Stjæl stilen: Selena Gomez’ lyserøde og prisvenlige sæt

Artiklen blev første gang bragt hos Vi Unge

Det er mange eksempler på, at det ikke altid behøver at koste en formue at klæde sig på som de kendte. Det så vi fx, da Hertuginden af Cambridge under sit besøg til Danmark var iført en blazer fra highstreet-kæden Zara.

Og nu kan du også kopiere nemt og prisvenlig kopiere det sæt, skuespiller og sangerinde Selena Gomez var iført til et event i Los Angeles i weekenden.  

Foto: PR

Det lyserøde sæt med kjole og blazer kommer nemlig fra den spanske highstreet-kæde Mango, og tøjet er – lige nu – stadig tilgængeligt i de fleste størrelser på brandets hjemmeside. 

Kjolen koster 699 kroner og kan købes her. Blazeren koster 699 kroner og kan købes her

Læs ogå

Supergas nye samarbejde med Emily Ratajkowski er et godt bud på de perfekte hvide sneakers

3 nye danske modesamarbejder, vi glæder os til i april

Der er intet som foråret, hvor lyset vender tilbage, temperaturen så småt stiger og træer, buske og blomster begynder at springe ud.

Men det er ikke kun planterne, der springer ud på denne tid. I år er det også en række designsamarbejder mellem danske brands, influencers og kunstnere, der lander med spændende modenyheder.

Vi har samlet tre af slagsen, der kan shoppes her fra foråret i tide til fornyelse af sommergarderoben.

Trine Kjær x Magasin

Influencer og kreativ konsulent Trine Kjær har slået sig sammen med Magasin du Nord og skabt en sommerkollektion, der fokuserer på ansvarlige materialer og godt håndværk. Kollektionen består af 11 forskellige stykker tøj og er inspireret af Sydfrankrig, som er en af Trines absolutte yndlingsdestinationer.

Shop kollektionen fra 20. april i Magasin, og glæd dig til 1. maj, hvor Trine Kjær sammen med Magasin og Røde Kors afholder stort loppemarked i København, hvor blandt andre Frederikke Toftsø, Bea Fagerholt og Liv Winter sælger ud af deres designertøj. Læs mere om loppemarkedet her.

Foto: PR

Samsøe Samsøe Unisex Capsule Collection

Det er ikke bare et, men hele tre samarbejder Samsøe Samsøe lancerer dette forår. Mærket udvider nemlig sin Unisex Capsule Collection med tre nye T-shirts lavet i samarbejde med tre kunstnere – italienske Martina Lorusso, syriske Farah Alimi og danske Stine Jensen, hvis blomstermotiv får os til længes efter sol og sommer.

Shop nyhederne hos Samsøe Samsøe fra 28. april.

Foto: PR

Sara Jin Mi x Klara Lilja

Smykkedesigner Sara Jin Mi har sammen med kunstner Klara Lilja, der er særligt kendt for sine farverige keramikværker, løftet sløret for det fineste samarbejde, hvor omdrejningspunktet er Liljas emalje-stjernesole, der fås i forskellige farver på halskæder og og øreringe. 

Shop kollektionen eksklusivt hos Holly Golightly fra slutningen af april.

Foto: PR
Læs ogå

Sko, tasker og smykker: 14 accessories til bruden

Supergas nye samarbejde med Emily Ratajkowski er et godt bud på de perfekte hvide sneakers

Den italienske skoproducent Superga er kendt for sin tidsløse tilgang til sneakers, og de har siden 1911 lavet hvide tennissko med vandtætte gummisåler, der passer perfekt til enhver stil.

Hvide sneakers kan praktisk talt gå til alt, og vi ser dem i dag med alt lige fra plateau og metalliske detaljer til læder.

Og nu har Superga, i samarbejde med den polsk-amerikanske supermodel Emily Ratajkowski, nyfortolket de to mest populære stilarter ‘Classic 2750’ og trekking-støvlen fra 50’erne ‘2636 Alpina’.

I den anledning svarer hun her om spørgsmål om det nye samarbejde, og hvor hun finder stil-inspiration. 

Foto: PR

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
“Min personlige stil skifter altid. Lige nu, som ny mor, vælger jeg komfort – hvilket også er grunden til, at sneakers fra Superga er perfekte for mig.”

Er der nogen kendte eller stilikoner, der har påvirket din stil?
“Min stil er inspireret af utallige kvinder! Nogle gange kommer inspirationen fra en kvinde, jeg ser på gaden i New York City, andre gange kan det ske, når jeg ser et gammelt 90’er billede af Julia Roberts eller Halle Berry online.”

Supergas SS22-kampagne blev skudt af Zoey Grossmann og stylet af Emma Morrison. Fortæl om din inspiration til kampagnen.
“Zoey og Emma er perfekte at arbejde sammen med, og derudover betragter jeg dem også som gode venner. Derfor stoler jeg på deres kreative retning og ideer, og jeg føler mig aldrig nervøs for at sige min mening, når vi er på set.”

Hvorfor er Superga den perfekte hvide sneaker?
“Det gode ved sneakers fra Superga er, at de passer til alt.”

Emily Ratajkowski x Superga koster mellem 499 og 949 kroner og kan købes hos supergas.com. 

Foto: PR
Foto: PR
Læs ogå

Dette samarbejde fra Ganni og New Balance vil du gerne have fingrene i

Alt du skal vide om Nicola Peltz og Brooklyn Beckhams stjernespækkede bryllup

Lørdag blev Brookyn Beckham, den ældste søn af fodboldspiller David Beckham og designer Victoria Beckham, gift med skuespiller og billionærarving Nicola Peltz ved et overdådigt millionbryllup i Florida.

Bryllupsfesten, der varede i tre dage, blev holdt på Peltz-familiens gigantiske ejendom i Palm Beach, der er mere end svimlende 500 millioner kroner værd, og bød på et væld af store stjerner blandt gæsterne. De havde alle indleveret deres telefoner ved ankomsten, så ingen billeder kunne slippe ud fra festen – Parret har nemlig solgt alle rettigheder til amerikanske Vogue.

Den 27-årige brud var iført en skræddersyet Valentino Couture-kjole med langt slæb og broderet slør, mens håret var inspireret af 90’er-ikonet Claudia Schiffer. 

Mange havde ellers spekuleret i, om Nicola Peltz’ kjole ville være en kreation fra svigermor Victoria Beckhams eget luksusmærke af samme navn, men valget faldt altså på det populære, italienske modehus. Gommen bar Dior fra top til tå.

Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Parret til Met Gala i 2021, hvor Nicola Peltz ligeledes var klædt i en kjole fra Valentino.

Brylluppet, der ifølge The Daily Mail kostede omkring 35 millioner kroner at holde, havde en gæsteliste på godt og vel 300 mennesker, der var inviteret til den stort anlagte vielse og efterfølgende fest. Den blev afholdt i store festtelte, der til anledningen var sat op langs kysten med store panoramavinduer ud mod vandet.

Blandt gæsterne var blandt andre stjernekok Gordon Ramsay, tidligere Spice Girls-medlemmer Melanie C og Melanie B, tennisstjernerne Venus og Serena Williams og skuespiller Eva Longoria, der var klædt i en enkel, sort kjole fra Victoria Beckham.

Ceremonien var grundet Peltz-familiens jødiske baggrund anlagt efter jødiske traditioner. Festlighederne startede allerede fredag med en intim prøvemiddag for parret, mens den særlige weekend sluttede med en stor brunch søndag for gæsterne.

Det ekstravagante bryllup henledte tankerne på Victoria og David Beckhams overdådige bryllup i 1999, der ligeledes var en begivenhed, der trak overskrifter i hele verden for sin pris på hvad der i dag svarer til cirka 10 millioner kroner.

Skønhedsredaktøren anbefaler: Her er selvbruneren, der aldrig fejler

Mens både gode masker og gua sha-massage kan frembringe lidt glød i ansigtet, er mit go-to produkt (og quick fix i øvrigt) selvbrunerdråber af den slags, der er nemme at styre selv for uøvede.

Normalt er jeg ikke storforbruger af selvbruner – jeg har hverken tålmodighed eller en god nok teknik til at det bliver en succes – men lige præcis Rudolph Cares ’A Hint of Summer’-dråber vender jeg tilbage til igen og igen.

Jeg kommer en dråbe eller halvanden i min natcreme og nyder, at den hverken lugter eller smitter af på sengetøjet. Og så selvfølgelig, at jeg vågner op med et knapt så gråligt ansigt, som da jeg gik i seng.  

1
Foto: PR Rudolph Care selvbruner

'A Hint of Summer', Rudolph Care, 50 ml, 345 kr.

Læs ogå

Skønhedsredaktionen guider: 4 hårtendenser du skal prøve lige nu

Husker du sports-bh’en når du styrketræner?

Brysterne består primært af muskler, fedtvæv og ligamenter. Ligamenter er tyndt, papirlignende væv, som fordeler sig jævnt over brystet og fæstner til brystbenet. Dette væv giver mere og mere efter, jo mere bevægelse det bliver udsat for og ligamenterne bliver overstrukkede. Kort sagt, så mister man fastheden i brystet, selvom musklerne trænes, og når skaden først er sket er det meget svært at kunne gøre noget ved skaden efterfølgende. Derfor er det vigtigt at vi støtter vores bryster under træning, også selvom styrketræning sætter mindre krav til støtte, end eksempelvis løb.

Foto: PR

DET AFHÆNGER AF TYNGDEN

Hvilken sports-bh du har brug for, afhænger af densiteten af dit bryst. Det vil sige at, hvis du af natur har et større og hermed tungere brystparti, er det vigtigt at du finder en sports-bh, der kan sørge for at støtte vægten. Dette sikrer at huden omkring brystet ikke bliver udstrakt under træningen.

Adidas’ S/S 2022-sportskollektion er den største kollektion af sports-bh’er nogensinde og består af 43 forskellige styles inklusiv tights. Alle bh’er er designet på baggrund af et omfattende bryst-studie og samarbejde med Portsmouth University. Kollektionen er tilpasset alle kropstyper, forskellige aktivtitetsniveauer og træningsformer og er opdelt i fire kategorier: Train, Run, Everyday og Studio.

Kategorien ‘Train’  fra Adidas er special-designet til træningsformer med medium intensitet, dvs. styrketræning men også spinning og tennis, hvor der fokuseres på de små bevægelser uden mange gentagne hop. Læs mere om kollektionen her.

Foto: PR

Bh'erne er nemme at trække over hovedet og har udtagelige skåle, så du kan tilpasse efter dit eget bryst. Bryderryggen giver en fri bevægelighed samt skåner din nakke for belastning. Der er ingen hægter eller spænder, der fjerner fokus fra din træning. Det fugtabsorberende materiale AEROREADY giver din hud en åndbarhed, så svedgener ikke bliver en del af din træning uanset intensitet og tempo.

3 gode råd til at vælge din trænings-bh

  • Jo større bryst du har, jo mere støtte skal der til for at sikre dit bryst ikke tynger på nakke og ryg.
  • Sports-bh’er med brede stropper, fordeler vægten bredre og dermed støtte over et bredere areal, så du undgår mærker efter bh’en.
  • Hvis du træner med stor belastning (styrketræner) anbefales det, at det at vælge en bh med ‘quick release’ da dine lunger udvider sig under træning. Dvs. at der er en hægt foran, som hurtigt kan åbnes efter øvelserne, uden at du behøver at tage bh’en helt af. Få mere guidance og hjælp til den rigtige bh med Adidas Bra Finder her.

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet vores favorit sports-bh’er fra Adidas nye kollektion, der passer perfekt til din træning, alt efter om du ønsker høj, mellem eller lav støtte.

ADIDAS

Ifølge Adidas bruger 90 % ikke den rigtige størrelse sports-bh. Adidas’ nye S/S 2022-kollektion og tilhørende kampagne ’Support is Everything’ sætter fokus på sports-bh’ens betydning for vores træning samt vigtigheden af at passe på kroppen, når vi bevæger os. Naima Yasin og Frederikke Brasch, som ses i artiklen, er ambassadører for kampagnen i Danmark.
Denne artikel er den sidste i en serie af tre, hvor ELLE zoomer ind på sports-bh’er fra Adidas og vigtigheden af at bruge den rigtige sports-bh.
#supportiseverything
 

Makeupartist Sidsel Marie Bøg: Sådan lægger du nemt den perfekte makeup

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2022.

Foundation

Hvordan: Varm produktet op mellem fingrene, så kan du nemmere arbejde det ind i huden. Dup lidt på hver kind, i panden og på hagen og se, om det ikke er nok. En foundation skal ensarte, så huden fremstår smuk og sund. Den skal ikke dække og lægge sig som en maske.

Farvevalg: Vælg en nuance, der ligger så tæt op ad din egen hudtone som muligt. Vi køber ofte en for mørk foundation, fordi vi synes, vi bliver blege, når vi eliminerer det røde i huden. Find dit match ved at teste den på siden af halsen, hvor vi ikke har så meget farve. Igen, en foundation skal ensarte, ikke give farve. Farverne får du fra blush og bronzer.

Aha-tip: Gå efter foundations med naturlige mineraler og nærende hudplejeingredienser – de arbejder særligt godt sammen med huden.

Foto: PR

Concealer

Hvordan: Varm produktet op mellem fingerspidserne, så det har hudtemperatur. Brug fingrene eller pensel og arbejd concealeren godt ind i huden. For at kunne farvekorrigere skal huden optage produktet. Og tænk less is more; brug kun en lille bitte smule ad gangen, og se, hvor meget du kan eliminere af f.eks. rødmen, inden du eventuelt tilfører mere produkt.

Farvevalg: Gå efter en nuance, der ligger så tæt op ad din naturlige hudtone som muligt. Sammenlignet med foundation har concealer en høj pigmentering, og derfor rækker en lille smule langt. Mængden, du skal bruge pr. gang, svarer til et knappenålshoved.

Aha-tip: Brug også din concealer til at neutralisere farvenuancerne på dine læber før læbestift eller på øjenlågene før øjenskygge. På den måde skaber du et farveneutralt grundlag, så makeuppens farve får lov til at træde frem.

Foto: PR

Blush

Hvordan: Smil, så dine æblekinder træder frem, læg blushen på det højeste punkt af æblekinden og blend opad. Blend endelig ikke for langt ned – ikke længere end næseborene – det trækker ansigtet ned.

Farvevalg: Én ting er smag, en anden er klædelighed, men en god tommelfingerregel er, at rosa og fersken klæder alle. Gå efter klassiske farver som brun-rosa og gammelrosa. Eller tænk sart vandmelon fordi det giver samme glød og farve som efter en rask gåtur.

Aha-tip: Hvis du normalt bruger pudderblush, så gå efter en cremet version, næste gang du skal købe en blush. Cremede blushes med naturlige olier giver så flot glød og plejer samtidig huden. Derudover har pudderblushes ofte en lidt kortere levetid, da de har en tendens til hurtigt at blive absorberet af hudens naturlige olier.

Foto: PR

Bronzer

Hvordan: 3-tals-tricket er en god teknik; start fra midten af panden, ned langs kindbenene og ned langs kæben på hver side af ansigtet. Brug en bred blød børste, for den fordeler pudderet mest naturligt.

Farvevalg: Husk, at vi befinder os i Norden og ikke Spanien! Vælg maks. to-tre toner mørkere end din egen hudfarve. Gå efter gyldne, brune og varme nuancer. Har du lys hud, bliver de rødlige ofte lidt for meget. Og så giver de matte varianter det mest naturlige look.

Aha-tip: Brug din bronzer som contour, og skab skygge ved at lægge den under kindbenet (der så bliver fremhævet), eller brug den som øjenskygge.

Highlighter

Hvordan: Alle kan bruge highlighter, og den kan både løfte ansigtet og lyse det op. Brug den på kindben, under brynbenet, øverst på øjenlåget, inderst i øjenkrogen og på næseryggen. Og på toppen af læben, for at den syner større. Gå efter en cremet version, den lægger sig pænest på huden.

Aha-tip: Læg din highlighter i flere lag. Start med en mørk tone først og derefter en lysere. På den måde skaber du en 3D-effekt.

Foto: PR

Eyeliner

Hvordan: Det giver en meget dyb og intens effekt at lægge din eyeliner på den øverste vippekant, og det indrammer også øjet rigtig fint. Husk dog at lave stregen helt tynd, og blend den gerne ud for at opnå et lidt blødere look. Selv bruger jeg helst en tynd, skrå børste til at lægge eyelineren med. Så er den nemmere at bygge op og styre.

Farvevalg: Brun vil gøre udtrykket mere blødt og definere øjet, imens en sort er hård i udtrykket.

Aha-tip: Undgå tudeøjne ved ikke at lægge eyelineren direkte på den våde kant, men kun i vippekanten.

Foto: PR

Mascara

Hvordan: At lægge mascara er som at bygge et højhus; byg op fra vipperødderne, så midt på og afslut med spidserne. Fjern eventuelle klumper med en tør mascarabørste eller tandbørste. Selv er jeg ikke den store fan af vandfast mascara, da det er ret hårdt for vipperne at fjerne den, så jeg går efter de tårefaste, der er på markedet. Dyrker du motion, er på stranden, har meget våde øjne eller tunge øjenlåg kan det dog være en god ide at vælge en vandfast version.

Aha-tip: Der er mange, der pumper mascarabørsten op og ned, da de tror, de får mere produkt på børsten, men det udtørrer mascaraen, da der kommer meget luft ned i beholderen.

Foto: PR

Læbestift

Hvordan: Som nævnt vil det være en god ide at bruge en concealer på hele læben for at neutralisere dens farve. Læg læbestift, dup efter med serviet, og læg et nyt lag. Gentag gerne et par gange. På den måde holder læbestiften bedre.

Farvevalg: Tidligere var der mange regler om makeup. I dag vil jeg råde til, at du kigger dig i spejlet og går efter det, du synes ser flot ud. Sørg for, at du står i et godt lys, når du prøver farverne. Kig så på dine øjne – står de flot frem og ditto tænderne, når du har farven på?

Aha-tip: Vælg ikke en meget dyb og mørk farve, hvis du har en lille mund – det gør den mindre. Omvendt vil en meget stor mund syne større af lyse og meget glossy nuancer.

Foto: PR
Læs ogå

5 fejl, vi begår, når vi fjerner makeup

Se de vilde kjoler fra ‘The Kardashians’-premieren

Lige som man troede, at verdens måske mest kendte familie havde fået nok af en hverdag omgivet af kamerafolk i ‘Keeping Up With The Kardashians’ og derfor valgte at stoppe programmet, blev deres nye show ‘The Kardashians’ annonceret.  

Familiens nye reality-program har premiere den 14. april og i den forbindelse mødte de tre ældste søstre Kim, Khloe og Kourtney Kardashian op med momager Kris Jenner i går på den sorte løber til premieren på programmet.

De havde selvfølgelig taget flere fra familien med, og særligt et nyt medlem fik opmærksomhed. Det var nemlig allerførste gang, at Kim Kardashian havde kæresten Pete Davidson med til et officielt event.

Foto: Mega

Mon ikke vi kommer til at høre meget mere om parret i 'The Kardashians'?

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at Kim Kardashian dukker op i andet end Balenciaga. Men denne gang var det blevet tid til at ryste posen, da hun havde valgt en custom Mugler-kjole – dog stadig i den samme, stramme signatursilhuet, vi er vant til at se.

Foto: Mega

Kim Kardashians Mugler-kjole viger ikke fra stjernes kropsnære signaturstil.

Det kan man ikke sige om mor Kris Jenner, der havde iført sig noget helt andet, end hvad vi ellers ser hende i.

Den berømte momager var nemlig klædt i en kaftan fra Valentino i brandets særlige ‘PP Pink’, opkaldt efter chefdesigner Pierpaolo Piccioli, der allerede er blevet så godt som synonym med det italienske luksusbrand.

Foto: PR

Mor Kris Jenner i en kaftan fra et af de mest omtalte brands for tiden, Valentino.

Kris Jenner var ikke den eneste i Valentino. For storesøster Kourtney Kardashian  var også iført en sort kjole fra mærket med kig til maven. Med sig havde hun Travis Barker, som vi sidst så på den røde løber til Grammy Awards.

Der er dog sket en del siden award-showet, for samme aften blev parret gift i et bryllupskapel i Las Vegas. Derfor var premieren første gang, de to optrådte offentligt sammen efter det spontane bryllup. De er dog endnu ikke officielt gift, da man ikke kan få en vielsesattest om natten i Las Vegas. Derfor er der stadig et Kardashian-bryllup i vente.

Foto: Mega

Det er første gang, at parret viser sig sammen efter deres spontane Elvis-bryllup efter Grammy Awards.

‘The Kardashians’ kan streames herhjemme på Disney+ fra 14. april.

Læs ogå

Fra verdenskendt familiegensyn til kongelige juveler: Det skal du streame i april

Sko, tasker og smykker: 14 accessories til bruden

Om drømmekjolen er fundet eller ej, kan jagten på de helt rigtige accessories sagtens starte nu. Se med i galleriet, hvor vi har fundet 14 fine bud på tilbehør til den store dag – som i øvrigt også sagtens kan bruges til hverdag, hvis man ikke skal giftes. 

Læs ogå

Shoppegalleri: Disse stråtasker skal du gå efter denne sæson

Her er alt, du skal vide om Josephine Skrivers drømmebryllup i Mexico

Der var ikke sparet på noget, da den danske model Josephine Skriver og amerikanske musiker Alexander DeLeon i weekenden blev gift under den mexikanske aftensol. 

For parret, der mødte hinanden i 2014, efter Josephine Skriver lærte Alexander DeLeons musik at kende og begyndte at tweete om det, havde inviteret venner og familie til Cabo San Lucas i Mexico til en bryllupsweekend, der startede fredag med velkomstfest og sluttede søndag med selve vielsen og festen.

Udover at have fundet en smuk location, var Josephine Skriver iført den smukkeste brudekjole fra italienske Alberta Ferretti, der med en klassisk silhuet, langt slæb og fine broderier fik bruden til at ligne en klassisk og tidløs skønhed.

 

Men brudekjolen var langt fra det eneste gode modeøjeblik under det eksklusive bryllup. For i dagene op til selve vielsen var modellen, der var på ELLEs forside i december 2021, iført flere flotte sæt til begivenhederne i forbindelse med brylluppet. 

For temaet til velkomstfesten, der blev holdt på stranden, var ‘White Party’, hvor modellen var iført et enkelt og moderne sæt bestående af en hvid lædertop med tilhørende hvide bukser. 

Senere på bryllupsweekenden til brunch kom et andet hvidt sæt i spil, der denne gang spillede mere på de romantiske tangenter med et korset fra britiske House of CB og en blondenederdel fra det Los Angeles-baseret brand For Love & Lemons.

Til brylluppet var det parrets ven, Sam Miller, der stod for at vie det lykkelige par, og Josephine blev på fineste vis fulgt op af trægulvet af den ene af sine fædre. 

Læs ogå

Josephine Skriver: ”Vi kan sagtens finde på at holde vores bryllup på en helt almindelig tirsdag!”

Ugens udvalgte med Josephine Aarkrogh

Jacquemus x Net-a-porter

De store webshops er gode til at lave samarbejder med brands som fås eksklusivt hos dem, og dette nye samarbejde med Jacquemus gad jeg godt eje en ting eller to fra. Hvis det ikke gør dig i sommerhumør, ved jeg ikke, hvad gør!
Se mere her

Bling

Jeg elsker hoops, og disse fra Arket kan lige lidt ekstra.
Øreringe, Arket, 390 kr. Køb her.

En ny lokal kaffebar

Darcy's er åbnet på Vesterbro - og det er farligt tæt på mig. Det er dejligt med en ny lokal kaffebar, og jeg lover at blive stamgæst!

Se mere her

Filippa K solbriller

Filippa K har netop lanceret en minikollektion af solbriller produceret af det svenske brillemærke Chimi. De fås i to modeller i tre farver - mine favoritter er de sorte runde.
Solbriller, Filippa K, 1.800 kr. Køb her.

Forårssko

Jeg er meget forudsigelig, når det gælder min garderobe - så snart foråret (på papiret, at least) melder sig, mangler jeg pludselig flade forårssko til overgangen mellem vinterstøvler og sandaler. I år må det gerne være disse med metalring fra Jil Sander.
Sko, Jil Sander, 4.200 kr. Køb her.

Saltvandsspray

Jeg har brug for en ny saltvandsspray, og det skal være denne gamle favorit fra Less is More.
'Elderflower Salt Spray', Less is More, 200 kr. Køb her.

Læs ogå

Dette samarbejde fra Ganni og New Balance vil du gerne have fingrene i

Camilla Lau har kun én tilskuer til nyt teaterstykke: “Jeg tror, der er mange, der ikke helt forstår præmissen”

Lige nu er du i gang med teaterstykket ’Du vil møde en anden’, hvor der kun er et enkelt publikum til stede. Er det rigtigt forstået?
“Både og. Du kan være det eneste publikum i rummet, der kan komme tre publikummer ad gangen, eller der kan komme fem publikummer ad gangen. Det kommer an på, hvilken billet du vælger at købe. Konceptet er, at vi er fire skuespillere, der sidder i hvert vores rum, og vi fremsiger alle én lang monolog på samme tid i de fire forskellige rum. Når der er gået en fjerdedel af tiden, så bytter publikum rundt, så de hører hele monologen, og samtidig hører alle skuespillere sige noget.”

Hvordan er det at spille noget, der er så intimt?
“Det kræver en stor ro og en stor tro på, at man kan bibeholde den ro. Jeg skal sørge for, at hvert nyt publikum, der kommer ind ad døren, forstår præmissen og har det godt. Hvis der sker noget i rummet løbende, så er det mit ansvar at justere ind, så vi hele tiden holder os på sporet. Nogle vil måske begynde at græde, nogle vil kigge ned i gulvet, nogle vil bare være neutrale, andre vil se sure eller glade ud. Det må jeg forholde mig til og spille ud fra.” 

Det lyder også lidt grænseoverskridende?
“Ja! Det er det. Men jeg tænker, at det er det lige så meget for dem, der har valgt at købe en billet til forestillingen. Jeg har så meget respekt for dem. Jeg tror, der er mange, der ikke helt forstår præmissen, men de har alligevel indløst billet til noget, som er anderledes end det, de plejer at gå til.”

Foto: PR

Du har været med i hitserier som ’Herrens veje’ på DR og ’Kastanjemanden’ på Netflix. Har du nogensinde stået på et set eller overfor en skuespiller eller en instruktør, hvor du har tænkt, at nu havde du klaret den, eller nu havde du slået igennem?
“Inden jeg gik fra ud fra mit fjerde år på Scenekunstskolen, fik Morten Hee Andersen, der gik i min klasse, og jeg, besked om, at vi havde fået rollerne i ‘Herrens veje’ på DR. Det var en rigtig dejlig oplevelse. Den var allerede planlagt til to sæsoner fra starten, det var et stort brød, der blev slået op, og historien var vild og lidt afvigende fra, hvad der ellers havde kørt.

Og så var det jo DR… Når man går og er aspirerende skuespiller, forestiller man sig, at når man er på skærmen i bedste sendetid, så er det det vildeste nogensinde – og det ér det også, på sin egen måde. Jeg blev kastet ind i et fantastisk cast med nogle vidunderlige og garvede skuespillere.”

Camilla Lau. 32 år. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2016. Har blandt andet været med i ’Herrens veje’, ’Kastanjemanden’ og ’Venuseffekten’. Er lige nu aktuel i teaterstykket ’Du vil møde en anden’ på Hotel Ibsen i København. Arbejder også som lydbogsindlæser, speaker og dubber. Privat bor Camilla Lau i København.

Var det angstprovokerende at skulle starte ud med at lave en stor søndagsserie for DR?
“Det er et vildt job at starte ud med, og jeg var meget glad og taknemmelig. Jeg lærte så meget, men jeg fandt også ud af, at det ’bare’ er et arbejde, selvom det er DR i bedste sendetid, og det var jeg rigtig glad for. Det fik det hele lidt ned på jorden. Det er også noget, jeg har erfaret efterfølgende. Hver gang, jeg starter på et nyt projekt, glæder jeg mig på samme måde som den gang, jeg fik mit første DR-job. Jeg møder op og er helt ’oh my god’, ’oh my god’, så går der nogle uger, og så finder det sit ’hverdags-leje’. Det er en vigtig ting for mig at afdramatisere mit arbejdsliv lidt en gang imellem – for hvis jeg skulle gå rundt med kæmpe store følelser hele tiden, ville jeg seriøst skulle pensionere mig, før jeg rammer de fyrre. Jeg synes, det er vidunderligt, at jeg kan have det sådan med mit arbejde, og jeg føler mig meget priviligeret over det.”

Hvornår vidste du, at du ville være skuespiller?
“Det har ikke altid har været min livsmission, at jeg bare skulle være skuespiller. Jeg spillede noget ungdomsteater i Herlev, hvor jeg kommer fra, hvor jeg var med i ‘Christiane F’, som jo er en ret barsk fortælling, og der fandt jeg ud af, at man kunne røre andre med det, man fortalte fra en scene, og det tiltalte mig. Der gik nogle år, og så var jeg på en højskole i Silkeborg, der hed Performers House. Det var en international højskole, hvor folk kom fra hele verden. Det er helt corny, men vi endte alle med at tale samme sprog, fordi skuespillet og kreativiteten skabte en ny kommunikationsvej, og det havde jeg faktisk ikke fattet før det. Og så søgte jeg ind på Scenekunstskolen.”

“Jeg fandt lige pludselig ud af, at det ikke var noget, jeg bare lige gik og legede. Jeg skulle øve mig vildt meget”

Kom du ind i første forsøg?
“Jeg søgte ind i fem år, inden det lykkedes. Første gang var jeg meget ung, og jeg var ikke klar til det. Jeg gik videre til næste runde, og det havde jeg slet ikke forberedt mig på, så jeg lavede noget herrens halløj, hvor jeg bare pissede rundt, og det var egentlig bare virkelig pinligt. På mit andet år kom jeg også videre fra den første prøve, og så pissede jeg bare rundt igen og tænkte: ’Nå, jeg dribler da bare ind og laver lidt af det der Shakespeare’. Og så fik jeg bare tre kæmpe nej’er. Sådan gik det de næste par år, og så fandt jeg lige pludselig ud af, at det ikke var noget, jeg bare lige gik og legede. Jeg skulle øve mig vildt meget. Og det begyndte jeg så på, og så fandt jeg ud af, at jeg faktisk var virkelig god til at øve mig – og så lykkedes det.”

Har du tvivlet på, at det ville lykkedes for dig?
“Det har jeg helt klart. Da jeg søgte optagelse det femte år, havde jeg sagt til mig selv, at det definitivt var det sidste år, jeg ville søge.” 

Vidste du, hvad du ville lave, hvis du ikke kom ind?
“Det er sjovt, du spørger, for det var mit store problem. Jeg vidste det faktisk ikke. Jeg havde ingen plan, men jeg har altid været meget god til at arbejde, så min ængstelighed i forhold til at være et voksent menneske, der havde et helt normalt arbejde, var ikke særlig stor.”

Men så kom du jo heldigvis ind…
“Det er måske sådan, det er i livet: Når man giver slip på noget, så kommer det af sig selv, men når du prøver at flå det til dig med dine skarpe negle, så smuldrer tingene. Til min sidste prøve var jeg afslappet og afklaret, og jeg følte, at jeg kom med det bedste, jeg kunne. Da jeg så kom ind, var det et kæmpe chok. Det var så mærkeligt – og virkelig også en øjenåbner – at komme ind efter en optagelsesproces, der var så rar og naturlig og min egen.”

Foto: PR

Nu har du været i faget i nogle år. Hvad er det sværeste ved den karrierevej, du har valgt?
“Økonomien gør jo noget, for man skal betale for at leve. Det er selvfølgelig en meget lavpraktisk ting at sige, men det er en stor faktor. I tæt forbindelse med det, så er det allersværeste for mig at stole på min intuition: Hvad har du lyst til, hvad har du ikke lyst til? Jeg er en skuespiller, der er så priviligeret tit at få tilbudt arbejde, og det at turde sige nej er en gigantisk ting. Det er rigtig, rigtig svært, for jeg bliver altid så smigret og glad, når nogen har tænkt på mig. Men jeg vil gerne blive bedre til at rykke mere på min mavefornemmelse. Alle skal ikke lave alt. Hvis man er for travl, eller hvis rollen eller projektet ikke ræsonnerer i en, så tak pænt nej. Det øver jeg mig på.”

Hvad er så det bedste?
“Jeg elsker de nye relationer, man får, og at man møder så mange forskellige mennesker, og at man skal kunne rumme det. Det træner den der muskel i kroppen, som gør, at man får en større rummelighed, og det kan jeg virkelig godt lide.”

Er der én ting, du gerne vil nå at lave i din karriere?
“Det er ikke noget stort og forkromet… Men jeg ville virkelig gerne spille hemmelig agent, fordi jeg har drømt om at blive det i virkeligheden. Det kan man jo ikke bare lige blive, og så skulle jeg helt klart også have valgt en anden karrierevej tidligere i mit liv. Men fuck, jeg vil gerne spille hemmelig agent.”

Læs ogå

Christan Tafdrup om sin nye gyser: “Jeg ville lave Danmarks mest ubehagelige film”