Dit efterår skal have kant og attitude. Få stilen her

Støvler, frakker, striktrøjer, jakker. Efteråret er her, og vi skal til det igen – klæde os varmt på. Men hvem siger, at vi skal gøre, som vi plejer? Kombiner dine efterårsklassikere på nye måder, miks mønstre eller sæt grove støvler til fine skørter, og få et look, der skiller sig ud, selv om alt er ved det gamle.

Vi har stylet looks fra Magasin, som fortolker de klassiske efterårslooks og tilsætter lige netop det element af kant og attitude, der skal til for at du ser ekstraordinært cool ud til efteråret.

Look 1

Skab et originalt look ved at mikse møn­stre. Fremhæv taljen med et tilfældigt bundet bælte, og gør de klassiske styles mindre formelle med grove støvler og syn­lige strømpekanter.  

Nederdel, By Malene Birger, 1.600 kr. Køb her. // T-shirt, Baum und Pferdgarten, 400 kr. Køb her. // Jakke, Baum und Pferdgarten, 4.000 kr. Køb her. // Bælte, Day Birger ét Mikkelsen, 350 kr. Køb her. // Sokker, Baum und Pferdgarten, 100 kr. Køb her. // Sko, Ganni, 2.000 kr. Køb lignende her. 

 

Look 2

Vær ikke bange for at kaste dig ud i mønstre! Hvis du hol­der dig til nedtonede farver, larmer det ikke nær så meget.

Kjole, Stine Goya, 1.570 kr. Køb her. 

 

Look 3

En klassisk trenchcoat er et must til efteråret, og den tidløse, diskrete frakke kan styles, så den matcher dit humør. Vælg flade støvler eller sneakers og en rygsæk, hvis du er til det afslappede hverdagslook, eller tilsæt høje hæle for en mere chik finish.  

Kjole, Han Kjøbenhavn, 680 kr. Køb lignende her. // Frakke, Ganni, 2.900 kr. Køb lignende her. // Sokker, Baum und Pferdgarten, 100 kr. Køb her. // Sko, Ecco, 1.900 kr. Køb lignende her. 

 

Look 4

Klassisk behøver ikke være kedeligt, og gråt får dig ikke nødvendigvis til at gå i et med væggen. Med en knæhøj støvle sat til et knælangt pencilskirt og en vest uden på en langærmet t-shirt skaber du et interessant lag på lag look. 

Kjole, Rabens Saloner, 2.300 kr. Køb her. // Trøje, Rabens Saloner, 1.150 kr. Køb her. //  Støvler, Ganni, 4.500 kr. Køb lignende her. 

Er du sulten efter mere efterårsmode? Du finder alt, du drømmer om i Magasin og på Magsin.dk. 

 

20 sensommerfavoritter til boligen

Selvom sommeren officielt har nået sin afslutning, er det jo ikke forbudt at trække den lidt endnu og forlænge følelsen af sensommer. Hvad end du har sommerhus, lejlighed i byen eller hus med have kan du sagtens gøre dit for at skabe den lethed og varme, som sommeren er synonym med. 

Læs også: Nyhed: Efterårets ELLE Decoration er landet 

Nedenfor har vi samlet alt fra farverig nips til træmøbler, der på fineste vis kan sørge for at indretningen bidrager til at holde sensommerstemningen ved lige lidt endnu.  

Klik eller swipe dig gennem galleriet og se ELLE Decorations sensommerfavoritter til boligen…

Det sker i september… Psst! Opdateres løbende

En ny måned skal bydes velkommen, og denne gang er det september, der står for skud.

Vi er klar til efterårets indtræden med alt, hvad det indebærer i form af hyggestunder i sensommersolen, der til sidst må overgive sig til fordel for blade i brændte nuancer.

Fyld måneden godt op med sjove events – vi skal både ud at samle skrald til fordel for miljøet, vi skal gå en masse i den gode sags tjeneste, og så skal vi nok også kigge forbi et lagersalg eller to, for det er jo den tid på året.

Læs også: Se hele H&M Studios A/W 2019-kollektion i efterårets smukkeste farvepalette.

Find kalenderen frem og skriv de mest spændende events ind – og find derefter den bedste makker i form af din veninde, kæreste, mor, med mindre du er sej og dyrker en solo-date?

Under alle omstændigheder: Lad os guide dig til hvad der sker i september i galleriet herunder:

Se hele H&M Studios A/W 2019-kollektion i efterårets smukkeste farvepalette

Traditionen tro lancerer H&M en Studio-kollektion i forbindelse med den nye sæson, og nu får vi endelig den længe ventede nye kollektion at se!

Hvor H&Ms S/S 2019-Studio kollektion bød på glamour og safari skal vi til efteråret og vinteren en tur til New York, hvor vi vil iklæde os den dramatiske kollektion i efterårets måske smukkeste farvepalette.

Kollektionen har fået navnet “Magical Realism”, og den emmer af feminin spiritualitet med sine skarpe skræddersyede styles, lette silkekjoler og klassisk strik.

Kampagnen er fotograferet af Christian MacDonald og stylet af Ludivine Poiblanc, som også har været kreativ konsulent på kollektionen – og med modellen Adut Akech i New Yorks altid energifyldte gader, kan vi ikke vente med selv at gå ombord i kollektionen, som vi kan få fingrene i den 5. september 2019.

I Danmark lanceres kollektionen i H&M’s flagship store på Amagertorv i København og på hm.com.

Foto: PR

Udover det åbenlyse skønne i kollektionens mange fine styles, blev vi også særligt begejstrede over at høre H&M’s tanker bag dette års A/W Studio-kollektion, hvor bæredygtighed (selvfølgelig) spiller en rolle:

“Vi blev inspireret af lysten til at finde hverdagens magi. Hver style i denne kollektion er designet til den moderne kvinde, der søger langvarigt og tidløst tøj, som også har et blødt spirituelt element. Der er så mange garderobe-klassikere i denne kollektion, der kan styles til at passe ind i en urban livsstil, og som vil holde i mange år frem.”, lød det fra H&Ms Studio Concept Designer, Angelica Grimborg.

Læs også: Uniqlo lancerer stilsikker efterårskollektion med tidligere Hermés-designer – se alle styles her.

Og endnu gladere blev vi, da vi lærte, at kollektionen desuden er tiltænk som en hyldst til kvinder – hvad vi jo i øvrigt bestræber os på at gøre hver dag på ELLE:

“Denne kollektion er en fejring af den moderne kvinde. Hun er fri, stærk og selvsikker. Hun klæder sig for sig selv med et miks af klassiske silhuetter og mere avantgarde pieces. Vi valgte at fotografere kampagnen i New Yorks travle gader – en smeltedigel af energi og diversitet – for at repræsentere sjælens frihed, styrke og energi”, siger Stylist og Creative Consultant, Ludivine Poiblanc.

Gå i krig med det store galleri herunder, der indeholder hele kollektionen (hvis priser spænder mellem 185 og 1.850 kroner) og glæd dig til at tilføje dine favorit-styles til garderoben allerede fra den 5. september 2019:

Minus lancerer jubilæumskollektion i efterårets fineste brændte nuancer

Selvom sommeren netop er blusset op igen, er der ingen vej uden om: Lige om lidt træder vi ind i den første efterårsmåned, og snart vil gyldne farver, løvfald, lune solstrejf og kølige vinde indfinde sig i hverdagen.

Det samme gælder garderoben. Sandalerne bliver lagt tilbage i deres æsker og de lette kjoler hængt til side til fordel for støvler og lune strik.

Gyldne og brændte farver er altid aktuelle til efteråret, men denne sæson ser vi endnu flere nuancer af brun, beige og orange i de kollektioner, der netop nu indfinder sig i butikkerne.

En af de fineste kollektioner er fra danske Minus, der den 30. august 2019 fejrer 20-års jubilæum. I anledning af mærkedagen sender Minus en særlig jubilæumskollektion på gaden bestående af syv unikke styles, der kun fås i et yderst begrænset oplag.

Og der er god grund til at være hurtig på tasterne, hvis man vil have de fine Minus-styles hængende i skabet til efteråret. De syv styles, der er som taget ud af efterårets brændte farvepalette, fås nemlig kun i et yderst begrænset oplag.

Kollektionen består af feminine hverdagskjoler, der nemt kan styles med sneakers eller grove støvler til hverdag, eller en spinkel hæl til fest, samt strik med fine hæklede detaljer. Desuden har Minus begået efterårets absolutte musthave i jubilæumskollektionen: En pencil-nederdel med knapper lavet i det blødeste, mellembrune lammeskind.

Foto: PR

En bærende del af kollektionen er dog tre styles i en moderne fortolkning af det klassiske paisley print. Printet, der består af orange paisley-inspirerede blomster på en midnatsblå baggrund, er tegnet af en lokal kunstner og udviklet særligt til Minus’ jubilæumskollektion.

Da kollektionen er holdt i en farveskala, hvor hver nuance går igen eller komplimenterer farverne på de andre styles, er den nem at kombinere på kryds og tværs. Lædernederdelen er eksempelvis skøn både med en strik i komplementærfarven kold blå, og ligeså med den printede skjorte og den vamsede fake fur over.

De brændte og brunlige farver, der er så sigende for sæsonen fungerer altid godt til et tone-i-tone look, hvor de forskellige nuancer får lov at spille op mod hinanden – eventuelt med et farvesalg af orange eller karrygul. De lune nuancer vil desuden forlænge din sommerglød, selv når vejret bliver lidt køligere – og så går farven til alle hårfarver.

I galleriet nedenfor kan du se de syv jubilæumsstyles fra Minus – selvfølgelig med direkte link til at klikke dem hjem.

Mytheresa lancerer eksklusiv mini-capsule kollektion med modebranchens pt. mest eftertragtede brand – se de fine styles her

Den velassorterede luksus-webshop Mythersa tilbyder tøj, sko og accessories fra over 200 af verdens mest eftertragtede og omtalte designere.

Og hvis der skal sættes lighedstegn mellem ’omtalt’ og brand for tiden, er det nærmest umuligt at undgå det italienske luksushus Bottega Veneta, der i den grad har fået en renæssance siden husets nuværende kreative direktør, Daniel Lee, tog over.

Derfor er det også med stolthed i stemmen, at Mythersa offentliggør, at de bliver de første til at lancere en eksklusiv capsule kollektion i samarbejde med brandet, efter Lee har sat sig ved roret.

Den 4. september 2019 lander mini-capsule kollektionen på Mythersas digitale hylder, og hvis du allerede har gået og brudt din hjerne med, hvilken farve Bottega Veneta ’Pouch’, du skulle investere i, så kan vi godt allerede afsløre, at valget lige blev endnu sværere.

Kollektionen er nemlig en forlængelse af Bottega Venetas A/W 2019-kollektion, der lige nu er på alles læber (og Instagram-konti) med de ’to die for’ items som f.eks. den førnævnte Pouch og de firkantede quiltede mules – og det er netop disse styles, der er fortolket i en ny farve i Mytheresa mini-capsule kollektionen.

Foto: PR mytheresa-lancerer-eksklusiv-mini-capsule-kollektion-med-modebranchens-pt.-mest-eftertragtede-brand-se-alle-styles-2-elle-dk.jpg

Manden, der skal høste roserne for Bottega Venetas store succes, hedder Daniel Lee, og den britiske designer blev udnævnt kreativ direktør for det italienske modebrand, Bottega Veneta, den 1. juli 2018.

Før sin ansættelse hos Bottega Veneta arbejdede Daniel Lee som Director of Ready-to-Wear Design hos Céline og dermed under den legendariske Phoebe – hvilket du måske kan se i hans lækre, bløde, men kantede og fuldstændig ’to-die-for’ måde at designe på.

Læs også: Glem Old Céline, New Bottega er influencernes nyeste favorit.

Rød er som bekendt kærlighedens farve, og det tog os heller ikke mange sekunder at falde pladask for kollektionens tre pieces – ’The Pouch’ i to størrelser og kultskoen med de firkantede snuder.

Du kan få fingrene i efterårets smukkeste accessories på Mythersa.com fra den 4. september 2019, og priserne vil spænde mellem 4.600 og 14.200 kroner.

Men kig allerede nu med i galleriet herunder og se alle tre styles samt de medtagende kampagnebilleder:

Psst! Mens du venter, kan du jo kigge nærmere på Mytheresas nuværende udvalg af Bottega Veneta HER

Ovnbagt hokkaido med tahin-dressing

Græskar er en fantastisk grøntsag, som kan bruges på mange forskellige måder.

Jeg bliver dog aldrig træt af at bage det i ovnen og spise det som en side dish til et måltid enten med kød eller fisk eller endda helt vegetarisk. Jeg spiser det med skrællen på, men kun hvis det er økologisk.

Opskriften er til 4 personer, hvis der også serveres andet.

Ingredienser:

  • 1 stk. økologisk hokkaido græskar
  • 4 fed hvidløg, med skræl
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • 2 spsk. tahin (saltet)
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 3 spsk. vand
  • 1 knivspids cayennepeber
  • Frisk karse eller en anden frisk krydderurt

 

Læs også: Quinoasalat med to slags bønner og chili-lime-dressing.

 

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Vask græskarret grundigt. Skær det over på midten og fjern kernerne og det bløde kød med en ske.
  • Skær det så ud i både med skrællen på.
  • Vend dem i olivenolie, salt og peber på en bageplade med bagepapir sammen med hvidløgsfed. Bag dem i ovnen i 20 – 25 minutter til de bliver møre. Prik i dem med en gaffel undervejs.
  • Imens rører du tahin, æblecidereddike og vand sammen til en cremet tahindressing. Hvis dressingen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere vand. Smag den til med cayennepeber.
  • Anret de ovnbagte græskarbåde med tahindressing og frisk karse og server retten sammen med enten kød eller fisk og evt. en grøn salat til.

10 musthaves til at forlænge sensommeren

Forlæng sommeren lidt endnu med lange sommerkjoler og nyd de skønne sensommeraftener med en Aperol Spritz i hånden, når klokken slår fyraften – men tøv ej med at kombinere dine sommerstyles med chunky striktrøjer, blazers og sneakers for at holde varmen på de nu køligere sommeraftener.

Denimjakker og blazere er mit absolutte go-to når jeg stålfast ønsker lidt endnu, at kunne hive sommerkjolerne ud af garderoben om morgenen. Samtidig elsker jeg kontrasten mellem det feminine og det rå, der opstår, når en maxikjole kombineres med en cool denimjakke eller en blazer med skarpe snit – og så er blazeren og denimjakken genial som erstatning for en jakke i de kølige morgentimer – What’s not to like?

Lækre læber er et must henover sensommeren – og særligt læbestiften er helt perfekt at have liggende i tasken, så du lynhurtigt kan pifte dit look op, hvis du som jeg, ofte mødes med veninderne til et glas vin eller en kop kaffe på en fortovscafé direkte efter arbejde.

Rudolph Care’s ansigtsmist er min tro følgesvend i øjeblikket, nu hvor min hud ikke får et dagslangt skud energi af solens stråler længere. Den fungerer perfekt, når huden har brug for et pift energi – og så fås den også i rejse (læs: taske) størrelse. Win-win!

Læs også: Siws favoritter: 10 styles til det frankofile look

Se med i galleriet nedenfor og lad dig inspirere af ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen, der har udvalgt sine 10 favorit musthaves til at forlænge sommeren med:

Indian summer a la DS Automobiles

Når sensommersolen forfører med årets sidste varme stråler, er der få ting, der er bedre end at køre til et af byens ultimative hotspots ved vandet og suge det magiske skumringslys til sig. Med sit eksklusive avantgardedesign, smukke detaljer og innovative features bringer den nye DS 7 Crossback dig stilsikkert frem til den urbane oase, der danner rammen om din indian summer.
DS netop indgået et samarbejde med landsmanden Boucheron, der er kendte verden over for deres eksklusive, farvede juvelsmykker, og fortryllende parfumer, og derfor kan du forsøde oplevelsen med parfumen ’Quatre en Rose’ – en romantisk duft fra franske Boucheron. Flakonen er en fortolkning af det 155 år gamle juvelérhus’ ikoniske ring, og duften er sammensat af forførende blomsternoter og uimodståelige frugtnoter. Et perfekt match med stilikonet DS 3 Crossback, der ligesom Boucheron er skabt af det fineste håndværk med en kompromisløs sans for detaljen.

DS AUTOMOBILES

Franske DS er endelig kommet til Danmark! DS-brandet gør op med konventionerne og integrerer fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden. Nøgleordene er udsøgte materialer, raffinerede håndværksmæssige detaljer og avancerede teknologiske innovationer. DS er som skabt til dig, der drømmer om formfuldendt og überfransk design og passioneret køreglæde i ét. Kort sagt en bil til dig, der ønsker bilens svar på haute couture. Direkte til dig fra Paris.

Læs mere om DS Automobiles her

Alt du skal vide om Caroline Bille Brahe og hendes imponerende, men ikke helt lette modelkarriere

Caroline Bille Brahe (født Brasch Nielsen) har været en del af modebranchen siden hun som 14-årig blev opdaget som model. Hun blev spottet, da hun var ude og spise frokost med en veninde, og kun to uger efter gik hun shows under Paris Fashion Week.

… Og siden da tog det fart: Hun havde sin internationale debut i 2010, hvor hun åbnede Dries Van Noten-showet i Paris og åbnede siden da Valentinos show, og har gået shows for Balenciaga, Givenchy, Saint Laurent, Chanel og Victoria’s Secret. Blandt andre. For listen vil ingen ende tage, og fra 2010 til 2015 var Caroline the talk of model-town – over hele verden.

Men der var meget mere til Caroline Brasch end de prestigefulde showkontrakter. Som blot 20-årig landede hun en stor kampagne for Chloé-parfumen Roses de Chloé, ligesom hun har skudt store modeserier med internationale topfotografer som Steven Meisel for italiensk Vogue.

Uden for catwalken, de glossede magasiner og de internationale kampagner blev Caroline Brasch hurtigt lidt af en streetstyle darling – selv inden streetstyle tog fart med den eksponentielt voksende brug af Instagram. Fotograferne elskede Carolines personlige, laidback stil, hvor hun var et geni til at mikse vintage, print og luksus på en måde, der var helt unik. Og det er en evne hun (heldigvis) stadig mestrer til fulde, og som hun i dag kurraterer i sin vintagebutik, cnb-vintage.com.

I ELLEs september magasin (2019) er Caroline – nu med efternavnet Bille Brahe – på forsiden med sin datter Sonya. Der er nemlig blevet vendt op og ned på Carolines liv efter hun mødte sin mand, kokken Frederik Bille Brahe. For fem måneder siden fik de datteren Sonya – et vendepunkt, der har fået Caroline til at evaluere sine prioriteter i livet, og sin forhold til sin egen krop. En krop, der har givet hende en storslået karriere, men også med en høj pris. Caroline siger nemlig i interviewet med ELLE, at ”… jeg havde jo anoreksi i de 10 år, jeg arbejde som model.” Det er sagt ærligt og uden filter – og ikke for at underkende den imponerende modelkarriere Caroline har haft, men nærmere som en mental note om at succes også koster noget.

I det aktuelle ELLE-magasin, som Caroline er på forsiden af, tager ELLEs Chefredaktrice Cecilie Ingdal i sin leder også bladet for munden omkring Carolines karriere vs. hendes helbred.

”Jeg er oprigtigt ked af, at vi hyldede Caroline som Årets Model til ELLE Style Awards i 2014, hvor hun ikke ligefrem struttede af sundhed. Hendes imponerende modelkarriere med job for de største modehuse fortjente den pris – INGEN tvivl om det. Men hvis det blev opfattet af bare én ung pige eller kvinde som en hyldest til Carolines dengang udsultede krop, så har vi fejlet. Og det kan jeg kun beklage,” skriver Cecilie Ingdal i sin september-leder, som du kan læse – sammen med interviewet med Caroline i månedens ELLE.

Caroline beviser dog, at det i sidste ende ikke gør en forskel, hvilken størrelse hun har. Hun er tæskelækker uanset, og gjorde lækkert comeback under Copenhagen Fashion Week i august, hvor hun – blot 4 måneder efter fødslen af Sonya – gik shows for Helmstedt og Saks Potts. Top sejt!

Du kan læse hele interviewet med Caroline Bille Brahe i ELLEs september-magasin, hvor hun taler om sit nye liv og sine værdier. Nedenfor opridser vi Carolines karriere i årstal, og nederst har vi samlet et galleri med højdepunkter fra Carolines karriere.  

Caroline Bille Brahe i årstal

1993: Caroline Brasch Nielsen bliver født

2010: Underskriver modelkontrakt hos Elite Model i 2010 og har sin internationale debut i marts 2010 på catwalken til Dries Van Noten-showet i Paris. Åbner derefter Valentino showet og går samme sæson sine første shows for de ypperste modehuse, nemlig Balenciaga, Givenchy, Yves Saint Laurent og Chanel.

2010:  Caroline Brasch har sin første modeserie i italiensk Vogue, skudt af den anerkendte modefotograf Steven Meisel. Carolines editorial i Vogua Italia bliver efterfulgt af utallige modeserier for bl.a. fransk, russisk, japansk, tysk og engelsk Vogue.

2011: Caroline Brasch bliver officielt ansigt for Marc Jacobs og Valentino

2011: Caroline Brasch går sit første Victoria’s Secret show

2013: Caroline lander 9 internationale kampagner, blandt andet for Calvin Klein og Oscar De La Renta samt highstreet-kæder som Uniqlo og Zara

2013: Caroline Brasch går sit andet Victoria’s Secret show

2014: Lander kampagne for Hugo Boss og Chloé parfumen Roses de Chloé

2014: Caroline Brasch ligger nr. 19 på models.com’s liste over verdens 50 mest eftertragtede modeller.

2014: Caroline vinder prisen for Årets Model til ELLE Style Awards. (ELLEs Chedredaktør, Cecilie Ingdal undskylder og denne hyldest i ELLEs aktuelle augustmagasin (2019), da Caroline ”ikke ligefrem struttede af sundhed” i 2014)

2015: Caroline møder sin nuværende mand, Frederik Bille Brahe, på Frederiks café Atelier september. Samme år holder Caroline et års pause fra modellivet.

2018: Caroline Brasch lancerer sin vintage-butik, cbn-vintage.com, hvor hun sælger kurateret designervintage med fund fra blandt andet YSL. Butikken popper up i Frederik Bille Brahes københavnercafé, Atelier September.

2018: Caroline og Frederik Bille Brahe bliver gift i København til et jetsettet-boheme bryllup, hvor supermodellen Helena Christensen var blandt se celebre gæster. Læs ELLEs dækning af brylluppet her.

2019: Caroline og Frederik bliver forældre til datteren Sonya

2019: Caroline gør comeback under den københavnske modeuge og er på forsiden af dansk ELLE.

Stil-kendetegn: Farverige og sporty stil, hvor hun kombinerer prints og feminine detaljer og materialer som pels, leopard og silkeskjorter med boyfriend jeans og sneakers. Gerne tilsat en taske fra Chanel.

Følg Caroline her: @caroline_brasch og @cbnvintage

Shop månedens forsidelook á la Caroline Bille Brahe

Forsidemodel, vintagebutiksejer og nybagt mor, Caroline Bille Brahe, stråler som ingen andre i en luftig sensommerkjole på forsiden af denne måneds ELLE.

Ønsker du at genskabe det smukke forsidelook, så guider ELLEs Fashion Features Director, Barbara Gullstein, dig til netop dette i artiklen herunder.

Kjoler kan bruges året rundt. Du kan style dem med enten jeans, klipklapper eller et par chunky støvler for at skabe et ekstra råt look – selv om din kjole måske er lyserød og yndig á la Carolines.

Denne sæson fremstormer kjoler og bluser med pufærmer, glade sommerlige print og broderinger, og vi er vilde med det!

Læs også: Smugkig i ELLEs septembernummer med Caroline Bille Brahe på forsiden. 

Gør ligesom den gudesmukke forsidemodel, Caroline Bille Brahe og sammensæt den iøjnefaldende pufærme med et par uskyldige perleøreringe. Fyld desuden på med ringe i dit yndlingslook.

Hvis du er lige så vild med denne månedsforsidelook, som vi er, så kig med i shoppegalleriet, når ELLEs Fashion Features Director, Barbara Gullstein, viser sine bud på det flotte forsidelook:

Efterårets ELLE Decoration er landet

Sommeren går på hæld, og vi vender igen opmærksomheden mod rammerne indendøre. I det nye ELLE Decoration har vi vanen tro samlet alt det fineste og mest interessante, interiørscenen har at byde på netop nu. Ud over at præsentere efterårets vigtigste designnyheder fra ind- og udland præsenterer vi også et særligt fokus på køkkenet. Hvad end du står over for at skulle have helt nyt køkken eller blot vil opgradere indretningen af dit eksisterende, så er der alle gode grunde til at lægge tid og energi i at skabe den helt rette stil og stemning. I det nye ELLE Decoration hjælper vi dig godt på vej til netop dette. Vi guider vi dig til de sprødeste køkkennyheder og de mest æstetiske input, der kan forskønne og sætte stregen i ø’et i dit køkken. Ydermere kan du lade dig inspirere af de tre stilfulde kvinder, hvis køkkener vi har fået lov at tage et kig indenfor i. På hver deres måde har de indrettet deres køkkendrøm. Den ene med farver og organiseret rod, den anden med kunstneriske indslag, og den tredje i naturmaterialer og engelsk kolonistil. Vi garanterer, at der er inspiration at hente for enhver smag.

Der er også masser inspiration at hente i de fire unikke boliger, som dette nummer af ELLE Decoration byder på. Du kan blandt andet se frem til at gå på opdagelse i den svenskfødte influencer Babba Riveras misundelsesværdige Brooklyn-lejlighed, der er lige dele storby-cool og feminin. Glæd dig også til at se, hvordan Louise Bomhoff, ejer af Studio Mini, med et skarpt øje for at mikse farver med vintagefund og internationalt design, har formået at gøre alle potentielle fordomme til skamme med sin gennemførte indretning af familiens bjælkehus. Hendes bolig er på alle måder unik, og af den slags der overrasker og overbeviser.

En anden kvinde, der ligeledes har styr på stilen og som formår at overraske ved gang på gang at kaste sig ud i nye uforudsete projekter, er den serbiske kunstner og designer Ana Kraš. ELLE Decoration har mødt den fremadstormende it-girl i hendes atelier i Lower Manhatten til en snak om alle de kasketter, hun efterhånden har på, når hun indretter butikker, arbejder som model eller som senest, hvor hun har indgået et samarbejde med Hay. Bliv klogere på hvilke tanker hun gør sig om sin fragmenterede karriere, den begrænsende perfektionisme og dét at følge sin mavefornemmelse. Bliv klogere på kvinden, der er på alles læber lige nu.

Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.
Rigtig god læselyst.