Ups! Scott Disick har lige afsløret en Kardashian-familiehemmelighed
Af Karen Emilie Thalsgaard - 31/08/2020
Home / Kultur / Celebrity / Ups! Scott Disick har lige afsløret en Kardashian-familiehemmelighed
Så er der igen spændende nyt fra førstefamilien i USA, og her taler vi ikke om præsident-familien, men selvfølgelig Kardashian-klanen, der tilsyneladende har brugt corona-lockdown på andet end selfies og bikini-billeder – det viser sig nemlig, at de har holdt på en stor hemmelighed, der netop er blevet afsløret.
Levemanden og festaben Scott Disick, har endnu engang bevist, at han hans smart-i-en-fart-attitude nogle gange er med lidt for meget fart og knap så meget smart på. Det blev vi i weekenden endnu engang bekræftet i, da han inde på Khloés Instagram kommenterede et bikini-billede med en mildt sagt afslørende kommentar, der i stort set samme vending fik ham til at slette kommentaren igen.
Men som det er med Kardashian-familien, så er der altid en fan eller hater til at opsnappe selv de mindste hentydninger, og det var der sørme også denne gang. Så well done Scott!
Skrev han lige, at Khloé og Tristan er sammen? For ellers ville Tristan vel ikke være en “heldig mand”…
Mens Khloe og Tristan har været meget stille omkring de vedholdende forsoningsrygter, der har floreret siden corona-lockdown, så kan man ikke rigtig sige det samme om Scott, der på trods af sin søde intention vist netop har afsløret, at de mange vedholdende rygter har holdt stik. Og lur os om Khloé ikke er pænt træt af Scotts lille fejltrin, idet hun helt sikkert selv havde håbet på at skulle dele det store Tristan-comeback i et perfekt opstillet instaopslag i bedste Khloé-stil
Det kendte par, der mødte hinanden i 2016, har igennem tiden trukket mange overskrifter om alt fra deres stormfulde forelskelse, Tristans vilde affære, deres datter True og generelt deres turbulente forhold. Nu har de efter alt at dømme fundet melodien igen og i følge en kilde tæt på Khloé, har hun udtalt følgende: “I’m hopeful that Tristan has changed for good and will continue to grow and be the great and loyal partner that he has been throughout their time together during the quarantine”.
Vi følger skarpt med, og krydser fingre for at True har fundet farmands gode sider frem, så de alle tre (måske snart fire?) kan ‘live happily ever after’.
Psst. Swipe igennem galleriet og find ud af hvorfor True overhovedet hedder True og hvorfor hendes kusiner og fætre har fået lige præcis de navne de har fået.
Foto: @kourtneykardash
Mason Dash DisickFødt: 14. december 2009.
Forældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.
Forklaring på Mason:
Navnet Mason var et indlysende valg for Kourtney, da hun efter en snak med sin tante fandt ud af at Mason og Kardashian betyder det samme: ”Right before he was born, I told my aunt we were thinking about going with that for a name. She told me that Mason means the same thing in English that Kardashian means in Armenian — stone worker," fortalte Kourtney til MTV. Senere hen fik hun også at vide, at hendes onkel bruge navnet Mason, når han skulle lave restaurantreservationer, fordi Kardashian var for langt.
Forklaring på Dash:
Dash er en forkortelse af Kardashian, og var desuden Kardashain-søstrenes fars kaldenavn har Kourtney udtalt.
Foto: @kimkardashian
North WestFødt: 15. juni 2012.
Forældre: Kim Kardashian West og Kanye West.
Forklaring på North:
Efter sigende startede idéen om navnet, North, efter at Pharrell Williams (der selv syntes, det var supercool) havde foreslået det til Kimye, men parret havde begge slået det hen og afvist det. Senere i graviditeten havde Anna Wintour tilsyneladende også henvendt sig til parret med samme forslag: ”She told us 'North is a genius name.' Kanye and I looked at one another and just laughed. I guess at that point it sort of stuck." Derefter var de ikke længere i tvivl om, hvad deres baby skulle hedde.
Foto: @kourtneykardash
Penelope Scotland DisickFødt: 8. juli 2012.
Forældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.
Forklaring på Penelope:
Penelope er et klassisk græsk navn, der betyder "væver" og er tæt forbundet med Odyssen. Men Kourtney og Scott valgte, ifølge momager Kris Jenner, bare navnet, fordi det var sødt. I dag bliver Penelope primært kaldt P.
Forklaring på Scotland:
Endnu engang viser det sig, at Kris Jenner har været på spil, da det var hende, der foreslog Scotland til Kourtney og Scott - et navn, de forelskede sig i med det samme, og der var slet ingen tvivl om, at P skulle hedde det til mellemnavn.
Foto: @robkardashianofficial
Dream Renée KardashianFødt: 10. november 2016.
Forældre: Rob Kardashian og Blac Chyna.
Forklaring på Dream:
Allerede inden hun blev født, havde hendes forældre fundet navnet til hende. De navngav hende Dream, fordi de sagde, hun var en drøm, der gik i opfyldelse. En nem og hurtig beslutning.
Forklaring på Renée:
Dream deler sit mellemnavn med sin mor, Blac Chyna, hvis rigtige navn er Angela Renée White. Navnet Renée er fransk og betyder genfødt.
Foto: @kourtneykardash
Reign Aston DisickFødt: 14. december 2014.
Forældre: Kourtney Kardashian og Scott Disick.
Forklaring på Reign:
Navnet Reign var faktisk et navn, Kourtney havde på sin liste, allerede da hun fødte sin første baby, Mason. Hun har siden udtalt: ”I’m never certain with names until they’re born."
Forklaring på Aston:
Reigns initialer bliver med Aston i midten til RAD, og Kourtney omtaler ham ofte sådan på sine instagramfotos. Måske fordi ’rad’ på engelsk er en betegnelse for noget/nogen, der er supercool.
Foto: @kimkardashian
Saint WestFødt: 5. december 2015.
Forældre: Kim Kardashian West og Kanye West.
Forklaring på Saint:
Kim og Kanye besluttede, at deres søns navn skulle tages i en lidt anden retning og en kilde har fortalt E!, at de havde omtalt ham som værende hellig igennem hele graviditeten, fordi Kim havde haft en så vanskelig graviditet. Han var ”en velsignelse for parret”, der siden har benyttet sig af en rugemor for at undgå flere graviditetskomplikationer.
Rygter:
Kardashian-fans troede, at Kimye ville navngive deres søn South af åbenlyse grunde: North og South. De rygter skød Kim dog hurtigt ned med forklaringen: ”I don't like South West, though, because that's like, you know, North will always be better.”
Foto: @kyliejenner
Stormi WebsterFødt: 1. februar 2018.
Forældre: Kylie Jenner og Travis Scott.
Forklaring på Stormi:
Kylie har ikke officielt givet en forklaring på datterens navn, Stormi, hvorfor en masse fans er kommet med mulige, selvopfunde forklaringer. Den mest populære teori er, at Stormi er en metafor for Kylies liv a la ”thecalm before the storm”, der refererer til Kylies forsvinden fra de sociale medier (the calm) inden barnets (the storm) ankomst.
Rygter:
Efter hele verden opdagede, at Kylie havde født, begyndte alle selvfølgelig at gætte på hvad barnet skulle hedde. Her kom navne som Posie K, Butterfly, Chrysalis og Cocoon i spil, fordi alle var overbeviste om, at det ville have noget at gøre med en sommerfugl, eftersom at det eneste livstegn hun havde efterladt sig, i de ni måneder hun var gravid, var en sommerfugl.
Foto: @khloekardashian
True ThompsonFødt: 12. april 2018.
Forældre: Khloé Kardashian og Tristan Thompson.
Forklaring på True:
Folk troede først, at navnet True var en hån overfor baby-daddy, Tristan Thompson, som blev afsløret i at have været Khloé utro. Det viste sig dog, at navnet True har været i familien i et godt stykke tid: "I’m so excited to welcome my precious little granddaughter True!!! FUN FACT...my Grandfather’s name on my Dad’s side was True Otis Houghton....my real Dad’s name was Robert True Houghton...so i am so excited Khloé named her daughter True!!!," skrev Kris Jenner på Instagram, efter Trues fødsel.
Rygter:
Khloé fortalte under et besøg hos Ellen DeGeneres om de navne, hun ellers havde haft i tankerne:"I think if it’s a boy I’ll go with Tristan Jr., but for a girl, I don’t know where to begin. I want a 'K' or a 'T’”. Derudover tweetede hun senere om sin ubeslutsomhed: "can barely decide what I want to eat. Let alone name a baby.”
Foto: @kimkardashian
Chicago WestFødt: 15. januar 2018.
Forældre: Kim Kardashian West og Kanye West.
Forklaring på Chicago:
Da Kim og Kanye annoncerede, at deres tredje barn skulle hedde Chicago, var folk ganske vist forvirrede. Men det lader til, at det kan have noget at gøre med, at Kanye voksede op i South Side i Chicago, og det er desuden et sted, han ofte nævner i sin musik.
Rygter:
Før det blev offentliggjort, at hun skulle hedde Chicago, analyserede en masse KUWTK-fans alle familiens posts og indlæg på deres sociale medier for eventuelle antydninger, som havde en forbindelse til parrets kommendes baby navn. Der blev særligt spekuleret i LV West eller Louis West. Det kom sig af, at Kim havde delt et nærbillede af en Louis Vuitton-taske på Instagram.
Foto: @kimkardashian
Psalm WestFødt: 9. maj 2019.
Forældre: Kim Kardashian West og Kanye West.
Forklaring på Psalm:
Navnet Psalm betyder ”salme” på hebraisk, og det var et oplagt valg til deres søn, eftersom Kanye for nyligt dedikerede sit liv til sin kristne religion. Kris Jenner har desuden delt, at hun synes, navnet er en vidunderlig måde at fejre, hvordan de har det på, og at han er en velsignelse til hele familien.
Rygter:
Da Kim deltog i Jimmy Kimmel Live, mens de ventede Psalm, fortalte hun, at de havde tænkt på at navngive sønnen efter Kims bror Rob. Flere fans havde dog mistænkt hende for at navngive barnet Bear, eftersom Kim havde lagt et billede på Instagram med en bamse-emoji som billedtekst.