For udover at glæde os til at se det australske Hollywood-stjerne vække Barbie til live i en ny film, der får premiere til sommer næste år, så havde vi også allerede glædet os til at skulle skråle med på et af de største hits, der nogensinde er kommet ud af Danmark.
For der kan vel ikke være en Barbie-film uden den ikoniske popsang ‘Barbie Girl’ af danske Aqua fra 1997, der i skrivende stund har over 270 millioner afspilninger på Spotify og over en milliard visninger på YouTube?
Svaret viser sig desværre at være jo. Det bekræfter forsanger Lene Nystrøms manager Ulrich Møller-Jørgensen i et interview med Variety.
Foto: YouTube
Aqua var i slut 90'erne Danmarks absolut største musikgruppe med 'Barbie Girl' som den mest lyttede i Storbritanien i fire i streg i 1997.
Her forklarer han, at Aqua og Mattel, der står bag hele Barbie-universet og som også producerer filmen, har en lang historie bag sig med med søgsmål angående netop sangen ‘Barbie Girl’. For hverken sang eller musikvideo blev taget godt imod af Mattel, da den udkom. Blandt andet fordi de mente, den gjorde skade på Barbies omdømme.
Derfor sagsøgte Mattel MCA Records, der udgav singlen – dog uden at få medhold i anklagen. Alligevel har det altså betydet, at Aqua har fået den kolde skulder og derfor ikke er blevet inviteret med til den kommende films soundtrack.
Aqua har ellers det seneste år oplevet lidt af en opblomstring på særligt YouTube og på TikTok, hvor #barbiegirlchallenge gik viralt med over 395 millioner visninger og lynhurtigt skaffede gruppen godt en halv million følgere. Netop derfor havde vi da også håbet, at MCA Records og Mattel havde begravet stridsøksen.
Om det er udelukket, at sangen vil blive brugt i en opdateret og mere Mattel-ificeret udgave, er ikke til at sige, men du skal nok ikke få forhåbningerne op.
Du skal dog ikke snydes for det klassiske hit, der i vores øjne kun har gjort Barbie endnu mere populær, så herunder kan du se eller gense Aqauas største hit.
Parret blev gift med den mexicanske aftensol i ryggen omringet af familie og venner, som blandt andre inkluderede topmodellerne Sara Sampaio, Lais Ribeiro og Jasmine Tookes.
Udover at bryllupstedet Cabo San Lucas dannede de smukkeste rammer for brylluppet og den efterfølgende fest, var Josephine Skrivers brudekjole fra italienske Alberta Ferretti også med til, at brylluppet blev dokumenteret i stor stil på sociale medier og nyhedsmedier efterfølgende.
Brylluppet varede en hel weekend med velkomstfest om fredagen og sluttede søndag med selve vielsen og festen efterfulgt af en bryllupsferie på samme lokation i Mexico.
I weekenden postede Josephine Skriver nemlig et opslag om, at det nygifte par var blevet gift – igen. Men denne gang i nogle rammer, som har en helt særlig betydning for parret.
For dedikerede fans og følgere af topmodellens Instagram-profil er det næppe gået nogens næse forbi, at både Josephine Skriver og Alexander DeLeon er store fans af det amerikanske fodboldhold Raiders.
Derfor kunne det ikke være anderledes, end at parret gentog den begivenhedsrige bryllupsweekend endnu en gang med en lille bryllupsceremoni på Allegiant Stadium, der fungerer som hjemmestadion for Las Vegas Raiders.
Josephine Skriver var iført en enkelt, hvid kjole fra Danielle Guizio, et slør og hvide Nike-sneakers, som endnu engang fik topmodellen til at ligne en million.
I bedste Radiers-ånd blev parret viet af den amerikanske fodboldspiller Charles Woodson, som spiller for Oakland Raiders, og ceremonien foregik midt på græsplænen på det store stadion med få gæster.
Selvom de nu har været sammen et godt stykke tid og blev fotograferet sammen til ‘The Kardashians’-premieren, så var det først i weekenden, at Kim Kardshian og kæresten Pate Davidson for første gang officielt viste sig sammen på den røde løber.
Det gjorde de til den såkaldte White House Correspondent Dinner, der afholdes af White House Correspondent Association i Washington D.C, og som er en traditionsrig middag for at fejre pressefriheden i USA med tale fra den siddende præsident og med diverse comedy-indslag.
Her dukkede parret til stor overraskelse op sammen, hvor Kim Kardashian var klædt i en smuk, højhalset sølvkjole fra sit favoritmærke Balenciaga, mens Davidson var i et jakkesæt fra Prada stylet med Vans og solbriller.
Foto: Mega
Efter middagen, der var sin første af sin slags siden 2019, postede Kim Kardashian selv en række billeder på sin Instagram fra hotellet, hvor hende og Davidson gjorde sig klar inden middagen i Washington. Her virkede særligt det første billede, der er taget på hotellets gang af det glade par, underligt bekendt.
Billedet minder nemlig uhyggeligt meget om et lignende billede af Kim Kardashian og Kanye West fra 2018, da de to var taget til Milano for at overvære Versaces SS18-show.
Her kan man se det dengang glade par løbe ned ad en hotelgang, hvor Kim Kardashian ligeledes er iført en kropsnær sølvkjole, der på mange mange måder minder om en kort version af den fra lørdagens middag.
Med de sidste par måneders mange episoder mellem de tre er det svært ikke at tro, at billedet bevidst er iscenesat for at imitere det fra 2018. Men om det i virkeligheden er en underligt vellignende tilfældighed fra Kim Kardashians side, eller om det er en bevidst provokation til Kanye West fra Pete Davidsons side, er ikke til at vide.
Det nye pars forelskelse er dog ikke til at tage fejl af, hvis man skal dømme ud fra billederne. Og Kim Kardashians kjole fra den store middag i Washington gør os kun endnu mere spændte på, hvad hun og resten af familien dukker op i til mandagens Met Gala.
Victoria og David Beckham har siden de mødte hinanden i 1997 været et af de mest feterede par i verden. Andet ville næsten også være mærkeligt, når en af tidens største fodboldspillere og et medlem af en af tidens største popgrupper finder sammen i en skøn forening.
Der findes et væld af billeder af ægteparret fra de sidste to årtier, der både har været igennem forskellige karriereveje, frisurer og måder at klæde sig på.
Alle de forskellige Beckham-æraer kan noget helt specielt, vi kommer os fx aldrig helt over tiden, hvor Victoria Beckham havde den korte, lyse page, der nærmest fik en hel generation af unge piger til at lade lokkerne falde, men de første år i parrets historie er dog for os en af de helt store årsager til, at vi ser på Victoria og David Beckham som et ikonisk par, vi bliver ved med at vende tilbage til.
Derfor har vi været i arkiverne og fundet 18 gamle billeder af parret, der både giver 90’er og 00’er-inspiration til garderoben, og samtidig minder os om, hvorfor vi aldrig rigtig kan få nok af David og Victoria Beckham. Se dem i galleriet herunder.
Når den sagnomspundne Met Gala bliver holdt første mandag i maj, er det med nogle af de største stjerner på gæstelisten. For det er her, tidens absolutte creme de la creme af mode- og celebrity-branchen viser sig – og så i nogle af de smukkeste gevandter.
Om de holder sig til det givne tema eller ej, så er trappen til The Metropolitan Museum of Art spækket med velklædte kendte, der har gjort noget helt særligt ud af deres tøj i anledning af en af modens største begivenheder.
Fra Blake Lively i Versace til Beyoncé i Givenchy , så har stjernerne forkælet os med smukke kjoler og koncepter gennem tiden. Vi har samlet 20 af de bedst klædte her.
Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs majnummer 2022.
Josephine Park er husvild. Hendes lejlighed er ved at blive malet. Møblerne er rykket sammen og overdækket af gennemsigtigt plast, og hun selv og resten af familien lever i gæstesenge hos svigerfamilien og sofaer hos gode venner.
Så vi mødes på Café Victor, hvor Josephine Park har fået lov til at låne et lokale lige over caféen, så hun kan få noget arbejdsro. Hun skal læse op på tre forskellige roller på samme tid og har brug for noget fokus – og fordi Café Victor, som hun siger i telefonen, før vi mødes: ”… nok er stort set tom frem til kl. 16.00, hvor de rige begynder at drikke hvidvin.”
Josephine Park ser forbløffende rolig ud, da hun ankommer. Hendes ellers hektiske og lettere kaotiske livssituation taget i betragtning. Klædt helt i sort. Med huen trukket godt ned om ørerne og kraven på den bredskuldrede, korte dynefrakke slået op. Hun ligner lidt et lille, blond og selvsikkert bandemedlem, der har styr på sit nye hood.
Men hun har taget fuldstændig fejl af Café Victors døgnrytme. Der er allerede gang i morgenservicen. De runde marmorborde er booket, og de forklædeklædte tjenere serverer mimosaer på stilk og røræg til et voksende og stadigt mere højlydt cafépublikum.
Det tager Josephine Park også med ophøjet ro.
Foto: Anders Overgaard
”Jeg har det godt med, at tingene er i bevægelse,” siger hun, da vi får anvist lokalets eneste ledige bord, klemt inde mellem caféens tæppe-tildækkede indgang og en vindeltrappe.
”Jeg bliver ligesom mere vågen, vakt!” siger hun og fortsætter: ”Jeg har sindssygt travlt lige nu og har ikke lige noget sted at bo, men der er også en energi i, at der sker meget på én gang, og at tingene ikke er så fastlåste. Det gør mig produktiv og målrettet. Jeg kan selvfølgelig godt mærke, at panikken står lige dér ved siden af og er klar til at løbe løbsk, hvis jeg mister overblikket. Men jeg er ikke bange for det. Det er det statiske, der skræmmer mig.”
Det har ikke altid været sådan. Som ung ledte Josephine Park efter en fast form, hun kunne passe ind i. Et outfit og et sæt holdninger, hun kunne iføre sig, og så var det sådan én, hun var. For altid.
Josephine Park
Født 10. april 1987 i København og uddannet fra Skuespillerskolen ved Århus Teater i 2014.
Modtog i 2015 Reumertprisen Årets Talent og vandt to år i træk Robertprisen i kategorien Bedste Kvindelige Birolle for sin rolle i ’Doggystyle’. Modtog i år Robertprisen i samme kategori for sin præstation i filmen ’Venuseffekten’.
Aktuel med spillefilmen ’Natten har øjne’ og Netflix-serien ’Skruk’, der har premiere den 8. juni.
Gift med dramatiker og psykolog Kirstine K. Høgsbro. Sammen har de sønnen Nelson og Sofus, som Kirstine har fra et tidligere forhold.
”Det var enormt skuffende, at jeg ikke havde stamina til at holde fast i én bestemt måde at være menneske på,” sig hun og griner.
”Nu har jeg overgivet mig til det. Til at ting ændrer sig. At jeg ændrer mig. Det er også det, der er lidt angstprovokerende ved at lave et interview om én selv. Man skal helst sige noget, som passer. Også om fem år. Eller bare en måned. Men selv om der selvfølgelig er ting, der står fast, så er det gået op for mig, at der er meget, der kan rykkes. Tanken om at gå gennem tilværelsen på en urokkelig og skråsikker måde med faste meninger og holdninger er meget mere skræmmende. Jeg vil hellere åbne ting i stedet for at lukke dem og stå fast på noget bare for at stå fast.”
Det er en erkendelse, der har formet sig i løbet af en kort, men intens periode på knap fem år i Josephine Parks liv. En periode, der strakte sig fra 2014 og frem til udgangen af 2019 for at være mere præcis. Og hvor alt forandrede sig. Hele tiden.
Josephine Park var stadig elev på skuespilskolen i Århus, da hun blev castet til en bærende rolle i DR’s stort anlagte slægtsdrama ’Arvingerne’ og slog igennem med et brag i den brede danske offentlighed. Senere på året modtog hun talentprisen ved en Reumertfest, hvor hun også forelskede sig i sin fremtidige kone, dramatiker Kirstine K. Høgsbro. De blev gift og fik et barn. Sønnen Nelson. Og Josephine Park cementerede sin position som en af landets nye, store skuespillerinder med anmelderroste roller på scener som Det Kongelige Teater og Avenue-T og som bedsteveninden Jose i publikumsdarlingen ’Doggystyle’.
Og så, da 2019 var ved at rinde ud, døde hendes lillesøster. 25 år gammel. Som følge af en medfødt hjertefejl. Pludseligt og uventet. Og døden, den forandrer alt, siger Josephine Park.
”Du har selvfølgelig altid vidst, at den var der. Men pludselig findes den dér lige foran dig som en helt fysisk størrelse. Du kan næsten røre ved den.”
Hun rækker ud efter tæppet, der er draperet omkring cafédøren, og som vores bord er placeret klos op ad.
”Døden findes lige der bag tæppet. Pludselig er der bare nogen, der trækker tæppet til side, og så er den lige dér. Og det går op for dig, at det har den hele tiden været. Og det vil den altid være. Selv om du prøver at trække tæppet lidt på plads igen, ved du godt, at døden findes lige der på den anden side. At den findes i det samme rum,” siger hun.
”Jeg har altid været ret solid i det. Følt mig fysisk stærk og robust,” fortsætter hun:
”Men da jeg gik fra Rigshospitalet den dag, var det, som om min krop var helt tom for muskler. I flere måneder efter havde jeg det, som om jeg bevægede mig i olie. Hver en muskelfiber i min krop føltes kraftløs. Alt føltes som modstand.”
”For ikke særlig lang tid siden gik det op for mig, at tabet har haft fat i mig i meget længere tid, end jeg egentlig har været bevidst om. Jeg kørte gennem byen på cykel og mærkede pludselig sådan en uforbeholden, boblende glæde. Det gik op for mig, at jeg slet ikke har mærket den følelse, siden hun døde. Jeg har selvfølgelig grinet. Men på sådan en tør, overfladisk måde. Det er vildt at tænke på. At det trækker så lange spor. Og at man før har været sådan et menneske, der mærkede glæden boble helt naturligt. Og bare tog den for givet.”
Dengang arbejdede Josephine Park sig gennem dagene. Hun havde roller, hun skulle læse op på, og scener, der skulle indspilles. Ligesom hun har nu, hvor hun også er aktuel i spillefilmen ’Natten har øjne’ og lige om lidt toner frem på Netflix i serien ’Skruk’.
”Jeg har stadig ikke fundet ud af, om det er en form for eskapisme eller flugt at dykke ned i sit arbejde, det giver i hvert fald et frirum og en pause fra én selv. Men for mig har det at arbejde også fyldt mig med en energi. Lidt som en forelskelse, hvor ens sanser er mere skærpede. Jeg har det, som om jeg hører og ser alting mere tydeligt, fordi alt omkring mig potentielt kan bruges og kanaliseres ind i det projekt, jeg er i gang med.”
Foto: Anders Overgaard
Josephine Park skutter sig pludselig.
Hun har sovet alene i nat. I lejligheden, der er ved at blive malet. For åbne vinduer i en klar og kold forårsnat. Hendes knogler er blevet gennemkolde. Ind til marven: ”Kender du det? Kulden sidder i én hele dagen,” siger hun og smiler.
”Man kan ikke rigtig ryste den af sig igen.”
”Det er også, fordi jeg hader at være alene,” fortsætter hun.
”Eller, aj, det gør jeg faktisk ikke, men jeg keder mig i mit eget selskab. Det er ikke særlig moderne i en tid, hvor man helst skal kunne trives i sit eget selskab. Men det gør jeg bare overhovedet ikke. Jeg føler mig mest som mig selv, når jeg er i en meningsfuld relation. Med et menneske eller til et projekt. Det er, som om jeg er mere mig, når der er nogen eller noget, jeg kan være mig selv sammen med. ”
Hun griner.
”Da jeg blev optaget på Skuespilskolen i Aarhus, var det jo en kæmpe sejr. Men det var samtidig sindssygt hårdt. Ikke kun, fordi jeg blev udfordret fagligt og menneskeligt og hele tiden tvivlede på mig selv, men også, fordi jeg var flyttet fra København og fra min familie og mine venner og følte mig alene. Det har jeg aldrig været god til.”
”Jeg havde det i virkeligheden rigtig godt i Aarhus. Boede i det her lille, hyggelige byhus, mødte nye, fantastiske mennesker og lærte alt muligt vigtigt om mig selv og mit fag. Men jeg husker alligevel tilbage på den tid, som om det altid regnede. Som om jeg altid havde kolde og våde fødder. Det var først det sidste år, hvor jeg ikke følte mig så løsrevet længere, men havde etableret nye forbindelser til mennesker, mit fag og mig selv, at jeg begyndte at få varmen igen.”
Foto: Anders Overgaard
Den omklamrende kernefamilie
Josephine Park er vokset op i København. I koordinaterne mellem sin fars lejlighed i Indre By og sin mors på Østerbro. Og i en familie, der tæller et langt større persongalleri end de to forældre, der satte hende i verden. Papmødre og bonusforældre. Og et væld af sammenbragte søskende.
”Fortællingen er vist, at de blev skilt, da jeg var to år gammel, men min fornemmelse er, at vi holdt op med at være en kernefamilie længe før det. Og at vi nok aldrig rigtig var det,” siger hun.
”I stedet blev vi sådan en familie, der kunne samle 50 mennesker til en fødselsdag og stadig bare være de nærmeste. Og sådan er det stadig. Vi sidder ikke rundt om bordet, vi er alt for mange. Vi sidder på gulvet og på sofahjørnerne. Og griner højt og snakker hen over hovederne på hinanden for at få ørenlyd gennem mange andres stemmer.”
Selv om idéen om kernefamilien som ideal er blevet udfordret de seneste årtier, findes den fortsat som en eller anden form for universel enhed, som alle andre familiekonstellationer måles op imod, siger Josephine Park. En standard, som andre familier – uanset hvor lykkelige og velfungerende de måtte være – altid afviger fra og er mindre værd end.
Hun kan ikke forstå hvorfor.
”Jeg har altid oplevet kernefamilien som omklamrende,” siger hun.
”Det der med at være en del af en familiepølse, der bare er lang og lige og aldrig skifter form, er totalt klaustrofobisk for mig.”
“Da jeg fødte Nelson, føltes det, som om jeg havde set ham før og allerede kendte ham”
Der er noget forudbestemt over Josephine Parks egen fortælling om den familie, hun selv har skabt. Hun mødte Kirstine aftenen før Reumertfesten. Til et privatarrangement, hvor de begge to tilfældigt var mødt op.
”Hun styrede lige imod mig. Med en fremstrakt hånd og et målrettet udtryk i øjnene. Som om hun ville mig noget. Dagen efter brugte jeg hele aftenen på at sidde og spejde efter hende til Reumertfesten. Jeg vidste, at det skulle være hende.”
Og: ”Da jeg fødte Nelson, føltes det, som om jeg havde set ham før og allerede kendte ham.”
Det lyder som skæbnen. Og det lyder nemt. Men det er det selvfølgelig ikke kun: ”Vi har været gode til at prøve at gøre tingene på andre måder. Vi prøver at åbne for familielivet i stedet for at lukke det. Og selv om vi er optagede af hinandens arbejde og bruger hinanden meget på den måde – læser hinandens tekster og manuskripter igennem – er vi også gode til at give hinanden plads. Vi er ikke altid sammen. Heller ikke om at være sammen om Nelson. Vi kan sagtens være forældre hver for sig,” siger Josephine Park.
Alligevel kan Kirstine stadig godt blive stakåndet, når Josephine insisterer på, at alle de nærmeste – alle 60! – skal med til fødselsdag. Ligesom Josephine kan føle en voldsom separationsangst, når de går hjem igen.
”Jeg kan bare ikke fordrage søndage, det er der, alle går hjem til hver deres lille kerne. Det er også en måde at føle sig alene på.”
Der findes én idé om de nærmeste som en lille enhed. De udvalgte få. Men i Josephine Parks optik kan der sagtens være tale om de udvalgte mange.
Foto: Anders Overgaard
Det var Josephines fars kæreste, der viste hende en vej ind i skuespillet. De var ikke kærester særlig længe, men hun var skuespiller og tog Josephine med i teatret.
”Jeg tror altid, jeg har vidst, at jeg ville være skuespiller. Ikke som en bevidst ambition, men som noget, jeg var draget imod. Jeg har altid været optaget af, hvad der sker i andre mennesker,” siger hun.
Det skal ikke forveksles med en form for overudviklet godhed eller empati, understreger hun. Eller med en slags eksistentielt detektiv-arbejde, der går ud på at analysere og kortlægge andre. Det er ikke det, det handler om.
”Det er en grundlæggende nysgerrighed, jeg oplever, når jeg møder nogen. Til en middag eller bare tilfældigt på gaden. Det er en trang til at vide eller nok i virkeligheden mærke, hvordan der er inden i dem. Hvordan det føles.”
Som ung syntes Josephine Park, at det var pinligt at fortælle, at hun ville være skuespiller. Det virkede selvoptaget, og hun havde altid travlt med at forklare, at det ikke handlede om ”Hollywood” og ”fame”, men om noget helt andet. Hun havde bare svært ved at sætte ord på, hvad det andet så var.
”Det har altid føltes meget vigtigt for mig. Det skal koste noget at lave en god skuespilpræstation. Ellers bliver den ikke god. Og det kan være lidt svært at retfærdiggøre den intensitet. For det er jo bare skuespil,” siger Josephine Park og vender tilbage til tiden efter sin søsters død: ”Det var først der, at jeg forstod, hvad skuespillet og kunsten egentlig kan. At den er livsnødvendig,” siger hun.
I den første tid kunne Josephine Park ikke engang høre musik. Det var for overvældende, og hun var allerede overvældet. Hun kunne ikke rumme at føle mere, end hun gjorde. Alligevel var det kunsten, der bragte hende tilbage. Skabte en forbindelse mellem hende og verden igen. Mellem hende og andre, der havde mærket det, hun mærkede, og havde givet det et sprog i kunsten.
Det begyndte med små tekstbidder i bøger og digtsamlinger, som hun lige akkurat kunne overskue. Afsnit i Naja Marie Aidts ’Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage’, Joan Didions ’Et år med magisk tænkning’ og Inger Christensens ’Sommerfugledalen’.
”Helt grundlæggende handler det jo om, at kunsten kan skabe forbindelser mellem mennesker på en måde, som intet andet kan. Den giver os helt banalt noget at spejle os i. Så vi ikke føler os alene og løsrevne fra hinanden og fra verden, men forbundne,” siger hun.
Foto: Anders Overgaard
Det er en gave, hun har fået. Det er hun helt klar over. En fuldstændig ro i, at det, hun gør, er meningsfuldt. At skuespillet ligesom al anden kunst er livsnødvendig, simpelthen. Der er ikke noget at være flov over længere. Eller noget at være i tvivl om. Det med, at det skal koste noget, giver mening nu. Byttet er pludselig blevet helt logisk. Selvfølgelig skal det koste noget. Når det kan være så meget værd. Alligevel ville Josephine Park aflevere gaven tilbage på stedet, hvis hun kunne.
”Jeg læste om en læge, der havde mistet sin søn, og nu havde det sådan, at han havde lært og forstået så meget om livet og døden, at han ikke ønskede det anderledes. Han ville ikke vende tilbage til den, han var, før sønnens død. Det var, som det skulle være.”
”Sådan har jeg det ikke. Overhovedet.”
Josephine Park nærmest fnyser.
”Alt det, jeg ved og forstår om døden og livet, ville jeg da give tilbage på et splitsekund, hvis jeg kunne få hende igen.”
”Jeg skrev faktisk noget ned om døden,” fortsætter hun og tager en kalender op af sin taske.
”Det var noget, jeg havde forstået på en ny måde, og som jeg gerne ville huske.”
Det er en mellemstor kalender i A5-format. Med et omslag af blødt, lyst læder. Josephine Park bladrer gennem bogens sider.
”Jeg kan ikke finde det,” siger hun. ”Det var ellers noget, jeg virkelig mente.”
Noget, man kunne sige i et interview, og som også ville gælde om en måned. Måske ligefrem om fem år. Josephine Park lukker kalenderen og ser lidt ærgerlig ud. Så ryster hun det af sig. Og smiler.
Alt kan vise sig at være flygtigt. Også det, man skriver ned.
Hør Josephine Park fortælle om, hvordan hun forbereder sig til sine roller i videoen herunder.
Du kender (måske) fornemmelsen. I takt med at temperaturen stiger, og soltimerne bliver flere, dukker der også små mørke plamager op på din hud. Det er pigmentpletter, og det er (vel) de færreste, der ligefrem ønsker sig dem. Heldigvis er der noget, du kan gøre. Vi bad en ekspert guide os.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvorfor man får man pigmentpletter. Ifølge kosmetisk sygeplejerske fra Dermocosmetic i Aalborg Lotte Rune er langvarig omgang med solen den helt store synder, når det gælder pigmentpletter og solskader.
Sollyset påvirker pigmentcellerne i huden til pletvis at producere mere beskyttende farvestof (melanin) i huden, men kan også komme i forbindelse med fx graviditet og hormonelle forandringer, ligesom det også kan være arveligt betinget.
Der findes grundlæggende to typer pigmentpletter – melasma, skygge-lignende plamager, der kan opstå pludseligt, og pigmentpletter, der langsomt har formeret sig og viser sig som små sporadiske pletter. Om pigmentpletterne ligger dybt i huden eller i overfladen kan bestemmes af en hudlæge, og det er afgørende for, hvilken behandling der vil batte, om solskaderne overhovedet kan behandles, og hvem der er den rigtige til at behandle (kosmetologer, hudlæger eller kosmetiske sygeplejersker).
Sådan beskytter du bedst huden
Medicinske behandlinger kan være nødvendige for at komme i bund med solskaderne, men det vigtigste i kampen mod pletterne er at beskytte huden med solfaktor hver dag – faktor 30-50 om sommeren og faktor 15 om vinteren.
Dernæst er en stærk rutine en kombination af produkter med C-vitamin, som har lysende effekt, niacinamid (B3 vitamin), der virker forebyggende mod overproduktion af melanin (pigment) og A-vitamin, som er med til at nulstille huden og sætter gang i cellefornyelsen, så huden eksfolieres. Suppler med fugt fra fx hyaluronsyre og glycerin, rens hud hver aften og eksfolier med en vaskeklud, og/- eller renseprodukter med frugtsyre og enzymer – ikke skrubbemasker med korn, der kan ridse huden og gøre den sensitiv, lyder anbefalingen fra Lotte Rune.
Herunder finder du tre produkter, der hjælper med at holde pigmentpletterne for døren.
1
Foto: PR
Hverdagshelt med faktor 50 tilsat beskyttende B3 vitamin. Youth Protection Face Sunscreen SPF 50, Biotherm, 50 ml, 210 kr.
Vi byder nu forårets sidste måned velkommen, og sommeren er lige rundt om hjørnet. Denne måned står i tyrens tegn.
Den pragmatiske og luksusbevidste tyr styres af kærlighedsplaneten Venus, som skænker tegnet varme og sensualitet. Hun er loyal og kan have en stor omgangskreds, men det er kun få, der kommer hende nær. Hun er kreativ og stilsikker og lader sig ikke påvirke synderligt af modens luner, men holder fast i sit signaturlook det meste af livet.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din maj måned bliver, så vil ELLEs astrolog, Felicia Stålkranzt Baurén, herunder give dig svaret. Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i galleriet spår hun om, hvordan din måned udfolder sig i horoskopets tegn.
Foto: Hale Adam
Vandmand 21/1 - 18/2
Du lever og nyder livet til fulde. Du har været god til at planlægge, og måneden byder på rejser og sociale aktiviteter. Det bliver en interessant og lærerig tid, der kommer til at berige dig fremover. Du lægger planer for sommeren, hvor du drømmer om at rejse langt og længe.
Foto: Hale Adam
Fisk 19/2 - 20/3
Du prøver at samle dig og finde ud af, hvem du er nu. Hele foråret er tempoet og forventningerne steget både privat og arbejdsmæssigt, og du har ikke haft tid til personlig refleksion. Du tager en pause fra hamsterhjulet, takker nej til det meste og fokuserer på dit indre og ydre velbefindende.
Foto: Hale Adam
Vædder 21/3 - 20/4
Maj bliver hektisk og krævende, men også god, og du har flere aftaler socialt og på arbejdet, end du plejer. Du lever fuldt ud det liv, du har lagt låg på i lang tid, og du retter op på to år i isolation på en enkelt måned. Sidst på måneden slår en forelskelse ned i dig som lyn fra en klar himmel.
Foto: Hale Adam
Tyr 21/4 - 21/5
Maj bliver fuld af glæde, og det smitter af, hvor end du er. Du er den, alle vil omgås. Der er knap tid til kærlighed, men du har en flirt. Din karisma tiltrækker beundrere, uden at du behøver at anstrenge dig. Nye, gode vaner slår rod, og du føler dig mere veltilpas, end du har gjort i lang tid.
Foto: Hale Adam
Tvilling 22/5 - 21/6
Hvis du endnu ikke er snublet over kærligheden, føler du nu en næsten desperat længsel. Det bedste, du kan gøre, er at ignorere det og i stedet tilbringe tid sammen med dine venner. Du kommer til at møde en, men det bliver ikke den, du forventer. Fremtiden er spændende, så hold ud.
Foto: Hale Adam
Krebs 22/6 - 22/7
Maj giver dig mulighed for at teste dine modne sider. Selv om du kan handle selvisk, er du bevidst om det, og det kan ændre på din opførsel. Der sker meget socialt, og du bliver inviteret – og vil være med – til alt. Du skal huske at prioritere, for du kan ikke alt.
Foto: Hale Adam
Løve 23/7 - 23/8
På den ene side nyder du de mennesker, du har omkring dig. På den anden side rammes du af jalousi. Du må finde en måde at have tillid til din partner på. Du tror, at din partner skjuler sine ægte følelser, og det gør dig frustreret. Åbn op og vær ærlig. Med åben kommunikation kommer I langt.
Foto: Hale Adam
Jomfru 24/8 - 23/9
Maj byder på et væld af forandringer. Selv om du normalt er skeptisk, elsker du det. Du er klar til at kaste dig ud i nye udfordringer, og du føler dig mere levende, end du har gjort længe. De problemer og uroligheder, du støder på, skubber du fra dig og forsøger at leve mere i nuet.
Foto: Hale Adam
Vægt 24/9 - 23/10
Det bliver en hektisk måned, hvor du har følelsen af ikke at kunne følge med. De huller i kalenderen, du ikke selv fylder ud med rejser og sociale aktiviteter, lægger familien beslag på. Det er vigtigt, at du også finder tid til dig selv og din fysiske sundhed, så du får ladet batterierne op.
Foto: Hale Adam
Skorpion 24/10 - 22/11
Du har haft en god periode, og det gør, at du skruer op for dine forventninger til maj. Du ønsker, at det bliver en mindeværdig tid, men i stedet bliver den meget hverdagsagtig om end hyggelig. Forsøg at nyde hverdagens gyldne stunder uden at sætte forventningerne for højt.
Foto: Hale Adam
Skytte 23/11 - 21/12
Du er omgivet af drama, der ikke tager af i løbet af maj. Det har meget at gøre med dit privatliv. Du træffer nye mennesker og er ofte ude uden din partner. Det kan vække mistanke og jalousi. Kommuniker åbent og undgå hemmeligheder. Sidst på måneden får du en overraskelse.
Foto: Hale Adam
Stenbuk 22/12 - 20/1
Du går en god og social tid i møde, og der er stærke følelser på spil. Det er alt fra euforisk glæde, når ting lykkes, og stor skuffelse, når det ikke går din vej. Den røde tråd er din selvtillid, der bliver stærkere. Selv når du tvivler på udfald, svækker det ikke din tro på dig selv.
Siden jeg blev forlovet i 2017, har jeg haft antennerne ude efter alt, der lignede skyggen af en hvid kjole. Og i mit job er det altså ikke få kjoler at kigge på.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville gå efter en traditionel brudekjole, når jeg en dag skulle giftes, men hvad det så skulle være, var ikke så nemt at sætte fingeren på.
Uheldigvis (eller måske heldigvis?) ville corona det sådan, at vi måtte udskyde vores bryllup en gang eller to, og derfor startede med et rådhusbryllup i 2020 og senere en stor bryllupsfest på Mallorca i 2021. For to fejringer er jo lig med to kjoler – ikke?
Min stil er ret minimalistisk, men det var også vigtigt for mig, at det ikke blev kedeligt. Til rådhusbrylluppet fandt jeg en Mother Of Pearl-kjole med bare skuldre og puf på ærmerne. Den gik til anklerne, så man stadig kunne se skoene: et par hvide Bottega Veneta-sandaler, jeg allerede havde købt året inden.
Foto: Luka Roné
Rådhusbryllup iført kjole fra Mother of Pearl og sko fra Bottega Veneta
Men året efter, da vi skulle holde den store bryllupsfest, vidste jeg, at kjolen gerne måtte være lidt mere ‘wow’ – altså lidt længere, og noget jeg nok ikke ville bruge til så mange andre lejligheder.
Det øjeblik, jeg så Jacquemus-kjolen på catwalken, vidste jeg, at jeg blev nødt til at prøve den. Den var både elegant, sommerlig og simpel men alligevel med feminine detaljer. Jeg havde den hængende i skabet i lang tid, og så fik jeg syet den til et par måneder inden den store dag, så den passede helt perfekt.
Foto: Chris & Ruth
Mallorca-bryllupsfest iført Jacquemus-kjole
Selvom mine to kjoler nok er svære at få fingrene i nu (men man kan jo være heldig at finde dem secondhand), har jeg scannet nettet igennem for hvide, smukke kjoler, der ikke er traditionelle brudekjoler, men som sagtens kan bruges på den store dag. Kig med herunder.
Kjole, Aje hos Modaoperandi.com, 4.300 kr.
Kjole, Anouki hos Brownsfashion.com, 4.315 kr.
Kjole, Cecilie Bahnsen, 8.930 kr.
Kjole, Cecilie Bahnsen, 18.970 kr.
Kjole, Christopher Esber hos Mytheresa.com, 6.250 kr.
Kjole, Erdem hos Mytheresa.com, 21.200 kr.
Kjole, Galvan hos Mytheresa.com, 8.150 kr.
Kjole, Jacquemus hos Net-a-porter.com, 3.900 kr.
Kjole, Jacquemus hos Net-a-porter.com, 5.020 kr.
Kjole, Jonathan Simkhai hos Mytheresa.com, 5.542 kr.
Kjole, Khaite, 22.095 kr.
Kjole, Khaite, 18.000 kr.
Kjole, Khaite, 16.590 kr.
Kjole, Magda Butrym hos Mytheresa.com, 9.525 kr.
Kjole, Isabel Marant hos Net-a-porter.com, 8.850 kr.
Kjole, Proenza Schouler, 20.800 kr.
Kjole, Proenza Schouler, 16.400 kr.
Kjole, Reformation, 3.950 kr.
Kjole, Reformation, 4.850 kr.
Kjole, Rixo hos Brownsfashion.com, 7.850 kr.
Kjole, Roksanda hos Net-a-porter.com, 14.835 kr.
Kjole, Rotate, 1.600 kr.
Kjole, Safiyaa, 7.800 kr.
Kjole, Self-Portrait, 2.600 kr.
Kjole, Sir The Label, 3.999 kr.
Kjole, Sleeper hos Net-a-porter.com, 2.1.20 kr.
Kjole, Zimmermann hos Brownsfashion,.com, 5.100 kr.
Hvor mange måske går rundt og drømmer om, hvad de skal lave, når de bliver store, brugte Alessandra Gigi Staunstrup det meste af sin barndom på at overleve.
Hun skulle tage sig af sine to søstre i en tumult hverdag præget af misbrug og psykisk vold, hvor de tre søstre ofte var overladt til sig selv. Et ansvar der gjorde, at Alessandra blev hurtigere voksen end de fleste.
“Jeg fokuserede mest på mine søstres overlevelse. Blev de syge, var det mig, der hentede og passede dem. Så der var ikke rigtig plads til mig som 12-årig, for det handlede om de to små. Så jeg skulle meget hurtigt finde ud af at klare mig selv, ” fortæller Alessandra, der i dag er 30 år og i marts udkom med bogen ‘Nøgen’, hvor hun beretter åbent om, hvordan hun som 21-årig startede som stripper. En vej hun ifølge hende selv gik, fordi hun som barn ikke følte sig meget værd i en tilværelse, der blandt andet indebar en konstant følelse af utryghed.
“Der kunne nogle gange gå en uge eller 14 dage, før vi så min mor, der var ude og drikke. Det førte til en anbringelse, da jeg var 14 år, hvor vi så havnede hos min stedfar, der var gået fra min mor. Men sagsbehandlingen gik ikke så godt, så jeg var ikke tryg i det og gik nærmest bare og ventede på, at jeg ville blive fjernet igen.”
Foto: Sofie Flinth
Da Alessandra er 16 år, bliver hun frivilligt anbragt på et bosted, og da hun er 20 år, får hun et job som bartender på en stripklub. Da hun nogle år senere flytter hjem til sin mor efter en række ubehagelige hændelser, bliver desperationen efter at stå på egne ben altoverskyggende. Gennem hendes job ved hun, hvor meget en stripper kan tjene på en aften, og det bliver derfor den vej, Alessandra går for at blive uafhængig.
“Jeg ved, at de piger, der arbejder på klubben, tjener mange penge, for det er mig, der bogfører deres indtjening. Der kan jeg se, at nogle af dem tjener op til 15.000 kroner på en enkelt aften. Så jeg tænker, at det er nemt,” fortæller Alessandra, der hurtigt derefter opdager, at det ikke kun er pengene, der er givende for hende. Også den opmærksomhed, hun får fra mændene, trækker jobbet op.
“Hele det her med, at der kommer en mand, der synes, at du er noget det smukkeste han nogensinde har set og har lyst til at bruge flere tusinde kroner på grund af dig, uden at have lov ved at røre ved dig, føltes så magtfuldt.”
Sammen med kollegerne og de goder, der fulgte med jobbet, blev det hurtigt en fest for Alessandra at være på arbejde. Det gav hende et afbræk fra den virkelighed, hun indtil på det tidspunkt kun havde oplevet som værende barsk.
“Jeg så det som en fest, jeg tjente penge på. Jeg drak masser af champagne, og jeg havde det godt med de andre piger. Så det føltes som en flugt, hvor jeg ikke behøvede at forholde mig til virkeligheden.”
“Selvom jeg har været bange i nogle situationer, så har der skulle rigtig meget til, før min frygt blev aktiveret.”
Derfor blev privatlivet og arbejdslivet også sværere og sværere at skille ad for Alessandra, hvorfor grænserne blev udvisket og lettere at overtræde. Både dem, der aldrig skulle have være overskredet og dem, der kunne grines af. Som dengang, hvor et par havde forvekslet stripklubben med en swingerklub og under en optræden begyndte at have sex sammen foran Alessandra og kollegaen.
“Der var vildt grænseoverskridende, for de troede jo, det var tilladt, fordi de blev opstemt. Men der måtte min kollega og jeg bare grine af det, for det føltes så absurd. Men der har også været mindre sjove episoder, hvor jeg er blevet gjort fortræd og en kunde har forsøgt at have sex med mig mod min vilje. Alligevel var jeg aldrig bange for at gå på arbejde, for i den periode havde jeg svært ved at mærke mine følelser. Måske fordi jeg havde været udsat for nogle ting, som har lammet mig på en eller anden måde. Selvom jeg har været bange i nogle situationer, så har der skulle rigtig meget til, før min frygt blev aktiveret.”
De ubehagelige episoder blev ofte overskygget af de dage, hvor Alessandra kunne gå hjem med 25.000 kroner for bare en enkelt aften, hvor hun både havde haft det sjovt og fået den opmærksomhed, hun siden barnsben havde higet efter at få. Men det fik hende også ud til sted, hvor det blev sværere at sætte grænser både privat og på arbejdet.
“Jeg kunne ikke finde ud af hvem jeg var længere og min moral og etik skred fuldstændig. Jeg havde ikke styr på, hvordan man skulle opføre sig. Jeg blev ligeglad. Jeg tænkte egentlig kun på pengene. Det var det, der holdt mig i det så længe.”
Foto: Sofie Flinth
Alessandra var stripper i fire år, indtil hun var blevet så blind på de store beløb, at hun en aften forsøgte at snyde en gæst, der ville købe stoffer af hende, med knuste panodiler. Det førte til en uoverensstemmelse med chefen, der endte med, at hun blev fyret. Det fik hende til at indse, hvad hun var blevet til gennem sit erhverv.
“Det var ikke det menneske, jeg ville være. Igen mistede jeg mit fundament, som jeg havde bygget op. Så nu skulle jeg til at finde ud af, hvem jeg så skulle være. I og med jeg havde blandet mit privatliv og mit arbejde sammen, blev det svært at finde ud af, hvem jeg var uden mit arbejde,” fortæller Alessandra om episoden, der blev et vendepunkt i hendes liv. For på det tidspunkt kunne Alessandra ikke se, hvordan hendes liv skulle kunne blive bedre. Derfor startede hun i terapi for at finde sit fodfæste igen.
“Jeg husker en episode lige bagefter, hvor jeg sad i mit vindue og tænkte, at det måske bare ville være nemmere at slutte det der – blive fri for at finde ud af, hvem jeg skulle være og hvad jeg ville. Men jeg er også en stædig person og har sat mig for, at mit liv ikke skal ende på bunden. Derefter startede jeg i terapi.”
“Jeg vil aldrig advare folk mod stripperfaget. Men jeg vil advare mod det, hvis man ikke har det godt med sig selv. For man skal virkelig have en psyke, der kan holde til det.”
Var Alessandra ikke blevet fyret, var hun ifølge hende selv fortsat som stripper på grund af det selvtillidsboost, det dengang gav hende. Men trods sine oplevelser og alt det, det gjorde ved hende at arbejde som stripper, har hun stadig stor respekt for faget og de kvinder, der er i det. Derfor vil hun heller ikke fraråde andre kvinder at gøre.
“Jeg vil aldrig advare folk mod stripperfaget. Men jeg vil advare mod det, hvis man ikke har det godt med sig selv. For man skal virkelig have en psyke, der kan holde til det.”
Alessandra læser i dag til socialrådgiver med et ønske om at specialisere sig inden for social- og forvaltningsret med fokus på børnesager. For med sin egen oplevelse som barn håber hun på, hun kan være med til at gøre det bedre for dem, der er i lignende situationer. Og så gør hun for første gang noget godt for sig selv.
“Udover den bekræftelse jeg i dag får fra familie, venner og min kæreste, så er jeg også blevet meget bedre til at bekræfte mig selv. Det er jo det vigtigste. Og så kan jeg i dag mærke mig selv for første gang, og jeg er blevet bedre til aktivt at fylde mit liv med gode ting og passe på mig selv og min krop.”
I ELLEs majnummer kan du møde skuespiller Josephine Park, der er særligt kendt for sin rolle i DR-serien ‘Doggystyle’ og snart er aktuel i den nye komedieserie ‘Skruk’ på Netflix, hvor hun fortæller om at måtte overgive sig til livets tilfældigheder og de ting, der ikke er kontrol over, om sit livs katastrofe og om lykken ved en stor familie.
Vi har også talt med fire danskere, der hver især har taget springet fra en karriere til en helt ny – som forfatter Kaspar Colling Nielsen, der blandt andet har skrevet ‘Det Europæiske Forår’, og tatovør Sigrid Benedikte Strøyer, der står bag tatovørstudiet Sort Blæk.
Majnummerets forside til dig som abonnement.
Du kan også blive klogere på supermennesker, når digital trendekspert Christiane Vejlø zoomer ind på fænomenet biohacking og forklarer, hvordan vi i højere og højere grad behandler os selv som maskiner i missonen om leve længst og sundest muligt.
Få også den ultimative madguide til Paris, når madentusiasterne bag Instagramprofilen @tosultnepiger rapporterer fra nogle af de bedste restauranter i byernes by.
Desuden får du masser af flotte bomberjakker, sommerlige festkjoler, luftige shorts og meget mere til garderoben i tide til den snarlige sommer.
Alt det, og meget mere, får du i det nye ELLE, der er på hylderne nu.
