Home / Skønhed / 4 simple steps til din at-home pedicure
Sommerhalvåret er lig med bare fødder, men desværre er fødderne ikke altid lige velplejede og lækre, efter at have været pakket væk en hel vinter. ELLE har derfor lavet en guide med 4 simple steps til din egen at-home pedicure, så du nemt og billigt kan få smukke, velplejede sommerfødder!
Når temperaturerne bevæger sig over 20 grader, og det er tid til at finde sandalerne frem, og dermed også vise sine fødder og tæer frem igen – er det desværre ikke altid et lige kønt syn efter, at de har været pakket væk en hel vinter!
Tit er vores fødder og tæer det, som vi oftest forsømmer, når det kommer til at tage vare på os selv, og det er ærgerligt!
Rent faktisk kan vores manglende omsorg for vores fødder ende ud i hård hud og revnede hæle – av! Og så ser det jo selvfølgelig også bare pænere ud med et par velplejede fødder…
Men vi ved godt, at det kan være en irriterende dyr omgang at tage til en neglesalon eller fodplejeklinik, så vi har derfor i galleriet herunder samlet en lille guide med 4 simple steps til din egen at-home pedicure.
God fornøjelse med dine nye, velplejede sommerfødder!
Foto: PR
Massér og fugt
Huden på dine fødder er hele syv gange tykkere end på dit ansigt, og du skal derfor bruge en god og tyk creme, som sørger for at komme i bunden med dine fødder.
Massér dine fødder godt ind i cremen for at øge hudens elasticitet.
Fodcreme, Ecooking, 229,95 kr., Køb HER
Foto: PR
Eksfolier med måde
Når du skal nedbryde den hårde hud på fødderne, er det en god idé at lægge dine fødder i blød i minimum 10 minutter, inden du begynder stille og roligt at eksfoliere med en fodfil. Vær dog opmærksom på, at du ikke overeksfolierer, så ødelægger du nemlig både elasticiteten og irriterer huden.
Fodfil, The Body Shop, 45 kr., Køb HER
Foto: PR
Klip ikke dine neglebånd
Gå imod, hvad du har lært og lad kun klipning af neglebånd foregå hos professionelle negle- og fodspecialister. Gå i stedet efter et simpelt værktøj, som alle badeværelse (forhåbentlig) har, og børst dine neglebånd stille og roligt tilbage med en tandbørste – husk dog at bruge en anden end den, som du bruger til at børste tænder med …
Bamboo tandbørste, Cmile, 24,95 kr., Køb HER
Foto: PR
Brug neglelak med et formål
Selvom fødderne jovist ser finere ud med en smuk farve på tæerne, så sørg for ikke at lade din neglelak sidde på for længe. Når du har neglelak på, kan din negleseng nemlig ikke trække vejret, hvilket skaber svagere negle og kan give hvide spots. Brug i stedet kun neglelak til specielle begivenheder og husk at tage det af efterfølgende – så vil dine negle holde sig stærke og sunde resten af livet!
Neglelak, Essie, 69,30 kr., Køb HER