Den Bronx-fødte sangerinde, sangskriver, skuespillerinde, danser og modedesigner, Jennifer Lopez, fyldte utroligt nok 50 år tirsdag den 24. juli.
Det er svært at begribe, at J.Lo er rundet de 50, men ikke desto mindre var det altså det, der skete tidligere på ugen, og det gik (mildt sagt) ikke ubemærket hen.
250 gæster var inviteret til et brag af en fødselsdagsfest med guldtema, og festlighederne blev afholdt i Miami hos jetset-duoen, Emilio og Gloria Estefan. Emilio arbejdede med Jennifer Lopez på hendes allerførste album, og derfor har de en meget tæt familielignende relation.
Miami-huset var smukt dekoreret i råd med aftenens tema, og således hang der kæmpe guldkugler overalt udendørs.
Foto: MEGA
Og der var da heller ingen smalle steder indendørs ved J.Los guldfest.
Forretningsmanden, Umar Kamani, der står bag tøjmærket PrettyLittleThing sponsorerede festen til ære for Jennifer Lopez. DJ Khaled stod bag mixerpulten, og sangerinden Ashanti sang, mens en enorm fødselsdagskage blev serveret for den mange gæster.
Foto: MEGA
Jennifer nød selvfølgelig aftenen sammen med sin forlovede, den tidligere baseball-spiller Alex Rodriguez, og fødselaren havde da også valgt et outfit lidt udover det sædvanlige.
I hvert fald beviste Jennifer Lopez – med sin ’barely there’ guldkjole fra Versace, at alder bare et er tal, og at Jenny from the Block stadig har, hvad der skal til.
Foto: MEGA
Parret, der blev forlovede i marts 2019, festede som om, der ikke var nogen i morgen.
Og til vores store fornøjelse delte de gerne ud af festlighederne på deres respektive Instagram-profiler. Se bare hvordan parret, der begge er forældre til to børn fra tidligere forhold, fyrede den af ved DJ-pulten:
Og til en rigtig fødselsdagsfest hører der sig selvfølgelig også gaver til. Alex Rodriguez’ gave til sin udkårende var dog ikke lige til at pakke ind, og derfor havde sangerinden allerede tidligere på dagen fået den foræret.
Den 43-årige stolte forlovede gav nemlig Jennifer Lopez en rød Porsche 911 GT3.
Vi ønsker endnu engang Jennifer Lopez tillykke med fødselsdagen – og så sætter vi os klar og venter på den næste store fest i sangerindens liv. Nemlig det kommende bryllup, der vist kun kan blive legendarisk!
Florlette kjoler, hør-materialer, ståhatte og massevis af fugt til huden – sådan pakker jeg oftest min kuffert når turen går syd på – og i år er ingen undtagelse.
Jeg elsker alt fra shorts til kjoler og nederdele i hør-materiale. Det er virkelig mit go-to når jeg er under varmere himmelstrøg, da hør er den perfekte kombination af casual og cool. Det skønne sæt fra Sleeper ville jeg elske at dase i ved morgenstund hele min ferie igennem, og samtidig ville jeg hoppe i det, tilsat en hæl og en fin taske henad aftentimerne.
Et andet must have jeg altid har med mig, når jeg rejser sydpå er smykker. De er perfekte til at spice et ellers neutralt og afslappet ferielook up. Jeg drømmer om, at i føre mig den smukke kæde fra Maanesten, hvis detaljer emmer af mystik og små fortællinger.
Den prikkede, valsende kjole vil jeg hoppe i, når de gyldne aftenstråler titter frem og den iskolde rosé er skænket – og allerhelst ville jeg style den med en cardigan og bare tæer, mens jeg nyder en smuk solnedgang.
Traditionelt set er Copenhagen Fashion Week en branchebegivenhed, og hvor de fleste modeshows er ’by invitation only’. Og det er uden tvivl ikke sjovt, når man har en brændende interesse for mode, men står uden en invitation, når hele København spiller op til modefest. Men nu er der endelig mulighed for at sidde på første række, når Munthe i samarbejde med ELLE, inviterer til et brag af et show under den Københavnske modeuge i august.
Og det du får, er meget mere end ’bare’ et modeshow, der er overstået hurtigere, end man kan nå at opdatere sin Instagram Story. Eventet, der er åbent for alle modeelskere, byder nemlig udover et blændede catwalkshow også på en lige dele dyb og sjov ”fashiontalk” med Munthes designer, Naja Munthe, faciliteret af Uffe Buchard.
Showet er samtidig et af de eneste under Copenhagen Fashion Week, som er ”true to season” – hvilket helt konkret betyder, at de Munthe-styles, som vises, er tilgængelige i et shopping-område, samtidig med at de vises på catwalken. Og helt ekstraordinært vil alle – udover en lækker goodiebag – få udleveret et gavekort på kr. 200, som gør det ekstra favorabelt at shoppe den nye Munthe-FW19 kollektion lige efter showet, mens alle styles står helt klart i erindringen.
Den fremadstormende og energiske søstertrio, Velvet Volume, leverer en live performance – og med den power og attitude, som bandet er blevet kendt for, kan det kun blive en fest!
Praktisk information
Hvad: Munthe Consumer Celebrating Show
Hvornår: Onsdag den 7. august kl. 17:00
Hvor: The Plant Cph, Raffinaderivej 22, 2300 København
Man skulle måske tro, der skulle meget til at chokere den 31-årige Barbados-fødte sangerinde og modedesigner, Rihanna, der trods alt har set en del igennem årene som A-list-celebrity.
Sandheden er dog, at en 7-årig pige ved navn Ala’a Skyy var alt, der skulle til for at få sangstjernen til at tabe kæben.
Rihanna har nemlig netop delt et billede af den lille pige på sin Instagram-profil med teksten: ”Jeg tabte næsten min telefon. Hvordan?”
Her er altså ikke tale om et billede fra den populære Faceapp – der ellers er godt i gang med at gøre alle enten ældre eller yngre at se på – nej, her er tvært imod tale om en vaskeægte look-a-like.
Vi måtte da også spærre øjnene op en ekstra gang, da vi så billedet af Ala’a Skyy, der i sandhed ligner sangerinden til forveksling:
Ved første øjekast ville man nok tro, at der var tale om mor og datter, hvis man så Rihanna og Ala’a Skyy – eller at de to som minimum delte blod på anden vis. Men selvom man skulle tro, det var løgn, kender Rihanna og Ala’a Skyy ikke hinanden.
Det var Ala’a Skyys mor, Bria, der i første omgang delte billedet af sin smukke datter på Instagram, hvor hun arbejder for at fremme sin 7-årige datters karriere som model og skuespillerinde. Der gik dog ikke længe, før Rihanna så billedet, og derefter delte sangerinden det selv med sine 73,5 millioner Instagram-følgere – og de er mindst lige så chokerede som Rihanna selv.
Nogle er bare overraskede over den slående lighed, mens andre straks ser muligheder i dobbeltgængeren: ”Brug hende som model for dit brand”,”Nu kan du starte en børnekollektion”, lyder det fra flere af Rihannas fans, der vil se den lille mini-me som model for Rihannas brand, Fenty. Vi glæder os i til at se, om Rihanna vil gøre brug af forslaget.
Psst! Selvom man skulle tro det, er Rihanna ikke mor til Ala’a – der er dog flere kendismødre, der har en lille mini-me i form af deres døtre, der ligner dem på en prik. Se bare i galleriet herunder:
”Det er ikke til en film”, skrev den 36-årige amerikanske skuespillerinde, Anne Hathaway, mens hun delte et sort/hvid-billede af sig selv med en voksende mave, der tydeligt afslører stjernens lykkelige omstændigheder.
Det er Anne Hathaways anden graviditet. I 2016 fødte hun sit og ægtemanden Adam Shulmans første barn, Jonathan Rosebanks Shulman.
Nu venter parret sig så igen, men mens den Oscar-vindende skuespillerinde delte nyheden om det kommende familiemedlem, åbnede hun også for første gang op for sin kamp med infertilitet.
”For alle der går igennem infertilitet eller helvede med at undfange, vær klar over at der ikke var en lige vej til nogle af mine graviditeter. Jeg sender jer ekstra meget kærlighed”, skrev skuespillerinden, idet hun delte nyheden med sine 14.600.000 Instagram-følgere.
Anne Hathaway er heldigvis ikke den eneste kendis, der er modig nok til at åbne omkring sin kamp med at undfange ønskebarnet.
Tidligere har reality-stjernerne Kim Kardashian West og Khloé Kardashian samt modellen Chrissy Tiegen også været ærlige omkring deres kamp:
”Som mange af jer ved, har vi prøvet på at få et barn i et stykke tid nu. Det har ikke været nemt, men vi blev ved med at prøve, fordi vi ikke kan vente med at bringe vores første barn ind i denne verden og udvide vores familie”, skrev Chrissy Tiegen på sin Instagram-profil den 13. oktober 2015, da hun annoncerede sin første graviditet. Den resulterede som bekendt i datteren Luna, og i dag er Chrissy Tiegen og John Legend også forældre til sønnen Miles.
Både Kim Kardashian West og Khloé Kardashian er gudskelov også blevet mødre.
Psst! Heldigvis er Anne Hathaways babybule ganske ægte og ikke lavet til en film, men måske får hun brug for at skjule den under filmoptagelser frem til fødslen.
Det er der også andre skuespillerinder, der har måtte gøre, og vi har samlet 12 eksempler på skuespillerinder, som skjulte sin graviditet i film- og tv-roller herunder:
Foto: MEGA
Sarah Jessica Parker i Sex and the City
Vores allesammen Carrie fandt ud af at hun var gravid, da holdet begyndte at filme 5. sæson. Stylisten gjorde alt hvad hun kunne for at skjule denne overraskelse, og valgte løst tøj samt vilde accessories for at fjerne seerens opmærksomhed fra Sarahs voksende mave. Til sidst blev skuespillerindens graviditet dog umulig at skjule, og 5. sæson blev derefter skåret ned til 8 episoder.
Foto: All Over Press
Courtney Cox i Friends
Monica Geller var faktisk gravid i de fleste afsnit af den allersidste sæson på den populære tv-serie. Selvom stylig-crewet sørgede for at iklæde skuespilleren løst tøj, så var det til sidst umuligt, at skjule hendes graviditet.
Foto: All Over Press
Angelina Jolie i Changeling
Denne dramatiske filmrolle var i forvejen den følelsesmæssige af slagsen, og med sin graviditet, var denne rolle en ekstra mundfuld for Angelina Jolie. At spille netop denne filmkarakter - en mor som mister sin søn - gjorde, at Angelina efterfølgende fik et brændende ønske om at blive mor igen på et senere tidspunkt. Dette ønske gik i opfyldelse igen senere, da skuespillerinden blev mor til tvillinger.
Foto: All Over Press
Blake Lively i The Age of Adaline og The Shallows
Den smukke skuespillerinde var allerede gravid, da filmcrewet begyndte at optage ”The Shallows”. Rollen krævede, at Blake skulle udføre nogle vilde stunts og lægge på maven på et surfboard det meste af tiden, men den erfarne skuespillerinde imødekom alle instruktørens krav, indtil de sidste to uger på settet – så måtte en stand-in tage over.
I det romantiske drama ”The Age of Adaline”, var Blake igen gravid, men hun forblev professionel og blev ved med at arbejde helt indtil slutningen af hendes graviditet. Hendes kollegaer bed desuden mærke i, at hun ikke havde nogen specielle krav i løbet af indspilningen – noget, der ikke kunne blive sagt om andre af hendes ikke-gravide arbejdskammerater.
Foto: All Over Press
Drew Barrymore i Blended
Skuespillerinden fandt ud af at hun var gravid blot få dage efter hun underskrev filmkontrakten til "Blended". Dertil kom at indspilningen blev forsinket, så stylisten kom virkelig på overarbejde, da hun skulle sørge for at skjule Drews struttende mave i løst tøj, men det lykkedes, og ingen lagde mærke til hendes efterhånden store mave i filmen.
Foto: All Over Press
Emily Blunt i Pigen i Toget og Into The Woods
Emily fandt ud af, at hun var gravid, lige da crewet begyndte at filme “Pigen i toget” og hun besluttede, at holde det hemmeligt så længe hun kunne. Skuespillerinden har siden sagt, at hendes graviditet faktisk hjalp hende i rollen som den følelsesmæssige ustabile karakter, og Emily spillede rollen med så stor overbevisning, at hendes kollegaer faktisk begyndte at bekymre sig om hvorvidt Emily var for opslugt i rollen. I den senere film ”Into the Woods”, havde Emily allerede erfaring med at arbejde mens hun var gravid. Interessant nok, var begge hendes roller i de to film, en kvinde der helt desperat higede efter at få børn, men desværre ikke kunne.
Foto: All Over Press
Helena Bonham Carter i Sweeney Todd
Denne graviditet blev godt skjult på grund af garderoben, der for det meste bestod af kæmpestore, ekstravagante kjoler, inspireret af 1700-tallets mode. Der var dog én sidegevinst af Helena Bonhams graviditet, der ikke kunne skjules under optagelserne: at hendes bryster voksede sig større og større for hver dag der gik.
Foto: All Over Press
January Jones i Mad Men
Den ellers tynde og skrøbelige January Jones, der spillede rollen som Dons kone i seerhittet "Mad Men", tog meget på under sin graviditet- en graviditet, som strakte sig gennem optagelserne på seriens 5. sæson. Producerne tog January Jones’ graviditet som en mulighed for at omskrive manuskriptet en smule, og pludselig spillede hun en rolle, som var følelsesmæssig ustabil og var blevet tykkere som konsekvenserne af hendes ægteskabelige krise. Det gjorde så, at January måtte have ekstra makeupeffekter på, som blandt andet inkluderede en ekstra hage og kropsproteser, så det ikke kun var på maven, skuespillerinden var større. Det tog op til 6 timer hver eneste gang, hendes ekstra kilo skulle sættes på.
Foto: All Over Press
Kate Winslet i Divergent
Da denne film blev indspillet, var skuespillerinden gravid i 5. måned. Det blev godt skjult med mørkt tøj og kameravinkler, der var særligt udvalgt så de ikke vidste Kates bulende mave. Kate fødte endda i løbet af indspilningen, og vendte derefter straks tilbage til jobbet, hvor hun sørgede for at lave hvert eneste stunt helt selv – imponerende!
Foto: All Over Press
Scarlett Johansson i Avengers: Age of Ultron
Denne krævende rolle med mange stunts gjorde, at den smukke skuespillerinde hurtigt blev træt, da hun var på arbejde mange timer dagligt i store perioder af hendes graviditet. Det gjorde, at filmens producer besluttede, at mange af Scarletts scener blev overtaget af hendes double.
Foto: All Over Press
Lena Headey i Game of Thrones
Da optagelserne til 5. sæson begyndte, var skuespillerinden, som spiller den onde Cersei Lannister, gravid i 5. måned. Seriens producer valgte at Lenas ’double’ måtte være stand-in i den markante scene, hvor Cersei går sin ’walk of shame’ uden en eneste trevl på kroppen. Det tog hele tre dage at skyde denne scene, og ingen har siden lagt mærke til at skuespillerinden var gravid, eller at hendes ’double’ indspillede det meste af den særlige scene.
Foto: All Over Press
Reese Witherspoon – Vanity Fair
Skuespillerindens graviditet blev i denne rolle skjult ved hjælp af pompøse og fyldige kjoler. Da skuespillerinden var i hendes 5. måned, måtte produceren sørge for at Reese stod bag møbler og ved hjælp af smarte kameravinkler, sørgede man for at man aldrig så Reese i fuld figur.
Det nye nummer af ELLE er på gaden torsdag den 25 juli 2019 – og her er det de sejeste piger i modebranchen, nemlig designduoen bestående af Cathrine Saks og Barbara Potts, der pryder forsiden.
Faktisk har vi lavet hele tre forskellige forsider med Cathrine Saks og Barbara Potts til ELLEs augustnummer – et pink, et orange og et i zebra – og her guider vi dig altså til at få det pink forsidelook.
Gebskab looket ved at tænke på kitch, 90’erne og så selvfølgelig succesbrandet, Saks Potts.
Du kan dog få looket i alle prisklasser, og der er derfor både items fra Gucci, Versace, Vila og Zara med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 15 items á la Saks Potts-pigernes pink forsidelook.
Swipe løs:
Foto: PR
Bodystocking, Vero Moda, nedsat til 98 kr.
Køb HER.
Man siger, at diamanter er en kvindes bedste ven, men det franske luksusbilbrand DS, bejler bestemt til alle kvindehjerter med den nye model, DS 3 Crossback, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Præcis som en ypperlig haute couture-kreation er der kræset for alle detaljer i bilens design, hvor de smukke håndværksmæssige finesser og udsøgte franske kvalitetsmaterialer skinner igennem i alle elementer. Det er en bil til dig, der elsker passioneret køreglæde, mode, raffinement og kunst – og altid søger nye, unikke sanseoplevelser.
Og som om det ikke var nok, har DS netop indgået et samarbejde med landsmanden Boucheron, der er kendte verden over for deres eksklusive, farvede juvelsmykker, og fortryllende parfumer. Et perfekt match for DS, der som en ektra lækker treat forkæler DS kunderne med ’Quatre en Rose’ – en romantisk duft fra franske Boucheron – når man køber den nye hverdagsdiamand på hjul. Parfumens flakon er en fortolkning af det 155 år gamle juvelérhus’ ikoniske ring, og duften er sammensat af forførende blomsternoter og uimodståelige frugtnoter. Et perfekt match med stilikonet DS 3 Crossback, der ligesom Boucheron er skabt af det fineste håndværk med en kompromisløs sans for detaljen.
Foto: ELLE Danmark
Om DS Automobiles
Med sit unikke dna, som består af både historiske rødder, et modigt avantgarde-design med iøjnefaldende linjer og banebrydende teknologiske features, er DS-brandet funderet på modet til at gøre op med konventionerne og integrere fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden. Direkte til dig fra Paris!
ELLEs augustnummer er på gaden med den brændvarme designduo, Cathrine Saks og Barbara Potts, på forsiden.
Inde i magasinet får du desuden et stort interview med barndomsveninderne, der startede hobbyprojektet, Saks Potts, som på rekordtid er blevet stjernernes modefavorit.
Du kan også glæde dig til at komme med hjem hos Malene Birger, samt til at blive klogere på Instagramfænomenet, Diet Prada. Og så stiller ELLEs moderedaktion skarpt på danske designdarlings med mere end 20 siders modeserie dedikeret til danske brands.
Den nye sæson, A/W 2019, står for døren, og derfor har vi sat ekstra stor fokus på de vigtigste trends, looks og key items fra den nye sæson med ELLEs store Trendbibel, som følger med ELLEs augustnummer, hvor du også får masser af inspiration til selv at følge den nye sæsons trends.
Du får også det nyeste nummer af herremagasinet Dossier med i købet.
Se med i galleriet og få et smugkig på månedens magasin…
Rigtig god læselyst.
Foto: Getty Images
Det parisiske stilikon, Ines de La Fressange, blev berømt som Karl Lagerfelds ultimative Chanel-muse i 1980'erne. Vi mødte hende i Paris, da hun præsenterede sin seneste kollektion for den japanske high-street-gigant, Uniqlo, og på side 52 kan du blive klogere på moderegler á la Ines.
Foto: Louise Nyboe Andersen
Sri Lanka er Asiens nye bæredigtige influencer, og den danske designer, Henrik Vibskov, arbejder tæt sammen med Sri Lankas vævere som i led i processen om at blive 100% bæredygtig. På side 62 kan du komme med til Mercedes-Benz Fashion Week Sri Lanka, hvor vi har besøgt den nye modeverden.
Foto: PR
Autentisk italiensk mad på et low key-trattoria? Ja tak. På side 30 guider vi dig til vores italienske sommerfavoritter.
Foto: Josephine Löchen
Cathrine Saks og Barbara Potts er 'the coolest girl in fashion'. På fem år er Saks Potts gået fra at være et hobbyprojekt for de to barndomsveninder til at være et modebrand, der opnår anerkendelse fra alle verdenshjørner. Hvordan fastholder man det legesyge element, hvad inspirerer designduoen, og hvordan beskriver de hinanden? Bliv klogere på side 38.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Hvad fortæller din vagina egentlig om dit sexliv? Mange kvinder giver ikke deres seksualitet den tid, den har brug for, siger sexolog og parterapeut Katrine Berling, der gør dig klogere på din erotik på side 58.
Foto: Asger Mortensen
Freelancedesigneren og kunstneren, Malene Birger, har ikke boet permanent i Danmark siden 2007, og i dag bor hun i en villa ved Como-søen sammen med sin mand, John. På side 124 inviterer de indenfor, og du får derfor muligheden for at dykke ned i det sort/hvide univers, som omkranser Malene Birger, der virkelig er en samler, hvilket både kommer til udtryk i accessoryrummet og krystalsamlingen.
Foto: Sigurd Grüneberger
Det er dansk, det er dejligt. I modeserien "Danske Darlings" på side 94 har ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, udelukkende stylet den evigt smukke danske model, Caroline Corinth, i klæder fra danske designdarlings. Bliv inspireret til dit sensommerlook.
Sammen med ELLEs augustnummer får du desuden ELLEs store Trendbibel, som sætter stor fokus på de vigtigste trends, looks og key items fra den nye sæson, der står for døren. Brug farvet læder og skab en efterårsregnbue 'to die for'.
Kært barn har mange navne, og dagens fødselar er i den grad kær. For det er ganske få stjerner, der opnår en status som i dag 50-årige Bronx-fødte skuespillerinde, sangerinde, sangskriver, danser og modedesigner har opnået.
Hvad husker du bedste Jennifer Lopez for?
Albummet J.Lo? Filmene ‘The Wedding Planner’, ‘Shall We Dance’ og ‘Monster-In-Law’? Sangen ‘Jenny from the Block’ eller måske et af hendes ikoniske modevalg som den (meget) nedringede, grønne Versace-kjole, som hun bar ved den 42. Grammy Awards den 23. februar 2000?
Foto: MEGA
Måske husker du hende også for de mange ægtemænd. Fra den 22. februar 1997 til januar 1998 var hun gift med den cubanske tjener, Ojani Noa. Fra den 29. september 2001 til juni 2002 var J.Lo så gift med sin tidligere back-up-danser, Cris Judd, og derefter nåede hun også en kort forlovelse (der aldrig nåede til ægteskab) med Ben Affleck.
Længst varede det tredje ægteskab til Marc Anthony dog, som hun var gift med fra juni 2004 til juli 2011 – og netop under dette ægteskab fik hun endnu en titel til cv’et – nemlig mor. Den 22. februar 2008 fødte hun tvillingerne Maximilian David og Emme Maribel.
Om kort tid bliver frk. Lopez så igen til fru, idet hun gifter sig med baseball-spilleren, Alex Rodriguez, som hun forlovede sig med i marts 2019.
Foto: MEGA
Jennifer Lopez og Alex Rodriguez
J.Lo er desuden kendt for at være et evigt stilikon, hvilket i den grad blev manifesteret den 3. juni 2019, da hun blev overrakt prisen for ”Fashion Icon Award” ved CFDA Fashion Awards 2019.
Igennem de sidste mange år har Jennifer været fast inventar på den røde løber, og der er derfor mange ikoniske J.Lo-looks at tænke tilbage på. Og hvilken dag er bedre til en lille ”trip down memory lane” á la Jennifer end hendes 50-års fødselsdag?
ELLE ønsker stjernen stort tillykke, mens vi ser nærmere på hendes bedste og mest ikoniske looks gennem tiden.
Gør det samme ved at scrolle løs i galleriet herunder:
ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, drømmer om at gå sensommeren i møde med en masse brændte farver, tie-dye-print og tonsvis af denim.
Jeans er mit perfekte go-to, hver gang jeg ikke ved, hvad jeg skal have på. Mit favorit par fås i Won Hundred, der efter min mening laver de bedste jeans. Den gode hvide T-shirt er et musthave i din garderobe, og denne fra Filippa K går en lille smule op i halsen, så den får et sejt udtryk. Kombiner med et par tårnhøje stiletter, og du er ‘good to go’.
Den sorte stropkjole er det klassiske twist i min garderobe. Den kan bruges på flere måder, idet du kan ‘dresse den up’ ved at bære den for sig selv med et par høje stiletter – eller du kan gå den lidt mere sporty vej og tage en hvid t-shirt under med et par sneakers eller klipklapper.
Strå er mit sommerlige element, enten som taske eller som sommerhat. Jeg vil bruge stråtasken helt frem til efteråret, da det er et key-item, der har stået højt på listen denne sæson, og som samtidig er praktisk både til strandbrug, indkøb eller noget helt tredje.
Tie-dye-printet fortsætter også med at fortrylle os ind i sensommeren. Om det er på bluser, kjoler eller nederdelen så fungerer det godt sammen med denim, lyse toner af hvid, creme og et par solbriller.
Se de 10 julifavoritter på budget i galleriet herunder:
Foto: PR
‘Reverence Aromatique Hand Wash’-Håndsæbe, Aesop hos Magasin, 260 kr.
Køb HER.
Hvilken lille pige har ikke drømt om en dag at gifte sig med en prins og dermed tilegne sig en prinsessetitel?
For nogen går den drøm i opfyldelse.
Sidste eksempel på en borgerlig amerikansk kvinde, der har giftet sig ind i en kongelig familie og dermed til en titel, er den britiske prins Harrys kone, Meghan.
Den 19. maj 2018 gik hun dermed fra at være Meghan Markle til at være Meghan, hertuginde af Sussex.
Men faktisk er den tidligere Suits-skuespillerinde langt fra den første amerikanske kvinde, der har giftet sig ind i et kongehus.
Der er nemlig flere eksempler – og tro det eller lad være, men to af de borgerlige amerikanske kvinder, der har giftet sig til en prinsessetitel er endda søstre! De giftede sig dog ind i to forskellige kongehuse.
Bliv klogere på hvem det er – og se 10 amerikanske kvinder, der har giftet sig til at blive prinsesser i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Marie-Chantal Miller
Den New York-fødte rigmandsdatter, Miller, hvis far er duty-free-giganten, Robert Miller, voksede op i familiens hjem i Hong Kong, Paris, London og New York. I 1995 giftede hun sig med prins Pavlos, der er søn af det græske kongepar, kong Konstantin og dronning Anne-Marie (der ikke længere regerer i Grækenland). Anne-Marie er som bekendt vores egen dronning Margrethes lillesøster, og dermed blev Marie-Chantal både prinsesse af Grækenland og Danmark. Parret har en datter (Prinsesse Maria-Olympia) og fire sønner, der også alle er græske og danske prinsesser og prinser.
Foto: MEGA
Alexandra Miller
Den New York-fødte lillesøster til Marie-Chantal Miller, Alexandra Miller, giftede sig med Prince Alexander von Fürstenberg i 1995. Alexanders far, prins Egon, var medlem af den tyske aristokratiske familie Fürstenberg, og han giftede sig i 1969 med den kendte modedesigner, Diane von Fürstenberg, der dermed også var prinsesse, mens hun var gift med Egon. Alexandra er mor til til unge socialite og modedesigner, Prinsesse Talita Natasha von Fürstenberg.
Foto: MEGA
Grace Kelly
Den Oscar-vindende Philadelphia-fødte skuespillerinde, Grace Kelly, giftede sig i 1956 med prins Rainier 3. af Monaco. De to mødte hinanden året før, da Kelly var i til Cannes Film Festival og skulle skyde et photo-shoot på det kongelige slot. Prinsessen, der stoppede med at spille skuespil efter sit bryllup, døde i en trafikulykke som 52-årig.
Foto: MEGA
Kelly Rondestvedt
Den Florida-fødte investerings- og bankdame, Kelly Rondestvedt, giftede sig i 2009 til titlen: Prinsesse fra Saxe-Coburg og Gotha, hertuginde af Sachsen, idet hun sagde ja til Hubertus Michael, arvelige prins af Saxe-Coburg og Gotha, hertug af Sachsen. parret mødte hinanden på en restaurant i New York i 2007.
Foto: MEGA
Kendra Spears
Efter flere år som model for Prada, Chanel og Yves Saint Laurent skiftede Kenda Spears fra Seattle sit borgerlige navn ud til fordel for Prinsesse Salwa Aga Khan, da hun giftede sig med Prins Rahim Aga Khan på Bellerive Castle i Schweiz. Parret er forældre til to sønner.
Foto: MEGA
Rita Hayworth
Den Brooklyn-fødte skuespillerinde, Rita Hayworth, var en af Hollywoods største stjerner, da hun mødte den italienskfødte prins Aly Khan (der er bedstefar til Rahim Aga Khan, som Kendra Spears i dag er gift med). Rita og prinsen var gift fra 1949-1953.
Foto: MEGA
Lee Radziwill
I 1933 blev Jackie Kennedys lillesøster, Caroline Lee Bouvier, født i Southampton, New York. I 1959 indgik hun sit andet ægteskab med den polske prins Stanislaw Albrecht "Stash" Radziwill . Ægteskabet varede i 15 år, og parret fik to børn, Anthony og Tina. Lee døde den 15. februar 2019 i sin hjemby, New York.
Foto: MEGA
Elizabeth Halaby
Elizabeth Halaby blev født i Princeton, New Jersey, og via sit job hos Royal Jordanian Airlines mødte hun kong Hussein af Jordan. Efter kongens kones død i 1977 giftede Elizabeth sig med ham i 1978, hvor hun skiftede navn til dronning Noor af Jordan (som betyder lys). Parret fik fire børn.
Foto: MEGA
Sarah Butler
Den veluddannede taxas-fødte Sarah Butler giftede sig med Jordans prins Zeid bin Ra'ad Zeid al-Hussein i 2000, hvorved hun blev prinsesse Sarah Zeid. Parret bor i New York, hvor prinsen arbehder for FN som højkommissær for menneskerettigheder, mens Sarah arbejder som humanitær aktivist.
Foto: MEGA
Wallis Simpson
Havde det ikke været for Wallis' to foregående ægteskaber, var hun med al sandsynlighed blevet dronning af England (og dermed havde vi aldrig kendt til dronning Elizabeth). Wallis mødte og forelskede sig nemlig i kong Edward, men da det britiske kongehus ikke dengang kunne bifalde et ægteskab til en fraskilt kvinde, måtte kongen abidcere for at få sin elskede. Wallis blev dermed aldrig hverken dronning eller prinsesse, men hun fik titel, Hertuginde af Windsor.