Hvis du (ligesom mig) endnu ikke har fået set Leonora Carrington-udstillingen på Arken, er det ved at være nu. Den vises nemlig til og med den 15. januar og er et godt bud på en weekendaktivitet. Arken selv kalder kunstneren "en af surrealismens nøgleskikkelser".
Den ser måske ikke ud af meget, men vent lige lidt: Den er i uld, og holder dig dermed dejlig varm, og så har den tommelfingerhuller! Jeg gav den til flere af mine kære i julegave, og jeg ønsker mig den selv i alle farver.
Høje støvler har ligesom på mange andre et fast greb om mig for tiden. Jeg synes, det er så pænt. Disse vil jeg bruge med ribstikkede og grå strømpebukser i.
Jeg har ikke den store lyst til at gå ud her i uge 1. Faktisk vil jeg helst bare gå i hi i det her regn og mørke, men hvis jeg skal vælge en hyggelig aktivitet at mødes over, er morgenmad på Hotel Kanalhuset en god idé. Det er en menu uden så mange dikkedarer, og så er der bare pænt og dejligt at være.
Apropos hi vil jeg gerne pakkes ind i lækre lag, og jeg tror (tror!) næsten, cykelturen til og fra arbejde vil føles lidt kortere iført det her smukke halstørklæde.
Den her frakke er uden tvivl en investering, men jeg mødte for nylig en, som havde brugt sin Skall Studio-frakke nærmest hver dag de seneste fem år. Den vil passe til alt i min garderobe – så giver det jo mening.
Husker du, hvordan alt omkring år 2010 gerne skulle have et lille, udueligt skørt fra talje til hofte? Well, træk vejret dybt ned i maven, for nu er peplum-skørtet altså tilbage igen.
Peplum er simpelt fortalt et kort skørt, gerne med lidt volumen over en længere underdel. Tænk figursyede blazere med ekstra meget svaj fra taljen eller den ultimative, stramme festkjole fra cirka år 2010 med små stofvinger fra taljen over hoften, der gav illusionen af en timeglasfigur. Den slags Blair Waldorff ville tage på til et ekstrasmart Upper East Side soirée – og som årtiets heltinder som Blake Lively, Rihanna, Beyonce, Emma Stone, Oliva Wilde og Jennifer Hudson hyppigt yndede at hoppe i. Og det er et modeminde, der kan give selv de mest trendhårdføre en kold kriblen langs rygsøjlen.
Se selv i galleriet nedenfor.
Foto: Dave Allocca/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Beyonce, 2009
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Debra Missing, 2009
Foto: Picture Perfect/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Rihanna, 2009
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Diane Krüger, 2009
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Elle Macpherson, 2009
Foto: Henry Lamb/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Blake Lively, 2009
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Leslie Mann, 2009
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Olivia Wilde, 2009
Foto: Picture Perfect/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Elizabeth Banks, 2010
Foto: Picture Perfect/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Jennifer Hudson, 2010
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kristen Bell, 2010
Foto: Bdg/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Eva Longoria, 2010
Foto: Bdg/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Olivia Wilde, 2010
Foto: Dave Allocca/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Reese Witherspoon, 2010
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Selena Gomez, 2011
Foto: Marion Curtis/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Rihanna, 2011
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kim Kardashian, 2011
Foto: Beretta/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Beyonce, 2011
Foto: Amanda Schwab/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Blake Lively, 2011
Foto: Dave Allocca/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Irina Shayk, 2012
Foto: Erik Pendzich/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Emma Stone, 2011
Foto: Photowire/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kim Kardashian, 2012
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kim Kardashian, 2011
Foto: Stewart Cook/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Carmen Electra, 2012
Foto: Photowire/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Blake Lively, 2012
Foto: Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Coco Rocha, 2012
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Emma Stone, 2012
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Selena Gomez, 2012
Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Jennifer Lawrence, 2013
Foto: Amanda Schwab/Shutterstock/Ritzau Scanpix
January Jones, 2012
Og det lader altså til, at år 2022, godt 10 år efter vi pakkede peplumskørterne langt (langt!) væk, var året, hvor det ekstra puffede skørt skulle finde vej ind i vores garderober igen. I hvert fald hvis man skal tro den røde løber, hvor Nicole Kidman tilbage i marts 2022 ankom til Oscar-uddelingen i en dueblå kjole fra Armani Privé med, ja: peplum.
Foto: Stephen Lovekin/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Nicole Kidman, 2022
Siden fulgte Sydney Sweeney (fra ’The Handmaid’s Tale’ og ’The White Lotus’) trop til årets Met Gala den første mandag i maj i en voluminøs, hvid peplum-kreation fra Tory Burch.
Foto: David Fisher/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Sydney Sweeney, 2022
Og igen til ’Armageddon’-premieren i Cannes var peplum-detaljen heller ikke til at undgå, da Deepika Padukone ad to omgange bar kjoler med ekstra stof omkring hofterne, samt da Louis Vuitton-musen Alicia Vikander ankom i et buksesæt fra modehusets AW22-kollektion.
Foto: Matt Baron/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Deepika Padukone, 2022
Foto: Veeren -Christophe Clovis/Ritzau Scanpix
Deepika Padukone, 2022
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Alicia Vikander, 2022
Også Diane Krüger, Irina Shayk og Bailey Bass synes at have overgivet sig, og skaber dermed belæg for, at peplum har potentiale til at udvikle samme landeplagesyndrom, som for 10 år siden.
Foto: Aurore Marechal/Abaca/Ritzau Scanpix
Diane Krüger, 2022
Foto: Ian West/PA Images/Ritzau Scanpix
Irina Shayk, 2022
Foto: Bauer-Griffin/Abaca/Ritzau Scanpix
Bailey Bass, 2022
Men peplum er langt fra et pudsigt påfund, der opstod i mangel af bedre eller som et forsøg på at pådutte kjoler og jakker ekstra overskudsstof i årene omkring år 2010.
Faktisk kan peplum dateres helt tilbage til Antikken, hvor peplum var store mængder stof, der blev foldet og krammet tæt sammen og fæstnet omkring taljen, hvor det skabte en dobbelt-bobble-effekt. På Louvre i Paris kan man blandt andet se en statue af gudinden Athena, som ved nærmere eftersyn bærer et klæde, der umiskendeligt minder om nutidens peplumskørter.
I 1600-tallet genopstod ideen med meget brede hofter som følge af en ekstra pude af rigeligt stof, og særligt den engelske Dronning Elizabeth I var bannerfører for tendensen. Måske for at virke mere imposant som kvindelig leder i en verden, der var domineret af mænd. Hvem ved.
Mændenes jakker var for øvrigt også et glimrende eksempel på peplum: de var ofte lange og taljerede og faldt i en fin A-facon fra talje til midt på låret – og den mode holdt ved næsten indtil Den Franske Revolution i 1789, og har ydet kraftig inspiration til blandt andre modedesigneren Alexander McQueen i nutiden.
Den moderne peplum, som vi kender den i dag, kan dog primært tilskrives Christian Dior og hans ’New Look’-kollektion fra 1947.
Silhuetten var inspireret af elegante jakkesæt og spadseredragter og formet i stiv, tyk silke og eksklusiv uld med et triumferende lag af ekstra bølgende materiale omkring taljen.
Kollektionen blev lanceret umiddelbart efter afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor alle tekstiler havde været en mangelvare og på rationaliseringsmærker, men den nye frihed og tilgang til metervarer tillod, at man kunne fråse lidt med materialerne. Desuden havde Frankrig under besættelsen været hårdt ramt af mangel på mad, hvorfor mange kvinder havde mistet deres naturlige kurver, men peplum-effekten gav illusionen af, at de havde genvundet deres smukke figurer.
Foto: AP/Ritzau Scanpix
Dior, 1947
Og nu er vi altså igen der, hvor vi skal lege med silhuetterne – og tilsyneladende gå stik mod skik og brug i krisetider og føje ekstra materiale til alt fra kjoler, jakker og toppe. Ikke nok med at peplum var en gennemgående (mini-)tendens på den røde løber i 2022, så synes der også at være noget om snakken, hvis man kigger på de seneste sæsoners catwalks, hvor peplum blandt andet var at spotte hos Jacquemus i forår/sommer 2023-kollektionen og hos Dior, Louis Vuitton og Proenza Schouler i AW23-kollektionerne.
Den globale modeplatform Lyst beretter om en 10 % stigning på ‘peplum’ for hver måned i 2022, men heldigvis er vi kommet langt siden vi sidst så peplum-trenden i levende live.
2023-versionen af den voluminøse detalje, er nemlig mere underspillet end dens 10 år ældre søster. Væk er pangfarver, mystisk materialemiks og korte kjolesnit, og ind er tone-i-tone look, lange længder og delikat volumen, der minder mere om Diors ’New Look’ end om 2010-udgaven, der lod meget at ønske til æstetikken.
Vidste du, at du faktisk kan få endnu mere ud af din parfume ved at bruge den på forskellige måder?
Ifølge parfumør Stine Hoff, der står bag parfumemærket Porcelain, laver mange af os samme lille “fejl”, når vi ifører os vores yndlingsduft.
– Mange sprøjter parfume på håndleddene og gnider sammen, hvilket kan ødelægge duftmolekylerne, så lad den i stedet lufttørre på huden, forklarer parfumør Stine Hoff, der står bag parfumemærket Porcelain.
Der findes flere ret undervurderede måder at bruge parfume på – så du får det bedste ud af den.
Et godt tip er at sørge for, at din hud er fugtig, når du påfører parfumen. Det kan være, efter du har smurt dig ind i en duftneutral bodylotion, da huden der er mere modtagelig over for parfumen, som vil holde længere.
Du kan også med fordel være kreativ med, hvor du bruger din parfume – prøv knæhaserne eller et pift i håret.
– Jeg sprøjter altid selv lidt parfume på min børste, før jeg redder hår, siger Stine Hoff.
Denne artikel blev første gang bragt på femina.dk.
At Chanels foundations er værd at investere i, er ingen hemmelighed.
Flere her på redaktionen sværger religiøst til Chanels CC Cream (Super Active Complete Correction SPF 50), men også ‘Les Beige’-serien er en gentagende favorit grundet den lette tekstur og fine evne til at blende naturligt ind i huden.
Og det viser sig, at det er et produkt, vi deler glæde ved med Hailey Bieber.
I en beauty-video for Vogue.com viser modellen nemlig, hvordan hun opnår den perfekte ’date night’-glød ved at blande Chanels flydende hybrid foundation og fugtgiver, ’Les Beiges Water-Fresh Complexion Touch’, med sin egen ‘Peptide Glazing Fluid’ fra Rhode Skin – en gelbaseret serum, der giver huden fugt og fylde.
Teknikken med at blande foundation med et fugtgivende produkt er ikke ny, men ikke desto mindre smart. Det giver i bund og grund samme effekt som at bruge et færdigt produkt som CC Cream, der både dækker, fugter og plejer, men ved selv at mikse foundation med serum, skræddersyr Hailey Bieber sin hudpleje og kan dermed opnå netop det resultat, hun ønsker. Og i tilfældet med Hailey Bieber ved vi efterhånden, at det er hud med masser af glød, og som ikke ser for ’dækket’ ud.
Bieber er ikke alene om at være fan af den elegante letvægts-foundation med de to C’er.
Hilary Duff har også hyldet den på sine sociale medier i sådan en grad, at modellen Natalia Bryant (datter af Kobe og Vanessa Bryant) blev influeret til at prøve den. Til Vougue.com har hun udtalt: “Hilary Duff brugte Chanels foundation, og siden jeg så resultatet, måtte jeg bare prøve den, for den havde den perfekte dækevne, som stadig gav masser af glød.”
På TikTok stikker hashtagget #chanelfoundation sig også ud med mere end 5 millioner views. Her deler brugerne deres oplevelser og anbefalinger med de utallige foundations, der findes i Chanels sortiment, men som kan virke som en jungle, hvis man skal finde netop den foundation, der passer til ens behov.
Derfor har vi hjulpet dig lidt og fundet to bud, der giver glød a la Hailey Bieber. En, hvor forarbejdet med at blande fugtgivende ingredienser i den dækkende creme er gjort på forhånd, og en, hvor du selv kan gå i beauty-laboratoriet og skræddersy din foretrukne fugt og foundation-mikstur.
Den ’færdigblandede’: Chanel ‘CC Cream Super Active Complete Correction SPF 50’
Hvad er det: En farvet fugtighedscreme, der udjævner hudtonen, giver fugt, beskytter mod sol og giver glød. Indeholder blandt andet Vitamin C, morringa og hyaluronsyre.
Sådan burger du den: Bruges i stedet for foundation. Rens og plej huden som vanligt og dup få dråber i ansigtet eller i T-zonen (efter behov) på let fugtig hud. Blend produktet ind enten med fingrene eller en beauty blender til det ønskede resultat er opnået.
20
Foto: PR
Chanel CC Cream Super Active Complete Correction SPF 50
Hvad er det: En gelbaseret letvægtsfoundation med små pigment-perler. Denne foundation kan bygges op fra let til medium dækevne. Den udligner hudtonen, dækker ujævnheder og giver glød.
Sådan burger du den a la Hailey Bieber: Bruges efter vanlig rens og plejerutine. Inden du bruger foundationen blander du et par dråber af dit foretrukne plejeprodukt (det kan være et serum med ekstra fugt eller ’plumping’ effekt) i, så teksturen bliver lettere og dækevnen mindre. Herefter bruges miksturen som almindelig foundation og duppes i ansigtet eller i T-zonen (efter behov) med enten med fingrene eller en beauty blender til det ønskede resultat er opnået.
Hvis du har fulgt med på ELLE.dk i løbet af 2022, og på resten af internettet for den sags skyld, har du helt sikkert bidt mærke i, at nogle tendenser fyldte mere end andre.
For eksempel var det ikke nemt at komme uden om den altoverskyggende Y2K-trend, der fyldte alle afkroge af både gaderne og Instagram-feeds med alt fra hurtigbriller til Ugg-støvler og blev grebet af 00’-dronningen over dem alle, nemlig Paris Hilton, hvis veloursæt blandt andet fik en renæssance.
Men også tendenser som Valentinos PP-pink satte sit klare præg på diverse røde løbere i løbet af året. Den fik passende følgeskab af tendensen ‘Barbiecore‘ med masser af hyperfemine detaljer.
Og nu viser en stor rapport fra shoppingportalen og betalingsappen Klarna, at disse tendenser og strømninger ikke kun gjorde sig gældende i popkulturen, men bestemt også i vores garderober. Klarna har nemlig analyseret deres 150 millioner brugeres køb fra 2022, der tydeligt viser, hvad der blev mest populært.
Foto: IMAXtree
00'ernes ukronede dronning, Paris Hilton, kastede Y2K-stjernestøv over Versaces SS23-show.
Og der er ingen tvivl om, at 00’erne for alvor gjorde sit indtog. For eksempel viser Klarnas tal, at salget af lavtaljede jeans steg med hele 664 procent i 2022, mens salget af mavebluser, som for mange har været gemt væk i over et årti, steg med hele 1162 procent.
Den kunne passende parres med miniskørtet, der blev en af de mest virale beklædningsgenstande sidste år ledt godt på vej af Miu Miu. For salget af den lille nederdel steg med 566 procent.
Samtidig tyder noget på, at Fendis relancering af deres ikoniske Baguette-taske i forbindelse med første sæson af ‘And Just Like That’ satte gang i noget. For salget af den type tasker og clutches steg markant med 749 procent.
Den lavtaljede mininederdel fra Miu Mius SS22-kollektion mange talte om - og shoppede - i 2022.
Det var dog ikke kun på modefronten, at Y2K-æstetikken herskede. Også vores hang til såkaldt vintage-tech tog over, for både salget af hovedtelefoner med ledninger og klaptelefoner steg.
Det er en tendens, som mange tech-producenter har brugt aktivt. For eksempel Samsung med deres sci-fi-lignende touchscreen-klaptelefon og relanceringen af Motorolas ikoniske Razor-klaptelefon, som var særligt populær i pink.
Og når nu vi er ved farven pink, så var det ikke bare i dit feed, at denne farve fyldte. Også i indkøbskurven gjorde den sit altoverskyggende indtog med en stigning på 126 procent.
Foto: Stefanie Rex/AP/Ritzau Scanpix
Model Elsa Hosk var én ud af mange, der tog Valentinos PP Pink til sig. Her under filmfestivalen i Cannes.
Rapporten viser også, at den populære Netflix-serie ‘Bridgerton’, der foregår i starten af 1800-tallet og i får selskab af spin off-serien ‘Queen Charlotte’ i 2023, har haft stor indflydelse på modefronten.
Se bare på kjoler med det såkaldte empiresnit, hvor kjolen er skåret lige under barmen, hvor antallet af køb er steget med 122 procent sammen noget så specifik som lange operahandsker, der har fået massiv efterspørgsel med en stigning i salg på hele 1398 procent.
Foto: Netflix
Kjoler med empire-snit og lange operahandsker er næsten essensen af 'Bridgerton'-karakterenes garderober.
Nu er spørgsmålet så, hvordan dette års popkulturelle strømninger og nyheder kommer til at sætte sit aftryk på det, vi kommer til at klæde os i i 2023?
Allerede nu er det svært at komme uden om, at en serie som ‘Wednesday Addams’ og film som ‘Den Lille Havfrue’ og ‘Barbie’ kommer til at gøre sig synlig i modebilledet, men som bekendt kan der hurtigt blive vendt op og ned på det hele.
Lige meget hvad moden dikterer, er der en evig konstant: leggings, yogabukser eller tights om du vil, er vores evige go-to buks, når tingene skal være lidt rare.
De stramme, elastiske benklæder, er nemlig ikke blot forbeholdt brug i træningscenteret, men er snarere mere i brug efter arbejde, i weekender og på de dage, hvor jeans synes komplet uoverskuelige. Og det er som om leggings-frekvensen kun er øget post-Corona.
Og det er ikke kun i vores hjerter, men også i modebilledet, at den bekvemme buks har vundet større indpas. Både hos Stella McCartney, Burberry, Alexander McQueen, Nensi Dojaka, Dolce & Gabbana og Khaite var der leggings på menuen i SS23-kollektionerne, hvilket blot vidner om, at vi langt fra er færdige med at vægte komfort i vores daglige ’couture’.
Men kigger man ud over catwalken, tegner der sig et nyt billede af den ellers velkendte beklædningsgenstand. For skal vi tro Rihanna, Hailey Bieber og Emily Ratajkowski skal vi nemlig nu til at revidere formen på vores trofaste leggings.
De tre kvinder er nemlig alle for nyligt blevet spottet i leggings, der ikke har det klassiske stramme look fra talje til ankel, men i stedet svajer ud fra knæet og ned.
Leggings med svaj er i og for sig ikke nye. De var bestemt også fremme i 1980’erne og frem til 00’erne, hvor de gik under navnet ’jazzbukser’ – givetvis grundet den jazzballet-bølgen, der var 90’ernes svar på zumba, i de årtier, hvor fitness blev en verdensomspændende landeplage. Så mon ikke du – eller din mor – allerede har et par leggings med svag liggende fra dengang de sidst var moderne?
De ’nye’ leggings med lidt mere udflagrende tendenser passer perfekt ind i tidens mega-trend, der hylder alt fra 90’erne og frem til årtusindeskiftet. Og derfor er det heller ikke underligt, at vi ser kendisser som Hailey Bieber og Emily Ratajkowski, der begge inkorporerer mange elementer, som var hotte for 30 år siden, i deres moderne garderober også tage disse til sig.
Hailey Bieber er set mindst to gange i de flagrende leggings på vej til det eksklusive pilatesstudie, Forma Pilates i Los Angeles, hvor hun træner med blandt andre Kendall Jenner.
Foto: Rmla Lese/Backgrid/Ritzau Scanpix
Foto: Pete/Backgrid/Ritzau Scanpix
Foto: Neer/Backgrid/Ritzau Scanpix
I New York, hvor Emily Ratajkowski ofte ses på gåtur i gaderne med sin schæffer-husky Columbo, har hun også sportet de vide leggings ad flere omgange. Modellens eksemplar er fra Alo Yoga, og hun matcher dem gerne med store dunjakker eller afslappede jakker fra Barbour.
Men det er ikke kun til casual brug at leggings med svag vinder indpas. Rihanna satte nemlig sine sorte, svajede Nensi Dojaka-benklæder sammen med Balenciaga-støvler og en Gucci-taske fra Tom Fords tid til en middag i byen. Og det er bestemt et look der holder, trods det behagelige buksevalg.
Foto: Thehapablonde/Splash/Ritzau Scanpix
Så… er du klar til at give anklerne lidt luft denne sæson? Det er vi i hvert fald.
Foran i køen stod en kvinde. Hun stillede spørgsmål efter spørgsmål om forskellige udgaver af nikotin-tyggegummi.
Pludselig vente hun sig om og kiggede på Lena Dunham.
”Man er jo nødt til at prøve, ikke?” spurgte hun.
Det spørgsmål, der på apoteket, satte Lena Dunhams tanker i gang.
Især ordet ”prøve” vækkede et hav af følelser.
For hvorfor handler livet så meget om at prøve at være noget bestemt og føle, at man skal ændre på sig selv for at passe ind?
Det gik op for Lena Dunham, at hun konstant prøver at løbe rundt i et hamsterhjul, hvor hun ikke kommer nogle vegne, fordi der altid er noget at ændre på.
– Jeg er jo stadig fanget i smerten. Jeg prøver stadig. Prøver at være solrig men ikke for meget, sund men ikke besat, ærlig men ikke stødende, tillidsfuld men ikke naiv.
Hun prøver konstant på at finde den perfekte balance.
– Jeg har prøvet at være ordentlig men stadig udtrykke mig selv, at være kraftfuld men ikke truende, at være loyal men ikke en skødehund, at være oplyst men uden at lyde som en selvhjælpsbog, skriver hun på Instagram.
Gang på gang har hun fejlet i at leve op til de urimelige krav. Men nu er det blevet for meget.
Det skriver hun i opslaget på sin instagram, som ses herunder:
Den 29-årige makeupartist Lulu Hoa elsker farvede læbepomader, highlighter over øjet og så har en konsekvent hudplejerutine, givet hende en smuk ensartet hud. Vi var en tur forbi hendes badeværelse.
Hvorfor blev du makeupartist?
Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, og med mine hænder, så det gav mening at arbejde med makeup og skønhed. Håndværksmæssigt er det også spændende, men for mig var det helt klart kombinationen af det håndværksmæssige og menneskelige, der fangede mig.
Har du altid haft flair for at lægge makeup?
Jeg har altid godt kunne lide håndværket, processen og teknikkerne. Det at kigge på et ansigt og skabe et resultat med mine hænder.
Hvad var det første makeupprodukt du fik eller købte?
Jeg har købt så meget, det er jo en milliard produkter siden … men det har nok været en foundation fra Nilens Jord, som jeg købte i Matas.
Hvordan med hud- og hårpleje går du også op i det?
Ja, det gør jeg. Før i tiden kunne jeg godt finde på at teste en masse hudplejeprodukter, men min hud blev så forvirret og mærket af det. Derfor holder jeg det helt simpelt i dag. Simpelt for mig er, at jeg holder mig til én fast rutine med produkter fra ét mærke, som jeg ved fungerer til min hudtype. I forhold til mit hår har jeg også taget stilling til min hårtype. Jeg har glat og blødt hår fra naturens side, og har derfor ikke brug for nærende balsam eller hårkur. Snarere en ordentlig klipning, der tager alt det slidte af og så en shampoo, som ikke irriterer min hovedbund. Jeg bruger enten Maria Nilas ’Heal’-shampoo, som kan købes i salonstørrelse eller Shu Uemuras ’Cleansing Oil Shampoo’, men den er ikke lige så drøj som Maria Nilas.
Foto: Kavian Borhani
Lulu Hoa beskriver selv sit stylingtool ’Airwrap’ fra Dyson som en hjemme-blowdrybehandling. Det tager hende syv minutter at give håret let faldt med styrerens rundbørste og hun afslutter gerne med Kevin Murphys ’Hair Resort Spray’ for at give håret hold.
Hvad er så det første og det sidste hudplejeprodukt, du bruger?
Jeg starter min morgenrutine med at komme vand i ansigtet. Der efter bruger jeg ’Moisture Balance Toner’ fra Exuviance, og en dagcreme med spf fra samme mærke. Skal jeg være meget udenfor, bruger jeg en ansigtssolcreme fra Coola. Jeg føler ikke, at min hud rigtig kan tåle sol, den skaller i hvert fald meget hurtigt. Om aftenen renser jeg huden med ’Gentle Cleansing Creme’, kommer et fugtgivende serum på og afslutter med cremen ’Evening Restorative Complex’. Alle fra Exuviance.
Foto: Kavian Borhani
Tidligere købte og brugte Lulu Hoa mange forskellige hudplejeprodukter, men hun oplevede for alvor at få pæn hud efter hun fik skræddersyet en rutine hos Exuviance.
Foto: Kavian Borhani
De såkaldte cryosticks fra Namaka Rituals virker kølende, og Lulu Hoa bruger dem derfor til at mindske hævede øjne. Hun tipper desuden om, at de er gode til at berolige øjenomgivelser, der har været på overarbejde. F.eks. efter at have siddet koncentreret foran en skærm eller grædt meget.
Hvad er dit eget go-to makeuplook til hverdag?
Jeg er glad, hvis jeg føler at min hud er i balance og ensartet, så den hverken er for tør eller for fedtet. Når jeg har lidt highlighter over øjnene, fremhæver det virkelig en naturlig glød. Jeg får nemt røde kinder i løbet af dagen, så derfor bruger jeg ikke blush. Jeg afslutter med at give læberne lidt farve, helst med en farvet læbepomade. Mine læber kan bære ret meget farve, så det er også der, jeg skruer op til hverdag eller fest.
Hvad er det billigste og dyreste produkt, du bruger?
Det billigste er nok de læbepomader, jeg bruger. Avènes ’Cold Cream’ er både god og billig. Min ultimative favorit er Gosh’ ’Lip Oils’. De er så gode. De holder læberne bløde længe uden at klistre, og fås i bl.a. rød, pink og orange. De gør virkelig alt for mine læber og koster blot 100 kroner. Det dyreste er min Dyson ’Airwrap’, der fungerer som en slags hjemme blowdry-behandling for mig. Særligt fordi jeg har langt hår, og gerne vil have lidt spil i det.
Foto: Kavian Borhani
I Lulu Hoas taske finder man altid en samling af læbepomader fra mærker som Ilia, Make the Make og Rms. Skal læberne for alvor reddes er det Elizabeth Ardens ’Eight Hour Cream’, hun rækker ud efter.
Er der et produkt, du har særligt mange af?
Jeg har flest produkter til læberne. Jeg føler, at resten af mit ansigt suger produkterne til sig i løbet af en dag. Derfor elsker jeg at lege med farver og toner på læberne, da det hurtigt kan give et nyt frisk look. Det er næsten en obsession, fordi jeg synes, det er fantastisk at se, hvad et ansigt kan, når et produkt fungerer. Jeg går ikke så meget med traditionel læbestift. Jeg tror, det skyldes, at jeg har så fyldige læber, at læbestift ser meget markant ud.
Foto: Kavian Borhani
Lulu Hoas makeupfavorit til sit eget ansigt er farvede læbeprodukter. Hun er især glad for Shiseidos ’Colorgel Lipbalm’, fordi hun synes, de laver farver, der harmonerer smukt med asiatiske hudtoner.
Hvilket produkt har fulgt dig flest år?
Det må være mine foundations. Særligt Bobbi Browns ’Skin Foundation spf 15’, som har fulgt mig siden gymnasietiden, fordi den fungerer godt til min lyse asiatiske hud. Som makeupartist tester jeg mange foundations, men jeg vender altid tilbage til den.
Foto: Kavian Borhani
Bobbi Brown og Armani laver, ifølge Lulu Hoa, de bedste foundations til hendes hudtone. Hun oplever ellers at mange af de farver, man kan få herhjemme fra andre brands, er for rødlige eller varme i deres undertone, fordi de er afstemt efter skandinaviske toner.
En tung arbejdskalender, en lille ny eller festlige weekender. Der kan være mange grunde til, at din kalender er fyldt, nattesøvnen knap og sundhedsværdien i din kost mindre prangende, end den kunne være. For rigtig mange er travlhed synonym med 30’erne. Det er årtiet, hvor der skal styr på både karriere og hjemmet, ligesom familien forøges, uden at gå på kompromis med muligheden for den spontane middag med vennerne.
Den omskiftelige hverdag gør også, at huden har brug for en øget mængde pleje. Fra 25-årsalderen begynder huden langsomt, men støt, at miste sin elasticitet, og faktorer som manglende søvn, frie radikaler og oxidativt stress kan være hård kost for huden, som i forvejen møder nye udfordringer.
Den gode og konsistente hudplejerutine bliver vigtigere end nogensinde før, hvis du ønsker at vedligeholde hudens sunde glød og spændstighed. Med en kombination af aktive ingredienser, masser af fugt og ikke mindst regenererende ingredienser, giver du nemlig huden de bedste forudsætninger for at forblive smuk og velplejet.
Den smarte hudplejeserie til din travle hverdag
En god hudpleje behøver hverken være kompliceret eller tidskrævende – tværtimod. Med en multifunktionel hudplejeserie som Cliniques Smart Clinical Repair får du intens pleje og beskyttelse kombineret med en virksom anti-age-effekt, der både forebygger fine linjer og giver masser af glød.
Den ultrapopulære hudplejeserie indeholder en særligt innovativ formel, der hører til blandt brandets allermest innovative. Det skyldes blandt andet det patenterede CL 1870 Laser Focus Complex, som indeholder en nøje udvalgt blanding af opbyggende proteiner, nærende algeekstrakt og peptid-rige ingredienser, som tilsammen booster hudens kollagenproduktion.
Clinique Smart Clinical Repair-serien indeholder – foruden det aktive peptidkompleks – både fugtgivende hyaluronsyre og revitaliserende retinol. Sidstnævnte er en kendt superstjerneingrediens i hudpleje. Det potente A-vitamin booster hudens celleproduktion, eksfolierer og blødgør huden, renser tilstoppede porer og udjævner hudtonen. Desuden medvirker retinol også til at booste kollagenproduktionen.
Den optimale hudplejerutine
Der er tre produkter i Clinique Smart Repair-serien, som alle er formuleret med udgangspunkt i de nyeste teknologier inden for hudpleje.
Smart Clinical Repair Wrinkle Correcting Serum er en næringsbombe, der giver din hud al den pleje, du har brug for. Serummet trænger dybt ind i huden og styrker, hydrerer samt udvisker synligheden af fine linjer og rynker, mens Wrinkle Correcting Cream har en revitaliserende og nærende effekt i huden; selvfølgelig kombineret med aktiv anti-age. Det sarte øjenområde har brug for ekstra kærlighed, og derfor er Wrinkle Control Eye Cream det perfekte valg for dig, der ønsker at pleje og beskytte øjenområdet.
Hvad er kollagen – og hvorfor er det vigtigt for huden?
Kollagen er en af kroppens vigtige byggesten. Det er et protein, vi danner naturligt i kroppen, blandt andet til at vedligeholde huden. Som vi bliver ældre, falder kroppens naturlige produktion af kollagen, og det gør, at hudens udseende ændrer sig. I takt med kollagenproduktionens fald, synker huden mere sammen og mister spændstighed. Det er blandt andet derfor, at de mest effektive anti-age produkter sætter ind for at booste kollagenproduktionen. Jo mere kollagen kroppen producerer til huden, jo bedre bevarer huden sin elasticitet og fylde. Tre hudplejeingredienser, der øger kollagenproduktionen Retinol er et potent A-vitamin, som trænger ned i hudens andet lag, dermis, hvor det bidrager til at neutralisere frie radikaler. Det leder til en øget produktion af både kollagen og elastin i huden. Peptider er små kæder af aminosyrer, som fungerer som signalstoffer. De trænger ned i huden og stimulerer den til at danne flere byggesten – eksempelvis kollagen. Der findes mange typer af peptider, så det er vigtigt, du vælger et serum som Smart Clinical Repair Wrinkle Correcting Serum fra Clinique, der indeholder de rette peptid-varianter. Hyaluronsyre er en vigtig ingrediens i hudpleje, da et af dets primære funktioner i huden er at binde fugt til kollagen. Det er altså hyaluronsyren, der sørger for at ’udfylde’ huden med masser af fugt, så den får et mere fyldigt udseende.
Clinique Smart Clinical Repair – sådan gør du
Den gode hudplejerutine behøver ikke være tidskrævende. Clinique Smart Clinical Repair er en hudplejeserie i tre steps, som blot kræver fem minutter af din tid om dagen – og som giver resultater på blot få uger.
1. Tryk en lille mængde Wrinkle Correcting Serum ud på fingeren. Produktet er drøjt i brug, så ét tryk er nok til hele ansigtet. Påfør serummet nyrenset hud, og vent indtil serummet er trængt helt ind i huden.
Se hvordan herunder.
2. Wrinkle Correcting Eye Cream er særligt til det sarte øjenområde, og derfor behøver du blot en meget lille mængde creme. Dup produktet på under øjet, eventuelt på øjenlågene og op til brynene.
Se hvordan herunder.
3. Brug slutteligt din Wrinkle Correcting Cream i resten af ansigtet og på décolleté. Massér cremen ind i huden i cirkelbevægelser, indtil cremen er trængt ind i huden. Du får de bedste resultater, hvis du bruger hudplejeserien både morgen og aften. Når du bruger aktive ingredienser som eksempelvis A-vitamin på huden, er det vigtigt at huske solcreme, når du går udenfor.
Se hvordan du bruger cremen herunder.
Clinique Smart Clinical Repair
Den populære hudplejeserie fra Clinique er kendt for sit særlige patenterede peptidkompleks, der arbejder sammen med retinol og hyaluronsyre for at booste produktionen af kollagen for en fyldigere hud med et friskere udseende og reduceret udseende af rynker. Serien indeholder tre virksomme produkter, som tilsammen giver en kraftfuld hudplejeeffekt, der passer særligt godt til dig, der allerede bruger eller skal til at begynde med anti-age produkter. Læs mere om produkterne på Cliniques hjemmeside lige her.
Hvad er bedre end at tage hul på et helt nyt år med et væld af helt nye serier at kaste sig over eller glæde sig til?
For indrømmet, der er stadig mange dage i sigte med minimale dagslystimer og uendeligt regnvejr, så hvad skal man helt andet ellers give sig til?
2022 gav os mange gode nyheder på seriefronten; fra nye sæsoner af ’The White Lotus’ til ’Bridgerton’ og ’Euphoria’ – og 2023 tegner bestemt til at blive et mindst lige så godt serieår. Både med glædelige gensyn og nye potientielle yndlingsshows.
Hvis du er til periodedramaer, kan du glæde dig til Viaplay-serien ’Marie Antoinette’ om den unge franske prinsesse, der led en tragisk skæbne, eller Netflix’ ’Queen Charlotte’, som er en prequel til Bridgerton samt sjette sæson af ’The Crown’.
Der er også masser af gode nyheder til dig, der er vild med fantasy. Så kan du glæde dig til ’Mayfair Witches’, ’The Last of Us’ og Secret Invasion’, der alle tager dig med til parallelle universer.
Og til dig, der savner mere af det populære ’Euphoria’-univers, er der også godt nyt: Manden bag serien har nemlig skabt en ny serie, ‘The Idol’, som har Lily Rose Depp og The Weeknd i hovedrollerne.
Kort sagt: 2023 bliver et godt år, og nedenfor har vi samlet beskrivelser på alle de nye serier, du kan glæde dig til i det kommende år.
’… And Just Like That’ Sæson 2 – HBO
det har næsten været umuligt at undgå, at optagelserne til anden sæson af ‘Sex and the City’-spinoff serien ’… And Just Like That’ er startet, og det lader til, at vi kan forvente et gensyn med Carrie, Miranda og Charlotte allerede i sommeren 2023.
Premieredato: Forventes i sommeren 2023
Foto: Ritzau/Scanpix
’Welcome to The Chippendales’ – Disney Plus
Kom med bag den vilde kulisse i mandestrippekollektivet, Chippendales. I serien følger man Chippendales-stifteren Somen ’Steve’ Banerjee (spilles af Kumali Nanjiani fra ’Eternals’og ’Obi-Wan Kenobi’). På rollelisten er desuden Murray Barlett, kendt som Armond i første sæson af ’The White Lotus’.
Premieredato: 11.januar 2023
‘You’ Sæson 4 – Netflix
Det næste kapitel i fortællingen om de uhyggelige begivenheder omkring seriemoderen Joe Goldberg kommer dette forår.
Premieredato: 9. februar 2023
Foto: Netflix
’Fleishman is in Trouble’ – Disney Plus
TV-adaptionen af Taffy Brodesser-Akners ’Fleishman is in Trouble’, er historien om Jesse Eisenberg (Fleishman), som er nødsaget til at se realiteterne i øjnene, da hans ekskone (Claire Danes) forsvinder, og han skal tage sig af sine to børn alene.
Premieredato: 22.februar 2023
’Marie Antoinette’ – Viaplay
Efter Sofia Coppolas farverige fortælling om Marie Antoinette fra 2006, har ingen taget den tragiske historie om den purunge prinsesse med den tragiske skæbne op igen. Indtil nu. For i denne nye Viaplay-serie på otte afsnit får vi igen historien om den 14-årige Marie Antoinette, der bliver gift med den franske Kronprins og flytter ind på Versailles, hvor hun skal lære reglerne ved det franske hof og slås med ondsindede rygter.
Premieredato: 9. januar 2023
‘Daisy Jones and the Six’ – Amazon Prime Video
Historien om Daisy and the Six er en fiktiv fortælling om et rockband, baseret på Fleetwood Mac. Serien er skabt på baggrund af bogen af samme navn, skrevet af Taylor Jenkins Reid, og følger rockbandet gennem deres op- og nedture i 1970’erne. På rollelisten er Suki Waterhouse og Riley Keough og bag TV-adaptionen står Reese Witherspoons produktionsselskab.
Premieredato: 3.marts 2023
’Queen Charlotte’ – Netflix
Hvis du var vild med ’Bridgerton’ vil du elske Netflix’ nyeste periodedrama, ’Queen Charlotte: A Bridgerton Story’. Som titlen antyder tager serien udgangspunkt i karakteren Queen Charlotte, men foregår forud for handlingen i ’Bridgerton’. Serien er produceret af ’Bridgerton’-skaberen, Shonda Rhimes, og bringer også et forudgående gensyn med kendte karakterer som Lady Danbury og Violet Bridgerton.
Premieredato: 2023
Foto: Netflix
’Tiny Beautiful Things’ – Disney Plus
Dette er historien om en kvinde, der lettere modvilligt bliver skribent for en rådgivningsklumme, på trods af selv at have rod i privatlivet. Kathryn Hahn (‘How to Lose a Guy in 10 Days’, ‘Bad Moms’ og ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’) spiller hovedrollen og Reese Witherspoon er eksklusiv producer.
Premieredato: Foråret 2023
‘The Idol’ – Skyshowtime
Bag ‘The Idol’ star ‘Euphoria’-skaberen Sam Levinson, og hans seneste – og garanteret medrivende – ungdomsdrama har Lily Rose Depp og The Weeknd i hovedrollerne. Tell us more!
Premieredato: 2023
‘Next in Fashion’ Sæson 2 – Netflix
Efter tre år på is vender ’Next in Fashion’ med Tan France i spidsen tilbage. Han får i den nye sæson selskab af Gigi Hadid, og sammen skal de finde det næste store modedesigntalent i USA.
Premieredato: 2023
´Sucession´ Sæson 4 – HBO
efter en vild afslutning på tredje sæson vender ’Succesion’ langt om længe tilbage med sæson 4. Her gar vi i vente at se hvordan Roy-søskende går mod patriarken, Logan Roy.
Premieredato: Foråret 2023
Foto: HBO Max
‘Secret Invasion’ – Disney Plus
Samuel L Jackson spiller hovedrollen i serien, der følger S.H.I.E.L.D-agenten Nick Fury. Serien er en del af Marvel-universet og ud over vanlige Marvel-karaterer og -skuespillere, slutter bland andre Olivia Coleman og Emilia Clarke sig til universet.
Premieredato: 2023
‘Sex Education’ Sæson 4 – Nexflix
Den vanvittigt populære Netflix-serie ’Sex Education’, som er hyldet for sit realistiske og inklusive fortælleformat om sex, forventes at vende tilbage med fjerde sæson i 2023. det bliver spændende at se hvad der sker for Otis og Maeve, der i sidste sæson stod overfor at skulle studere i udlandet.
Premieredato: 2023
Foto: Netflix
‘A Small Light’ – Disney Plus
Denne miniseries følger Miep og Jan Gies, som skjulte deres venner, familien Frank i et hemmeligt anneks bag en bogreol. Frank-familien var jøder og prøvede at flygte fra Nazisterne, og du kender helt sikkert deres tragiske endeligt fra Anne Franks dagbog, som Miep fandt efter de blev myrdet.
Premieredato: 2023
‘The Crown’ Sæson 6 – Netflix
Den sidste, afsluttende sæson af ’The Crown’ der mere eller mindre historisk følger udviklingen i det engelske kongehus forventes, såfremt den følger det tidligere mønster, at have præmiere i efteråret 2023. Serien vil tage fat, hvor forrige slap i 1990’erne og følge den royale familie frem til starten af år 2000, og det forventes at vi kommer til at se første møde mellem Prins William og Prinsesse Kate på St Andrews Universitet.
Premieredato:Forventet i 2023
Foto: Netflix
‘Mayfair Witches’ – Google Play
Anne Rice, der er forfatteren bag den verdensberømte bog og efterfølgende filmadaptation, ’Interview With A Vampire’ har skrevet flere fantasy-bestsellere, herunder ’Mayfair Witches’. Den otte-episode lange serie centrerer sig om hjernekirurgen Rowan Fielding (Alexandra Daddario, kendt fra ’The White Lotus’), der skal finde balancen mellem en normal tilværelse og sin arvtagerrolle til en heksefamilie.
Premieredato:8. januar 2023
‘The Last of Us’ – HBO
I 2013 blev PlayStation-spillet ‘The Last Of Us’ veldt populært, og nu er spillets grundide blevet adapteret til en serie. Handlingen udspiller sig i et dystopisk univers 20 år efter en komplet ødelæggelse af civilisationen, hvor man følger den overlevende Joel, der skal smugle en 14-år gammel pige ud af en undertrykkende karantænezone. Serien er skrevet af folkene bag ’Chernobyl’.
Premieredato:15. januar 2023
‘That 90’s Show’ – Netflix
1990’erne er efterhånden så lang tid siden, at man kan lave et nostagisk show omkring årtiet. ’That 90’s Show’ er et spinoff af kultserien ‘That 70’s Show’ og foregår I 1995, hvor man følger datteren af Eric og Donna. Ud over det nye cast vil skuespillere fra den originale serie, Ashton Kutcher, Mila Kunis og Wilma Valderrama, også optræde i den nye serie af 10 afsnit.
Premieredato:19. januar 2023
Foto: Netflix
’Shrinking – Apple TV+
Harrison For og Jason Segel er bandt bagmændene til den nye 10 episoder lange serie, der handler om en sørgene terapeut, der efter et personligt point of no return begynder at sige sine klienter præcis, hvad han tænker, råt for usødet. Den uortodokse metode får naturligvis konsekvenser, bade for klienter og ham selv.
Premieredato:27. januar 2023
‘White House Plummers’ – HBO
Lidt politisk drama er altid godt, og med Woody Harrelson og Justin Theroux i hovedrollerne kan det ikke gå galt. Denne serie på fem episoder følger E. Howard Hunt og G. Gordon Liddy; de to mænd, der tilfældigvis kom til at ødelægge Nixons præsidentur – til trods for at arbejde på hans team. På rollelisten er også Lena Headly fra ’Game of Thrones’.
Premieredato:Marts 2023
‘Love and Death’ – HBO
I 1980’erne blev den lille by Wylie, Texas rystet af mordet på Betty Gore, som blev myrdet af sin nabo, Candy Montgommery, som fandt ud af at Gore havde en affære med hendes mand. Elizabeth Olsen har hovedrollen som Candy Montgommery og Lily Rabe spiller Betty Gore.
Og selvom den hyperfeminine Barbie-tendens har sat sig godt fast, så kan den meget vel blive overtaget af en anden stor trend i løbet af 2023, der tager afsæt i et noget mere vandet udgangspunkt.
Med 22,4 millioner visninger har hashtagget #Mermaidcore nemlig bidt sig godt fast i TikTok, hvor lignende hashtags som #mermaidcoreaesthetic, #mermaidhair og #mermaidstyledresses tyder på, at den oceaniske tendens kun er sin i sin spæde start og kommer til at dominere meget mere af både moden og makeuppen i 2023.
Foto: IMAXtree
Blumarine spring/summer 2023.
Men hvad er ‘Mermaidcore’?
Selvom navnet antyder, at det her drejer sig om havfruer, betyder det ikke, at du skal til at finde en havfruehale og baske rundt i vandet. Det er derimod alt det, du forbinder med undervandskreaturer- og miljøer, du kan bruge til inspiration.
Tænk masser af perler og perlemor, chancerende pailletter, elegante silhuetter, wet look-hår, fersk og frisk hud, som var du lige trådt op ad vandet en sommerdag, print og mønstre med alt fra søstjerner og muslingeskaller til farver som turkis, violette toner, dybhavsblå, koral og friske nuancer.
Foto: Getty Images
Julia Fox i det ultimative havfrue-look i september sidste år.
Også på catwalken har tendensen gjort sig bemærket, hvor brands som Versace og Iris Van Herpen allerede i 2020 viste looks, der tydeligt var inspireret af både havet og de væsner, der lever i det. Og her var både bogstavelige referencer og mere kunstneriske og abstrakte referencer til havfruernes væsen.
Her fulgte hår og makeup også med, hvor korealrevenes klare og smukke farver blev gengivet og fortolket, mens både det våde og eventyr-lignende hår også fik sin gang på catwalken.
Foto: IMAXtree
Versace spring/summer 2021.
Det er måske ikke helt underligt, at undervandstemaet har fået god vind det seneste stykke tid.
For med filmen ‘Avatar: The Way of Water’, som er aktuel i biograferne netop nu, der tager afsæt i planeten Pandoras udenjordiske hav, og den længe ventede premiere på liveaction-udgaven af Disney-klassikeren ‘Den lille havfrue’ med Halle Vailey i rollen som undervandsprinsessen Ariel lige om hjørnet, har fascinationen for havet og det dybe vand allerede sat sig på dagsordenen i den popkulturelle arena. Og den har som bekendt stor indflydelse på, hvad vi søger på og iklæder os.
Foto: IMAXtree
Etro spring/summer 2023.
Samtidig har de såkaldte sirener, der er en mytologisk havfrue, fra Tim Burtons massive seriehit ‘Wednesday Addams’ også været til stor inspiration for flere TikTok-brugere.
Her har mange prøvet at kopiere karakterens diskrete skel med makeup, der ganske underspillet giver illusionen om havfrueskel i ansigtet og på halsen.
Foto: Netflix
Joy Sunday som sirenen Bianca Barclay i 'Wednesday Addams'.
Om ‘Mermaidcore’ får ligeså stor gennemslagskraft som ‘Barbiecore’ er svært at sige endnu. Men du kan godt stå klar til at hoppe i med finnen først, hvis du vil være med på en af de tendenser, der måske bliver en af de største i 2023.