. Book deres 'Arctic Glass House' og slap af i jeres private sauna, inden I skal smage den lokale gastronomi på hotellets restaurant, Rakas.
Foto: PR
Royal Palm Beachcomber, Mauritius
Hvid sandstrand, palmetræer, der vejer i den stille brise med udsigt over vandet og smukke, luksuriøse værelser. Det danner rammen om 'Royal Palm Beachcomber Luxury Resort' i Mauritius. Der står skrevet luksus i sandet, så lige meget om du er til barfodet grillaftener eller morgenmad på din altan, er du i gode hænder her, hvor du og din udkårne på alle måder kan slappe af og nyde livet.
Foto: PR
Chablé Resort, Mexico
For 300 år siden hed dette sted 'Hacienda San Antonio Chablé', og her græssede kvæg, mens majs groede. Klip til 2019 og Chablé er nu en prisvindende luksusjungle med resort, restauranter og spa. Med 40 mexicanske villaer spredt over det enorme stykke land, er der alt, hvad du behøver for at finde ren lykke lige inde for rækkevidde. Shamanere er til stede, så du og din ægtefælle kan opleve traditionelle Temescal-rensningsceremonier, hvor I kommer i kontakt med den spirituelle verden. Vågn op om morgenen og hop i jeres private pool, mens du lytter til orkestret af fulgekvidder.
Foto: PR
Babylonstoren, Sydafrika
Her får I et landligt tilflugtssted, en fungerende farm, et luksushotel og spa i samme pakke. Ved foden af Simonsberg-bjergene finder I Cape Dutch-farmen, også kendt som Babylonstoren. Her emmer af charme, og det smukt indrettede hotel bærer sig selv frem på sin øko-venlige tilgang og prisvindende vine. Deres primære restaurant, Babel, er ofte booket to måneder i forvejen – og her spises der mad fra egen farm. Test dinne grønne fingre med en have-workshop, prøv en ansigtsbehandling i spaen eller hop op på en af stedets cykler og nyd landskabet.
Selv hvis du er glad og tilfreds, kan det nemlig virke enormt forløsende at fælde et par tårer, og hvordan gør man bedst det? Med en vaskeægte tudefilm.
Streamingtjenesterne er spækket med tårepersere – både dem om ulykkelig kærlighed og kærestesorger, men også dem, der handler om hunde, forældrekærlighed og simpelthen livet i sig selv.
Der er nok at vælge imellem, i galleriet har vi udvalgt 21 film, der med garanti vil få dig til at græde.
Nicolai Bruun er 30 år gammel, og har været kunstner i ti år. Han har en BA i interaktiv design og starter på Danmarks Designskole efter sommeren. Det er hans andet år på Musik i Lejet, og i år er han aktuel med værket Lilo Mermaid, som omhandler forurening i havet, Lindsay Lohan og den morderne havfrue. Han kan til tider høres på AK 24syv, hvor han er popkulturekspert og snakker om alt fra Britney Spears’ Instagram til Taylor Swifts nyeste musikvideo omkring ’Pride’. Du kan følge Nicolai og hans kunst på @nugershow.
Hvor lang tid har det taget at male? Det har taget mig fem dage, ved hjælp af min assistent Emma Grandkvist, som har hjulpet mig, hvilket har været ret hyggeligt, for det kan godt være hårdt og varmt at stå alene i fem timer og male. I år har jeg dog nok været lidt tidspresset, da jeg ikke havde mere tid end de fem dage, hvor jeg sidste år brugte to uger.
Hvorfor skulle temaet være havfruer? Jeg synes først og fremmest, at alt med vand passer virkelig godt til Musik I Lejet. Jeg begyndte derfor at tænke over, hvad der kunne være sjovt at lave med temaet vand, og på samme tid fik Halle Bailey (amerikansk skuespillerinde red.), hovedrollen i den nye Lille Havfrue film, og internettet gik amok. Når Disney vælger en ikke-kaukasisk skuespillerinde til en rolle, som mange forbinder med rødt hår og lys hud, skubber de til nogle forestillinger og afspejler den tid, vi lever i, hvor alle må være havfruer. På samme måde ville jeg også gerne lave en moderniseret havfrue. Lindsay Lohan har så flere gange udtrykt, at hun selv synes, at hun er den perfekte til at spille den lille havfrue, nu hvor hun er rødhåret, selvom hun ikke har lavet nogen film i ti år, så jeg synes derfor, at det kunne være ret sjovt at bruge hende som den moderne havfrue. Så skulle det også omhandle forurening i havet, for tanken var ligesom at jo mere skrald der bliver smidt i havet, jo mere absurd bliver det dernede, og jo mere ødelagt bliver havfruerne. Jeg har derfor malet alle de ting som forurener havet allermest, såsom cigaretskodder, sugerør, plastisk og vandflasker.
Har det et navn? Ja, der står the Lilo Mermaid (Lindsay Lohans kælenavn red.). Det er lidt op til tilskueren, hvordan de ser kunsten, men den er tænkt sådan at den anden havfrue (skelettet) kan være Lindsay Lohans tvillingsøster i The Parent Trap (kultfilmen fra 1998 red.). Det vigtigste budskab er selvfølgelig at vise forureningen, og man kan se på Lindsay Lohan, at hun bliver mere og mere skrællet. Men der er så også en masse referencer på kroppen, for at tydeliggøre at det har noget med den lille havfrue og Lindsay Lohans fortid at gøre, så folk virkelig kan få lov at dykke ned i det.
Hvilken referencer er der så? Der er den lille havfrue statue og HC Andersens ansigt. Men der er også The Burnbook fra Mean Girls filmen, The Parent Trap-forside fra filmen, citatet ”I only did cocaine 10-15 times” som Lindsay Lohan sagde i et Oprah Winfrey interview. Hun har også en Fire Crotch-tatovering, med en pil ned til skridtet, fordi Paris Hilton i sin tid kaldte hende for en Fire Crotch (slang for at ens kønsbehåring er rødt red.).
Er du fan af Lindsay Lohan? Jeg tror, at jeg er fan af den vilde type, hun er, hun er så crazy, og det synes jeg er fedt. Og jeg er fan af internettet med alle de memes omkring hende. Hun er vild.
Er du en der gerne vil bryde normen, tabuemner og stereotyper via dit kunst? Det vil jeg sige, og det er egentlig ret spot-on. For det er et kontinuerende tema, dét at jeg vil bryde stereotyper, da jeg nok altid har været en forkæmper for minoriteter og forestillinger om, hvordan folk skal være. Det interesserer mig, og derfor føler jeg også, at det er meget relevant at overføre det videre i min kunst. Lige nu arbejder jeg sammen med Stina Goya, hvor jeg laver animationer for hende, og så er jeg også i gang med at lave nogen musikvideoer. Jeg kan nemlig virkelig godt lide at arbejde med popkultur, hvor jeg så også kan få lov til at flette nogle lidt mere seriøse emner ind. Ligesom her hvor det omhandler forestillingen om, hvordan en havfrue skal være, men også dét med at smide skrald i havet.
Skyl og klargør alle grøntsagerne. Jeg river gulerødderne på et rivejern og rødkølen på et mandolinjern, så det bliver helt tyndt skåret.
Bland alle ingredienser til salaten sammen i en skål, men gem lidt hampefrø til at drysse over til sidst.
Rør hvid tahin, æblecidereddike, vand og tamari sammen. Dressingen må gerne være lidt tyk i konsistensen, men bliver den for tyk, kan du tilsætte mere vand.
(Du kan også bruge mørk tahin, men så vil dressingen få en mørkere farve).
Der er næsten ikke noget smukkere end et bånd mellem mor og datter.
Særligt ikke når det er så tæt og meningsfuldt, som det lader til at være mellem den 43-årige skuespillerinde, Reese Witherspoon, og hendes 19-årige look-a-like-datter, Ava Phillippe.
De to har igennem flere år vist sig at være sande mor-datter-goals, men bedst som vi troede, at duoen ikke kunne blive sødere, postede Ava lige det sødeste og mest hjertevarme Instagram-opslag for at hylde sin mor.
”Det her er den fantastiske kvinde, som har lært mig om styrken ved elskværdighed, kærlighed, ambitioner og hårdt arbejde. Hun inspirerer mig hver dag til at leve med taknemmelighed for det liv, som jeg er blevet givet, og med medfølelse for andre. Jeg tænker lidt ekstra på hende i dag, det er bare det”, skrev Ava, som Reese fik sammen med sin daværende mand, Ryan Phillippe, i 1999.
Ava postede teksten sammen med et billede af Reese, der retter på sin ørering foran et smukt blomstret tapet.
Og det var Avas mor heldigvis enig i – man skulle næsten tro, den 43-årige petite skuespillerinde blev mundlam, for hendes simple (og lige så hjertevarme) kommentar lød:
”Hvordan blev jeg så heldig at jeg fik en datter som dig”.
Det er heller ikke ligefrem svært at få øje på grunde til, at Ava er stolt af sin mor for tiden. Reese Witherspoon er lige nu aktuel – både som skuespiller og producer – med HBO-serien, Big Little Lies, hvor Reese spiller rollen som den velhavende mor, Madeline Martha Mackenzie, fra Monterey.
Foto: Big Little Lies
Reese Witherspoon i rollen som Madeline Martha Mackenzie.
Psst! Ava og Reese er ikke den eneste kendisdatter, der er som snydt ud af næsen på sin mor.
I galleriet herunder har vi samlet mange flere kendte mødre og døtre, der ligner hinanden på en prik. Scroll løs!
Spaniens dronning Letizia er sammen med vores egen kronprinsesse Mary og belgiens dronning Máxima en af de bedst klædte royale kvinder i verden.
Og en af de ting, der gør hendes stil så fin og personlig er, at hun ikke er bange for at mixe items fra dyre internationale modehuse med billigere fund fra high-street mærkerne.
Både sin gode smag – og sin evne til at spotte tidløse high-street-items – bevidste hun atter engang tirsdag den 16. juli 2019, da hun deltog ved en audiens i sit hjem på Zarzuela Palace i Madrid iført sommerens fineste tweed-kjole, der er fra det såanske high-street-brand, Zara.
Midi-kjolen, der er udført i mørkeblå/hvid tweed fremhævede virkelig dronning Letizias fine figur, idet udskæringen er bådformet og derfor komplimenterede dronningens skuldre og kraveben.
Foto: MEGA
Hvis du er hurtig, kan du altså klæde dig som en dronning, og endda til den nette sum af 199 kroner.
Tweed-kjolen fra Zara er nemlig netop nu på udsalg sat ned fra 549 til 199 kroner – men skynd dig! For efter dronningen bar kjolen, bliver den revet ned af hylderne.
Du kan erhverve dig dronning Letizia high-street-kup lige HER.
Den 46-årige spanske dronning, Letizia, der er mor til prinsesserne Leonor og Sofia, stylede sin kjole med navy-blå Carolina Herrera ruskindsstiletter, et tyndt taljebælte og en guld ring fra Karen Hallam.
Foto: MEGA
På den måde viste dronningen, at kjolen, der på Zaras website er stylet casual med et par støvler, sagtens kan dresses up.
Psst! Er du nysgerrig på flere af de royale kvinders garderober, og tænker du over, hvad de egentlig er værd? Så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi giver dig det fulde overblik over prinsessernes brugsvaner rangeret fra big-spender til laveste forbrug:
Foto: MEGA
Hertuginde Meghan af Sussex debuterer på listen og kommer endda ind på en svimlende førsteplads med et samlet forbrug på 3.5 millioner kroner. Beløbet er endda højere i virkeligheden idet kun 256 ud af Meghans 324 nye items er blevet identificeret. Bryllupskjolen designet af Clare Wright Keller for Givenchy var specialdesignet, og på grund af den manglende pris, indgår den derfor ikke i regnestykket. Bryllupskjole nummer 2, designet af Stella McCartney, er derimod med, idet designeren har lavet en lignede model som vi andre dødelige kan købe (i hvert fald hvis vi har 38.000 kroner). Der er dog et lille men til Meghans 3.5 millioner kroner… Meghans bryllupssmykker fra Cartier i form af et armbånd og øreringe er nemlig regnet med. Rygterne siger dog, at disse var en gave fra svigerfar, prins Charles, og hvis det er rigtigt, burde de fjernes fra regnestykket, idet gaver ikke regnes med. Kongehuset har dog på intet tidspunkt bekræftet, at smykkerne – til en værdi af 1.5 millioner kroner – er en gave, og derfor indgår de i Meghans forbrug. Fjerner man de 1.5 millioner kroner, ville Meghan dog stadig ligge på førstepladsen, så det er vist ’safe to say’, at Meghan har svunget dankortet en del i hendes første år som hertuginde. Her er det også værd at bemærke, at prins Harry og Meghan Markle var på en 16 dage lang tour i Australien i oktober 2018, hvor Meghan viste sig i hele 32 spritnye outfits. Bloggen vurderer, at Meghans items har en gennemsnitlig pris på cirka 14.000 kroner.
Foto: MEGA
Her var et velkendt ansigt. Vores helt egen danske kronprinsesse Mary kommer nemlig ind på en andenplads med et forbrug på 768.000 kroner. Mary debuterede 170 items og 105 af disse er identificeret med pris. Det betød, at Marys gennemsnitlige pris pr. produkt faldt på 7.300 kroner. I 2018 var kronprinsesse Mary, som altid, glad for de danske designere og således viste hun sig i Søren Le Schmidt, Mark Tan, Jesper Høvring og smykker fra Dulong.
Foto: MEGA
Sophie, grevinde af Wessex, er gift med dronning Elizabeths søn, prins Edward, og med et forbrug på 647.000 kommer hun ind på en tredjeplads.
Foto: MEGA
Catherine, hertuginde af Cambridge, prins Williams kone og droning Elizabeths efterfølger, kommer ind på en fjerdeplads med et forbrug på 600.000 kroner. Her er det dog værd at bemærke, at kun 81 ud af Kates 117 pieces er medregnet, samt at hun grundet barselsorlov havde et par måneder ude af offentlighedens søgelys.
Foto: MEGA
Prinsesse Charlene af Monaco lander på en middel femteplads med sit samlede forbrug på 458.000 kroner. Prinsesse Charlene havde dog listens højeste gennemsnitlige pris pr. item med et prismærke på ca. 19.000 pr. produkt.
Foto: MEGA
Dronning Maxima af Holland lander på en 6. plads med en garderobeudskrivning på 424.000 kroner. Maximas virkelige udskrivning er dog med al sandsynlighed meget højere, idet bloggen kun formåede at identificere, og dermed prissætte, 48 ud af hendes 108 offentligt viste produkter.
Foto: MEGA
På en 7. plads finder vi den britiske prinsesse, Beatrice. Dronning Elizabeths barnebarn shoppede lidt ekstra i forbindelse med sin søsters bryllup, og således endte hendes regnskab på 420.000 kroner.
Foto: MEGA
Danske prinsesse Marie kommer ind på en 8. plads med et forbrug på 368.000 kroner. I 2018 introducerede prinsesse Marie den libanesiske designer, Elie Saab, i sin garderobe, ligesom hun udvidede sin samling af Christine Hvelplund smykker.
Foto: MEGA
Kronprinsesse Victoria af Sverige, der lander på en 9. plads, brugte samlet set 329.000 kroner. Victoria er glad for skandinaviske designere, og det betød, at hendes pris-pr-item var et af de laveste med en pris på ca. 6.300 kroner stykket.
Foto: MEGA
På 10. pladsen finder vi spanske dronning Letizia, der er glad for high-street, og således brugte hun ”kun” 316.000 kroner, selv om hun debuterede 196 nye items.
Foto: MEGA
Norske kronprinsesse Mette-Marit, der kommer ind som nummer 11, har været sygemeldt en del af året, og derfor har hun ikke vist sig offentligt så ofte som mange af sine prinsesse-kollegaer. Hendes samlede garderobeforbrug lander dermed på 306.000 kroner.
Foto: MEGA
Britiske prinsesse Eugenie lander, med sine 280.000 kroner, på en 12. plads. Det er dog meget sandsynligt, at hendes virkelig tal er langt højere, idet hendes brudekjole, designet af Peter Pilotto and Christopher De Vos, samt hendes andre looks i forbindelse med brylluppet, ikke er regnet med grundet den manglende prisidentifikation.
Foto: MEGA
Svenske prinsesse Sofia landede med sine 280.000 kroner på listens næstsidste plads.
Foto: MEGA
På 14. pladsen finder vi svenske prinsesse Madeleine. Hun brugte, som hun altid gør, en del tid ude for pressens søgelys. For det første fødte hun prinsesse Adrienne, og derudover flyttede hendes familie til Florida. 2018 kostede Madeleine 197.000 kroner i tøj og accessories.
At vælge en gudforælder til sit barn er en af de vigtigste beslutninger, man skal træffe.
Man vil gerne være sikker på, at man vælger den helt rette person, der, hvis uheldet skulle være ude, ville passe lige så godt på ens barn, som man selv gør.
Samtidig vælger mange en person, som står familien nært igennem mange år.
Og det er netop hvad, alle kendisserne her har gjort.
Lige børn leget som bekendt bedst, så når man selv er rig og berømt, er det meget nærtliggende at vælge en lignende person til at agere gudforælder til sit barn.
Scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet 19 kendisser, der er gudforældre til andre kendisser eller deres børn.
Foto: MEGA
Jennifer Aniston til Courteney Cox’ datter, Coco.
Foto: MEGA
Kim Kardahsian til Khloé Kardashians datter, True.
Foto: MEGA
Kathie Lee Gifford til Kendall & Kylie Jenner.
Foto: MEGA
Khloé Kardashian til Kim Kardahsians datter, North. Kourtney Kardahsian til Kim Kardahsians søn, Saint. Det er ikke offentliggjort, hvem der er gudforældre til Kims andre bærn, Chicago og Psalm.
Foto: MEGA
Eva Longoria til David og Victoria Beckhams datter, Harper Seven.
Foto: MEGA
Jake Gyllenhaal til (afdøde) Heath Ledger & Michelle Williams datter, Matilda.
Foto: MEGA
Leah Remini til Jennifer Lopez’ tvillinger, Max og Emme .
Foto: MEGA
Lady Gaga til Elton Johns søn, Zachary.
Foto: MEGA
Steven Spielberg til Gwyneth Paltrow.
Foto: MEGA
Khloé Kardashian til Kourtney Kardahsians to sønner, Mason and Reign. Kim Kardashian til Kourtney Kardashians datter, Penelope.
Foto: MEGA
Jessica Alba til Jaime Kings søn, James.
Foto: MEGA
Simon Pegg til Chris Martin og Gwyneth Paltrows datter, Apple.
Foto: MEGA
Dolly Parton til Miley Cyrus.
Foto: MEGA
Elton John til David og Victoria Beckhams to sønner, Brooklyn og Romeo.
Foto: MEGA
Sting til Madonnas søn, Rocco.
Foto: MEGA
Taylor Swift til Jaime Kings søn, Leo.
Foto: MEGA
Steven Spielberg til Drew Barrymore.
Foto: MEGA
Michael Jackson og Quincy Jones til Nicole Richie (det er Jones og Richie til højre).