Det første afsnit af Gossip Girl-rebooten løb over skærmen på HBO MAX den 8. juli 2021, og den populære serie byder allerede på masser af drama, intriger, spænding og masser af bling.
Lige netop det sidstnævnte er der god grund til at lægge ekstra mærke til.
Det danske smykkebrand Maria Black har nemlig fået æren af at style skuespillerne med en række eksklusive smykker.
Mode har altid spillet en stor rolle i den populære serie, og her vil glamourøse items og accessories også være en stor del af rebooten. Det er nemlig det, der gør Upper East Side-vennerne helt særlige.
I de nye Gossip Girl-afsnit vil hver karakter præsentere en unik stil, der fejrer individualitet og diversitet, og her passer Maria Black som brand godt ind, da det er nogle af smykkefirmaets nøgleværdier.
Maria Black udtaler selv, at de er stolte af, at de kan være med til at repræsentere Scandi-style i serien.
Så næste gang du ser de nye afsnit af Gossip Girl, er der en ekstra god grund til at kigge efter skuespillernes smykker!
Du kan se nogle af de smukke smykker fra serien i galleriet herunder – og i øvrigt følge HER, hvis det vækker din nysgerrighed.
Ikke nok med at dit stjernetegn har betydning for, hvem du er som person, så kan stjernerne også guide dig i dit kærlighedsliv. Der er nemlig nogle stjernetegn, der matcher bedre med hinanden end andre.
Det har det splinternye datingprogram ’Matchet på mælkevejen’ på DR3 sat sig for at undersøge nærmere. Her bliver otte singler nemlig matchet på baggrund af deres stjernetegn.
Eksperterne, Amalie Bendixen og Marianne Gellert, er hovederne bag eksperimentet ’Matchet på mælkevejen’, og de er også værterne på den populære stjernetegnspodcast ’Astropod’.
Amalie og Marianne står for at sætte de otte singler sammen i perfekte matches udelukkende ud fra deres stjernetegn. De har hverken set eller mødt deltagerne inden.
Psst … I galleriet herunder kan du opdage, hvilken cocktail, som passer bedst til dig ud fra dit stjernetegn – så ved du, hvad du skal bestille næste gang i byen, når du ikke kan bestemme dig!
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til en vædder er en cosmopolitan
Vædderen har et indre ønske om at vise vejen for andre. Derfor er det kun dette dristige, trendsættende stjernetegn, der med succes kan bringe denne 90’er-vibe af en cocktail tilbage. I tilfælde af, at du ikke fik Carrie Bradshaws ’go to’-drink tilbage i Sex in the City-æraen, så er tiden inde nu.
Foto: @moetchandon
Den perfekte cocktail til en tyr er et glas champagne
Tyren er materialistisk indrettet, og de har en forkærlighed for enkle, men dyre ting. Derfor er et boblende, køligt glas champagne lige sagen for den kvalitetsbevidste tyr, der mener, at cocktails er overvurderet eller 'so 2019'.
Foto: PR
Den perfekte cocktail til en tvilling er en rosé spritzTvillingen har, som tegnet antyder, en dobbelthed i sin natur. Med andre ord er variation krydderiet i deres liv! Derfor er denne brusende cocktail det perfekte match til dig, der er født i tvillingens tegn. Drinkens søde og syrlige smag vil falde i hak med stjernetegnets kreative og mangfoldige personlighed – og så er den let at lave! Lær hvordan HER.
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til en krebs er en sangria
Krebsens skjulte ønske er at føle sig tryg følelsesmæssigt, åndeligt, romantisk og finansielt. Derfor er en kande sangria et match made in heaven til det følsomme vandtegn, der kan lide alt, der er hyggeligt, velkendt og behageligt. Denne cocktail kan nemlig nydes hjemme og være samlingspunkt for familie og venner.
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til en løve er en espresso martini
Løven er et selvsikkert og prangende tegn, der ønsker at præstere på alle livets fronter. Derfor vil løven gå efter en mere ekstravagant cocktail som en intens espresso martini, der kan understrege løvens karismatiske væsen.
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til en jomfru er en vodka/soda
Jomfruen er kendt for sin logiske tankegang, og stjernetegnet er måske endda en smule forudsigelige, men de er også typisk klassiske og elegante væsener, så en enkel vodka/soda vil være lige præcis nok for den jordnære jomfru.
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til vægten er en mojito
Vægten er balancens forkæmper – og ligesom vægten, besidder denne cocktail den perfekte balance mellem noget traditionelt og kreativt i kulminationen mellem cocktailens lethed uden alt for meget lir sammen med det forfriskende lime og mynte.
Foto: PR
Den perfekte cocktail til en skorpion er en manhatten
Skorpionen er et mørkt og mystisk tegn, der sætter pris på privatliv, og alle født i dette tegns inderste ønske er at triumfere i alle livets aspekter. En manhatten kan virkelig sætte den rette stemning for den ambition!
Foto: PR
Den perfekte cocktail til en skytte er en negroni
Skytten er kendt for sin enorme eventyrlyst og interesse for andre kulturer, og folk født i dette tegn har det bedst, når de er i bevægelse. Derfor bør skytten gå efter en cocktail, der har rødder i et andet land, ligesom den klassiske, italienske negroni.
Foto: PR
Den perfekte cocktail til en stenbuk er en dry martini
Stenbukken er ligetil – og tegnets største ønske er at blive beundret af familie, venner og omverdenen som helhed. I stræben efter at få sit ønske opfyldt, arbejder stenbukken hårdt - og folk født i dette tegn kan derfor have brug for noget lidt stærkere for at geare ned som fx en dry martini.
Foto: PR
Den perfekte cocktail til en vandmand er en gin & tonicVandmandens største ønske er at være unik og original – og hvad er mere originalt end en G&T? På trods af cocktailens klassiske undertoner, kan den være lige præcis det, som vandmanden har brug for. Tegnet har nemlig en tendens til at tænke meget og har derfor brug for en cocktail, der modsat dem selv, er easy-peasy: som en klassisk G&T. Eller prøv en (unik) lyserød G&T med et twist af jordbær – du finder opskriften HER.
Foto: Mega
Den perfekte cocktail til en fisk er en tequila sunrise
Fiskene har en tendens til at drømme sig væk fra hverdagens travle liv, og deres største ønske er at gøre deres fantasier til virkelighed – og en eksotisk tequila sunrise kan om noget få fisken til at drømme sig væk til en strand i troperne – og måske give dem følelsen af rent faktisk at sidde der?
Sommeren er over os, og intet er mere sommerligt end kølige drinks serveret, når den sidste eftermiddagssol luner og aftenens grillmenu forberedes.
Men mon ikke at din klassiske pre-dinner drink efterhånden godt kunne trænge til en sommerfrisk upgrade? Jo!
Her kommer den franske drink- og aperitif-klassiker, Lillet ind i billedet. Lillet er en blanding af vin og søde og bitre citruslikører, der gør den til den oplagte, friske mikser til sommerlige drinks.
Og uanset om du er nybegynder i cocktail-gamet eller garvet ud i at lave drinks, kan du ikke træde meget ved siden af med Lillet som din partner-in-crime, når dine sommerdrinks skal mikses.
Her deler vi tre opskrifter på sommerdrinks med Lillet, som er lige til at lave inden sommermiddagen. Mon ikke du kan nå at prøve alle tre i løbet af sommeren?
Lillet & Tonic version 1
Ingredienser:
Isterninger
10 cl Lillet Blanc
10 cl Tonic (gerne Fever Tree Indian Tonic Water)
Appelsinskive
Fremgangsmåde:
Fyld et glas med is
Hæld Lillet og Tonic over isen
Afslut med en appelsinskive til pynt
Lillet & Tonic version 2
Ingredienser:
Isterninger
10 cl Lillet Rosé
10 cl Tonic (gerne Fever Tree Mediterranean Tonic Water)
Limeskive
Fremgangsmåde:
Fyld et glas med is
Hæld Lillet og Tonic over isen
Afslut med en limeskive til pynt
Lillet Blackberry Crush
Ingredienser:
2-3 brombær
Godt med isterninger
1 del Lillet Blanc
1 del Tonic
Mynte, brombær og eventuelt flormelis til pynt
Fremgangsmåde:
Mos brombær i et højt glas
Tilføj Lillet Blanc og Tonic
Rør rundt i glasset for at blande ingredienserne sammen
Tilføj isterninger
Pynt med mynte og brombær på toppen
Drys en smule flormelis på toppen, så det lægger sig som ‘støv’ på brombær og mynte som sidste touch
Lillet Hugo
Ingredienser:
Isterninger
7 cl Lillet Blanc
3 cl hyldeblomstlikør
10 cl danskvand
Lime (tynd skive) og mynte til pynt
Fremgangsmåde:
Hæld Lillet Blanc og hyldeblomstlikør i et stort vinglas
Tilsæt danskvand
Rør forsigtigt rundt i drinken
Fyld glasset op med isterninger
Pynt med limeskive og mynte
Psst… skal drinken være ekstra avantgarde, kan man med fordel skifte danskvand ud med champagne eller anden tør, mousserende vin.
Lillet
Lillet aperitif blev født i Podensac i 1872, en lille landsby i hjertet af Graves-regionen, syd for Bordeaux.
Lillet er et blend af omhyggeligt udvalgte drue-baserede Bordeaux vine og likører baseret på både søde og bitre citrusfrugter. Lillet modnes på egefade i op til 12 måneder, mens den bliver plejet og passet på samme vis som de største Bordeaux Grand Cru’s.
Lillet havde sin storhedstid i de brølende tyvere, og har i de senere år oplevet en genfødsel på grund af sin rige historie, høje kvalitet og sofistikerede smag. Siden er Lillet Rosé blevet inkluderet i sortimentet.
Årets Emmy-nomineringer er offentliggjort, og de hyldes nu på store dele af nettet for at indeholde op til flere “første gange” og masser af diversitet og repræsentation.
Den transkønnede skuespiller Michaela Jaé blev f.eks. nomineret i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie (for sin rolle i Pose), og det er første gang nogensinde at en transkønnet person nomineres i en hovedrolle-kategori. Vi hepper, klapper og glæder os bare endnu mere til at fejre verdens mest farverige bevægelse i ELLEs augustnummer … (på gaden 29/7).
Mens vi venter på det, får du her det fulde overblik over årets Emmy-nomineringer, så du kan gå i gang med at binge.
Psst! Dette er den officielle liste – derfor står kategorierne på engelsk. Selve awardsshowet løber af stablen den 19. september 2021.
Når temperaturerne bevæger sig over 20 grader, og det er tid til at finde sandalerne frem, og dermed også vise sine fødder og tæer frem igen – er det desværre ikke altid et lige kønt syn efter, at de har været pakket væk en hel vinter!
Tit er vores fødder og tæer det, som vi oftest forsømmer, når det kommer til at tage vare på os selv, og det er ærgerligt!
Rent faktisk kan vores manglende omsorg for vores fødder ende ud i hård hud og revnede hæle – av! Og så ser det jo selvfølgelig også bare pænere ud med et par velplejede fødder…
Men vi ved godt, at det kan være en irriterende dyr omgang at tage til en neglesalon eller fodplejeklinik, så vi har derfor i galleriet herunder samlet en lille guide med 4 simple steps til din egen at-home pedicure.
God fornøjelse med dine nye, velplejede sommerfødder!
Foto: PR
Massér og fugt
Huden på dine fødder er hele syv gange tykkere end på dit ansigt, og du skal derfor bruge en god og tyk creme, som sørger for at komme i bunden med dine fødder.
Massér dine fødder godt ind i cremen for at øge hudens elasticitet.
Fodcreme, Ecooking, 229,95 kr., Køb HER
Foto: PR
Eksfolier med måde
Når du skal nedbryde den hårde hud på fødderne, er det en god idé at lægge dine fødder i blød i minimum 10 minutter, inden du begynder stille og roligt at eksfoliere med en fodfil. Vær dog opmærksom på, at du ikke overeksfolierer, så ødelægger du nemlig både elasticiteten og irriterer huden.
Fodfil, The Body Shop, 45 kr., Køb HER
Foto: PR
Klip ikke dine neglebånd
Gå imod, hvad du har lært og lad kun klipning af neglebånd foregå hos professionelle negle- og fodspecialister. Gå i stedet efter et simpelt værktøj, som alle badeværelse (forhåbentlig) har, og børst dine neglebånd stille og roligt tilbage med en tandbørste – husk dog at bruge en anden end den, som du bruger til at børste tænder med …
Bamboo tandbørste, Cmile, 24,95 kr., Køb HER
Foto: PR
Brug neglelak med et formål
Selvom fødderne jovist ser finere ud med en smuk farve på tæerne, så sørg for ikke at lade din neglelak sidde på for længe. Når du har neglelak på, kan din negleseng nemlig ikke trække vejret, hvilket skaber svagere negle og kan give hvide spots. Brug i stedet kun neglelak til specielle begivenheder og husk at tage det af efterfølgende – så vil dine negle holde sig stærke og sunde resten af livet!
Neglelak, Essie, 69,30 kr., Køb HER
Bella Hadid og sangeren Abel Makkonen Tesfaye, bedre kendt under navnet The Weeknd, gik fra hinanden i 2019 efter et fireårigt on-and-off forhold. Sidenhen har supermodellen gået stille med dørene omkring sit kærlighedsliv.
Men nu ser det ud til, at Bella Hadid igen har lukket kærligheden ind i sit liv og er klar til at dele nyheden om den med omverden.
Bella har nemlig for nyligt delt et post på sin instagram med teksten ”Mit livs tid. Sund, arbejdende og elsket”. Billederne er fra hendes tur til Frankrig, og de inkluderer både et spejlselfie, en dansevideo og sidst men ikke mindst et parbillede med hendes nye kærlighed.
På det sidste billede kan man se art directoren, Marc Kalman, holde om supermodellen og kysse hende på kinden, og det er tydeligt at se, at der er romantik i luften mellem de to turtelduer.
Marc Kalman er ikke et helt ukendt ansigt. Han er blandt andet kendt for at have designet modefirmaet, Bathing Ape, og så har han også designet albumcoveres og logoer for rapperen Travis Scott og andre store stjerner.
Det er heller ikke første gang at Bella og Marc bliver set dele et romantisk øjeblik. I sidste måned blev parret opdaget i at spise frokost sammen i New York City, og her så de ud til at have en hyggelig stund sammen.
Det tyder derfor på, at vi kommer til at se meget mere til de to turtelduer, nu da Bella Hadid igen har valgt at dele highlights fra sit kærlighedsliv med offentligheden. Vi glæder os i hvert fald til at følge med!
En dag ude af byen kan føles som en ferie, og du behøver ikke køre langt for at komme helt ned i gear. Sydsjælland byder på storslået natur, idylliske gårdbutikker, upscale bed & breakfasts og ikke mindst plads til bare at nyde sommeren. Vi tager dig med på et roadtrip i den nye Kia XCeed Plug-in Hybrid, der bringer dig stilsikkert og behageligt rundt i sommerlandet.
DET SKAL DU SE Kia XCeed er udstyrret med Apple Car Play, så det er let som en leg at sætte GPS’en mod Præstø Fjord, hvor udsigten er spektakulær, uanset årstid. Derefter skal du til Faxe Kalkbrud, der grundet sin klippelignede struktur og det turkisblå vand, bliver kaldt Danmarks Maldiver. Dit roadtrip slutter ved Stevns Klint, der er på Unescos Verdensarvslisten, hvilket udsigten, du har i vente, bestemt bekræfter.
BESØG OGSÅ … Det vrimler med gårdbutikker mellem Faxe og Stevns, men den ubetinget bedste er Engvang Frugtplantage. Her kan du, ud over sæsonens friske frugter og bær, gå amok i hjemmesylt og -bag. Overnat på The Norrmans, der er et boutique bed & breakfast indrettet i en gammel lade. Ejerne har tidligere kunnet skrive henholdsvis Noma og diverse svenske interiørmagasiner på visitkortet, så både æstetik og mad er helt i top.
KIA XCEED PLUG-IN HYBRID Kia XCeed Plug-in Hybrid er den perfekte bil til et sommerroadtrip. Uanset om I er to eller fem veninder på tur, er der rum til alle og rigeligt plads i bagagerummet til både strandtasker, picnic-udstyr og det, I køber med hjem fra gårdbutikkerne. Det smarte er bilens hybridfunktion, der tillader, at I kan køre lydløst på el gennem den landlige idyl på de kortere ture mellem jeres stop, og lade hybridmotoren tage over på de længere stræk. Der er desuden ikke sparet på hverken udstyr eller sikkerhed i bilen: den smarte ‘lane assist’ sørger for, at I holder jer på rette side af vejen, også selvom roadtripsoundtracket fra Apple Car Play-funktionen giver lyst til at danse med. Og på de varme sommerdage er det en drøm at sætte sig i sæder, der køles af bilens ventilation. Ahhh..
Så hvornår skal I afsted?
Husk at stoppe op undervejs, og trække vejret og nyde naturen!
Kia XCeed Plug-in Hybrid er en hybridbil, hvilket vil sige, at den både har en almindelig benzinmotor og et elbatteri, som du med fordel kan køre på, når du skal på kortere stræk. Batteriet holder op til 48 km, og kan tilmed oplade mens du kører, hvis du kører i eco-mode. Kia er desuden partner med Clever, så du kan få Clever Unlimited til din XCeed Plug-in Hybrid og lade op på Clevers standere, når du er på farten. Det er en oplagt mulighed for at tage en pause.
På de små, landlige stræk, er det en fantastisk fornemmelse at kunne køre udelukkende på lydløs el, så man ikke forstyrrer den rolige natur, og dens beboere undervejs.
Kia XCeed Plug-in Hybrid er ikke blot behagelig at køre langt i: Der er også kælet for designet, og du skiller dig elegant ud fra mængden i den sporty-udseende og coupéagtige crossoversilhuet. Den er muskuløs, elegant, atletisk og dynamisk på én og samme tid.
Bagagerummet på Kia XCeed Plug-in Hybrid er rummeligt og perfekt til at rumme strandtasker samt gårdbutiksindkøb, og så er der tilmed stadig plads til at du kan sidde og nyde lidt af dine indkøb med bagklappen åben. Og når du skal pakke sammen igen, skal du blot trykke på en knap og bagagerummet lukker helt af sig selv.
Fyld kurven med sæsonens lokale, friske råvarer hos Engvang Frugtplantage og Gårdbutik.
Kig efter skiltene med 'pluk selv'-jordbær undervejs, og pluk din friske sommersnack on the go.
Stevns Klint er på Unescos verdensarvsliste, og det forstår man godt. Den hvide klint mod det azurblå vand ligner noget, man ellers kun finder på en middelhavskyst, og øverst på skrænten står en kirke, der er faretruende tæt på at styrte i vandet. Så se den mens den stadig står!
Skal dit roadtrip forlænges med en overnatning, skal du tjekke ind på The Norrmans Butique Bed & Breakfast. Det er charmerende og stilfuldt indrettet i en gammel gård, og du kan glæde dig til at spille petanque i laden, nyde Gin & Tonics på stedets hjemmelavede botaniske tonic, hjemmelavet mad af ultra-lokale råvarer... Og så er der heste og hunde på stedet til de dyreglade, og en ultra-chic interiørbutik for de shoppelystne.
Morgenmaden på The Norrmans sørger for, at du har masser af energi til når dit roadtrip fortsætter næste morgen.
Besøg Faxe Kalkbrud og lad dig fascinere af det klare, turkisblå vand og de hvide kalksten... og måske er du endda heldig at finde et fossil.
Psst... jo tidligere på dagen du kommer, jo færre mennesker er der.
XCeed Plug-in Hybrid-forbrug: Op til 71,2 km/l. CO2 : 32 g/km. Op til 48 km på ren el. Opladning: Op til 100% fra 2,7 timer med op til 3,3 kW. 7 års fabriksgaranti dog maks. km 150.000.
Phoebe Philo er tilbage! Den 48-årige britiske designer, der nærmest opnåede kultstatus, da hun sad ved det kreative ror hos (old) Céline vender endelig tilbage til modebranchen efter en fire år lang pause. Det skriver blandt andre The Business of Fashion den 12. juli 2021.
Denne gang bliver det ikke som kreativ direktør hos et stort modehus, men derimod som ejer af sit eget tøj- og accessory-brand – økonomisk bakket op af det franske multinationale konglomerat af luksusvarer, LVMH, der også står bag Celine (i dag uden apostrof).
Mens hele Instagram, der jo er et mekka for modeelskere, holder like-knappen og hjerterne i bund over den gode nyhed, kan det umuligt være alle, der er lige begejstrede over Phoebes comeback. Hvor hvem kommer det til at gå udover?
Idet der er tale om den enormt ankerkendte og roste Phoebe Philo herself, vil vi i princippet sige alle. Men der er selvfølgelige nogle brands og kreative direktører, der nok ryster en lille smule mere i designerbukserne end andre lige nu.
1. The Row
Der er for eksempel ingen tvivl om, at old Céline-kvinden blandt andet vendte snuden (og Dankortet) mod Mary-Kate og Ashley Olsens The Row, da Philo forlod det franske modehus i 2017. De enkle snit, klassiske designs med overraskende og moderne tvists og eminente håndværk er nemlig bare nogle af fællesnævnerne hos det gamle Céline og The Row.
Foto: The Row
Men siden Philo forlod Celine i 2017 er der også kommet en ny spiller på banen.
2. Bottega Veneta
Daniel Lee overtog i 2019 det kreative ror hos Bottega Veneta, og det er næppe gået din næsetip (eller dit Instafeed … eller din bankkonto) forbi, at det mildt sagt har været og er en succes.
Ved første øjekast minder Philo og Lees design måske ikke umiddelbart om hinanden, men så alligevel … Grafiske snit, uforudsete cutouts, leg med dimensioner og rene linjer. Jo jo, Lee skal tænke hurtigt nu, hvis han vil beholde titlen som talk of town-designeren.
Et tredje brand, der helt sikkert har holdt krisemøde ovenpå nyheden om Phoebe Philos vej tilbage, må være det tysk funderede Jil Sander.
De maskuline vibes med et feminint tvist – og især brandets lædervarer, som for eksempel tasker, er eksempler på overlap, der må ende i benhård krig, når Philos nyeste designs er klar.
Foto: Jil Sander
Præcis hvornår, vi kan glæde os til at trykke ‘add to basket’ på Phoebe Philos første kollektion i eget navn, vides endnu ikke, men vi sidder selvfølgelig på kanten af stolen indtil da og følger udviklingen.
Mens du venter, kan du jo scrolle igennem galleriet herunder, der viser forskellen på Philos (old) Celine og Hedi Slimanes nye. Slimanes debutkollektion for Celine skred ned af den parisiske catwalk under S/S 2019-modeugen, og her blev det for alvor manifesteret, at den dengang 50-årige franskmand havde en lidt anden vision for det over 70 år gamle modehus, end sin forgænger Phoebe Philo.
Hvor Philos design var skødesløst, minimalistisk og sofistikeret, var Slimanes stramt, skinnende og festklart. Taskerne fik et gedigent ansigtsløft, solbrillerne blev skarpe og kjolerne fyldt med glitter. Mens Phoebe aldrig klædte kvinder udfordrende, gik Slimane i den modsatte grøft. Kjolerne blev korte, kavalergangen dyb og i det hele taget er der ingen tvivl om, at Celine-kvinden ifølge Philo og Celine-kvinden ifølge Slimane går til ret forskellige fester.
Foto: Celine
Det chunky armbånd. Hvor Philos design talte til den minimalistiske kvinde, som pyntede sig med få, men stilsikre smykker, taler Slimanes armbånd ind i en grovere styling. Slimane mixer et groft stykke læder med glud emblemer, hvilket resulterer i et ungt look, mens Phoebe aldrig kobinerede kontraster i sine smykker.
Foto: Celine
Blazeren. Philos blazer til højre er lyserød, men på ingen måder pussenusset. Philo designede tøj til den moderne kvinde, der turde klæde sig sexet uden, at det blev udfordrende. Slimanes take på Celine-blazeren, til højre, er sort og rå, og selv om den ikke er stram, bliver udtrykket langt mere sexet grundet den udfordrende styling. Denne tendes gør sig generelt gældende, når man ser på Old vs. New Celine.
Foto: Celine
Pung. Philos underspillede, upyntede pung står endnu engang i skarp kontrast til Slimanes take på en brun pung. Guldkæden, der sidder på New Celines lynlås, taler sit tydelige sprog for den mere glimtende styling, som Slimane kaster over produkterne.
Foto: Celine
Den røde aftenkjole. Her bliver Old vs. New Celine virkelig sat for skue. Mens Phoebes bud på en rød aftenkjole er supermoderne, er Slimanes bud mindre nytænkende. Old Celine var aldrig bart, og selvom kjolen til højre smyger sig flot på kvindekroppen, bliver dens udtryk, qua halternecken, ikke udfordrende i samme sexede stil som Slimanes bud på en festkjole. Psst! Se skuespillerinden Dakota Johnson sporte Slimanes røde pallietsag lige HER.
Foto: Celine
Solbrillen. En ting, Phoebe virkelig forstod at sælge, var solbriller. Det er svært at gå ned af en hvilken som helst gade i København, uden at støde på en kvinde med et par oversized Celine shades. Her var kanterne til gengæld skarpe, og looket langt mindre blødt, end i Philos yderligere design. Den mere pynteglade Slimanes bud er tilsat nitter (hvilket vi aldrig så på Philos solbriller) hele vejen rundt, men udover udsmykningen er det måske i solbrilledesignet Old vs. New Celine kommer tættest på hinanden.
Foto: Celine
Den lille røde taske. Philos classic bag til højre blev for alvor en klassiker, under hendes tid hos Celine. Nøgleordet er rene linjer og et urørt design, som Celine-kvinden kunne parre med alt. Slimanes nyfortolkningen af den klassiske Celine-taske bliver mindre underspillet, idet kæden fremstår i grov og tung, mens et stort C for Celine pryder spændet.
Foto: Celine
Den sorte hverdagstaske. Philos sorte hverdagstaske er blød og rund i sit udtryk, på trods af de relativt skarpe kanter. Læder-snorene langs siden bløder, sammen med det matte læder, looket op. Slimanes take på en sort hverdagstaske er mere kantet og skinnende i sit look. Celine-kvinden á la Slimane tilsætter højst sandsynligt denne til sin stramme, sorte pencil-skirt (sådan en har Celine-kvinden á la Philo slet ikke).
Foto: Celine
Det delikate guldarmbånd. Mens Pheobe Philos armbånd, til venstre, er rundt og blødt, er Slimanes bud, til højre, skarpt og kantet. Begge af disse styles er i og for sig minimalistiske og sofistikerede, men hvis du forestiller dig Philos knude-armbånd tilsat Slimanes lårkorte aftenkjoler, kan du måske se clashet?
Foto: Celine
Læderjakken. Ved første øjekast er der måske ikke så stor forskel på Philo og Slimanes take på en læderjakke. Og så alligevel. Ser du nærmere, er der nemlig stor differens mellem de to. Philos læderjakke pyntes, med sine blå og hvide broderier og perledetaljer, på en ærbar måde. Jakken, der som altid er lettere oversized, er dog en af Philos mere yngre bud på Celine-beklædning. Slimanes læderjakke derimod, er endnu engang henvendt den unge og mystiske parisienne. Her tænkes kropsnært og pyntes med nitter for et grovere look.
Foto: Celine
Den lille sorte taske. Philos Trio-bag til venstre opnåede ikonisk status under hendes tid hos Celine. Den smørbløde lædertaske, praktisk opdelt i flere rum, dominerede street stylen for nogle år tilbage. Designet var som altid minimalistisk og dydigt. Hos Slimanes bud på en lille sort Celine-taske, er linjerne knapt så rene. Dydigheden er smidt væk til fordel for legesyg pyntning, og nyfortolkningen af den lille sorte taske er klart på vej til fest.
Foto: Celine
Bogstavshalskæden. Philos bogstavshalskæde blev revet ned fra hylderne, og den minimalistiske Celine-kvinde pyntede sig hurtigt med et stort bogstav i træ-lignende facon. Slimane fortolker på sin forgænger, og med den firkantede baggrund bliver nyfortolkningen for første gang mere klassisk i sit udtryk end dens forgænger.
Phoebe Philo er for mange lig Celine (før Céline) – og omvendt. Den tidligere kreative direktør skabte nemlig et klassisk, velkendt og enkelt DNA under sin tid hos (old) Celine, som fik hele modebranchen til at sukke i kor efter rundsnuede ballerinaer med klodshæl, løse habitbukser og feminin, underspillet power-dressing.
Mange af Phoebe Philos styles er da også blevet ikoniske for modehuset, som for eksempel ’Luggage Tote’-tasken, som Philo designede i 2009, der med sine tidløse detaljer og sin skulpturelle form, blev én af Celines største succeser nogensinde.
Det kom derfor som et chok, da det franske konglomerat, LVMH (Louis Vuitton Moët Hennesy, red.), i 2017 valgte at smide Philo af posten efter knap 10 år som kreativ direktør hos Celine.
Men efter en tre-årig pause vender den 48-årige britiske designer nu tilbage til modebranchen. Denne gang bliver det dog ikke som kreativ direktør hos Celine, men derimod som ejer af sit eget tøj- og accessory-brand.
LVMH står endnu en gang bag Philo og hjælper til med økonomien, men det bliver 100% Philo selv, som sidder ved roret hos det nye designerbrand.
I en kort pressemeddelelse delt med The Business of Fashion fortæller Phoebe Philo:
”Det at kunne være i mit studie og skabe noget igen har været både spændende og virkelig fyldestgørende. Jeg glæder mig til at være i forbindelse med mit publikum og folk igen. At være selvstændig, at reagere og eksperimentere på mine egne termer, er virkelig specielt for mig.”
Med en kvinde, som i så stor grad har inspireret modelandskabet i 10’erne, er vi her på redaktionen ualmindeligt spændte på at se, hvad Phoebe Philo mon kommer til at gøre for 20’erne – vi gætter på yderst tjekket minimalisme!
Yderligere detaljer om Philos nye brand bliver offentliggjort januar 2022. Indtil da, kan du nyde hendes SS18-kollektion for Celine, som byder på en sart farvepalet og smukke detaljer, som i den grad får os til at glæde os til endnu mere fra den ikoniske designer!
Det 50 år gamle britiske modehus, Mulberry, er ikke ukendte med det britiske stilikon, model og skribent, Alexa Chung. Faktisk så har Alexa været inspirationen til én af designerbrandets mest ikoniske tasker: Alexa-tasken.
Nu vil Mulberry endnu en gang trække på Alexas umiskendelige æstetiske øje, men denne gang med hende selv i førersædet.
Mulberry og Alexa Chung er nemlig gået sammen om et nyt designsamarbejde, som på helt perfekt vis blander Mulberrys genkendelige og klassiske design med Alexas maskuline og rå kant.
Den nye kollektion indebærer to smukke styles – en rummelig skuldertaske, Big Guy-tasken, og en kompakt clutch, Little Guy-tasken. Begge er skabt til at kunne bruges til alle anledninger og styles med hele din garderobe.
Alexa har draget inspiration fra 70’ernes stilikoner og deres effortless og chikke stil, samt den ikoniske Alexa-taske fra 2010.
De to tasker har en cool, boxy silhuet, og kommer begge med en rå kæde. Farvepaletten byder på både klassiske og neutrale farver, som sort og en mørk chokolade, men også de mere optimistiske og legende farver, som en smuk æblegrøn og denimblå, har fået en plads i kollektionen.
Materialerne, som alle kommer fra miljøvurderede garverier og Mulberrys egen kulstofneutrale fabrikker, byder blandt andet på skinnende krokodillelignende lak, smuk fløjl og cool ruskind.
Foto: Mulberry x Alexa Chung
For Alexa er denne mulighed en længeventet drøm, og hun fortæller her om samarbejdet med Mulberry:
”Mulberry har altid været et brand, som jeg holder meget af. Alexa-tasken repræsenterer en tid i mit liv, som jeg er meget stolt af, og som jeg føler mig meget heldig at have oplevet. Det er nostalgisk, sentimentalt, sødt og glædeligt.
Denne gang ønskede jeg at skabe noget, som viste, hvad tasken betyder for mig personligt, men også, hvordan den kan gøre det for en anden. Jeg ville sikre mig, at det ville blive en fremtidig klassiker.
Jeg byder denne forlængelse af et venskab, som har udviklet sig over årtier, et stort velkommen. Vi elsker alle sammen en original historie og noget, som er autentisk, og jeg tænker ikke, at det bliver mere autentisk end dette. I mit hoved har det været en ret romantisk rejse.”
Sommeren byder på en perlerække af nye podcastserier, som er perfekte til sommerens afslappende aktiviteter.
Nyder du f.eks. at lytte til Jadas smukke sangstemme, kan du nu høre den unge sangerinde fortælle om sin rejse ind i musikkens verden. Er du mere til rørende fortællinger, kan du lytte med, når Adrian Hughes deler sin historie om sin mor, der på sit dødsleje svinede sine børn til.
Bliver du mere fanget af krimi og true crime, kan du blandt andet lytte til lydbogen ’Leg med ild’ eller true crime-podcasten ’Third Ears: Kold København’.
I galleriet herunder finder du vores bud på sommerens 10 bedste og mest fængende podcasts og lydbøger, som nemt og hurtigt kan gøre din sommerferie endnu mere underholdende og spændingsfyldt.
Foto: PR
’Dating Game Morderen’
I 1978 vandt Rodney Alcala en date i det populære amerikanske tv-program ’The Dating Game’’. Hvad ingen vidste var dog, at han var en aktiv seriemorder, der var i fuld gang med sine ugerninger.
Denne podcast tager dig med ind i den virkelige historie om Alcalas hemmelige liv, hvor han gemte sig bag job som typograf på en stor avis og som vejleder på en sommerlejr.
Podcasten søger desuden at finde svar på, hvordan Alcala kunne narre både arbejdsgivere, fængselspsykiaterer og kriminalforsorgen – imens han begik de mest grusomme forbrydelser, samt hvordan hans medvirken i det landsdækkende tv-program endelig var med til at fange ham.
Lyt til ’Dating Game Morderen’ på Podimo HER
Foto: PR
’For altid forandret’
Hvad gør man, når livet pludselig tager en uventet drejning, og man ikke ved, hvad man skal stille op? Christina Nørby Ibsen blev for nyligt ramt af sit livs krise, da hun efter 30 års ægteskab blev skilt, fordi hendes mand, Bubber, havde et forhold til hendes mangeårige veninde.
I podcasten ’For altid forandret’ kommer lytterne med på Christinas rejse, hvor hun gennem samtaler med mennesker, der også har været udsat for hjerteskærende hændelser, forsøger at finde vejen ud på den anden side.
Lyt til ’For altid forandret’ på Podimo HER
Foto: PR
’Jalousimanden og andre fortællinger’
Denne lydbog kredser om de stærkeste menneskelige følelser. ’Jalousi og andre fortællinger’ handler nemlig om det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab.
Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, bliver en græsk politiefterforsker, der er ekspert i jalousi, tilkaldt.
Lydbogen giver desuden anledning til flere spørgsmål; En taxichauffør finder sin kones ørering i vognmandens bil. Hvordan er den havnet der? En kvinde på vej fra New York til London har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for, at gøre en ende på sit liv. Men hvem er manden, der sidder ved siden af hende i flyet?
Lyt til ’Jalousimanden og andre fortællinger’ på Podimo HER
Foto: PR
’Kapret’
Kærligheden er størst, også i alvorlige og ubarmhjertige situationer. ’Kapret’ er beretningen om en utrolig kærlighedshistorie, og en fortælling om, hvad det vil sige at blive holdt som gidsel af somaliske pirater.
Kæresteparret Rane og Marie fortæller deres meget personlige historie til Emil Erichsen, hvor de beretter om de seks måneder, hvor Rane blev holdt som gidsel og truet på livet.
Lyt til ’Kapret’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Leg med ild’
Nina Ring er 40, fattig og fyret – både som journalist og af sin kultursnobbende kæreste, som hun skylder 10.000 kr. I mangel på bedre, slår hun sig derfor ned som privatdetektiv.
Ninas første sag omhandler en kvinde, der har mødt en mand på Tinder, som hun vil have tjekket ud. Nina opdager dog hurtigt, at sagen har tråde tilbage til en gammel mordbrand, hvor hun opsluges af den gamle sag – og en ny elsker.
’Leg med ild’ er den første sæson i serien om privatdetektiven Nina Ring, som er skabt er forfatterne Susanne Cordes og Anne Bridgwater.
Lyt til ’Leg med ild’ på Podimo Her
Foto: PR
’Mors afskedsbrev’
Adrian Hughes endevender sin mors glamourøse og tragiske liv i podcasten ’Mors afskedsbrev’, hvor han med hjælp fra Ghita Nørby og Lise Nørgaard går på opdagelse i morens families mange gåder, efter hun på sit dødsleje for 20 år siden svinede sine egne børn til.
Hun efterlod nemlig et langt og detaljeret afskedsbrev, hvori hun tog sit forhold op til sine sønner én efter én. Adrian blev her mest chokeret over moderens bitre farvel, da han følte, han var tæt knyttet til sin mor.
Lyt til ’Mors afskedsbrev’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’
De fleste kender Abdel Aziz Mahmoud som manden, der gladeligt og med stort overskud deler ud af sig selv på tv og sociale medier. Men bag det store overskud, har han i en periode kæmpet med stress og lammende anfald af åndenød – der viste sig at være angstanfald.
I podcastserien ’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’ søger han at finde svar på, hvad han skal stille op med angsten, og hvordan andre succesfulde mænd har håndteret deres psykiske nedture. Her kommer han desuden ind på, hvorfor mænd kan være dårlige til at åbne op om deres svære følelser og hårde perioder i livet.
Lyt til ’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Swipe. Match. Date’
Hvordan skal man begå sig på de mange online dating medier? Og hvordan skal man ikke? Dét undersøger Emil Thorup i den nye podcastserie ’Swipe. Match. Date’, hvor han ærligt deler ud af sit liv på online dating – sammen med en ny gæst hver gang.
Lyt til ’Swipe. Match. Date’ på Podimo HER
Foto: PR
’Hvem er...’
I podcastserien ’Hvem er Jada’ fortæller sangerinden Jada i selskab med Pelle Peter Jencel om sin rejse, fra dengang hun sang i barndomshjemmet i Bisserup, på vikiningemarkeder og forsamlingshuse, til den dag hun får at vide, at hun skal åbne Orange Scene på Roskilde Festival 2020.
Jada åbner desuden op om en svær periode i sit liv med stress, og hvordan hun holder modet oppe i denne svære tid med aflyste koncerter og festivaler.
Lyt til ’Hvem er...’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Third Ears: Kold København’
København var hotspot for international spionage under den Kolde Krig. Byen var nemlig dét sted, hvor agenter fra KGB, MI6, Stasi og CIA, kunne holde hemmelige møder, uden at blive opdaget af den dengang svækkede danske efterretningstjeneste.
Hvis PET bare havde lagt vejen forbi en souvenirbutik i Fiolstræde eller købt et eksemplar af de homoerotiske magasin COQ på Istedgade, havde den verdenspolitiske situation måske set anderledes ud i dag.
Hør om de hemmeligstemplede spionhistorier i ’Third Ears’ miniserie, og oplev København under den Kolde Krig.
Lyt til ’Third Ears: Kold København’ på Podimo HER
’Gossip Girl’ vender tilbage, og du kan faktisk allerede nu se seriens premiereafsnit på HBO Max, som udkom den 8. juli 2021. Men det er mere at glæde sig over!
Udover, at vi skal byde velkommen til en masse nye karakterer, vil der også være et glædeligt gensyn med nogle at de gamle og velkendte ansigter fra den originale ‘Gossip Girl’-serie.
I et interview med Daily Beast, afslører skaberen af den populære serie, Joshua Safran, at tidligere ’Gossip Girl’-stjerner vil gæste flere af episoderne.
Dog er det ikke helt de roller, som du nok håber på:
“I sæson 1 vil der være nogle velkendte ansigter af skuespillere fra den originale serie, men det vil ikke være nogle af hovedrollerne. Vi tog tidligt en beslutning, som jeg var nervøs for til at starte med, men nu ved jeg, at det var det rigtige at gøre. De nye karakterer af rebooten vil komme til at stå i skyggen af de originale hovedroller. Hvorfor skulle seerne lære Zoya at kende, hvis de pludselig kan se Nate?”
Vi skal derfor ikke regne med, at vi kommer til at se Serena, Blair eller nogle af de andre Upper East Side-venner i de nye afsnit.
Her vil det være nogle af de mindre roller fra den originale serie, som vil gøre deres entre. Dog er det ikke helt udelukket, at Serena og slænget kan vende tilbage i seriens anden sæson.
“Til at starte med har serien ikke så meget skærmtid. Men hvis sæson 1 bliver en succes, og vi får lov til at lave en sæson 2, har vi en større chance for at bringe gamle hovedroller tilbage. Her vil der være tid til at give dem historier, der kan udvikles på,” fortæller Joshua Safran.
Inden du kaster dig over første afsnit af den nye serie, kan du i galleriet herunder blive klogere på alt, du bør vide om det nye ‘Gossip Girl’.
Foto: Mega
Hvad handler det om?
Det fulde plots detaljer er fortsat begrænset, men her er det officielle resume for serien:
”Otte år efter at det originale websted lukkede ned, introduceres en ny generation af New Yorks privatskole-teenagere til den sociale overvågning af Gossip Girl. Prestige-serien vil kaste lys over, hvor meget sociale medier – og landskabet i New York selv – har ændret sig i de mellemliggende år. Det er bare en ny måde at se på netop dette samfund i New York, idet samfundet ændrer sig konstant,” fortalte manuskriptforfatter Joshua Safran til det amerikanske nyhedsmedie The Hollywood Reporter.
Foto: Mega
Emily Alyn Lind
Er Emily vores nye Serena van der Woodsen? Skuespillerinde og musiker Emily Alyn Lind skal spille hovedrollen i genoplivelsen af Gossip Girl. I serien spiller hun Audrey, der ”har været i et langvarigt forhold og begynder at undre sig over, hvad mere der kunne være derude.” Emily er en upcomming skuespillerinde, der tidligere har optrådt i serien Hævn som ung Amanda Clarke og som Ariel i det medicinske drama Code Black. Hun har i øvrigt medvirket i Days of Our Lives, All My Children, Criminal Minds, Hawaii Five-0, The Secret Life of Bess og The Babysitter.
Foto: @whitneypeakk
Whitney Peak
Den 17-årige Whitney Peak er en af de nye Upper East Siders. Hun er bedst kendt for rollen som Judith Blackwood, som hun spillede i flere episode af del 3 af Netflix’ nye ungdomsserie The Chilling Adventures of Sabrina. På sit CV har hun desuden den Oscar-nominerede film Molly’s Game og serien iZombie, hvor hun spillede små roller.
Foto: @elibrown.jpeg
Eli Brown
Den 19-årige Eli Brown er bedst kendt for at have spillet Dylan Walker i den populære serie Pretty Little Liars - og denne damecharmør joiner også det nye Gossip Girl-cast.
Foto: @jasongotay
Jason Gotay
Jason Gotay er med sine 30 år ældre end nogle af de andre nykommere, men han bringer også meget erfaring til holdet. Den NYC-indfødte kan prale af at have medvirket i et væld af roller på det anerkendte teater Broadway theatre, herunder en rolle i dansefilmen Bring It On og Spider-Man: Turn of the Dark.
Foto: Mega
Jonathan Fernandez
Endelig er der Jonathan Fernandez, den 46-årige skuespiller fra Brooklyn, der for nyligt medvirkede i den tre sæsoners lange serie Lethal Weapon, hvori han spillede Bernard. Fernandez har også medvirket i Girls, Younger, Last Week Tonight with John Oliver – bare for at nævne et par - og hvilken rolle han vil udfylde på Upper East Side er endnu uvist.
Foto: Mega
De originale Gossip Girl-skabere er med på den!
Gossip Girls showrunner, Joshua Safran, vil skrive og producere showets genoplivning. Seriens originale skabere, Josh Schwartz og Stephanie Savage, er også knyttet til projektet som udøvende producenter. ”Det er noget, vi har talt om – Josh, Stephanie og jeg – lidt, bare med hensyn til ’er dette noget, vi vil udforske?’ vi er alle så forelsket i originalen og havde det så fedt med at arbejde på det, og det er så stor en del af vores liv,” fortalte showrunner Joshua Safran til The Hollywood Reporter.
Foto: Mega
Genstarten af Gossip Girl bindes sammen med den originale serie
De nye karakterer vil være på skolen Constance Billard, førskolen på the Upper East Side, hvor den originale rollebesætning befinder sig, fortalte Gossip Girls showrunner Joshua Safran – ”Det er 12 år, antager jeg – 13 år efter originalen. Så vi er i realtid fra originalen, hvor vi er i serien,” sagde han.
Foto: Mega
Vil folk stadig undre sig over, hvem Gossip Girl er?
Produceren Josh Schwartz har udtalt, at udsigten til at have en gruppe voksne, der kontrolleres af en sladderside, ikke ville ”give meget mening.” I stedet synes han, det ville være mere interessant at fremhæve: ”Idéen om, at vi alle er Gossip Girl nu, på vores egen måde, at vi alle er leverandører af vores egen overvågningstilstand på sociale medier.”
Foto: Mega
Der vil være bedre diversitet denne gang
Joshua Safran fortalte også, at denne storyline bedre afspejler mangfoldigheden af ungdom i New York (selv om det stadig foregår blandt Manhattens elite): ”Der var ikke meget diversitet omkring den originale serie. Jeg var den eneste homoseksuelle forfatter i al den tid, serien kørte, tror jeg. Denne gang vil der være flere etniciteter på produktionen, og der er meget queer-indhold i den nye serie. Det handler meget om, hvordan verden ser ud nu, hvor rigdom og privilegium kommer fra, og hvordan du håndterer det. Der et twist, og det hele relaterer til twistet,” sagde showrunner Joshua Safran. Spændende...
Foto: Mega
Rebooten vil have et ”meget anderledes koncept”
Gossip Girls showrunner Joshua Safran tøvede med at genstarte Gossip Girl, men det ændrede sig, da han kontaktet af medforfatterne Josh Schwartz og Stephanie Savage, som sagde, at de kun ville genoptage serien, hvis Safran var med. På trods af forslagets enorme pres, gav Safran efter – der var stadig nogle sten, som han ikke fik vendt sidste gang. ”Jeg havde det lidt sådan, ved du hvad, jeg vil gerne gøre nogle ting, vi ikke var i stand til at gøre første gang. Og det var det, der holdt mig vågen om natten – en mere inkluderende serie, mere queer, der så på, hvordan sociale medier har ændret sig i de 12 år, siden den originale Gossip Girl – og det kunne jeg ikke få ud af mit hoved,” udtalte Joshua Safran.
Foto: Mega
Det første manus er allerede klar!
Måske går der ikke længe før den nye Gossip Girl ruller ind over skærmen, for det første manuskript er allerede klar! ”Vi har fået det første manuskript, og jeg tror, at vi alle åndede et stort suk af lettelse, fordi det er ganske godt,” afslørede Sarah Aubrey fra HBO Max og fulgte op med - "En af fordelene ved at have de originale skabere involveret er, at de kender de væsentlige elementer i serien. Og de ønsker at bringe en moderne synsvinkel."