Midt under den nationale Pride-uge har Scoop Models, Won Hundred og Amnesty International for tredje år i træk slået pjalterne sammen og lanceret en støtte-T-shirt til fordel for LGBTI+-personer.
Ønsket med T-shirten og dens vigtige budskab, ”Love Is Not A Crime”, er at sætte fokus på, hvor farligt det stadig er at leve som LGBTI+-person i nogle dele af verden – samt for at øge opmærksomheden omkring den inhumane realitet, mange af disse personer lever i til dagligt.
At leve som LGBTI+-person kan stadig være livsfarligt i nogle dele af verden, fortæller Scoop Models, Won Hundred og Amnesty International.
I hele otte lande er dødsstraf som følge af homoseksualitet nemlig stadig en realitet, så mens vi priser os lykkelige over, at vi er nået (meget) længere i vores lille land, så husker vi på, at det samme endnu ikke er tilfældet for alle.
”Vi har valgt at fortsætte med det succesrige slogan ’Love Is Not A Crime’, idet vi kun ønsker at udbrede det. I år har vi valgt at udvide sloganet ved at portrættere budskabet i form af aktivister på vores T-shirt”, fortæller Nikolaj Nielsen, der er Creative Director hos Won Hundred.
”Hos Scoop Models kæmper vi for diversitet, hvilket altid skinner igennem hos de talenter, vi repræsenterer. I år har vi samlet et team af vores modeller til kampagnen, som hver især repræsenterer en form for diversitet og flydende køn”, siger Sune Palner, der er Creative Director hos Scoop Models.
T-shirten, det hele handler om, kommer i en sort og hvid version, og med en pris på 250 kroner kan du med god samvittighed snuppe en af hver – særligt når du hører, at hele profitten doneres ubeskåret til Amnesty International og organisationens arbejde for menneskerettigheder.
Foto: PR
Du kan shoppe T-shirten med det vigtige budskab lige HER – og så kan du scrolle løs i galleriet herunder og se flere billeder fra ”Love Is Not A Crime”-kampagnen, der er skudt af den anerkendte fotograf Greg Lin Jiajie:
Der er et hav af muligheder, når det kommer til at vælge dine sensommer-solbriller.
Det er kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilke styles, der kan bidrage til dit outfit, for solbriller fås som bekendt i et hav af farver og former.
Solbriller kan være nøglen til et fuldendt outfit – og de kan være lige så vigtige for dit udtryk som dine sko og din taske – væl derfor med omhu.
Træd ud af din komfortzone og find et par solbriller med et ekstra touch. Om end du du går efter et cateye-look, pilot-brillen eller de helt chunky disco briller, er der med sikkerhed noget for din smag.
I galleriet herunder har ELLEs Fashion Director Barbara Gullstein samlet sine 10 favoritter:
Foto: PR
Solbriller, Dior hos Mytheresa, 2.540 kr.
Køb HER.
Foto: PR
Solbriller, Kaleos hos Net-a-porter, 1.865 kr.
Køb HER.
Den danske verdensstjernefrisør Cim Mahony er ambitiøs til fingerspidserne.
Det ses både i hans anerkendte Studio Cim Mahony, der huserer i en kæmpe herskabslejlighed i indre København, men også i alle de mange lokker, han igennem årene har kørt sine fingre igennem.
Da den danske topmodel Caroline Brasch Nielsen sidste år blev til Caroline Bille Brahe ved sommerens it-bryllup, var det (selvklart) Cim, der stod for brudens hår – og når der står modeuge på programmet som i sidste uge, er Cim ligeledes ansvarlig for modelhårstrå i lange baner.
Ét af de shows, Cim var ansvarlig for, var den lige så anerkendte kjolemager Cecilie Bahnsens S/S 2020-show, der blev holdt udendørs på spidsen af Refshaleøen.
Her lavede Cim modeugens (måske) smukkeste hår i form af et elegant ”wet-look”, og vi frittede stjernefrisøren for opskriften lige efter showet:
Fortæl om hårlooket til Cecilie Bahnsens S/S 2020-show? Hvordan skabte du det, og var det i samarbejde med designeren?
I mange sæsoner har vi arbejdet med et ret stramt og kontrolleret udtryk i håret på Cecillie Bahnsen. Sidste sæson foreslog jeg Cecillie at gå totalt modsat med meget naturligt løst hår, hvilket fungerede super godt som kontrast til hendes ekstremt detaljerige univers. I denne sæson rykkede showet udenfor, og jeg følte at et smukt ‘wet look’ ville fungere perfekt. Ideen var at genskabe et hår, som har været ude i regnvejr og efterfølgende er urørt, noget af det smukkeste, da hårets naturlige struktur, her er i den reneste form. I dette tilfælde var det mit forslag med et ‘wet look’, men detaljer og ideer sker altid i tæt samarbejde med Cecillie og hendes team.
Foto: PR
Hvordan får man 32 forskellige modeller til at ende ud med det samme udtryk på trods af forskelligheder i håret?
Som udgangspunkt arbejdede vi med hver enkel piges egen struktur. Produktet, vi brugte, er et af vores mest uundværlige, den økologisk certificerede Mascobado gel fra Less is More. Som navnet antyder er hovedingrediensen mascobado-sukker, som har den egenskab at den kan indtørres i håret uden at blive så stift, at det ikke kan bevæge sig. Dette bevarer en vis individualitet i håret, men nok uniformitet på catwalken til at samle pigerne som en helstøbt enhed. Til at tørre håret brugte vi den nye Gentle Airflow attachment til vores Supersonic føntørrer fra Dyson. Denne lille nyskabende tilkobling skaber en blød luft som ikke forstyrrer strukturen, men stadigvæk tørrer hurtigt og effektivt.
Kan vi selv skabe Cecilie Bahnsen-hårlooket derhjemme og hvordan?
Looket kan sagtens genskabes derhjemme. Har man meget kraftigt hår, kan det dog være lidt tidskrævende, da produktet skal fordeles jævnt i hele håret. Dette gøres bedst ved at inddele håret i fire sektioner, start forneden og arbejd produktet ind lidt ad gangen. Afslut med varme.
Foto: PR
På catwalken så det måske ikke så vildt ud, men et ‘wet look’ kan virke ret markant. Kan man bære det på sit arbejde, eller er der tips til at tone det ned til hverdag?
Som udgangspunkt kan dette look sagtens bæres til hverdag. En god idé vil dog være at lade håret tørre væk fra ansigtet. En tillægsbonus ved at bruge Mascobado gel er at den virker som en kur, imens den sidder i håret og efter en lang dag kan den børstes igennem for et smukt voluminøst look.
Du er en anerkendt frisør over hele verden. Hvorfor er det stadig sjovt at lave Copenhagen Fashion Week?
Ude godt men hjemme bedst. Jeg elsker at bidrage til den danske modeuge, og år for år kan jeg jo også se, at de designere vores team arbejder med i København får mere og mere fodfæste i udlandet. Jeg har været heldig at kunne opbygge en international karriere, men at arbejde med danske designere minder mig om mine rødder, og at en del af den succes, som jeg har opnået, skyldes det livssyn, jeg har fået med i baggagen hjemmefra. Det gør mig stolt, når jeg arbejder med en editor på fransk eller amerikansk Vogue, og de er vilde med fx Cecillie Bahnsen eller bare København som helhed.
Foto: PR
Er der nogle lokker i ind- eller udland, du særligt drømmer om at få fingrene i?
Jeg har en meget teknisk og pragmatisk tilgang til hår og mine drømme er derfor sjældent om personer, men mere om struktur og form.Jeg har været heldig at arbejde med mange fantastiske personligheder, Oscar-vindere, majestæter og stort set hele klodens besætning af supermodeller. Jeg elsker at skabe med andre kreative individer og lever stadig efter devisen, at man aldrig er bedre end sin sidste klipning, så jeg gør mig lige umage hver gang og ser det som en bonus, hvis hårets ejer har en spændende personlighed.
Hvad er dine tre bedste tips til vores sensommer/efterårshår?
Hvis du er i tvivl, så findes der altid en type/længde page, som klæder netop dig. Hvis din føntørrer trænger til en opgradering, er Dysons Supersonic en total gamechanger. Er dit hår blevet misfarvet af sommerens badeture i klorvand klares dette ved at knuse en aspirin i et stort glas vand – hæld det derefter over håret i bruseren og gentag en til tre gange. Vupti ikke mere grønt hår.
Se hele Cecilie Bahnsens S/S 2020-show med hår á la Cim Mahony i galleriet herunder:
Sofaen er et af de mest stilsættende elementer i din indretning, da det er et møbel, der optager en del plads i rummet og et møbel, du bor med i mange år. Men selvom det at vælge sofa kan være en af de vanskeligere beslutninger, når det kommer til indretning, så behøver det ikke holde dig tilbage fra at købe en sofa i lige præcis den farve du drømmer om. Sandsynligheden for at du bliver træt af det sikre valg (læs: den klassiske lysegrå sofa) er lige så stor, som hvis du går efter den lysegrønne eller rustrøde sag, som dit hjerte i virkeligheden banker allermest for. Se med nedenfor, hvor ELLE Decoration har håndplukket 10 farverige sofaer, der sætter kulør på din indretning.
Sensommeren er for alvor ved at være over os, og derfor har ELLEs Fashion Editor Fie Vørts Andersson fundet sine 10 favoritter til det enkle sensommer-look.
Brede jeans, en hvid tank top og en sort blazer, er det bedste go-to look, jeg kan anbefale. Det holder både dag og aften enten med sneakers, klipklappere eller et par høje sandaler og en rød læbe for at give looket den sidste prik over i’et.
Trenchcoaten er den evige følgesvend gennem sensommeren og starten af efteråret, denne her fra Zara er både feminin og maskulin på samme tid og ville gå godt udover det meste.
Den plisserede nederdel er helt perfekt til den kommende AW 1- sæson, den hiver os tilbage til 70’er vibes og vil være god sammen med den kortærmede striktrøje og et par strømpebukser til de køligere dage.
Pift de fleste looks op med et par røde høje sko, så giver du dit look lidt ekstra kant, hvis det fx har en tendens til at være mere mørkt jo tættere vi kommer på efteråret og vinteren.
Se 10 styles til det enkle sensommer-look i galleriet herunder:
Denne uge har vi øjnene nedad og fokus på fødderne, eller nærmere hvad vi har på fødderne.
Denne sæson er nemlig præget af store sneakers, der giver en rå kant til dit outfit og hyppigt bliver brugt til at nedtone fine festklæder til lækre hverdags sæt.
Vi elsker sneakers, og denne uge har ELLEs Fashion Director Barbara Gullstein samlet sine favoritter, som inspiration til dit outfit!
De skal ikke kun være mega behagelige at gå i, og det er ikke ”bare sneakers”, der trender denne sæson, men mere specifikt de ”ugly sneakers”.
Det ligger måske i navnet, men trenden går på sneakers med skøre facetter, pangfarver og skæve detaljer. Oftes er disse sneakers meget maskuline, og de giver en perfekt kant til et super feminint outfit.
Er det dog det mere rå outfit, du finder frem i din garderobe, går sneakers med en cool pangfarve perfekt til! Sneakers er et must have i enhver skogarderobe og er indbegrebet af street-smart denne sæson!
Se ELLEs Fashion Firector Barbara Gullsteins favoritter her:
Marianne Jensen blev udlært som frisør som 19-årig, hvilket er næsten 30 år siden. Hun har indtil nu haft sig lidt af en vild karriere, der har bragt hende jorden rundt flere gange.
Hun har klippet skuespilleren Antonio Banderas korthåret fra en halvlang piratpage, klippet både HKH Kronprinsen samt HKH Kronprinsessen, og da hun skulle klippe Kate Moss i New York til en Burberry kampagne, skrev supermodellen først under på, at hun ikke ville sagsøge Marianne, skulle hun være utilfreds med klipningen (!) Man kan jo aldrig være for sikker…
Det blev heldigvis heller ikke aktuelt, og derfor drøner Marianne fortsat derud af med masser af taknemlighed overfor de fantastiske relationer, hun har fået igennem hendes lange karriere, hvor hun trives med at få folk til at ligne den bedste og smukkeste version af dem selv.
Men Marianne, hør lige her…
Hvilket produkt anbefaler du oftest?
Helt klart Anti.gravity fra Kevin Murphy fordi det passer så godt til dansk hår. Den giver volumen uden nogen tyngde.
Foto: PR
Hvornår fortalte du sidst en lille hvid løgn?
Jeg prøver faktisk altid at sige tingene, som de er. Det er ikke altid lige nemt, men jeg vil gerne være ærlig og troværdig.
Vin – jeg elsker at drikke god vin, og elsker at være tipsy…
Hvilken solcreme foretrækker du?
Tromborgs er lette og fine i teksturen, og så jeg spiser Imedeen Tan Optimizer, så min hud er forberedt til solen, – det er måske også min guilty pleasure, jeg elsker solen.
Foto: PR
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har givet?
Du skal være dig selv! Jeg elsker alle dejlige piger og kvinder, der hviler i sig selv.
Hvilken superkraft ville du ønske, du havde, og hvad ville du første gang bruge den til?
Jeg ønsker mig en usynlig kappe, der altid ville beskytte mine børn… Dernæst ville jeg ønske, at jeg var i stand til at sænke temperaturen i Grønland, så indlandsisen ikke smelter i det sindssyge tempo, som den gør nu.
Hvilket produkt synes du, er mest undervurderede?
Jeg elsker Tromborgs samt Kjær Weis’ olier , som er mine yndlings. Jeg elsker det look, huden får med olie på.
Maxi Wash fra Kevin Murphy – en detox shampoo – jeg elsker at føle mig helt ren, hvilket denne dybderensende shampoo netop gør.
Foto: PR
Og så husk nu…
At bruge hårkur! Minimum en gang om ugen. Jeg bruger selv Angel Mask fra Kevin Murphy. Den er nemlig udviklet til fint hår, så den tynger overhovedet ikke. Håret skal nemlig plejes med samme omsorg, som du plejer din hud. Og det kan ikke diskuteres!
Tiffany Hsu er Buying Director hos luksus-webshoppen, Mytheresa.com.
Det er hende, du spørger, når du søger råd om trends, for hendes job er at forudse, hvad kunderne vil købe til næste sæson, når de scroller igennem de virtuelle bøjlestativer på webshoppen.
Tiffany befandt sig derfor naturligvis også i København, da Copenhagen Fashion Week løb af stablen i uge 32, og her sad hun front row ved show efter show – med sit skarpe øje for brands, trends og styling skulle hun vurdere, hvad er var værd at satse på, når Mytheresa skal købe ind fra de mest attraktive kollektioner til foråret og sommeren 2020.
Og hvad var så det bedste af det bedste? ELLE tog en snak med Tiffany Hsu og spurgte hende ind til modeugefavoritterne, og hvilke danske brands Mytheresa satser på.
Foto: PR
Tiffany Hsu
Hvilke brands eller nye talenter, som du så i København, finder du overbevisende og hvorfor?
Cecilie Bahnsen har været på vores radar i flere sæsoner nu, og vi er meget begejstrede for at føre brandets kollektion på Mytheresa fra S/S 2020. Hun har med sine seneste kollektioner vist, at hun har etableret en signaturæstetik og et brand-DNA, som vi altid kigger efter i nye brands. Derudover har Cecilie Bahnsen også succesfuldt opbygget en fanbase til hendes romantiske kjoler med puffy ærmer og åben ryg. Desuden har vi ført Rotate, kærlighedbarns-brandet af de to danske influencere Thora Valdemars og Jeanette Madsen, siden S/S 2019, og det har vist sig at være en succes hos vores modeelskede kunder. Deres kollektioner bygges altid på kjoler, som er en nøglekategori hos Mytheresa. Deres designtilgang er modeorienteret, men samtidig ret sexet – de korte kjoler med de skulpturelle ærmer var udsolgt i løbet af ingen tid sidste sæson. S/S 2020-kollektionen havde nogle vanvittigt cool pieces som en pink velour buksedragt, korte pyntede kjoler og velourkjolen fra finalen, som vi klart vil købe ind. Jeg lægger også meget mærke til Totême og Brøgger, og jeg er meget nysgerrig på at se, hvordan de brands vil udvikle deres design-DNA.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Finalekjolerne hos Rotate
Hvilke tre shows fra modeugen var dine favoritter?
Ganni er altid sikker i København, men dette år var det er helt specielt show, idet de fejrede deres 10-års jubilæum. Atmosfæren var afslappet, mens Mø spillede live i midten af den tennisbane, der agerede runway. Modepublikummet havde intet imod det dårlige vejr, og de dansede til Møs ‘Lean on’, mens de gemte deres modeuge-looks under store regnslag. Kollektionen indeholdt Ganni-klassikere, som alle Ganni Girls bør have i sin garderobe, som den korte læderkjole med store ærmer, slangeskindsprintede cowboy-støvler og dyreprintede kjoler og toppe. Dette års Rotate-show var også en kæmpe fest, som blev holdt i et cirkustelt med popcorn og champagne. Publikum gik helhjertet ind i det, og heppede løs fra den første model spankulerede ned af catwalken til 80’ernes “Holding out for a hero” og “It´s raining man”. Kollektionen indeholdt nogle meget sexede, men cool kjoler, som vil vise sig at blive meget succesfulde. Thora og Jeanette bliver ved med at manifestere deres momentum som nogle af de bedste upcoming danske designtalenter. Det svenske brand, Stand Studio, præsenterede sin kollektion i København for anden gang med nogle virkelig stærke pieces. Vi vil købe ind i de slangeskindsprintede suits med shorts i stærke farver og de frynsebesatte faux lædernederdele, ligesom de sorte veganske læderblazere. Dette markerer desuden det første år, hvor Nellie Kamara har skabt kollektionen udelukkende med vegansk læder og materialer skabt af ananasser. Mit personlige favoritlook var de pink vinylbukser med den oversized blomsterskjorte, som blev vist på Emma Rosenzweig – en af de mest inspirerende danske kvinder.
Hvilke trends overbeviste dig så meget, at du også tror, vi vil se dem i F/W 2020-kollektionerne?
Denne sæson ved Copenhagen Fashion Week viste sig endnu engang at være farverig, hvilket bliver mere og mere typisk for de nordiske brands. Cecilie Bahnsen, Rotate og Ganni viste styles i pink, mintfarver og pasteller, hvorimod andre nordiske brands som Stand Studio og Saks Potts baserede deres farvepaletter på mere modige neon-paletter.
Et piece, som vi så i alle kollektionerne, var det maskuline suit. De bedste bud kom fra Ganni og Cecilie Bahnsen, der viste et hvidt, gennemsigtigt bud, som jeg forelskede mig fuldstændig i. Transparente materialer var generelt et gennemgående element, som vi også så hos Baum und Pferdgarten.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Ganni og Cecilie Bahnsen
Hvilke danske brands tilføjer i netop nu til Mytheresas sortiment?
Elhanati, som er en skøn tilføjelse, idet vi altid leder efter nye upcoming smykkebrands. De chunky armband, øreringe og halskæder er hådnlavet af genbrugt guld og udvalgte sten. Vi er meget begejstrede over at kunne tilbyde nogle eksklusive pieces hos Mytheresa.
Hvor vigtig er Copenhagen Fashion Week blevet for Mytheresas indkøbskalender? Har I investeret mere i danske brands?
Det har været et voksende marked for os i nogle år nu. Vi kigger aktivt efter nye brands fra København, og det er nu en fast modeuge, som vi besøger udover de ikoniske modebyer.
Hvilke danske brands, som på nuværende tidspunkt er i stock hos Mytheresa har været særligt succesfulde hos kunderne?
Ganni og Baum und Pferdgarten er de mest succesfulde danske brands hos Mytheresa – og vi har lavet stærke capsule kollektioner med begge brands. Rotate bygger ovenpå og er den nyeste tilføjelse til vores portfolio. Rotate beviste sig selv med styles, der blev udsolgt lige med det samme, de er blevet et go-to brand, når det kommer til festkjoler til et tilgængeligt prisniveau. Sophie Bille Brahe er et af vores bedste smykkebrands, og det passer perfekt til vores nyeste tilføjelse Elhanati.
Tror du, at appellen ved den danske stil og københavnerpigen er kommet for at blive?
Jeg tror virkelig, skødesløsheden i dansk design taler til modefolket i dag. Danmark har altid været kendt for tidløs design i interiør, og det er skønt at se, at det unikke tag på moden også opnår sådan en anerkendelse. Jeg tror helt klart, influencere som Pernille Teisbæk, Thora Valdimars og Emili Sindlev har haft en indflydelse på at bringe opmærksomhed til København på grund af deres personlige sans for stil. Det meste af det, vi ser i kollektionerne til den københavnske modeuge, er brugbart, og jeg tror, vores kunder i dag leder efter et mix mellem velkendte store luksusbrands og nogle skønne moderne pieces.
Psst! I galleriet herunder kan du se nogle af Mytheresas nyeste varer fra Tiffanys danske yndlingsbrands:
Influencerne har i den grad erklæret deres kærlighed til de herreinspirerede, oversized shorts, der netop nu boomer frem på Instagram, i et væld af klassiske, eksperimenterende og sofistikerede styling-kombinationer.
Og særligt den klassiske styling mestrer danske Pernille Tesibæk til perfektion, som her nedenfor, hvor hun kombinerer de oversized shorts med en enkelt, klassisk overdel:
Også danske Josefine H.J er en flittig bruger at de herreinspirerede shorts, og formår at skabe et konstrastfyldt udtryk ved at kombinere de maskuline shorts med en feminin blondeoverdel – og opnår herigennem et klassisk look med et sexet twist:
De oversized shorts ses dog ikke udelukkende i de klassiske toner, for også de farverige af slagsen vrimler frem, som her på danske Anna Sarlvit, der formår at skabe et übercool sommerlook ved at kombinere dem med adskillige ultimative sommeritems.
Har du også mod på at hoppe i et par herreinspirerede shorts, så se med i galleriet nedenfor hvor ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har fundet sine 8 favoritter:
Den netop afsluttede Copenhagen Fashion Week, der i august har tiltrukket flere hundrede internationale influencers, indkøbere og modefolk til vores lille, store skandinaviske modehovedstad, har budt på mange shows. Faktisk var der på det officielle modeugeprogram hele 10 flere shows, end de forrige sæsoner – og udover at det gjorde modeugedagene endnu mere intense, betyder det også, at der var endnu flere geniale looks at pege på, end vi før har været vant til.
Alle de store, etablerede danske brands som Ganni, By Malene Birger, Designers Remix, Munthe – og de dygtige skræddere som Cecilie Bahnsen og Mark Tan viste deres bud på moden anno 2020 side om side med flere nordiske brands, der satser benhårdt på den københavnske modeuge som deres internationale talerør. Således viste både norske Holzweiler, svenske Rodebjerg og tyske Lala Berlin deres kollektioner i København, ligesom danske Samsøe Samsøe for første gang viste show under Copenhagen Fashion Week.
ELLE var naturligvis bænket til det hele: Lige fra Blanches åbningsshow på Søpavillonen tirsdag morgen, til den nye komet Rotate Birger Christensen lukkede modeugen med et brag i et cirkustelt (sent) torsdag aften.
Med få undtagelser var den helt store trend på tværs af brands suits, der indgik i alskens fortolkninger i de mange SS20 kollektioner. Både i klassisk forstand hos Mark Tan og By Malene Birger, der viste rene, lyse looks, og hos Brøgger, der gjorde dem feminine og sporty – og som noget helt nyt også som en del af kjoledronningen Cecilie Bahnsens kollektion, hvor der overraskende var suits i både hvid, sort og rosa i transparent pergament-lignende materiale, hvor tekstilfibrene var synlige og skabte et perfekt-uperfekt visuelt spil.
Men hvilke looks peger ELLE på, som dem, der skiller sig særligt ud, og dem, som du skal bogmærke dig næste forår? Se med i galleriet, hvor ELLEs modeuge-crew bestående af Chefredaktrice Cecilie Ingdal, Fashion Director Barbara Gullstein, Fashion Editor Fie Andersson, Digital Editor Rose Maria Boelsmand, Fashion Coordinator Siw Melchiorsen og Editor Malou Wedel Brun hver udvælger deres tre favoritlooks anno 2020.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Director Barbara Gullstein: Cecilie Bahnsen
Dette er første sæson hvor Cecilie Bahnsen viser os sit take på jakkesættet, og jeg synes virkelig at det har lykkedes hende at skabe et look der afviger fra hendes typiske silhuet, men stadig har Cecilie Bahnsen ånden med sig.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Director Barbara Gullstein: Holzweiler
Holzweiler er på rekordtid blevet et af min favorit brands og denne jakke blev en instant craving, da jeg så den på catwalken.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Director Barbara Gullstein: Samsøe Samsøe
Det er første gang Samsøe & Samsøe viser under den københavnske modeuge, og jeg blev meget imponeret både over cast, styling og kollektionen alt i alt. Dette look tænker jeg bliver det første af mange, jeg køber fra deres ss20 kollektion.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Chefredaktør Cecilie Ingdal: By Malene Birger
Det er det mest cool hørlook, jeg længe har set, og jeg er allerede helt klar til at gå foråret anno 2020 i møde iklædt dette look.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Chefredaktør Cecilie Ingdal: Cecilie Bahnsen
Cecilie Bahnsen leverede en magtdemonstration udi skrædderkunst med sin SS20 kollektion – og denne fluffy pink drøm af en kjole tager prisen!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Chefredaktør Cecilie Ingdal: Helmstedt
Helmstedt har formået at føre sit brand et skridt videre fra dets originale naive og legesyge univers så det nu (også) kan anvendes af en voksen og moderne kvinde. Og den lilla pyjamas i velour er kun ét blandt mange fine eksempler på den fine udvikling.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor Fie Andersson: By Malene Birger
Et drømmeværdigt suit a la By Malene Birger der både er feminint, og samtidig med et sporty twist, toppede under modeugen.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor Fie Andersson: Ganni
It’s Britney B….! Gudesmukke Nina Marker rockede dette ovenud labre denim look, der giver mig en følelse af Britney Spears anno 2000
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Editor Fie Andersson: Holzweiler
Det har været svært at undgå denne sarte gule farve på catwalken denne sæson, og især dette look fra Holzweiler er klart et af mine top tre yndlingslook. Det oser af power.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor Malou Wedel Brun: Cecilie Bahnsen
Jeg ønsker mig alt fra Cecilie Bahnsens S/S 2020-kollektion, men hvis jeg skal vælge, må det nok blive denne honningmelonfarvede kjole, som ikke bare understreger Bahnsens eminente sans for tekstiler, men også viser hendes signatur-silhuet i en lidt lettere version og en ny, smægtende lækker farve.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor Malou Wedel Brun: Helmstedt
Jeg er helt pjattet med dette nye, mere dystre print og farvevalg fra Emilie Helmstedt. Som at zoome ind på en buket violer!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Editor Malou Wedel Brun: Henrik Vibskov
Hele Vibskovs kollektion var vanvittigt cool og inspirerende med en tilgang til mønstre, som er en Dries van Noten værdig. Denne blå origami-kjole kombineret med de cool strømper og handskerne er jeg helt vild med.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Editor Rose Maria Boelsmand: Munthe
Jeg elsker suits og er vild med den casual og cool fortolkning af blazer-buks-looket, Munthe disker op med til foråret 2020. Jeg er især vild med den rynkede læder croptop, som jeg kan se vildt mange anvendelsesmuligheder for!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Editor Rose Maria Boelsmand: Saks Potts
OMG, ja, Saks Potts! Et komplet læder-på-læder look med indpræget SP-logo. Jeg er vild med det! Måske vil jeg bryde det lidt op og bruge delene hver for sig, men hold op, hvor det spiller!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Digital Editor Rose Maria Boelsmand: Brøgger
Igen, suits, og jeg er solgt! Brøggers casual jakkesæt med buksernes sport tracksuit detaljer og jakkens feminine sorte sløjfeslæb er helt to-die-for. Jeg vil bruge det til hverdag med hvide sneaks, som modellen og til fest med en høj, spids hæl.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Coordinator Siw Melchiorsen: Saks Potts
Jeg synes, Cathrine og Barbara er overdrevet seje, de overrasker gang på gang og især dette look er en af mine helt store favoritter fra denne modeuge. Kombinationen af både farve og materiale i et lag-på-lag look skriger af badass og ultimativ 00’er power!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Coordinator Siw Melchiorsen: Ganni
Jeg elsker kombinationen af det feminine blomsterprint, tilsat de rå lædershorts og toppet med en casual strikvest, der for alvor giver mig lyst til at dykke ned i min bedstefars klædeskab. Kombinationen af materialerne emmer for mig af über coolness.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fashion Coordinator Siw Melchiorsen: Brøgger
Jeg synes, silhuetten i dette Brøgger-look er SÅ fin! Og kontrasten mellem den crispy skjorte og den stramme, ternede sag går for mig op i en meget elegant, sanselig og smuk højere enhed.
Den danske smykkedesigner, Trine Tuxen, har flere ting at fejre for tiden.
I maj 2019 kunne hun løfte sin første ELLE Style Award, da hun vandt prisen for årets smykkekollektion med V-collection, og tre måneder senere kan hun nu lancere en eksklusiv smykkekollektion bestående af tre styles i samarbejde med luksuswebshoppen LuisaViaRoma.
Trine Tuxen er en humoristisk kvinde (hvilket alle gæsterne ved årets ELLE Style Awards ved takket være hendes takketale), og det kommer da i sandhed også til udtryk via LuisaViaRoma-kollektionen, der ifølge Trine selv er skabt på baggrund af en portion god kvalitet, nogle skefulde humor, et drys af guld og en knivspids kant.
Kollektionen finder nemlig sin inspiration i det italienske køkken (hvem drømmer ikke om pasta i ørene) og er resulteret i tre items – en halskæde, et hårspænde og en ørering.
Foto: Ciara Broadbery
“
Det var uden at blinke, at jeg takkede ja til at få lov til at designe eksklusive pieces for Luisa Via Roma, da tilbuddet kom min vej i april. Vi har været i tæt mailkorrespondance lige siden, og billeder af mine tegninger samt prøver har hurtigt skulle godkendes, da tiden har været knap. Nogle projekter er man bare nødsaget til at prioritere og løbe ekstra hurtigt for. Jeg er så glad og stolt over det endelige resultat og glæder mig meget til at lancere de 3 designs”, fortæller en stolt Trine Tuxen.
LuisaViaRoma, der også har to fysiske butikker i Italien, er generelt kendt for at opdage og hjælpe upcoming designere med kant, og netop derfor faldt de for Trines univers:
“Vi er vilde med brandets æstetik – som er et fint og velovervejet mix af elegance og leg. Vi føler brandet stikker ud i en tid, hvor markedet ellers er mættet med gentagelser”, fortæller LuisaviaRomas marketing specialist, Allegra Zerz.
Det er næppe gået din næse forbi, at sidste uge stod i modens tegn, idet Copenhagen Fashion Week S/S 2020 løb af stablen fra den danske hovedstad.
Danske såvel som udenlandske modefolk i form af presse, influencere, designere og andet godtfolk styrtede byen rundt for at nå de mere end 40 shows og præsentationer, der var repræsenteret på den officielle kalender over modeugen.
Og det gjorde de selvfølgelig på den mest fashionable måde overhovedet muligt.
Udover de mange nye kollektioner, som vises frem under modeugen, så er street stylen også en af de mest dragende ting ved dagene i modens tegn, og her får du virkelig mulighed for at suge til dig, når det kommer til inspiration til looks, sammensætninger og tidens chikkeste trends.
Se bare i galleriet herunder, som vi har spækket med alle de bedste street style looks og ditto accessories fra Copenhagen Fashion Week S/S 2020: