Home / Kultur / 10 fængende podcasts til din sommerferie
Sommerferien er lige på trapperne, og måske sidder du allerede i en liggestol og nyder solen. Hvis du gerne vil underholdes imens du optager D-vitamin, så har vi her samlet 10 podcasts til dig, der elsker personlige historier, gribende fortællinger og gysende krimier.
Sommeren byder på en perlerække af nye podcastserier, som er perfekte til sommerens afslappende aktiviteter.
Nyder du f.eks. at lytte til Jadas smukke sangstemme, kan du nu høre den unge sangerinde fortælle om sin rejse ind i musikkens verden. Er du mere til rørende fortællinger, kan du lytte med, når Adrian Hughes deler sin historie om sin mor, der på sit dødsleje svinede sine børn til.
Bliver du mere fanget af krimi og true crime, kan du blandt andet lytte til lydbogen ’Leg med ild’ eller true crime-podcasten ’Third Ears: Kold København’.
I galleriet herunder finder du vores bud på sommerens 10 bedste og mest fængende podcasts og lydbøger, som nemt og hurtigt kan gøre din sommerferie endnu mere underholdende og spændingsfyldt.
Foto: PR
’Dating Game Morderen’
I 1978 vandt Rodney Alcala en date i det populære amerikanske tv-program ’The Dating Game’’. Hvad ingen vidste var dog, at han var en aktiv seriemorder, der var i fuld gang med sine ugerninger.
Denne podcast tager dig med ind i den virkelige historie om Alcalas hemmelige liv, hvor han gemte sig bag job som typograf på en stor avis og som vejleder på en sommerlejr.
Podcasten søger desuden at finde svar på, hvordan Alcala kunne narre både arbejdsgivere, fængselspsykiaterer og kriminalforsorgen – imens han begik de mest grusomme forbrydelser, samt hvordan hans medvirken i det landsdækkende tv-program endelig var med til at fange ham.
Lyt til ’Dating Game Morderen’ på Podimo HER
Foto: PR
’For altid forandret’
Hvad gør man, når livet pludselig tager en uventet drejning, og man ikke ved, hvad man skal stille op? Christina Nørby Ibsen blev for nyligt ramt af sit livs krise, da hun efter 30 års ægteskab blev skilt, fordi hendes mand, Bubber, havde et forhold til hendes mangeårige veninde.
I podcasten ’For altid forandret’ kommer lytterne med på Christinas rejse, hvor hun gennem samtaler med mennesker, der også har været udsat for hjerteskærende hændelser, forsøger at finde vejen ud på den anden side.
Lyt til ’For altid forandret’ på Podimo HER
Foto: PR
’Jalousimanden og andre fortællinger’
Denne lydbog kredser om de stærkeste menneskelige følelser. ’Jalousi og andre fortællinger’ handler nemlig om det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab.
Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, bliver en græsk politiefterforsker, der er ekspert i jalousi, tilkaldt.
Lydbogen giver desuden anledning til flere spørgsmål; En taxichauffør finder sin kones ørering i vognmandens bil. Hvordan er den havnet der? En kvinde på vej fra New York til London har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for, at gøre en ende på sit liv. Men hvem er manden, der sidder ved siden af hende i flyet?
Lyt til ’Jalousimanden og andre fortællinger’ på Podimo HER
Foto: PR
’Kapret’
Kærligheden er størst, også i alvorlige og ubarmhjertige situationer. ’Kapret’ er beretningen om en utrolig kærlighedshistorie, og en fortælling om, hvad det vil sige at blive holdt som gidsel af somaliske pirater.
Kæresteparret Rane og Marie fortæller deres meget personlige historie til Emil Erichsen, hvor de beretter om de seks måneder, hvor Rane blev holdt som gidsel og truet på livet.
Lyt til ’Kapret’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Leg med ild’
Nina Ring er 40, fattig og fyret – både som journalist og af sin kultursnobbende kæreste, som hun skylder 10.000 kr. I mangel på bedre, slår hun sig derfor ned som privatdetektiv.
Ninas første sag omhandler en kvinde, der har mødt en mand på Tinder, som hun vil have tjekket ud. Nina opdager dog hurtigt, at sagen har tråde tilbage til en gammel mordbrand, hvor hun opsluges af den gamle sag – og en ny elsker.
’Leg med ild’ er den første sæson i serien om privatdetektiven Nina Ring, som er skabt er forfatterne Susanne Cordes og Anne Bridgwater.
Lyt til ’Leg med ild’ på Podimo Her
Foto: PR
’Mors afskedsbrev’
Adrian Hughes endevender sin mors glamourøse og tragiske liv i podcasten ’Mors afskedsbrev’, hvor han med hjælp fra Ghita Nørby og Lise Nørgaard går på opdagelse i morens families mange gåder, efter hun på sit dødsleje for 20 år siden svinede sine egne børn til.
Hun efterlod nemlig et langt og detaljeret afskedsbrev, hvori hun tog sit forhold op til sine sønner én efter én. Adrian blev her mest chokeret over moderens bitre farvel, da han følte, han var tæt knyttet til sin mor.
Lyt til ’Mors afskedsbrev’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’
De fleste kender Abdel Aziz Mahmoud som manden, der gladeligt og med stort overskud deler ud af sig selv på tv og sociale medier. Men bag det store overskud, har han i en periode kæmpet med stress og lammende anfald af åndenød – der viste sig at være angstanfald.
I podcastserien ’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’ søger han at finde svar på, hvad han skal stille op med angsten, og hvordan andre succesfulde mænd har håndteret deres psykiske nedture. Her kommer han desuden ind på, hvorfor mænd kan være dårlige til at åbne op om deres svære følelser og hårde perioder i livet.
Lyt til ’Mænd der knækker – med Abdel Aziz Mahmoud’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Swipe. Match. Date’
Hvordan skal man begå sig på de mange online dating medier? Og hvordan skal man ikke? Dét undersøger Emil Thorup i den nye podcastserie ’Swipe. Match. Date’, hvor han ærligt deler ud af sit liv på online dating – sammen med en ny gæst hver gang.
Lyt til ’Swipe. Match. Date’ på Podimo HER
Foto: PR
’Hvem er...’
I podcastserien ’Hvem er Jada’ fortæller sangerinden Jada i selskab med Pelle Peter Jencel om sin rejse, fra dengang hun sang i barndomshjemmet i Bisserup, på vikiningemarkeder og forsamlingshuse, til den dag hun får at vide, at hun skal åbne Orange Scene på Roskilde Festival 2020.
Jada åbner desuden op om en svær periode i sit liv med stress, og hvordan hun holder modet oppe i denne svære tid med aflyste koncerter og festivaler.
Lyt til ’Hvem er...’ på DR Lyd HER
Foto: PR
’Third Ears: Kold København’
København var hotspot for international spionage under den Kolde Krig. Byen var nemlig dét sted, hvor agenter fra KGB, MI6, Stasi og CIA, kunne holde hemmelige møder, uden at blive opdaget af den dengang svækkede danske efterretningstjeneste.
Hvis PET bare havde lagt vejen forbi en souvenirbutik i Fiolstræde eller købt et eksemplar af de homoerotiske magasin COQ på Istedgade, havde den verdenspolitiske situation måske set anderledes ud i dag.
Hør om de hemmeligstemplede spionhistorier i ’Third Ears’ miniserie, og oplev København under den Kolde Krig.
Lyt til ’Third Ears: Kold København’ på Podimo HER