Balenciaga er efterhånden kendt for at gøre ting, der normalt ikke bliver opfattet som luksus til en del af deres eksklusive univers. Tag bare den blå Ikea-pose, som de for nogle år tilbage lavede en læderversion af, der fik internettet gløde. Eller da de under deres seneste shows havde lavet sorte skraldeposer som lædertasker.
Men en af de ting, der virkelig har fået opmærksomhed, er mærkets samarbejde med Crocs, der er kendt for deres prisvenlige plastiksandaler i et væld af farver. Det har udmundet sig i støvler og, nok mest opsigtsvækkende, højhælede Crocs.
Nu er Balenciaga så klar med deres nyeste take på sandalen. Denne gang er det modellen Crocs Classic Bae Clog, der er kommet under fransk behandling med peep-toe og en chunky platformssål, der referer Balenciagas hit-sneaker ‘Triple S’. Mon de bliver forårets musthave-sko?
Se de nye sko herunder. De koster 3.300 kroner og kan købes på Balenciaga.com
Har du en Anna Wintour i maven, og drømmer du om en karriere i modebrancen? Måske som redaktør på et modemagasin, som brand manager for et modebrand eller som digital markedsføringsekspert i en global industri, der er i konstant udvikling. Og er du lige nu i gang med at finde ud af, hvilken uddannelse, der klæder dig allerbedst på til at indtage modeverdenen med storm?
Med 45 ELLE-udgaver verden over, 21 millioner læsere og mere end 100 millioner webbesøg pr. måned, er ELLE et af de mest indflydelsesrige livsstilsmærker i verden, så hvorfor ikke lære fra os.
ELLE International, der er samlingspunktet for de 45 ELLE, har tidligere skræddersyet uddannelser i samarbejde med det anerkendte internationale medieuniversitet MIT Sloan School of Management og Universidad Compultense de Madrid, men nu har ELLE International opdateret sine tilbud i ELLE Education og fokuserer hermed på korte og 100% online programmer, om specifikke temaer – stadig indenfor den hurtigt udviklende mode- og luksusindustri – så modeinteresserede personer over hele verden kan uddanne sig ved ELLE, uanset hvor de befinder sig.
Få en oversigt over de forskellige kurser her:
Master Programs:
De 2 kurser i kategorien “Master Programs” starter den 15. marts 2022 og inkluderer:
Master in Fashion Marketing (fra 5.500€)
Master in Interior Design (fra 5.500€)
Diploma Programs
De 3 kurser i kategorien ‘Diploma Programs” starter den 18. april 2022 og inkluderer:
Diploma in Interior Design (2.400€)
Diploma in Marketing and Communications for Fashion and Luxury Brands (2.400€)
Diploma in Visual Merchandising and Fashion Styling (2.400€)
Short Courses
De 2 kurser i kategorien ‘Short courses’ starter den 1. april 2022 og inkluderer:
Image Consultant and Personal Shopper Short Course (750€)
Alt, hvad du oplever på din hud under en graviditet – fra udbrud til glødende hud – er hormonbaseret, forklarer kosmetolog Line Friis:
”Alt forandrer sig i kroppen, og det sker så hurtigt. Ubalancen i hormonerne gør, at mange oplever flere urenheder end normalt – og hvis man før har haft tendens til udbrud, kan man nu opleve det modsatte – en hud i mere balance.”
Hun forklarer, at tørhed og kløe i huden også kan blusse op under graviditet, og at langt de fleste gravide oplever pigmentforandringer:
”Næsten alle mine kunder, der har pigmentforandringer, fortæller, at det er kommet under deres graviditeter, og det primært skyldes hormonerne, men også det faktum at en svækket hud, fx en fugttør hud, er nemmere for solen at angribe. Strålerne går mere direkte ind, hvor hudens egen barriere ikke er lige så god, så mens bumser og tørhed eller begge dele kan opleves af mange, så gælder det for alle, at risikoen for at få pigmentforandringer er enormt høj i de fine ni måneder og tiden lige efter,” forklarer Line Friis.
Hendes anbefaling er ganske enkel: Hold din rutine simpel og gå efter produkter med så få ingredienser som muligt. Og er du i tvivl – så lad være med at bruge det.
Hun opfordrer dig også til at stille dig selv ét spørgsmål: Kan jeg undvære en eller flere af de cremer, jeg normalt bruger, i de 9 måneder?
Hvad skal vi undgå og hvorfor?
Udover Miljøstyrelsens anbefalinger, råder Line Friis til at gå udenom peelende salicylsyre (frugtsyre) og A-vitamin under graviditeten:
”Så snart man bruger de ingredienser udtyndes huden, fordi den faktisk laver en modreaktion for at blive tykkere over et par år – det, der giver spændstig hud på sigt – men udtynding er ikke optimal at lave, når huden er afhængig af at være så tyk som mulig for at beskytte sig imod pigmentforandringer.”
Den kærlige hudplejerutine
Så hvad kan man trygt alliere sig med, når man vil pleje sin hud?
”Fugt, ro og balance er det bedste, du kan gøre for din hud. Fugt og fedt gør, at huden kan regulere sig selv langt hen ad vejen, og de forandringer, man oplever under sin graviditet, er ikke stationære, men reaktioner i huden som ofte er forbigående. Top med beskyttende solcreme, og du har en solid rutine.
Herunder kan du dykke ned i den trygge hudplejerutine ifølge Line Friis:
Rens
Rensemælk, gerne til sensitiv hud, minimum en gang om dagen. Tilfør en vaskeklud eller svamp, hvis du savner den rensende effekt fra en skrub eller peeling.
Serum
Gå efter et serum med hyaluronsyre, der er den bedste transportør af fugt til huden. Det er perfekt til brug om dagen. Supplér med et serum med C-vitamin, og gerne andre antioxidanter som fx Q10, om aftenen for at bygge huden op og holde pigmentforandringer på afstand.
Ansigtscreme
En ansigtscremes primære formål er at beskytte huden, så gå efter en med et højt indhold af fugt og et mellemleje af olier og fedt, der hjælper med at forhindre fugten i at fordampe fra hudens overflade. Gode ingredienser her er hyaluronsyre, sheasmør og squalaneolie, som virker beroligende og bekæmper tørhed.
Masker
Man kan få lyst til at rense i dybden eller fugtmætte med masker, og det skal man endelig gøre, lyder anbefalingen fra Friis. Gå efter rensende masker med naturligt ler, der er milde, for at regulere urenheder (fx kul eller rødt ler) og top med fugtingredienserne som nævnt under serum.
Til kroppen
Line Friis anbefaler planteolier (fx hybenkerne, abrikoskerneolie eller sheasmør) og har du en body lotion, som du er glad for, kan du også ’fede’ den op ved at mikse den med et par dråber planteolie for ekstra beskyttelse.
6
Foto: PR
Love Lines Emollient Strech Mark Balm, So Kind, 475 kr.
Miljøstyrelsen anbefaler at gå efter produkter med Svanemærket, helst uden parfume (som også inkluderer æteriske olier) og hvis du vil være ekstra forsigtig – og ikke kan finde en svanemærket variant – så kan du forsøge at undgå følgende stoffer: Konserveringsmidlerne butylparaben, propylparaben, Methylisothiazolinone (MI) og triclosan samt solfiltrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor og Benzophenone-3.
Miniskirtet, der er overalt lige nu, har ingen intentioner om at forsvinde lige foreløbig. Miu Miu fortsætter succesen fra SS22 ved at style mikroskirtet med uldfrakke og tykke strømper, mens Courreges fremhæver miniskirtet med et par lange støvler.
(Courreges, Miu Miu, Hermès)
Den nye jakke
Bomberjakken var at spotte hos flere brands: Både Louis Vuitton og Loewe viste en læderversion, som de stylede med jakkesætsbukser, mens Dior brugte bomberen til at give en kjole et sporty twist.
(Louis Vuitton, Dior, Loewe)
Bootylicious
Støvler er svære at komme udenom i efterårskollektionerne, men designerne er enige: Dette efterår skal de være lange - nogle endda til låret.
(Louis Vuitton, Acne Studios, Isabel Marant)
Cool cargo
Bukserne med de store lommer er et forfriskende alternativ til dine yndlingsjeans, og så kan de give dit look et råt touch. Brug dem om aftenen med en festlig top og høje hæle, eller vælg en overraskende farve som hos Off-White og Valentino.
Hvis vi skal dømme ud fra fx Acne Studios og Saint Laurent, må dine solbriller dette efterår (stadig) gerne være spacy og med masser af attitude.
(Saint Laurent, Acne Studios, Koché)
Denim refresh
Flere designere havde denim på hjernen, men på en ny måde. Hos Loewe havde JW Anderson lavet nogle af sæsonens allerede mest omtalte støvler, mens Dior og Acne Studios også viste alternative måder at bruge det blå materiale på.
(Dior, Loewe, Acne Studios)
Orange feeling
En af de farver, der gik igen, var orange - fra en smuk solmoden appelsin til mere hidsige nuancer. Brug den orange farve alene på fx en kjole eller som et tone-i-tone look a la Chloé. Hvis du ikke er klar til at gå planken ud, kan du også bruge den orange som et forfriskende indslag til neutrale farver som grå, brun eller sort.
(Isabel Marant, Chloé, Ester Manas)
De store øreringe
Spørger du designerne, skal du have et par festlige øreringe til at fuldende dit look med.
(Dior, Isabel Marant, Saint Laurent)
Supersized jeans
Du har måske allerede et par oversized jeans i din garderobe, og hvis ikke, er det nu, du skal slå til. På billederne får du også beviset på, at de både vil være perfekte til hverdag og fest.
(Dior, Gauchere, Isabel Marant)
Shine
Fra Cecilie Bahnsens fantastiske kjole til Loewes skulpturelle top - de skinnende materialer giver tøjet en ekstra dimension, der er svær at tage øjnene fra.
Der er godt gang i award-sæsonens prisuddelinger, og natten til mandag dansk tid var turen kommet til Critics Choice Awards, der blev afholdt på Fairmont Century Plaza Hotel i Los Angeles.
Vanen tro var den røde løber derfor spækket med velklædte stjerner i smukke looks. I år var det tydeligt at se, at forskellige versioner af slæb er et stort hit på den røde løber, mens også hvide og neutrale nuancer var at spotte på mange af gæsterne.
Klik dig igennem galleriet herunder, hvor du kan se nogle af de flotteste looks fra prisuddelingen.
BAFTA, den britiske udgave af Oscar-uddelingen, blev afholdt i sidste uge i Royal Albert Hall i London. Det betød selvfølgelig også, at en lind strøm af velklædte kendte havde indfundet sig på den røde løber – blandt andre i Emma Watson, Lady Gaga og Naomi Campbell.
Du kan se, hvad de havde iført sig til prisuddelingen i galleriet herunder, hvor du også kan se 10 andre flotter kjoler:
Det er vores forskelligheder, der gør, at vi er unikke, om du har fregner, modermærker, pigmentfarver, smilehuller eller forstørrede porer, så er der kun én af dig. Og netop dette hylder IT Cosmetics under sloganet ‘Your Skin But Better’.
IT Cosmetics ønsker at gøre op med de mange skønhedsrelaterede bekymringer som vi alle nok desværre, i større eller mindre grad, går rundt med. Budskabet er at vi sammen skal blive bedre til at omfavne vores forskelligheder, med og uden makeup. Lidt atypisk for et beauty-brand opfordrer IT Cosmetics dermed ikke til, at vi bruger mere makeup, men tværtimod, at vi bliver bedre til at elske vores hud uden makeup også. Når vi så vælger at bruge makeup, er CC Cream, din bedste ven, som hylder din naturlige skønhed ved at være mindre dækkende end eksempelvis foundation, og samtidig plejer din hud.
En CC Cream er mere end blot makeup. Vi har kigget nærmere på, hvad en CC Cream er, og hvordan vi kan bruge produkterne på de dage, hvor vi har lyst til at gøre lidt ekstra ud af makeuppen.
Foto: PR
IT Cosmetics CC+ Cream har 12 nuancer, der er 'color correcting', den tilpasser din hudtone, så hver nuance passer til flere hudtoner.
HVAD ER EN CC CREAM?
Når du har CC Cream på, har du makeup på, uden at du føler dig sminket. Man kan sige, at en CC Creams fornemmeste rolle er at få det bedste frem i din hud og ikke at dække den til.
CC står for ’Color Corrector’. CC Cream er en slags farvet dagcreme, der gør din hudtone mere ensartet med en let dækkeevne i forhold til en foundation. Det er ingen overraskelse, at CC Cream er blevet så populær i løbet af de seneste år, dens formål er nemlig at kombinere den korrigerende dækkeeffekt, vi kender fra foundations, samtidig med at pleje og tilføre fugt. Man kan i virkeligheden kalde produktet for en alt-i-én dagcreme. Alle CC Creams fra IT Cosmetics bygger nemlig på en antiage-formel samt indeholder solfaktor, så du beskyttes mod uv-strålerne.
IT Cosmetics CC+ Cream er en CC Cream med lidt flere funktioner og en lidt højere dækkeevne.
CC+ Cream fungerer som et fugtgivende serum, primer og dagcreme i én. Den kan bygges op med lag, alt efter hvor meget dækkeevne du ønsker. Cremene har SPF 50 og indeholder kollagen, hyaluronsyre samt vitamin A, B, C og E som har en høj antiage-effekt.
En CC+ Cream går ind og reducerer synligheden af dine porer, samt de fine linjer og pigmentforandringer.
Påfør 1-2 pump af CC+ Cream SPF 50+ på ren hud. For det bedste resultat, påfør et jævnt lag i ansigtet og blend det ved kæbelinjen for en naturlig overgang til halsen.
FORDELE VED CC og CC+ CREAM
Opbyggende dækkeevne, der tilfører et meget naturlig look
Kan opbygges med flere lag hvis en større dækkeevne ønskes
Fugter og plejer huden
Blender ind med din normale hudtone og fremhæver din glow
IT Cosmetics
IT står for innovativ teknologi. Alle IT Cosmetics-produkter er udviklet i samarbejde med plastikkirurger og dermatologer med det fælles mål om at skabe makeup- og hudplejeprodukter, der med en banebrydende teknologi og aktive, skånsomme ingredienser sikrer dig effektive produkter, der både får dig til at se smuk ud og føle dig smuk.
Under sloganet ‘Your Skin But Better’ ønsker IT Cosmetics at sætte fokus på kærligheden til vores hud med og uden makeup. En CC Cream skal fremhæve din naturlige skønhed.
Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at den norske hitserie ‘Skam’ løb over skærmen for sidste gang.
Siden da har skuespillerne fra serien været at finde i andre serier hist og her – senest var Ulrikke Falch, der spillede Vilde i ‘Skam’, at finde på rollelisten til Discovery+-serien ‘Droppet’.
Og det ser ud til, at Discovery+ er glade for at bruge de norske skuespillere i deres serier for tiden.
I hvert fald er endnu en hovedrolleindehaver fra ‘Skam’ med i den nye serie ‘Dopamin’, som streamingtjenesten også står bag.
Josefine Frida, der spillede Noora i ‘Skam’, har landet en hovedrolle i den nye serie, hvor hun skal spille overfor Amalie Dollerup, der nok er bedst kendt fra TV2-succesen ‘Badehotellet’ og Jonathan Harboe, der blandt andet er kendt fra ‘Sjit Happens’ og ‘Alfa’.
Serien foregår primært på det fiktive universitetshospital i Aalborg, hvor Ida (Josefine Frida) starter og kommer med drama, spænding og kaos til Jacobs (Jonathan Harboe) og Maikens (Amalie Dollerup) liv – både på hospitalsgangen og på hjemmefronten.
‘Dopamin’ får premiere på discovery+ 31. marts 2022.
For nogle kan det virke som en lille detalje, mens det for andre kan fuldende et helt look. Hører du til de sidstnævnte, er der – som altid – masser af god inspiration at hente på Instagram, hvor der er fyldt med entusiaster, der gør noget ekstra ud af sine negle.
Vi har samlet otte negletendenser her, som er nogle af de allerstørste lige nu. Så find penslen og kreativiteten frem og gør dine negle til det helt store blikfang.
1. Marmorerede negle
Marmor-looket har de senere par år været meget populært i både garderoben og i boligen. Men effekten kan også bruges på neglene for at skabe et et eksklusivt look.
2. Fransk manicure
Den klassiske manicure med de hvide spidser passer til stort set alt og tilføjer et touch af elegance til dit look. Her er det særligt formen på neglene, der betyder mest – fra firkantende til mandelformede.
3. Hjerter
Fra store og små til røde og multifarvede, så er hjertet et af de mest populære motiver at pynte dine negle med for tiden. Gå med et enkelt hjerte, eller lad din indre romantiker blomstre med masser af hjerter på alle negle.
4. Blomster
Blomstermotivet er også noget, der altid vil holde, og er særligt populært med forårets ankomst. Ligesom med hjerterne er der et væld af varianter at gøre godt med, så der er masser af måder, du kan bruge tendensen på.
5. Dyreprint
Dyreprintet har de sidste par sæsoner fyldt meget på gader og i feed, så selvfølgelig er det også kommet til neglene. Gå med leopard på alle dine negle eller miks en masse forskellige dyreprint som tiger og ko for at skabe et sjovt udtryk.
6. Farverige hvirvler
Delikate og organiske hvirvler giver dig uendelige muligheder for at personliggøre denne tendens på en stilfuld måde, der har et væld af muligheder for flotte farvekombinationer.
7. Neutrale negle
Neutrale nuancer, der matcher din hudtone og giver dine negle et friskt look, der går med alt, er en evig klassiker, hvad end du har lange eller korte negle.
8. Fransk pastel
Tænk fransk manicure med et tvist. I stedet for den klassiske, hvide spids kan du kan du med denne tendens give dine negle et underspillet touch af farve og humor.
Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være overordenligt svært at finde hoved og hale i dem alle.
Derfor har ELLEs skønhedsredaktion, Maria Frederikke Munch Thorgaard og Julie Kraase Brandt, udpeget 5 af de bedste.
Blandt marts-nyhederne finder du både Rudolph Cares seneste lancering og et amerikansk beautybrand, der endelig lander på de danske butikshylder.
Er du blevet mere nysgerrig på, hvad ELLEs skønhedsredaktion vil anbefale til dit beautyskab, så kig med herunder.
9
Foto: PR
Foundation the Hermès way
Læbestift, blush og neglelakker. Og nu også ’Complexion Balm’. Hermès’ take på en foundation. Det franske modehus går langsomt og grundigt til værks med deres makeupprodukt-linje, og deres nye foundation får den flotteste glød frem i din hud, frem for at kamuflere den.
’Natural Enhancing Complexion Balm’, Hermès, 40 ml, 596 kr.
Vatrondeller kan bruges én gang, før de ryger i skraldespanden, men vælger du stofrondeller, kan de i stedet vaskes i maskinen og bruges igen og igen. Rudolph Care har netop lanceret fine stoftrondeller i økologisk bomuld, der kan vaskes i maskinen og på den måde erstatte helt op til 300 engangsrondeller.
’Cleanse & Care Pads’, Rudolph Care, 95 kr. for fem stk.
Kender du danske Sitre? Deres første lancering var en glidecreme, som de selv kalder en ’Sex Gel’, der indeholder aloe vera, er fri for parfume og er sikker at bruge under graviditet, med legetøj og kondomer – ja, du kan faktisk spise den. ’Sex Gel’ har netop fået følgeskab af en mild sæbe med mælkesyrebakterier tiltænkt hele kroppen – også de intime zoner – med ønsket om at gøre badet og det at lære sin krop (endnu) bedre at kende, rart og sanseligt.
’Shower Care’, Sitre, 200 ml, 190 kr.
Den store børste på YSL’s nye mascara er designet til at fange selv de mindste vipper i første strøg. Resultatet er et look, der let kan se ud som om, du har fået hjælp fra lash extensions.
’Lash Clash Mascara’, Yves Saint Laurent, 270 kr.
Det farverige amerikanske brand Drunk Elephant, hvis produktsortiment tæller pleje til ansigt, krop og hår, er endelig landet på Sephoras danske hylder. Brandets filosofi er at styre uden om blandt andet silikone og æteriske olier og fokusere på indhold, der skaber en sund pH-værdi i huden (og dermed balance), og på effektive ingredienser med så lille en molekylestruktur, så huden kan absorbere dem.
Priser fra 129-1.079 kr. hos Sephora fra uge 12.
Vi kan alle blive enige om, at fregner er smukke. Og de er endda så smukke, at de er blevet en af de største skønhedstrends de seneste par år.
Dem, der ikke er velsignet med fregner fra naturens side, har helt sikkert benyttet det populære fregne-filter på Instagram og TikTok et par gange, og flere har måske eksperimenteret med makeup for at få looket.
Men hvordan laver du bedst falske fregner, der ser naturlige ud? Vi giver dig tre metoder her.
1. Brynblyant
En af de nemmeste måder at lave falske fregner på er ved hjælp af en brynblyant. Man skal blot gøre tre ting.
Find en øjenbrynsblyant i en brun nuance og spray lidt setting spray på.
Lav prikker med blyanten der, hvor du vil have dine fregner.
Dup prikkerne let med din finger, så de ser naturlige ud.
Hvis man ønsker sig falske fregner, der holder i længere tid, er denne metode muligvis vejen frem.
Hvis du bruger denne metode til dine falske fregner, anbefaler flere dermatologer dog, at du undersøger hvilken type henna, du skal bruge. Sort henna er nemlig ikke beregnet til brug på huden – især ikke i ansigtet – og det kan resultere i alvorlige reaktioner.
Start med helt ren hud.
Lav små prikker de steder i ansigtet, du gerne vil have fregnerne placeret.
Lad farven tørre i 1-2 timer og pil den forsigtigt af huden.
Vi gør opmærksom på, at dette produkt er ikke lavet til din hud, hvis du vil forsøge dig med denne metode.
Flere brugere på TikTok anvender hårproduktet til de falske fregner, fordi det efterlader et naturligt og fint fregne-look. Det eneste, man skal gøre, er at holde produktet cirka 20 centimeter fra ansigtet, mens man trykker let på sprayen.
Vi står på springet mellem vinter og forår, men måske oplever du, at det ikke blot er naturen, der er i transformation: Der sker også ændringer i din hud, og det kan ærligt talt sætte blår i forårsfornemmelserne.
Forår, sommer, efterår og vinter kendetegnes alle ved deres specifikke vejrforhold. Temperaturerne og ikke mindst luftfugtigheden ændrer sig som året går, og forandringerne påvirker huden i højere grad, end man skulle tro.
I vintermånederne, hvor den kolde og ofte meget tørre luft er dominerende, kæmper huden en brav kamp for at holde på fugten, når vi er ude, og inde, hvor der skrues godt op for kunstig varme, hjælper ikke ligefrem på forholdene. Derfor oplever mange at huden begynder at føles tør og stram og måske ligefrem begynder at klø og rødme. Bedst som du måske lykkes med at få bugt med problemerne, skifter årstiden igen, hvilket kan føre nye irritationer med sig.
REDUCER UBEHAG PÅ UNDER ET MINUT
Franske La Roche-Posay fremstiller produkter til sensitiv hud, som kun indeholder de nødvendige ingredienser i den rigtige aktive mængde for at sikre høj effektivitet samt tolerance. Hudplejebrandet, der er anbefalet af hudlæger over hele verden, har en mission om at tilbyde livsforandrende produkter til personer med sensitiv hud. Og det er netop det, den komplette Toleriane-serie kan: Opbygge huden så den blandt andet kan stå imod forandringer.
Den øjeblikkeligt beroligende Toleriane Dermallergo Creme er en ny, intenst fugtgivende dagcreme til ansigt og hals, der på under ét minut reducerer ubehag i huden* som stikkende og brændende fornemmelser. Den er yderst effektiv takket være kombinationen af neurosensine, samt en beroligende aktiv koncentration og Sphingobioma. Cremen, der er uden parfume, er testet på hud med tendens til allergi. * Selvevaluering, 49 kvinder)
I serien findes også en ny øjencreme, der er særligt udviklet til at nære og pleje de sarte hudområder omkring øjnene. Toleriane Dermallergo Eyes reducerer på under et minut ubehag i øjenområdet*, og fugter huden i dybden. Øjencremen er testet på hud med tendens til allergi. *Selvevaluering, 41 kvinder.
I Toleriane-serien fra La Roche-Posay findes også et serum, Toleriane Dermallergo Serum, som styrker, fugter og er effektiv mod huden grundet kombinationen af den beroligende, aktive koncentration af neurosensine på 0,1%, samt osmolyte, der begge er aktive og beroligende ingredienser, der findes naturligt i kroppen, og som hjælper med at reducere ubehag og tendens til brændende fornemmelse på huden. Serummet hjælper med at styrke hudbarrieren og er fri for parfume.
DEN BEDSTE HUDPLEJERUTINE, DER STYKER HUDEN HELE ÅRET
For at få bugt med sart og irriteret hud med tendens til rødme, kløe og allergi, er det vigtigt at etablere en fast og effektiv hudplejerutine, der nærer, fugter og plejer huden i dybden, så den kan klare omskifteligheder i vejret og undgår at blusse op.
Nedenfor finder du en trin-for-trin guide med de produkter, der skal til for at skabe en simpel, men effektiv hudplejerutine, der styrker huden hele året.
Trin 1: RENS
Brug den beroligende renselotion, der skånsomt renser huden og fjerner rester af makeup morgen og aften som det første step i din hudplejerutine. Produkt: La Roche-Posay Toleriane Renselotion, 200 ml, 135 kr. Find den på dit nærmeste apotek eller online.
Trin 2: SERUM
Når huden er ren, påfører du serum, der med det samme tilfører huden fugt og bidrager til at styrke hudbarrieren. Produkt: La Roche-Posay Toleriane Dermallergo Serum, 20 ml, 260 kr. Find den på dit nærmeste apotek eller online.
Trin 3: ØJENCREME
Efter serum kan du forsigtigt massere et tyndt lag beroligende øjencreme, særligt udviklet til sart hud, der mangler fugt, i øjenområdet. Produkt: La Roche-Posay Toleriane Dermallergo Eyes, 20 ml, 178 kr. Find den på dit nærmeste apotek eller online.
Trin 4: FUGTIGHEDCREME
Afslut med at massere et lag af den øjeblikkelig beroligende dagcreme ind i hele ansigtet, morgen og aften, og mærk hvordan huden slapper af og får tilført intens fugt. Produkt: La Roche-Posay Toleriane Dermallergo Creme, 40 ml, 183 kr. Find den på dit nærmeste apotek eller online.
Trin 4 (aften): NATCREME
Om aftenen kan du skifte din dagcreme ud med den specifikke Toleraine Dermallergo Overnight, som er en intensivt beroligende natcreme til sensitiv hud. Masser blidt ind i hele ansigtet efter rens og serum. Produkt: La Roche-Posay Toleriane Ultra Overnight, 40 ml, 175 kr. Find den på dit nærmeste apotek eller online.
Franske La Roche-Posay er anbefalet af hudlæger over hele verden og er pionerer indenfor produkter, der forbedrer ikke bare huden, men også den livskvalitet, der er forbundet med at have en sund og fin hud. La Roche-Posay er førende inden for forskning i hudens mikrobiom og har forsket i dette i mere end 10 år. Mikrobiomet er hudens usynlige økosystem af mikroorganismer på din hud som holder huden i god balance. Denne viden er inspiration til udvikling af nye produkter.