Kom til lagersalg hos Baum und Pferdgarten og spar op til 80%

Lagersalg er skønne af flere årsager.

 

For det første fordi, du kan gøre dig nogle gode køb til fordelagtige priser, men også fordi, du kan være heldig at få fingrene i kollektionsprøver og samples, som aldrig er blevet sat i produktion.

 

Med andre ord kan du gøre dig det perfekte scoop på et lagersalg.

 

 

Nu kan du komme til lagersalg hos det danske brand Baum und Pferdgarten, der sælger ud af bl.a. Pre-Spring og Spring Summer 2020-kollektionerne. 

 

 

Hvornår:

Lørdag den 5. september kl. 07:30-20:00. 

Sændag den 6. september kl. 07:30-20.00:

 

 

Hvor:

Nørrebrohallen

Nørrebrogade 208

2200 København N.

 

Mens du venter, kan du i galleriet herunder se Baum und Pferdgartens A/W-2020-kollektion, der er i butikkerne nu. 

Her er premieredatoen for The Crown sæson 4

Livet som adelig i det britiske monarki er fascinerende, opslugende, skræmmende og guldbelagt – foruden storslåede og smukke bygninger, spektakulære kjoler, politiske kampe og eminent godt skuespil, så er verdensklasseserien, The Crown, også en skildring af en stenrig familie på toppen af samfundet, hvor det mest af alt virker koldt og umenneskeligt, og vi kan sleeet ikke få nok. Mildest talt.

 

 

Og mens vi har siddet klistret til skærmen og nydt synet af den opsigtsvækkende fortælling om Windsor-familien, så har historien om Harry og Meghans ‘Megxit’ kørt sideløbende, en beslutning, der blandt andet kom i kølvandet på Harrys udtalelser om, hvordan pressen behandlede hans mor. Noget, han ikke ønskede skulle gentage sig med sin kone.  ’And speaking of’ Diana, så er det ingen hemmelighed, at vi glæder os helt enormt til at (gen)opleve tiden omkring tronarvingen prins Charles og hans møde med Lady Diana Spencer, og det er lige nøjagtigt noget af det, vi kan se frem til i sæson fire.

Læs også: Prinsesse Diana-skuespillerinden er fundet til sæson 5 og 6 af The Crown

D. 15. november 2020.

Jep, du læste rigtigt – om kun to måneder tager sæson 4 os nemlig med til slutningen af 1970’erne/starten af 1980’erne, hvor kærligheden blomstrede i det britiske kongehus, og Windsor-familien havde fået sig et nyt familiemedlem, nærmere bestemt i 1981, hvor prins Charles giftede sig med den folkekære Lady Di. Alt syntes godt, Diana fødte parrets to sønner prins William i 1982 og prins Harry i 1984 under en turbulent Thatcher-periode, som udadtil ikke gav den store anledning til fortvivlelse, men bag de lukkede døre var historien en hel anden. Kongefamilien blev stadig mere splittet og i kølvandet på Margarets (spillet af Gillian Anderson) kontroversielle politikker, opstod der intense spændinger mellem hende og dronningen, som kun blev værre, da Thatcher besluttede sig for at føre landet ind i Falklandskrigen.

Læs også: The Crown annoncerer: Vi laver flere sæsoner end først antaget

Excited? Også her!

Se med i teaseren, hvor du får et lillebitte smugkig ind i The Crown sæson 4, hvor vi endelig møder Diana (spillet af Emma Corrin). Fra perioden omkring de ivrige paparazzier, der sørgede for at gøre Lady Di til en af de mest fotograferede personer nogensinde, men også hele Storbritannien, der fra første blik kastede deres kærlighed over hende.

Emma Corrins co-star Josh O’Connor (prins Charles) har tidligere udtalt til Bazaar.com, at hendes skildring af Diana er betagende nøjagtig; ”breathtakingly accurate; she looked the spitting image of Diana, and it’s kind of extraordinary. So that’s kind of spooky”.

Nedtællingen er sat i gang, og når vi siger, vi glæder os, så er det en kæmpe underdrivelse! Vil du læse mere om den fjerde sæson, så læs her: Alt, vi ved om sæson 4 af The Crown.

13 steder i verden, vi drømmer om at besøge

LONDON, TATE MODERN
”London er den perfekte museumsby. Er du til moderne kunst (og museumsgiftshops), må du ikke snyde dig selv for en tur på Tate Modern. Museet ligger ud til Themsen, så tag en kaffe i hånden, og spadser langs floden efter et par timer indendørs. Trænger du derimod mere til at blive forbløffet via udstillinger fra den virkelige verden, skal du besøge Natural History Museum, der selv udefra er et ‘sight for sore eyes’. Harrods ligger i øvrigt kun ti minutter derfra, så du behøver slet ikke at overveje, hvor turen går hen efterfølgende …”
(Nikita Hoffmann, Digital Editor) Se mere på  Tate.org.uk

Natural History Museum i London.

PARIS, HOLYBELLY CAFE
”Byens bedste morgenmad får du på Holybelly, og hvis du troede, at Paris’ mest himmelske kalorier skulle findes i en croissant, skal du ikke tage mange bidder af pandekagerne her, før du er overbevist om, at din første antagelse var dybt, dybt fejlagtig. Magnifique er ordet!”
(Nikita Hoffmann, Digital Editor) Se mere på Holybellycafe.com

KRETA, IRIDACHIC BOUTIQUE HOTEL & SPA
”Kreta er måske ikke Grækenlands mest uspolerede ø, men dette lille hotel får mig til at vende tilbage gang på gang. En rolig, lille oase med simpelt, cool interiør og en hyggelig loungestemning. Spaen er heller ikke værst!”  
(Johanne Brostrøm, Fashion Editor) Se mere på Iridachic.gr

NEW YORK, THE GREENWICH HOTEL
”Det vibrerende og sexede New York er helt inde under huden på mig, og The Greenwich Hotel ville jeg elske at flytte permanent ind i (hvis jeg havde råd …). Det er casual cool på den überlækre måde. Min kærlighed til hotellet blev ikke mindre efter en elevatortur med Bradley Cooper og hans hund …”
(Cecilie Ingdal, Editor-in-Chief) Se mere på thegreenwichhotel.com

KYOTO, SUSHI SAKAI
”En af de mest autentiske sushi-oplevelser nogensinde fik jeg i Kyoto på et mikrosmåt sted, man aldrig ville finde, hvis man ikke havde hørt om det. Der er plads til fire gæster i baren, og det er mand og kone, der står i hhv. køkken og bar – altsammen på samme få kvadratmeter. Menuen? Donbori, en slags sushiskål med dagens friske fangst.”
(Josephine Aarkrogh, Creative Director) Sushi Sakai, 592 Nishiuoyacho, Nakagyo Ward, Kyoto

MILANO, IL SALUMAIO DI MONTENAPOLEONE
”Denne italienske perle er uden tvivl min yndlingsrestaurant i Milano. Den ligger midt i Milanos gamle shoppingkvarter og er fuld af liv og stemning. Bestil bord i den smukke gårdhave, og nyd et godt glas vin, hjemme- lavet ravioli – og frisk burrata, selvfølgelig!”
(Johanne Brostrøm, Fashion Editor) Se mere på ilsalumaiodimontenapoleone.it

PALMA DE MALLORCA, SANT FRANCESC
”Det hotel, jeg vender til- bage til igen og igen, er Sant Francesc. Du får su- blim service, underspillet luksus og en rooftop midt i byen –hvad mere har man brug for?”
(Josephine Aarkrogh, Creative Director) Se mere på hotelsantfrancesc.com

HONGKONG, SEVVA
”Da jeg boede i Hongkong, var mit foretrukne se-og-bliv-set-spot den eksklusive rooftop-bar Sevva, der ligger mellem de imposante skyskrabere. Nabobygningen er den ikoniske ’bambus-bygning’, som kendetegner byens skyline, og man er så tæt på, at man næ- sten kan røre den. Sevva er lidt kringlet at finde fra gadeplan, men når du kommer derop, bli- ver du ikke skuffet. Hverken hvad angår den dekadente fusion af moderne og engelsk kolonistisk indretning, de gode (men stærke) cocktails – eller Hongkongs mest tjekkede klientel.”
(Rose Maria Boelsmand, Journalist) Se mere på sevva.hk

NAMIBIA, ERINDI PRIVATE GAME RESERVE
”Namibia er kæmpestort og fyldt med eventyr, der venter på at blive fortalt, og det kræver ikke meget overtalelse for mig at tage den 19 timer lange flytur stik syd. Landet har en rolig historie og er utrolig trygt at rejse i. Find din indre Karen Blixen frem, og søg mod nationalparkerne, hvor du kan tjekke ind på et af de mange private boutique-lodges, der har førsteparkets vue til vilde løver, giraffer, elefanter og antiloper.”
(Rose Maria Boelsmand, Journalist) Se mere på erindi.com

AUSTRALIEN, ATLANTIC BYRON BAY
”Byron Bay er et af mit foretrukne feriesteder i Australien og føles som en lille bid af paradis. Byen har alt, hvad du ønsker af en badeby – et subtropisk klima, smukke bounty- (surfer-) strande, hyggelige caféer, bohemebutikker og en afslappet atmosfære. Jeg er ret vild med Atlantic Byron Bay – et mindre boutique-guesthouse/hotel, der ligger placeret midt i Byron centrum, med gå- eller cykelafstand til det meste. Jeg plejer at bo på værelserne i The Albatros Inn – nogle separate lejligheder bag hovedbygningen, hvor man har sin egen private gårdhave med udendørs bruser. Hele området er omgivet af en tropisk have med palmer og en indbydende pool. Der er et veludstyret udendørskøkken, hvor du selv kan stå og tilberede mad, og om aftenen tændes der op i bålet i haven, hvor man kan sidde og nyde et glas vin i en af loungestolene. En perfekt afslutning på en dag i solen.”
(Luise Krogh Vestergaard, Art Director) Se mere på atlanticbyronbay.com.au

CAMBODIA, SIEM REAP
”Jeg drømmer om at komme tilbage til Siem Reap i Cambodia. Bo på det smukke Hotel Belmond La Résidence d’Angkor, der er bygget i teaktræ i original khmer-stil i en stor, frodig, tropisk have med en vidunderlig pool. De fleste turister kommer til byen for at se verdens største tempelkompleks, Ankor Watt, og det er en kæmpeoplevelse. Man skal opleve templet i junglen ved solopgang og gerne med en privat guide, der kan fortælle den vilde historie om stedet. Byen rummer desuden masser af fine markeder, butikker med keramik, silke og kurveflet, så det er svært ikke at have overvægt på vej hjem. Den bedste kaffe får du på den hyggelige, lillebitte Little Red Fox Cafe, som ligger i en gade med de fineste små butikker, beautylounges og gallerier. Om aftenen kan en drink på Forreign Correspondents’ Club anbefales inden middag på Cuisine Wat Damnak, der er kåret til en af Asiens 50 bedste restauranter.”
(Susanne Dyrhauge, Head of Design) Se mere på belmond.com

BALI THE SLOW, CANGGU
”The Slow ligger tæt på den populære surfstrand Batu Bolong i Canggu omgivet af rismarker, økologiske caféer og hippe strandbarer. Der er i alt 12 suiter på The Slow med udsigt over Canggu. Fire af dem er placeret i stueetagen, hver med deres egen lille private pool omgivet af frodige haver. Interiøret i hvert værelse er forskelligt, men holdes i den samme minimalistiske og moderne stil. Den tilhørende restaurant Eat & Drink serverer en menu bestående af bæredygtige og lokale råvarer og er ledet af den australske kok Shannon Moran. The Slow får virkelig en ned i gear, og jeg kan ikke vente med at vende tilbage dertil.”
(Luise Krogh Vestergaard, Art Director) Se mere på theslow.com

MADRID, EL HUERTO DE LUCAS
”El Huerto de Lucas i Madrid er det lækreste madmarked, som både er økologisk og bæredygtigt. Du kan købe de friske råvarer med hjem, eller du kan nyde dem i et utal af retter i den tilhørende bistro. Jeg kan især anbefale deres hjemmelavede chips af sød kartoffel med guacamole. Det er den hyggeligste, lille, grønne oase midt i byen.” (Emilie Bech Zerlang, Digital Director) Se mere på elhuertodelucas.com

Læs ogå

9 storby-hoteller, vi drømmer om at besøge

Her er alle titlerne, der kommer på Netflix i september

Den danske sommer er ved at være ved vejs ende og på trods af den lidt blandede fornøjelse, som det har været, så er vi af uransagelige årsager alligevel klar til at hoppe på hovedet ind i efteråret med masser af strik, levende lys og wellness (eller det drømmer vi i hvert fald om)..

Og når den tid kommer, er vi sikre på, at du, ligesom os, er klar til at grave dig under dynen med det ene formål, at bingewatche alt det bedste fra film- dokumentar- og serieland. Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig og skrevet ALT ned, der kommer på Netflix i september.

Læs også: Kultfilmen Dirty Dancing vender tilbage med en to’er

Du kan bl.a. se frem til endnu en sæson af Chef’s Table bbq-edition og masse krimi med Young Wallander og Criminal: UK. Er du mere den bløde type kan du se frem til en masse nye comedy-serier og romantik. Der er også beretninger fra det virkelige liv, i en række forskellige dokumentarer.

Se med og bliv inspirert til din næste søndag under dynen!

 

Serier

Young Wallander – 3. september

Away – 4. september

Get Organized with The Home Edit – 9. september

The Gift: Season 2 – 10. september

The Duchess – 11. september

Family Business: Season 2 -11. september

Close Enough – 14. september

Taco Chronicles: Volume 2 – 15. september

Baby: Season 3 – 16. september

MeatEater: Season 9 -16. september

Signs: Season 2 – 16. september

Criminal: UK: Season 2 – 16. september

Sing On! – 16. september

The Last Word – 16. september

Ratched – 16. september

American Barbecue Showdown – 16. september

Jack Whitehall: Travels with My Father: Season 4 -16. september

The School Nurse Files – 25. september

Sneakerheads – 25. september

Country-Ish – 25. september

Whose Vote Counts, Explained – 28. september

 

Film

La Partita – 1. september

Felipe Esparza: Bad Decisions – 1. september

Freaks – You’re One of Us 2. september

Afonso Padilha: Alma de Pobre – 3. september

Love, Guaranteed – 3. september

I’m Thinking of Ending Things – 4. september

Mignonnes – 9. september

Corazón loco – 9. september

The Babysitter: Killer Queen – 10. september

Se busca papá – 11. september

Michael McIntyre: Showman – 15. september

The Paramedic – 16. september

The Devil All The Time – 16. september

Enola Holmes – 23. september

Michelle Buteau: Welcome to Buteaupia – 29. september

 

Dokumentarer

Chef’s Table: BBQ – 2. september

Bad Boy Billionaires: India – 2. september

My Octopus Teacher – 7. september

The Social Dilemma – 9. september

La Línea: Shadow of Narco – 9. september

Hope Frozen: A Quest to Live Twice – 15. september

Challenger: The Final Flight – 16. september

A Love Song for Latasha – 21. september

The Playbook – 23. september

The Chef Show: Season 2 – 24. september

A Perfect Crime – 25. september

American Murder: The Family Next Door – 30. september

ARASHI’s Diary Voyage ep12 – dato uvis

GIMS: On the Record – dato uvis

Adele har delt nyt bikinibillede, og hendes kommentarfelt går amok

Der er ingen tvivl om, at sanggeniet Adele har bemærket sig på adskillige medier indenfor det seneste år. Den smukke sangerinde, som førhen har holdt sig i det skjulte, hvad angår billeder af sig selv, har nemlig delt en række billeder efter sit store vægttab – og flere har haft svært ved at genkende hende.

Nu overrasker Adele igen…  

 

 

I anledning af den aflyste karneval Notting Hill Carnival i London, har den dygtige sangerinde nemlig delt et nyt billede på sin instagramprofil – og igen er det et billede af hende selv, der viser, at hun har gennemgået en forvandling.

På billedet ses Adele iført en bikinitop med et motiv af jamaicanske flag og i et par tie-dye-leggins. Den britiske skønhed har desuden sat sine lange lokker op og bærer nogle fine guldsmykker.

Adeles instagrambillede har (endnu engang) fået kommentarfeltet til at eksplodere, og det er ikke kun med kommentarer om, at hun ligner en million. Flere af hendes fans har nemlig også skrevet, at sangerinden ikke er til at genkende, som følge af hendes vægttab og livsstilsændring.

De mange kommentarer kommer dog ikke som nogen overraskelse, da det er første gang, Adele viser sig frem i så lille en påklædning – og hun ser (som hun altid har gjort) strålende ud!

Læs også Adele har igen delt et uigenkendelig billede efter sin store forandring  

Billedet har dog også vakt lidt debat på kulturfronten, hvilket skyldes Adeles valg af påklædning og håropsætning. Notting Hill Carnival hylder den caribiske kultur – hvilket også ses på Adeles billede – og det er der altså flere, der har følt sig stødt over. Adele har nemlig valgt iklæde sig det jamaicanske flag, ligesom hun har opsat sit hår i ’banku knots’, som er en traditionel, afrikansk frisure, og det er upassende, mener flere i kommentarfeltet. 

“If you haven’t quite understood cultural appropriation, look at @adeles last Instagram post. She should go to jail no parole for this,” skriver en følger. 

Trods de mange kommentarer og Adeles ellers gode intention om at hylde den aflyste karneval, er vi vilde med at følge med i Adeles udvikling – og vi er som altid spændte på at se det næste billede, som hun deler af sig selv. 

Trine Kjær står bag ny, farverig capsule-kollektion: “Alt kan mikses på kryds og tværs”

Fortæl om din Na-kd-kollektion? Hvilke tanker har du gjort dig?

Jeg ville lave en optimistisk sensommerkollektion, der passer perfekt til nu, men som også kan bruges senere på året og til næste år, alt efter hvordan den styles. Jeg har holdt farveskalaen i douchede farver kombineret med beige og mørk brun, og jeg er så glad for slutresultatet.

Hvordan vil du style kollektionen?

Alle items kan mikses på kryds og tværs, hvilket var meget vigtigt for mig. Jeg elsker den lilla farve sat sammen med den mørkebrune. Og den blå og grønne sammen. Når jeg styler et outfit prøver, jeg altid at balancere det feminine og maskuline. Jeg elsker fx de store maskuline jakkesætsbukser sat sammen med den feminine bodystocking med åben ryg.

Hvilket item i kollektionen er du gladest for?

Jeg har gået allermest i de to kjoler i kollektionen, fordi jeg er megahøjgravid. Jeg synes, den lilla kjole er så smuk med pufærmer, og den vil fungere godt her til efteråret med enten en rullekrave under eller en tyk strik over.

Hvorfor synes du, det er vigtigt at inkorporere farver i sin stil?

Farver er for mig lig med glæde og sjov. Jeg synes, det skal være sjovt at klæde sig på, og jeg elsker, hvordan farver kan se forskellige ud, alt efter hvordan de bliver mikset og matchet. 

 

Foto: PR

Hvem er dit eget stilikon?

Jeg har ikke en konkret person, men jeg suger til mig fra en masse. Instagram og Pinterest er den bedste inspirationskilde, og så elsker jeg at kigge på mennesker – især i udlandet. Jeg har især en svaghed for ældre kvinder i Frankrig og Italien.

Du laver efterhånden både hårprodukter, designer tøj, arbejder som influencer med insta mm. Hvordan ser en normal hverdag for dig? Og hvad har du på på sådan en?

Mine dage er meget forskellige og ofte projektbaseret. Influencer-delen og mit hårproduktfirma er en kontinuerlig ting, jeg arbejder på hver dag, og derudover så laver jeg forskellige opgaver for kunder som fx dette samarbejde med Na-kd. Jeg arbejder hjemmefra, medmindre jeg er på skydning eller til møde, og selvom man så kunne fristes til at sidde i pyjamas hele dagen, så gør jeg en dyd ud af at klæde mig på hver morgen, som om jeg skulle ud af døren. Det kan være alt fra en kjole til jeans og en T-shirt.

Læs også: Video: Vis mig dit klædeskab med Trine Kjær

Lige om lidt bliver du mor for anden gang. Hvad glæder du dig mest til?

Ja, det er helt vildt! Der er kun et par uger til min termin nu, og jeg glæder mig til det hele, men mest af alt lige nu til sekundet, hvor jeg ser vores baby for allerførste gang. Det er det vildeste moment, som jeg stadig husker, som var det i går med vores datter Roberta. 

Trines kollektion for Na-kd består af 13 styles og lanceres den 31. august 2020. Find hele kollektionen her.

Sådan bliver din september måned

Vi kan, som bekendt, sjældent forberede os på det danske vejr, der gerne tager os i øst og vest og særligt i denne tid omkring slutsommeren og startefteråret. Planerne om rosé og havdyp skiftes i sidste øjeblik ud med biografture og popcorn, og sweateren afløses af florlette kjoler indtil næste dag, hvor varmen pludseligt er vendt retur. Mildest talt, forvirrende!

De fleste af os er tilbage på arbejde, og sommerferien har stille og roligt slået sin sidste krølle – corona fylder stadig en masse i vores bevidsthed, og mange af os gør en masse tanker om nutiden, fremtiden og os selv. Nogle har brug for at bryde op, finde nye relationer og starte på ny, hvor andre har brug for at søge indad i det velkendte og trygge. 

Læs også: Denne cocktail skal du vælge ifølge dit stjernetegn

Hvad, vi til gengæld alle sammen kan have brug for, er klare linjer og gode råd i en forvirrende og rodet tid, og imens vi har opgivet at forberede nogen som helst på vejret, så forbereder vi dig i stedet på den kommende tid i samarbejde med ELLEs faste astrolog, Felicia Stålkrantz Baurén. Så læs med, når vi skuer mod stjernerne og spår din september måned ud fra dit stjernetegn.

Jomfruen 23/8 – 22/9Månedens horoskop er jomfruen, som er et jordtegn, der styres af den snakkesalige Merkur. Hun har altid en kvik  kommentar og kan tale sig ud af alt. Hun er jordnær, men holder af at bestemme – dog helst fra kulissen. Hun er fyldt med omsorg, er en pålidelig veninde og en kærlig partner.

Oplev byens åndehuller i den nye DS 7 Crossback E-Tense

Hverdagen er i gang igen – og vi jonglerer atter alt fra træning, arbejde og veninder til børn, indkøb og vores skønhedssøvn – men heldigvis er byen fuld af åndehuller, der kalder på at blive opdaget.

 

Og få ting klæder en stilet powerkvinde mere end den nye DS 7 Crossback E-Tense. Sikke et efterårs-accessorie!

 

Bilen forener elegant og æstetisk fransk design med sublime køreegenskaber og et innovativt hybrid-system, så du med god samvittighed kan opsøge de chikkeste storbyoaser midt i byen. 

 

 

Franske DS har indtaget Danmark med sin unikke forening af historiske rødder og et modigt avantgardedesign samt en række banebrydende og miljøbevidste teknologier. I 2020 lancerede DS-brandet den første hybridmodel, den populære DS 7 Crossback E-Tense. Hybridmodellen forener innovative hybridteknologier med klassiske high performance-køreegenskaber som 300 HK-motor og firhjulstræk samt de velkendte DS-detaljer og fornemmelse for finesse, der gør DS-brandet til bilernes svar på haute couture. Direkte til dig fra Paris.

 

Læs mere om DS Crossback 7 E-Tense her

Ups! Scott Disick har lige afsløret en Kardashian-familiehemmelighed

Levemanden og festaben Scott Disick, har endnu engang bevist, at han hans smart-i-en-fart-attitude nogle gange er med lidt for meget fart og knap så meget smart på. Det blev vi i weekenden endnu engang bekræftet i, da han inde på Khloés Instagram kommenterede et bikini-billede med en mildt sagt afslørende kommentar, der i stort set samme vending fik ham til at slette kommentaren igen.

Men som det er med Kardashian-familien, så er der altid en fan eller hater til at opsnappe selv de mindste hentydninger, og det var der sørme også denne gang. Så well done Scott!

Læs også:  Lady Gaga anbefaler vildt skønhedsritual, der helt sikkert ikke er alles kop te

Se billedet og kommentaren her:

View this post on Instagram

Good Swim back in stock NOW!!!!

A post shared by Khloé (@khloekardashian) on

Skrev han lige, at Khloé og Tristan er sammen? For ellers ville Tristan vel ikke være en “heldig mand”…

Mens Khloe og Tristan har været meget stille omkring de vedholdende forsoningsrygter, der har floreret siden corona-lockdown, så kan man ikke rigtig sige det samme om Scott, der på trods af sin søde intention vist netop har afsløret, at de mange vedholdende rygter har holdt stik. Og lur os om Khloé ikke er pænt træt af Scotts lille fejltrin, idet hun helt sikkert selv havde håbet på at skulle dele det store Tristan-comeback i et perfekt opstillet instaopslag i bedste Khloé-stil

Læs også: Katy Perry og Orlando Bloom viser deres nyfødte datter frem og afslører navnet

Det kendte par, der mødte hinanden i 2016, har igennem tiden trukket mange overskrifter om alt fra deres stormfulde forelskelse, Tristans vilde affære, deres datter True og generelt deres turbulente forhold. Nu har de efter alt at dømme fundet melodien igen og i følge en kilde tæt på Khloé, har hun udtalt følgende: “I’m hopeful that Tristan has changed for good and will continue to grow and be the great and loyal partner that he has been throughout their time together during the quarantine”.

Vi følger skarpt med, og krydser fingre for at True har fundet farmands gode sider frem, så de alle tre (måske snart fire?) kan ‘live happily ever after’.

Psst. Swipe igennem galleriet og find ud af hvorfor True overhovedet hedder True og hvorfor hendes kusiner og fætre har fået lige præcis de navne de har fået.

Kom til mad-, vin-, gin- og chokoladefestival i Tivoli

Midt i hjertet af København åbner Tivoli nu den helt nye Mad & Vin Festival i samarbejde med Landbrug og Fødevarer.

 

I næsten en hel måned kan de madglade Københavnere, og byens mange besøgende, nyde godt af de uendelig mange smagsoplevelser og arrangementer.

Festivalen har sin officielle åbning lørdag d. 29. august klokken 12.00 og forløber sig helt indtil søndag d. 20. september. 

 

 

Under hele festivalen er der hyggelige madboder, hvor man både kan finde vegansk is, vinbarer, bubble tea, instavenligt mad fra Organic Boho og mange andre delikatesser.

Derudover er der opstillet et program, som er spækket med oplevelser, som alle kan deltage i.

 

Læs også: 6 københavnske madmarkede, der er åbne nu

 

ELLE har udvalgt nogle af Mad & Vin Festival 2020’s bedste arrangementer, som er perfekte for alle foodies og vinelskere, som værdsætter lige dét ekstra, når det kommer til den gastronomiske oplevelse. Se med herunder.

 

29. august klokken 12.00: Officiel åbning af Mad & Vin Festivalen på Plænen i Tivoli

Festivalen bliver åbnet af direktørerne fra Tivoli og Landbrug og Fødevarer samt med musik fra Tivoli-garden og Pjerrot på scenen.

 

29.-30. august klokken 12.00-15.00: Smørrebrødsfestival og landbrugsdage

Der skrues op for den landlige stemning i Haven, når der afholdes smørrebrødsfestival på H.C. Andersens Slottet og Plænen fyldes med store landbrugsmaskiner og søde gårddyr. 
Book plads til smørrebrødsfest for 495 kr. inklusiv entrébillet til Tivoli HER.

Foto: Lina Ahnoff

 

1. september klokken 14.00-18.00: DM i sommelier

Finalen for DM i sommelier løber af stablen på Axelborg, som en del af Mad & Vin Festival, med Tivolis egen Nimb i front. Her kan du være med som publikum, deltage i blindsmagning af vin eller tage en tur på champagnebar på tagterrassen. 
Book plads for 295 kr. HER.

 

3. september klokken 17.00-21.30: Langbordsmiddag på Gemyse med Aarstiderne og danske vinproducenter

Gemyses gastronomiske chef, Mette Dahlgaard, inviterer til bæredygtig ’fra jord til bord’-middag, med Aarstidernes danske grøntsager og danske vinproducenter i fokus. 
Book plads for 595 kr. inklusiv entrébillet til Tivoli HER.

 

Foto: Tivoli

 

5.-6. september: Chokoladefestival 

I denne weekend står Tivoli i chokoladens tegn. 

Lørdag d. 5. september inviterer Tivolis konditori Cakenhagen på det helt store chokoladeinspirerede kagebord med petits fours, fyldte chokolader og diverse kager.

Herudover inviterer Nimb bar til afternoon chocolate, hvor chokoladeguruen Mikkel Friis-Holm har givet Cakenhagens klassiske afternoon tea et sødt chokolade-twist. 

Book plads for 695 kr. HER.

 

Søndag d. 6. september tryller Mike Adelsten, som er tidligere medlem af Det Danske Konditorlandshold og nu dessertkok på michelin-restauranten Alchemist, på Cakenhagen. Her inviterer han, i samarbejde med Cakenhagens konditor, på 9-retters dessertmenu, som indeholder både det salte og søde. 

Book plads for 1295 kr. inklusiv entrébillet til Tivoli HER.

 

Foto: Lina Ahnoff

 

6. september klokken 14.00-17.00: Krebsegilde 

Hvis ikke du har en sød tand, kan du springe chokoladefestivalen over og tage til et festligt svensk inspireret krebsegilde på Plænen. Her bliver der dækket op med rødternede duge på langborde og skruet op for underholdningen, så du rigtig kan mærke krebsegilde-ånden, mens du propper dig med friskfangede krebs og øl ad libitum. Hvis vejret ikke er til at sidde udenfor, bliver krebsegildet rykket ind på Tivoli Slottet.

Book plads for 495 kr. inklusiv entrébillet til Tivoli HER.

 

Læs også: 21 steder du skal opleve på det hippe Nørrebro

 

12. september klokken 17.00-19.00: Ginsmagning 

Den prisvindende ginsmager, Henrik Hammer, byder på ginsmagning i Rotunden Nimb.

Her kan du blandt andet smage Tivolis egen Nimb-gin, som i en af de mest prestigefyldte spirituskonkurrencer i verdenen har opnået sjældne 94 point ud af 100. 
Book plads for 450 kr. for 4 ginsmagninger og 2 signature cocktails HER.

 

16. september klokken 18.00: Dom Perignon-smagning med livestream fra slottet i Epernay

Her har du muligheden for at smage tre champagner fra det legendariske Dom Pérignon-champagnehus, der gennem mange årtier har været anset for at være blandt de bedste. Under smagningen bliver der serveret snacks med efterfølgende skaldyrsmiddag på Nimb Brasserie.

Book plads for 1950 kr. HER.

 

Foto: Lina Ahnoff

 

17. september klokken 18.00: En aften med vin fra Bordeaux 

På Nimb bar kan du sammen med vinekspert Marianne Nicolaisen smage på vine fra det populære franske område Bordeaux, mens hun deler ud af sin ekspertviden. Her har Nimb Brasserie lavet en passende menu til smagningen.

Book plads for 1450 kr. HER.

 

Læs også: 20 perler, du skal besøge på det herskabelige Frederiksberg

 

Du kan se det fulde programmet HER. 

Sådan finder du den rigtige foundation og concealer til din hudtype

Vi vil allesammen gerne have følelsen af at være den bedste version af os selv, når vi går ud af døren.

 

Ét sted at starte er med en fejlfri hud, som ser naturlig og velplejet ud. For selvom vi kan gøre meget for selvtilliden ved at vælge det rigtige tøj og hår, så er der ikke noget som følelsen af velplejet hud, der ser naturlig ud, der kan give en kvinde selvtillid. 

 

To uundværlige produkter til det formål er den rigtige foundation og oncealer. Men hvordan er det så lige, at du finder den helt rigtige foundation og concealer, som passer spot-on til dig? 

 

Kend din hudtype:

Når du skal vælge din foundation, er det vigtigt, at du ved, om din hud er tør, kombineret, fedtet eller normal.

  • Hvis du har tendens til tør hud, skal du vælge en flydende foundation med et naturligt indhold af fugt.
  • Hvis du har fedtet eller kombineret hud, skal du undgå de foundations, der er olieret og i stedet gå efter en pudderfoundation, der kan gøre eventuelle ‘fedtede’ eller glinsende områder på huden mere matte. ​
  • Hvis du har normal hud er der frit valg på alle hylder, og du kan gå efter den konsistens, du synes er lettest at påføre.

 

I dag er der mange muligheder, når du skal vælge foundation afhængigt af hudtype. Vi ser flere og flere produkter, som kombinerer makeup og hudpleje i ét. For eksempel er flere foundations beriget med hyaluronsyre, der ofte bliver brugt som et supplement til at afbalancere huden, så tør hud får ekstra fugt, og fedtet hud vil blive mindre olieret. Et godt bud på sådan en foundation, der passer til flere forskellige hudtyper, er True Match Foundation fra L’Oréal Paris, som indeholder 80 % fugtgivende creme, og giver følelsen af en hud, der ikke føles stram, men i stedet smelter sammen med huden og giver følelsen af velvære.

 

Dertil finder du også den geniale kombination af hudpleje og makeup i flere concealere, som er perfekt ’on-the-go’. ‘On-the-go’ funktionen er netop genial, når det kommer til det sarte og udsatte øjenområde, som godt kan trænge til et brush-up i løbet af dagen. Et bud herpå er L’Oréal Paris’ True Match Eye-Cream In A Concealer, som fungerer både som en fugtgivende øjencreme med 0,5 % koncentreret hyaluronsyre samtidig med, at det er en concealer med lysreflekterende pigmenter. 

L’Oréal Paris True Match Eye-Cream In A Concealer og Foundation, som fås i 28 nuancer, kan købes online her

 

Find din rigtige farve

Hvis der er noget, der kan løfte selvsikkerheden og selvtilliden, er det at finde den rigtige farvenuance til din foundation og concealer, som matcher din hudtone 100%. For der findes næppe noget værre, end at skulle bekymre sig om “kanter” eller farveforskelle i huden efter at have taget foundation og concealer på. 

 

En god måde at finde den rigtige farve til din hudtone er at gå udenfor i dagslys og teste farven af på dine kinder. Påfør lidt foundation på din kind langs kæbelinjen og find den farve, der ser mest usynlig ud og naturligt blender ind med din egen hudfarve. 

 

Når du vælger farve, er det vigtigt, at du også tager højde for årstiden. De fleste mennesker har tendens til en lysere hud om vinteren end om sommeren, og det kan derfor være en god idé at have én foundation til vinterperioden og én til sommerperioden. 

 

Når du har fundet en foundation og concealer, der passer spot-on til din hudtype og samtidig får din hud til at se naturlig og velplejet ud, er ‘basen’ lagt for, at du kan bruge din øvrige makeup til at fremhæve de ting ved dit ansigt, du er glad for. Et voilá – du kan nu gå ud af døren med følelsen af at stråle af selvtillid. 

 

L’Oréal Paris True Match Foundation & True Match Eye-cream In A Concealer

L’Oréal Paris’ ikoniske foundation True Match er blevet lanceret med en ny og forbedret formular, der er beriget med hyaluronsyre og indeholder 80% fugtgivende creme. Formlen er parfumefri, toner let ud på huden og giver et ensartet og naturligt dækkende resultat uden tørre pletter eller rødme. Hyaluronsyre er et naturligt stof, som ofte bliver brugt som et supplement til at afbalancere huden, så tør hud for meget ekstra fugt og en fedtet hud vil blive mindre olieret. True Match Foundation findes i 28 forskellige nuancer.

 

True Match Eye-Cream In A Concealer er det perfekte bud på en concealer-on-the-go. Concealeren kombinerer hudplejeegenskaber og makeup i én, da den både fungerer som en fugtgivende øjencreme, der indeholder 0,5 % koncentreret hyaluronsyre, og som en concealer med lysreflekterende pigmenter i ét produkt. 

 

Læs mere om True Match-produkterne fra L’Oréal Paris her

 

Mød Marie Boda, der er aktuel i den nye kærlighedsserie Cold Hawaii

Den 30. august 2020 får den nye, danske serie Cold Hawaii premiere på streamingtjenesten Xee.

Den romantiske komedieserie Cold Hawaii foregår i den nordjyske by, Klitmøller, der i daglig tale bliver kaldt Cold Hawaii. Cold Hawaii er knudepunktet for surfere landet over og sætter scenen for serien. Den rå og barske natur ved Vesterhavet bliver da også en metafor for, at venskaber og kærlighed hurtigt kan komme på dybt vand. 

Aske Bang og Allan Hyde er instruktørerne bag serien, men udover det, spiller de også selv de mandlige hovedroller.
  

Serien følger parret Bjørn (Aske Bang) og Karla (Marie Tourell Søderberg), der er flyttet til Klitmøller i Thy, med håbet om at gøre Karla gravid. De følger en app, der fortæller, hvornår Karla har ægløsning og planlægger deres sexliv derefter. Deres idyl ved Vesterhavet bliver dog afbrudt, da Bjørns gamle ven Mads-Emil (Allan Hyde) kommer på besøg med sin nye kæreste Simone (Marie Boda), der skal tilbringe nogle måneder i huset ved Vesterhavet. Mads-Emil og Simone er nyforelskede og har et meget passioneret og højlydt sexliv. Det vækker et gammelt kompleks til live hos Bjørn, der får den friske idé om et partnerbyt for en aften…

ELLE har talt med Marie Boda om, hvad serien Cold Hawaii kan lære os om venskaber, forhold og flydende kærlighed. 

Kan du fortælle om Cold Hawaii og hvorfor du har sagt ja til at medvirke? 

”Cold Hawaii handler om komplekser, flydende kærlighed og venskab. Da jeg fik tilbuddet om at spille Simone i Cold Hawaii, var jeg lige startet på en særlig og meget fantastisk performanceskole, som jeg stadig går på. Det var derfor ikke en helt nem beslutning at tage nogle måneder væk fra København til Klitmøller, i Nordvestjylland, hvor vi har skudt serien. Dog var manuskriptet så hylende morsomt, at jeg ikke kunne sige nej. ”Nu hvor jeg tænker tilbage på processen, er jeg glad for min beslutning – det var et lille Cold Hawaii-eventyr.”

Serien handler om op- og nedture i det moderne parforhold. Hvad kan Cold Hawaii lære os om relationer, både romantiske og venskabelige? 

”Serien kan lære os, at man hverken kan kontrollere eller styre hinanden, og at en relations største potentiale findes dér, hvor man sætter relationen fri. Et forkrampet og overfikseret forsøg på at give en kvinde en orgasme (det er en af tematikkerne i serien, red.), leder sjældent til dén forløsning. Man kan heller ikke beslutte sig for at få en ny ven. Venskaber opstår. Kærlighed opstår. Hvis man sætter relationer fri, bliver de dynamiske og sande.”

Kan du identificere dig med din rolle som Simone i forhold til synet på kærlighed

”På nogle punkter kan jeg godt identificere mig med Simones syn på kærlighed. Jeg tror selv på skæbnebestemte møder og er ligesom Simone en smånaiv og stor romantiker. Men Simone kræver af Mads Emil (Simones kæreste i serien), at han deler ud af sin fortid (bl.a. hvem han har været i seng med, og hvem han har haft en relation til før hende). Den slags detaljer kan man dele med sin kæreste, hvis man har lyst, men jeg er uenig i, at man skal og bør.”

Hvad er det bedste råd, du selv har fået omkring forhold? 

”Lad være med at tage ting for personligt. ’Get loose’. Men tilgiv også dig selv for at være oversensitiv i ny og næ. Det er ikke altid lige let at elske nogen meget højt.”

Hvordan har optagelserne til Cold Hawaii været anderledes fra tidligere film og serier, du har været medvirket i?

”Cold Hawaii er virkelig et hjerteprojekt. Jeg har været på store udenlandske produktioner, og der kan jeg godt miste grebet om, hvad fanden jeg egentlig laver. På denne produktion har vi været et skrumpet hold af filmarbejdere, og det gør, at jeg lettere kan mærke min egen part og stemme i projektet.”

Er der en bestemt scene, der har gjort særligt indtryk på dig? 

”Ja – faktisk en scene, jeg ikke selv medvirker i. Det er Karla (Marie Tourell) og Bjørn (Aske Bang), der imiterer hhv. en bondepige og en tysk soldat. Deres legende tilgang til den scene er beundringsværdig. Jeg har de fedeste kollegaer.”

Hvad er dine tanker om flydende kærlighed og jalousi? 

”Jeg tror på flydende kærlighed for nogen, men langt fra for de fleste. Jalousi er derimod for alle. Jeg vil næsten sige, at jalousi er en præmis. Den følelse viser sig for nogen ofte, for andre sjældnere, men vi kender den alle. Jeg gør i hvert fald. Problemet er ikke jalousien i sig selv, men hvordan vi dealer med den.”

Aske Bang og Allan Hyde er instruktørerne bag serien, men de spiller også de mandlige hovedroller, hvordan har det været at arbejde sammen med dem? 

”Det har været inspirerende og en sand fornøjelse. Jeg har meget respekt for og kærlighed til de to mænd.”

Kan du heller ikke vente, til det hele går løs d. 30. august, så giver ELLE dig et lille smugkig i, hvad du skal forvente at se i serien Cold Hawaii i galleriet herunder: