Emma Kohlmann: “Lærerne mente ikke, jeg kunne blive kunstner, og jeg fik afvisninger fra kunstskoler. Når du har fået nej mange gange, begynder du at tro, at det aldrig vil lykkes”

Faktaboks

Emma Kohlmann, billedkunstner, 35 år. Født og opvokset i Bronx, New York City. Har en bachelor i bl.a. filosofi og feministisk teori fra Hampshire College i Amherst, Massachusetts. Er tilknyttet V1 Gallery i København og har udstillet sine værker i bl.a. New York, Los Angeles, Toronto, Stockholm og Mexico City. Bor og arbejder i Florence, West Massachusetts.

 

Mormorens mønstrede hus og statuer på The Met

Jeg har så ofte siddet ved min mormors spisebord og kigget på Dalí-plakaten, som hun formentlig havde købt i en museumsshop, og tænkt over, hvorfor der hang så mange ure i træet. Jeg skabte mine egne fortællinger om det træ, som jeg fik lyst til at tegne. Min mormor er en samler. Huset har altid været fuld af souvenirs fra rejser, skulpturer, som jeg pillede ved, selvom jeg ikke måtte, malerier og plakater, og hendes vægge var tapetseret i gule, brune og orange farver. Stuen var udsmykket med et tapet i geometrisk mønster, som matchede gardinerne. Når man trak gardinerne for, transformerede hele rummet sig til dette smukke mønster. Det var skørt og modigt. Men mest af alt inspirerede det mig. Hendes hus nærede virkelig min fantasi.

Foto: Privat

Vores hjem var mere normalt; der hang ikke så meget på væggene, jeg havde et pink værelse, og min søster et lilla. Min mormors hus gjorde mig opmærksom på, hvad æstetik var. Jeg blev nok også mere nysgerrig af at være der. Jeg nærstuderede min mormors imponerende samling af kunstbøger – Chagall, Matisse, Picasso og resten af den vestlige kunstkanon.

Både min mormor og mine forældre tog min søster og mig med på museer. Mine første minder er fra The Met, hvor jeg deltog i børneundervisningen. Vi lærte at aftegne græske og romerske statuer, og jeg følte det som en vigtig færdighed, jeg fik adgang til. Jeg tænker tit tilbage på, hvordan jeg tegnede som barn, fordi en del af mit virke i dag handler om en ubevidst og gerne uhæmmet tilgang til at lave kunst, som jeg havde, da jeg tegnede og skabte som barn. Jeg forsøger at fremkalde en sindstilstand af uopmærksomhed. En intuitiv tilgang til min kreativitet.

Foto: Privat

Opvækst med konfetti og planter

Jeg voksede op i Bronx, men jeg tilbragte meget af tiden i Downtown Manhattan på min fars arbejde – kontoret lå lige ved Times Square. Han arrangerede gratis offentlige arrangementer, som f.eks. performances eller teater i samarbejde med Broadway. Jeg har et tydeligt billede af konfetti, som vi skød ud ad vinduet på hans kontor, noget, vi også gjorde til store begivenheder som nytårsaften. Det er magiske minder.

Jeg holdt af at være midt i byen, og jeg brød mig ikke om at skulle hjem til Bronx. Da jeg blev ældre, pendlede jeg alene til skolen i Midtown. Selvom det nogle gange kunne tage en time med metroen, elskede jeg virkelig at køre med tog og kigge på alle mulige forskellige typer af mennesker og overhøre deres samtaler. I high school mødtes jeg med mine venner på stationen i Bronx, og så kørte vi til Rockaway Beach eller Coney Island – det var frigørende at tage lige derhen, hvor vi ville.

Foto: Privat

Med på en af farens mange vandreture ved Adirondacks tæt på den canadiske grænse.

At tilbringe tid i naturen var en stor del af min opvækst. Mine forældre tog min søster og mig til Adirondacks, en beskyttet park tæt på den canadiske grænse med 46 bjerge, der spænder fra New York til Vermont. Min far er en 46’er, hvilket betyder, at han har besteget alle bjergene, og som barn tog jeg med på nogle af hans vandreture. Med årene blev vores hus fyldt mere og mere op af min fars planter. Det blev hans store hobby. Han tog kurser om planter og plantede træer, blomster og forskellige grøntsager. I dag har han også bier i haven. Han har forsøgt at give sin viden videre til mig, men jeg er ikke tålmodig nok til at passe planter. Men adgangen til naturen er en af grundene til, at jeg bor i Massachusetts og ikke er flyttet tilbage til New York. Jeg rejser meget og besøger mine venner i L.A., New York og København, men jeg har brug for ro omkring mig, så jeg kan finde fokus til at skabe kunst.

Foto: Privat

Emma Kohlmanns fars plantestue i New York.

Den strikse balletlærerinde

I børnehaveklassen begyndte jeg på en danseskole, hvor vi blev undervist af en russisk eksballetdanserinde, som tog imod os med sin dansestav solidt plantet på gulvet. Hun var streng, men det var fedt at lære at danse ballet. Jeg kunne godt lide at have kontrol over min krop, og det var sjovt, når vi bevægede os som dyr hen over gulvet. Jeg elskede lærerindens pladeafspiller. Det var i 90’erne, hvor absolut ingen havde en pladeafspiller derhjemme. Jeg syntes, det var så sejt. Hun satte ‘Nøddeknækkeren’ af Tjajkovskij eller Chopin på, og så dansede vi til det.

Foto: Privat

Senere blev jeg optaget på Alvin Ailey, en balletskole i Downtown Manhattan, lige ved Lincoln Center. Det var mere seriøst, og jeg dansede stort set alle ugens dage. Jeg tænkte aldrig, at jeg ville blive professionel danser, selvom jeg var passioneret og var drevet til at fortsætte i syv år. Til sidst kunne jeg mærke, at det ikke var lige så tilfredsstillende som at lave kunst. Som danser er du en del af et kor, der skal fungere sammen, og du udtrykker andre menneskers visioner (koreografier, red.), og jeg ville have min egen individuelle stemme. Måske var jeg heller ikke helt god nok …

Foto: Privat

Med blomster i hånd og hår er en ung Emma Kohlmann klar til balletundervisningen hos den strenge lærerinde.

Det generte barn

I skolen havde jeg svært ved at udtrykke mig, og jeg kæmpede med lektierne. Jeg husker en fysiktime, hvor vi skulle lære om DNA og skrive en opgave om det, men jeg byggede i stedet en skulptur af DNA-molekyler og viste den frem. I andre timer tegnede jeg og brugte farver og symboler til at beskrive mine tanker og min sindstilstand, fordi jeg havde svært ved at sætte ord på mine følelser. Nogle af lærerne satte pris på mine projekter, men i andre tilfælde var det, jeg lavede, simpelthen for langt væk fra selve opgaven.

Foto: Privat

Jeg var et genert barn, og på legepladsen stillede jeg mig over ved siden af de andre børn, som legede. Uden at sige noget stod jeg og ventede og håbede på, at de ville invitere mig med i legen. Nogle gange virkede taktikken, andre gange ikke. Mine forældre sagde altid: “Gå over og sig hej.” Men det ville jeg ikke.

Foto: Privat

Emma og søsteren Charlotte.

Da min lillesøster blev født, fik jeg en legekammerat, hvis jeg følte mig alene. Vi var gode til at lege sammen og opførte teater og danse for vores forældre. Da jeg blev ældre, ville jeg ikke have min fem år yngre lillesøster med rundt, og vi begyndte at skændes mere – helt klassisk søskendeforhold. I dag bor vi sammen, og hun er min bedste og vigtigste samarbejdspartner. Hun skriver digte til mine udstillinger, og vi udgiver bøger sammen på vores fælles forlag, Mundus Press. Hun er klogere end mig, og jeg siger ofte til hende, at jeg ikke kan forstå, at hun er min søster. Hun har så mange gode idéer.

Foto: Privat

Emma Kohlmann sammen med sin fem år yngre lillesøster, Charlotte.

Italienske slægtninge

Begge mine forældre er førstegenerationsamerikanere. Min fars familie stammer fra Leipzig i Tyskland – de var tyske jøder, der flygtede til USA i 40’erne – og min mors familie er fra Italien. Jeg har været så heldig at opleve, hvor mine bedsteforældre og tidligere slægtninge, der på tragisk vis mistede livet under anden verdenskrig, voksede op i Italien. Min første tur til Italien var som 16-årig, hvor min mor havde arrangeret en rundtur i landet. Vi var i Norditalien og tog fra Rom til Napoli og sluttede hos min tante og onkel, som boede i en lille by i provinsen Molise, der ligger et par timer fra Napoli. Min mor rejste hjem og lod mig tilbringe resten af sommeren der. Hun havde tilmeldt mig et program for unge, som hjalp med at renovere gamle huse i byen, noget, mine fætre også deltog i.

Emma i Italien tilbage i 2007.

Det var en skør oplevelse. Der var ingen, som talte engelsk, og alt var meget oldschool. Der var intet internet, og på byggepladsen lod de mig ikke arbejde, fordi jeg var kvinde. Min eneste opgave var at rengøre værktøjet. Jeg blev ret fornærmet og syntes, det var meget bagudskuende, at kvinderne var hensat til køkkenet. Men jeg nød også mit ophold. De havde egne grise og høns og dyrkede alle råvarerne, de serverede om aftenen, selv oste, olier og vine. Det var vældig privilegeret at opleve, men samtidig også spøjst at være fra New York og pludselig befinde sig midt i nogle italienske skove.

Fortvivlelse og gennembrud

Som barn drømte jeg om at blive kunstner. Jeg har fundet notesbøger fra de tidlige skoleår, hvor jeg har skrevet, at jeg gerne ville være kunstner, når jeg blev stor. Med alderen blev jeg usikker på, om jeg var god nok. Der var mange blokader for mig: lærere, der ikke mente, jeg kunne blive kunstner, og afvisninger fra de kunstkurser og -skoler, jeg søgte ind på. Når du har fået nej tilpas mange gange, så begynder du at tro, at det aldrig kommer til at lykkes.

Foto: Privat

Som helt lille legede Emma Kohlmann ofte for sig selv, fordi hun var genert. Dog mindre bramfri over for køerne.

På collage studerede jeg historie, filosofi, feminisme, ja, alt det, jeg interesserede mig for på det tidspunkt. Jeg har altid gerne villet lære om verden og vores historie. Forstå mennesker. Jeg tog et enkelt akvarelkursus, men jeg har aldrig studeret på en kunstskole og lært om de traditionelle teknikker inden for tegning og maling. På den ene side ville jeg ønske, at jeg havde denne basisviden, men samtidig tror jeg, at det var fint ikke at gå på kunstskole, fordi jeg bruger meget af den viden, jeg fik dengang, i mit virke i dag. Det er helt sikkert godt at lære af en mentor, men jeg har også læst, at hvis man gør noget mere end tusind gange, så bliver man til sidst en mester til det.

Foto: Privat

Efter college følte jeg mig fortabt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge livet på. I baghovedet lå drømmen om at blive kunstner, og jeg producerede fortsat, fordi jeg følte, at jeg blev nødt til det, men jeg turde ikke kalde mig selv kunstner, hvis det ikke blev til noget. Jeg havde forskellige jobs som bartender, og jeg arbejdede i en bager i fem år. Sideløbende lavede jeg mine egne zines (små tryksager, red.) med hver sit tema: vandfarver, collager eller blyantstegninger. Jeg sendte dem til mine venner og tog aldrig god betaling for dem. I den periode rejste jeg en del. Jeg lejede mit værelse ud for at tilbringe hele vintre i L.A., og jeg fik altid lov til at vende tilbage til jobbet i bageren. På en rejse til Texas besøgte jeg den her fantastiske boghandel, som havde et mikroskopisk galleri i baglokalet, og da de spurgte mig, om jeg ville udstille mine værker, var jeg overvældet af begejstring. To år senere, i 2016, udstillede jeg i kælderen hos V1 Gallery i København – min første rigtige galleriudstilling. Det var en stor oplevelse. Jeg havde aldrig oplevet unge mennesker på min egen alder (dengang 26, red.) købe min kunst. Det blev et afgørende øjeblik i mit liv.

Foto: Privat
Læs ogå

Esben Weile Kjær: “Jeg tror, det bliver umuligt ikke at læse klimakrise, kolonialiseringen af rummet og ideologiernes forfald ind i”

Bedst i test: Her er 2024’s bedste parfumer

1

Den smoking hotte

‘Libre Flowers & Flames’, Yves Saint Laurent, Eau de Parfum Florale, 50 ml, 999 kr.

2

Den crispy

’White Linen Legacy’, Eau de Parfum Spray, Estée Lauder, 100 ml, 2.150 kr.

3

Den fashionable

‘Born in Rome Donna’, Eau de Parfum, Valentino, 30 ml, 650 kr.

4

Den blomstrede

‘Flora Gorgeous Gardenia’ Eau de Parfum, Gucci, 50 ml, 690 kr.

5

Den klassiske

’La Vie Est Belle L’elixir’, L’Eau de Parfum, Lancome,100 ml, 650 kr.

6

Den übercool

’Eau D’Ombré Leather’, Eau de Toilette, 50 ml, Tom Ford, 840 kr.

7

Den bling

Den ’Pour Femme’ Eau de Parfum, Michael Kors, 50 ml, 750 kr.

8

Den eviggyldige

’Le Sel D’issey’, Eau de Toilette, Issey Miyake, 100 ml, 860 kr.

9

Den med kant

‘Paradoxe Virtual Flower’, Eau de Parfum, Prada, 30 ml, 675 kr.

10

Den passionerede

’SÌ Passione’, Eau de Parfume Intense, Giorgio Armani, 30 ml, 775 kr.

Læs ogå

Bedst i test: Her er 2024’s bedste mascaraer

Bedst i test: Her er 2024’s bedste mascaraer

11

Den, der former
‘Diorshow Iconic Overcurl Volume Mascara’, Dior, 350 kr.

12

Den fjerlette
‘High Impact Zero Gravity Mascara’, Clinique, 255 kr.

13

Den eksklusive
’Phyto Noir’, Sisley, 480 kr.

14

Den forførende
’Noir Allure’, Chanel, 360 kr.

15

Den æstetiske
‘Eye Want You Mascara’, Westman Atelier, 350 kr.

16

Den vandfaste
‘Lash Sensational – waterproof’, Maybeline, 100 kr.

17

Den med fylde
’Lash Clash Extreme Volume Mascara’, Yves Saint Laurent, 320 kr.

18

Den uundgåelige
‘Extended Play Gigablack Lash Mascara - Intense Black’, Mac, 210 kr.

19

Den volumiøse
’Supra Volume Mascara’, Clarins, 250 kr.

20

Klassikeren
’Hypnose Drama’, Lancôme, 290 kr.

Læs ogå

Bedst i test: Her er de bedste natcremer i 2024

10 julefilm, du skal se, hvis du har set alle de klassiske julefilm en million gange

Har du efterhånden set alle de gode, gamle julefilm noget nær en million gange?

Så forstår vi godt, hvis du har brug for lidt nye, som du kan spendere juledagene i sofaen med. Derfor har vi herunder lavet en liste over 10 julefilm, som du med fordel kan kaste dig over, hvis du for længst kan alle replikkerne fra ‘The Holiday’ og ‘Love Actually’.

Der er lidt for enhver smag, så der skulle nok være en enkelt eller to, som hele familien kan enes om – hvad end, I er til romantiske komedier, action, thrillers eller bare en rar, børnevenlig julefilm.

Foto: Sophie Giraud/Netflix Romantisk komedie Meet Me Next Christmas julefilm 2024

Meet Me Next Christmas

Romantisk komedie-julefilm: ‘Meet Me Next Christmas’ (6. november 2024)

Hvad gør man ikke for at møde drømmemanden? Ifølge filmens hovedkarakter, Layla, gør man alt. Også selvom det betyder, at hun skal suse igennem New York for at få fingrene i en billet til en fuldkommen udsolgt juleaftenskoncert for at gense den mystiske mand, hun mødte på flyet. Det hjælper dog på det, at hun får hjælp af den søde taxa-chauffør, som kører hende fra A til Z.

Se julefilmen på Netflix her.

Foto: Petr Maur / Netflix Romantisk komedie: Hot Frosty 2024

Hot Frosty

Romantisk komedie: ‘Hot Frosty’ (13. november 2024)

Kathy er enke efter at hendes mand døde af cancer, og ud over savnet til ham er det også savnet til hans handyman-evner, der presser sig på, når huset begynder at falde fra hinanden. Til en frokost med sine veninder har de købt en gave til Kathy, et rødt tørklæde, som på magisk vis vækker en flot snemand til live. Nu er spørgsmålet, om han kan nå at få Kathy til at genfinde kærligheden og juleglæden, inden han smelter væk?

Se julefilmen på Netflix her.

Foto: Hulu Familiekomedie: A Sudden Case of Christmas

A Sudden Case of Christmas

Familiekomedie: ‘A Sudden Case of Christmas’ (13. december 2024)

For at formildne omstændighederne tager en mor og far turen fra USA til Italien med datteren Clarire for at besøge bedstefaren og hans hotel, fordi de skal fortælle Clarie, at de skal skilles. I desperation gør Claire et sidste forsøg på at redde forældrenes forhold ved at foreslå, at de alle skal holde en allersidste jul sammen – også selvom det er midt i august.

Se julefilmen på Hulu fra 13. december her.

Foto: Netflix Action-thriller: Carry-on julefilm

Carry-on

Action-thriller-julefilm: ‘Carry-on’ (13. december 2024)

Den unge lufthavnssikkerhedsvagt Ethan bliver blackmailet af en mystisk rejsende, som lokker Ethan til at få en farlig pakke gennem security og ombord på et fly juleaftensdag. Men Ethan lader ham ikke bare sådan ude af syne.

Se julefilmen på Netflix fra 13. december her.

Foto: Hulu Komediedrama: Nutcrackers julefilm 2024

Nutcrackers

Komediedrama: ‘Nutcrackers’ (29. november 2024)

Mike lever et uforpligtende singleliv i Chicago. Midt som han er ved at lukke sin karrieres største aftale, dør hans søster og svoger, og Mike er nødsaget til at forlade sit storbyliv for at tage til Ohio og tage vare på sine efterlade nevøer. Alt imens en social hjælper er godt i gang med at finde et nyt hjem, hvor de fire nevøer kan blive adopterede, må Mike forsøge at lukke aftalen, hvis ikke projektet skal gives til hans rival – men tiden med de ellers ikke-helt-nemme nevøer bringer også Mike endnu tættere på dem.

Se julefilmen på Hulu her.

Foto: Chuck Zlotnick/Netflix Romantisk komedie: Our Little Secret julefilm 2024

Our Little Secret

Romantisk komedie: ‘Our Little Secret’ (27. november 2024)

Logan skal lige til at frie til Avery, da Avery tager en jobmulighed i et andet land og slår op med ham. 10 år senere vil skæbnen, at de begge to skal holde jul med deres nye kærester og svigerfamilie, men det viser sig, at de nye kærester faktisk er søskende, og at Logan og Avery derfor skal holde jul sammen. Avery er ikke helt i kridthuset hos familien endnu og foreslår derfor Logan, at de skal holde deres tidligere forhold hemmeligt. Logan ser sin chance til at bede Avery om hjælp til et arbejdsprojekt og til gengæld, vil han varme familien lidt op over for hende.

Se julefilmen på Netflix her.

Foto: Prime Video Action-komedie: Red One julefilm 2024

Red One

Action-komedie: ‘Red One’ (12. december 2024)

Julemanden aka. ‘Red One’ er blevet kidnappet, så nu må Nordpolens Head of Security træde til. Han må teame op med verdens mest berømte dusørjægere, og sammen skal de nu forsøge at redde julemanden tilbage i tide til jul.

Se julefilmen på Prime Video fra 12. december her.

Foto: Disney+ Animationskortfilm: An Almost Christmas Story børne

An Almost Christmas Story

Animations-julefilm: ‘An Almost Christmas Story’ (15. november 2024)

For de barnlige sjæle, eller for dem, der skal have et hurtigt skud (25 min) julestemning, kommer julekortfilmen, som omhandler uglen Moon, der pludselig er fanget i et juletræ, som har kurs mod Rockefeller Plaza midt i New York. I forsøget på at komme væk fra storbyen møder Moon en ensom pige, Luna, som han bliver venner med, og som han sammen oplever julens magi med i deres fælles søgen efter deres forældre.

Se julefilmen på Disney+ her.

Foto: Katrina Marcinowski / Netflix Romantisk komedie: The Merry Gentlemen julefilm 2024

The Merry Gentlemen

Romantisk komedie: ‘The Merry Gentlemen’ (20. november 2024)

Mange børn vil gøre alt for at redde sine forældre – og det samme vil Ashley, som efter 12 år som Broadway-danserinde for første gang er vendt tilbage til hjembyen. Hendes forældre ejer en lille natklub i en provinsby, og da hun er hjemme, finder hun ud af, at en juicebar er interesserede i at overtage forældrenes forretning – men ikke på Ashleys vagt. Hun går all in på at redde klubben, hvilket inkluderer et herreshow, ‘The Merry Gentlemen’, hvor hun blandt andet rekrutterer sin søsters ekskæreste og den flotte blikkenslager, der fikser stedet.

Se julefilmen på Netflix her.

Foto: Netflix Fantasy-drama: The Snow Sister børn

The Snow Sister

Fantasy-drama: ‘The Snow Sister’ (29. november 2024)

Juleaften er lige om hjørnet, og det samme er Julians 11-års fødselsdag. Men intet er, som det plejer i familien denne jul. Familien har netop mistet deres storesøster, og julefreden overdøves af sorg. En dag møder Julian Hedwig, som elsker julen, og som får ham overbevist om, at det måske alligevel kan blive en god jul – men der er noget spøjst ved hende og huset, hun bor i.

Se julefilmen på Netflix her.

Læs ogå

De 10 bedste julefilm, du skal se i december

Makeup-artist Vilde Feste: Her er mit bedste og nemmeste hack til julefrokost- og nytårsmakeup

Julesæsonen er en helt særlig tid på året, ikke blot fordi det er magisk med julehyggen, julelysene og julepynten, men også fordi der er masser af festlige anledninger, hvor mange holder af at dresse up – for alvor.

Mens vi ofte sætter al fokus på det perfekte outfit til julen og til nytår, er der en helt bestemt ting, som faktisk kan pifte et outfit op til enhver festlig anledning, men som vi måske ikke tænker på, før vi står og gør os klar et par timer før. Makeup.

Vi har snakket med Vilde Feste, som er makeup-artist for Mac, som herunder giver sit bedste og nemmeste tip til, hvordan du hurtigt kan lave et festligt look – uden du behøver at have de vildeste makeup-evner.

Kan du give et bud på en simpel, nem og smuk julefrokost- og nytårsmakeup?

Mit favorit julefrokostmakeup-hack, som jeg også altid bruger, og som mine veninder elsker, er MACs Dazzleshadow Liquid-øjenskygge. Det er verdens nemmeste glimmerprodukt, som du kan bruge ovenpå alt!

’Flash and Dash’ er en smuk guldglimmer, men jeg elsker også ’Stars in My Eyes’ som er en metallisk sølv — den er så cool som en liner eller som highlight i øjenkrogen. Og hvis du ikke har tid eller fortrækker fokus på læberne, så er en klassisk rød læbestift altid smuk – eller du kan være mere ’on-trend’ og gå med en frosty eller metallisk læbestift.

Shop smukke glimmerøjenskygger

21

Dazzleshadow Liquid Flash And Dash, Mac, 213 kr.

Kommer også i sølvglitter.

22

Hourglass Scattered Light Glitter Eyeshadow, Houglass, 246 kr.

23

Mono eye 03, Clarins, 215 kr.

24

Mono Eyeshadow Glitter Pink, Nilens Jord, 170 kr.

Læs ogå

Julegaveguide til hende: 22 ting, som enhver vil blive glad for

Bedst i test: Her er de bedste natcremer i 2024

 

25
natcreme bedste

Klassikeren i nye klær’

‘Advanced Night Repair’, Estée Lauder, 65 ml., 895 kr.

26
natcreme bedste

Den holistiske

‘Nourishing Night Cream’, Susanne Kaufmann, 50 ml., 550 kr.

27
natcreme bedste

Den delikate

‘Twilight Night Serum’, Joanna Vargas, 30 ml, 1.540 kr.

28
natcreme bedste

Den, der gør underværker

‘Skin Health Radical Night Repair’, Zo Skin Health, 60 ml., 1.995 kr.

29
natcreme bedste

Den avancerede

‘A. I. Night Cream’, Nimue, 50 ml., 1.039 kr.

30
natcreme bedste

Den peelende

’Biologu AC Night-Peel’, A-Derma, 30 ml., 290 kr.

31
natcreme bedste

Den regenererende

‘Midnight Recovery Omega Rich Cloud Cream’, Kiehls, 50 ml., 415 kr.

32
natcreme bedste

De danske dermatologer

’Lift Night Cream’, Apeer, 50 ml., 600 kr.

33
natcreme bedste

Den med C- + D-vitaminer

‘Biolumin-c Night Store’, Dermalogica, 25 ml., 845 kr.

34
natcreme bedste

Nateksperten

‘Perfect Nacht Sleeping Balm’, By Nacht, 15 ml., 600 kr.

Pamela Anderson så smukkere ud end nogensinde i sit ‘no makeup-look’ og Jane Birkin- og Carolyn Bessette-Kennedy-inspirerede outfit

De fleste kender Pamela Anderson for sin tid som Playboy-model og Baywatch-stjerne, men der er løbet meget vand i åen siden de lårkorte kostumer, den røde badedragt og den overdrevne makeup i 90’erne.

Under sommerens modeuge snakkede ELLE med Pamela Anderson, der blandt andet forklarede om sit nye ‘no makeup-look’ (som også var et af sommermodeugens gennemgående looks) – og selvom Anderson altid har været hot, er vi vilde med hendes nyere, helt rene look, som hun både dyrker hjemme, og når hun træder ud på den røde løber.

Selvom Anderson har taget afstand til sine kulørte dage, er hun for alvor begyndt at vise sig på den røde løber til samtlige anledninger i løbet af det seneste års tid – heriblandt til Copenhagen Fashion Week i august, hvor hun som Pandora-ambassadør, deltog i modeugen – og det er i en noget anden mundering end den, 90’ernes Pamela dyrkede.

I søndags deltog Anderson i screening af ‘The Last Showgirl’ i West Hollywood, hvor hun – efter vores mening – så smartere ud end nogensinde. I anledningen havde hun valgt et fuldt Bottega Veneta-look bestående af en camel-farvet kjole med kappe-lignende udtryk fra Fall 2024-kollektionen samt et par mørkebrune Canalazzo-hæle fra brandet. Hertil havde hun stylet sit no makeup-look og sin nye pandehårs-frisure á la Françoise Hardy og Jane Birkin i 60’erne, som var den perfekte prik over i’et på hendes ultraklassiske look.

Foto: Emma McIntyre/Getty Images

Pamela Anderson til SAG-AFTRA screening af 'The Last Showgirl' på Pacific Design Center i West Hollywood, Californien den 8. december.

Da ELLE snakkede med Pamela Anderson i sommers, fortalte hun om sin stilinspiration følgende: “Jeg er bare så forelsket i Grace Kelly og Carolyn Bassette-Kennedy. Jeg elsker deres minimalistiske stil. De er gode referencer for mig lige nu,” og man må sige, at hun har taget denne kærlighed bogstaveligt, for der var ægte 60’er-ikon over hende.

Endnu et af Pamela Andersons looks, som vi også crusher ret meget på, var hendes rød løber-look under årets Gotham Awards den 2. december, hvor hun dukkede op i en stropløs, champagnefarvet Oscar de la Renta-kjole og løst hår – og så var hun selvfølgelig også her helt i nul på makeup-kontoen. Et elegant og helt rent look.

Foto: Kristina Bumphrey/Variety via Getty Images

Pamela Anderson på den røde løber i forbindelse med den årlige Gotham Awards i New York den 2. december.

Læs ogå

Sienna Miller bar en af sæsonens store trends fra top til tå – har du også et had-kærlighedsforhold til den?

Sienna Miller bar en af sæsonens store trends fra top til tå – har du også et had-kærlighedsforhold til den?

Sienna Miller er med sin altid klassiske og samtidig bohemede stil en af de kendisser, som vi ofte kigger efter for inspiration. Og den anden dag, da hun deltog i screeningen på filmen ‘Marion’ i SoHo House i London, dukkede hun atter op i et outfit, der viser, at hun er helt up to date med sæsonens trends.

Miller dukkede nemlig op i et fuldt leopardprintet sæt, som indebar bukser, vest og blazer – i hvad der kunne ligne en form for velour. Behageligt ser det i hvert fald ud.

Leopard-printet er en af de trends, som sidens sin storhedstid i 90’erne, for alvor blev sat på tegnebrættet i forbindelse med Gannis gennebrud og kollosale kærlighed til leopardprintet, som mange pludselige ejede et produkt af. Og denne sæson har leopardprintet så atter gjort sit comeback som en af sæsonens mest øjnefaldende trends – men som måske også en af dem, flest mennesker har et had-kærlighedsforhold til.

Foto: Hoda Davaine/Dave Benett/Getty Images

Leopardprintet er særligt kendt fra 90’erne, hvor blandt andre to af historiens mest ikoniske klædeskabe, tilhørende Prinsesse Diana og Carolyn Bessette-Kennedy, adapterede printet på stilfuld vis. Også Cameron Diaz og Gwyneth Paltrow i samme årti har utallige gange vist præcis, hvordan leopardprintet kan styles på måder, hvor det meget opsigtsvækkende print ikke tager overhånd.

Foto: Tim Graham Photo Library via Getty Images

Prinsesse Diana

Foto: Evan Agostini/Liaison

Gwyneth Paltrow

Foto: Vinnie Zuffante/Getty Images

Cameron Diaz

Herunder har vi udvalgt tre par ting, som vi ville elske at have liggende i vores garderober – og som med fordel kan styles med et par smarte sorte, habitbukser.

35

Ballerinaer i leopardprint, Cos, 1.200 kr.

36

Jakke, By Malene Birger, 16.000 kr.

 

37

Top med tørklæde, Gina Tricot, 250 kr.

Læs ogå

Sådan skal dine jeans se ud dette forår og sommer 2025

A$AP Rocky dukkede op på den røde løber i dette kendte, danske brand, som du nok ejer nogle ting fra

Mandag aften var for mange blot enden på ugens første dag, men for en lille gruppe af Englands største stjerne var det lidt mere end det. Mandag aften var nemlig den aften, hvor den årlige British Fashion Awards blev afholdt i Royal Albert Hall midt i London.

Aftenens store fest, som blev afholdt af British Fashion Council, var præsenteret i partnerskab med danske Pandora, som igen i år var den største partner på awarden. Og i anledningen var der selvfølgelig også nogle af gæsterne, som bar smykker fra det internationalt kendte mærke.

A$AP Rocky, der ankom med sin hustru Rihanna, var blandt de gæster, der bar Pandora.

Foto: Neil Mockford/FilmMagic

A$AP Rocky på den røde løber, besmykket med Pandoras Bespoke Era Lab-Grown Diamond-øreringe.

Se desuden en række af de bedst klædte gæster fra den røde løber herunder

Foto: Karwai Tang/WireImage

Aftenens værtinde, Maya Jama

Foto: Gareth Cattermole/Getty Images for BFC

Yvonne Orji og Issa Rae (som desuden vandt Pandoras 'Leader of Change'-pris)

Foto: Samir Hussein/WireImage

Lila Grace Moss

Foto: Neil Mockford/FilmMagic

Ashley Graham

Lucien Laviscount

Foto: Karwai Tang/WireImage

Simone Ashley

Foto: Max Cisotti/Dave Benett/Getty Images

Selma Blair

Foto: Karwai Tang/WireImage

Maria Sharapova

Foto: Max Cisotti/Dave Benett/Getty Images

Danske Mona Tougaard (som også var nomineret i kategorien 'årets model')

Foto: Mike Marsland/WireImage

Joan Smalls

Foto: Max Cisotti/Dave Benett/Getty Images

Nara Smith

Foto: Karwai Tang/WireImage

Precious Lee

Foto: Dave Benett/Getty Images

Rebel Wilson

ELLE var inviteret til British Fashion Awards i London af Pandora.

Læs ogå

Det danske smykkebrand, der mikser dansk minimalisme og italiensk glamour, åbner butik i Indre By – og vi drømmer allerede om en julegave derfra

Influencer Astrid Andersen: “Jeg får afbleget mit hår, så det er generelt tørt og har brug for fugt. Derfor bruger jeg disse produkter”

Hvad består din hårrutine af?

Jeg forsøger kun at vaske mit hår 1-2 gange om ugen. Jeg vasker altid mit hår to gange med TRESemmé ‘Rich Moisture Shampoo’ og  TRESemmé ‘Rich Moisture Conditioner’ og reder mit hår igennem med en børste, inden jeg vasker balsammen ud. Jeg lader næsten altid mit hår lufttørre, så mine krøller kommer frem.

Hvorfor er du særligt glad for Rich Moisture-serien?

Rich Moisture-serien er beriget med E-vitamin for at fastholde fugten i håret – og så dufter den bare, som om jeg altid lige har været til frisør! Jeg får afbleget mit hår, så det er generelt tørt og har brug for fugt.

Astrid Andersen forsøger kun at vaske sit hår 1-2 gange om ugen. Oftest med TRESemmé ‘Rich Moisture Shampoo’ og TRESemmé ‘Rich Moisture Conditioner’, der er beriget med E-vitamin for at fastholde fugten i håret.

Bruger du andre produkter, når dit hår er nyfarvet?

Min fantastiske frisør Malik farver mit hår – for blondes do have more fun, og jeg elsker sjov! Men føntørring, når det skal gå hurtigt, glattejern og hårvask har det med at få afbleget hår til at miste sin intensitet, så jeg skifter lidt mellem min normale shampoo og TRESemmé ‘Colour Revitalise’-serien, som jeg har i både shampoo og balsam.

Hvordan får du lidt ekstra luksus ind i din hverdagsrutine?

Jeg bruger hårkuren TRESemmé ‘Biotin Repair’ en gang om ugen, og hvis jeg har tid, tørrer jeg mit hår i et håndklæde, inden jeg putter kuren i. Jeg lader den sidde i håret i et kvarter, hvor jeg går ud af badet og smider en ansigtsmaske på, lytter til musik, og hvis jeg virkelig skal hygge, tænder jeg et duftlys.

Astrid Andersen får afbleget sit hår hos frisøren. Derfor skifter hun nogle gange sin almindelige shampoo og balsam ud med TRESemmé ‘Colour Revitalise’-serien.

Gør du noget for at skabe den rigtige stemning?

Vi har en Sonos-højtaler i badeværelset, så jeg fyrer op for min yndlingsmusik (gerne noget musical!) Jeg vil helst have selve bad-delen overstået, så jeg kan komme ud at stå foran spejlet og gøre mig til. Andre gange sætter jeg mig ned på gulvet under bruseren og tænker over tilværelsen. Men jeg er sjældent i bad i mere end et kvarter, for jeg keder mig hurtigt.

Hvorfor er du glad for TRESemmé?

Jeg elsker at være til frisør, fordi man går fra frisøren med den bedste følelse: Flot, sundt hår, blødt og velduftende. Jeg har kendt TRESemmé, siden jeg var en lille pige, og der er bare et eller andet self-care over at bruge en lækker shampoo og balsam, så hvert bad føles lidt, som om man lige har været til frisør. Jeg synes TRESemmé er nemt og overskueligt at bruge. Der er ikke alle mulige mirakelmidler, som jeg alligevel ikke forstår mig på eller får brugt.

Stine Pilegaard: “Jeg synes generelt, at mennesker er sjove. Fra når nogen ikke kan læse rummet og er ligeglad med sociale koder til akavede samtaler og misforståelser”

Fortæl om jule- og nytårsforestillingen.

Ved et stoppested på Nørrebro er det nytårsaften. Seks mennesker står og venter på en bus, der ikke kommer. Vi har en frisør, der er blevet forladt af sin mand midt i en permanent, en kvinde, hvis mand er forsvundet i sin surdej, præstekonen, der har fået spat af jubilæumsplatter, en mand på vej til sin sidste arbejdsdag inden pension, verdens mest almindelige mand og psykologen, der føler sig som en øde ø, man kun kan komme til med en trækfærge. En af karaktererne bryder hurtigt tavsheden, og de falder i snak. Det er en forestilling, der fejrer de særlige øjeblikke, der opstår, når vi faktisk tør møde andre mennesker og lade tilfældige fællesskaber opstå om ikke andet, så bare i små glimt – de uventede hverdagsøjeblikke, der minder os om at være noget for hinanden, også dem, vi ikke kender endnu.

Foto: Alexander Banck Petersen

Stine Pilgaard

Du har skrevet manuskriptet på baggrund af 25 samtaler med personer i forskellige aldre. Fortæl om den proces.

Jeg er interesseret i, hvordan vi behandler og opfatter statisterne i vores liv. Altså ikke dem, vi elsker, men dem, der optræder i vores hverdag: som passer vores børn, udbetaler vores løn, klipper vores hår, udskriver recepter, når vi er syge. Jeg kontaktede 25 statister i mit eget liv og inviterede dem til en tre timer lang samtale, hvor præmissen var, at jeg måtte spørge dem om alt. De skulle svare så ærligt som muligt, og samtalen var anonym. Der er ingen karakterer, der er taget direkte fra virkeligheden – de er allesammen blandinger af hinanden. Til gengæld fik jeg tilladelse til at bruge dele af de forskellige minder og historier til at danne seks karakterer ved et busstoppested, der tilfældigt mødes på vej til nytårsfest. For mig findes alt håb i verden i det øjeblik, hvor to mennesker holder op med at være fremmede, og det er nok det øjeblik, jeg jagter gennem forestillingen.

Hvad er der med den nytårsaften?

Jeg har altid været meget betaget af nytårsaften med alt, hvad den indebærer af afsked og håb. I lighed med andre mærkedage er det et tidspunkt, hvor man stopper op og ser sig omkring, gør status over sit liv. Nytåret er båret af ritualer og traditioner, men det er også en fejring af tiden: at den går fremad simpelthen, at livet er i bevægelse, og at vi er dens aktører. Det er en aften, hvor man ikke kun tager afsked med et år, men også forsøger at se ind i fremtidens flimrende skygger og lys. Den sære blanding af et farvel og et goddag er en modsatrettet, men også rørende bevægelse. Jeg kan godt lide, at nytåret har noget melankolsk over sig, men også en jublen, en dans mod det nye, angst og håb hånd i hånd.

Det er din dramatiske debut. Hvordan har det været at arbejde med et nyt medie på den måde?

Det er med ærefrygt, men også bare frygt, at jeg for første gang har skrevet en teaterforestilling. Når man plejer at være en enevældig gud i litteraturens rige, er det et gigantisk kontroltab, at der findes mennesker, der skal iscenesætte teksten, lave kostumer og musik og fortolke de ord, man skriver. Samarbejde generelt falder mig ikke naturligt, men jeg har været meget bjergtaget af de møder, der har fundet sted mellem os, der har ansvaret for forestillingen. Det har været overraskende inspirerende at forholde sig til både instruktørens, dramaturgens, skuespillernes og scenografens idéer, for slet ikke at tale om det kor af mennesker, der har foræret mig deres hemmeligheder og blik på verden. Jeg har følt mig som en del af et kor, noget større. Det er uvant for mig, men når jeg skulle stille det vigtige spørgsmål “Hvorfor laver vi ikke et band?”, så måtte jeg også selv holde op med at være solist. Så måske er selve forestillingen mit eget svar på dens titel.

Forestillingen er jo humoristisk. Hvad synes du selv, er den sjoveste replik i hele manuskriptet?

Jeg har en særlig svaghed for frisørkarakteren, fordi hun både er stærk og sorgfuld. Hun gennemgår en stor udvikling gennem forestillingen: Hun bliver forladt, men ender med at tage livet i sine egne hænder. Hendes mand ringer ind på salonen og fortæller, at han vil skilles. Da hun er kommet sig over chokket, og hendes farmor har lavet en profil til hende på Tinder, opsøger hun sin eksmand og siger til ham: “Du kaster mig ud til de vilde ulve, og ved du hvad, Roberto, de er sultne!” Det er desværre ikke mig selv, der har fundet på det, men en af de samtalepartnere, som har præget forestillingen mest.

Hvad griner du selv af?

Jeg synes generelt, at mennesker er sjove. Sociale situationer, vi møder i hverdagen. Når nogen ikke helt kan læse rummet eller bare er ligeglad med de sociale koder. Akavede samtaler, misforståelser, når to mennesker vil noget forskelligt i en situation, hvor de skal samarbejde. Det er, som om hele vores race prøver at dække over, hvor ydmygende det er at være menneske. De mange forsøg på at skjule det er både rørende og hjertegribende, men også virkelig sjove.

Hvordan skal du selv fejre nytår? 

Jeg er glad for, at du spørger. Det skal jeg nemlig sammen med nogle elefanter, aber, min kæreste og vores børn i en nationalpark i det sydlige Thailand. I dagens – eller årets – anledning betalte vi en formue for at få lov til at sove i en hytte inde hos de vilde dyr, da det føltes som den helt rigtige måde at møde 2025 på.

Læs ogå

Planetarisk Kogebog-forfattere åbner nyt cafeteria og bar i København: “Vi serverer hjemmelavet mad af gode råvarer til tilgængelige priser”

Planetarisk Kogebog-forfattere åbner nyt cafeteria og bar i København: “Vi serverer hjemmelavet mad af gode råvarer til tilgængelige priser”

Hvad er Alle Tiders for et sted?

Alle Tiders er et familiedrevet cafeteria, der har åbent fra morgen til sen aften. Vi serverer hjemmelavet mad af gode råvarer til tilgængelige priser. Alt serveres på bakker. Man kan ikke booke bord, så man kan altid komme forbi. Vi har en stor bar, hvor man kan hænge ud til drinks og øl, hvis der skulle være ventetid, eller til en mere festlig stemning senere på aftenen.

Foto: Niklas Adrian Vindelev

I beskriver jer som ‘cafeteria & bar’ – hvordan kommer det til udtryk?

Vi ønsker at skabe et sted, som er kompromisløst i forhold til råvarer, hvor alt er hjemmelavet, og hvor alt, hvad vi serverer, kommer med omhyggelighed og kærlighed. Samtidig vil vi gerne være et sted, hvor alle har råd til at komme – også i hverdagen. Derfor har vi valgt at droppe bordserveringen og samtidig forelsket os fuldstændig i bakkeserveringen, som man kender fra et cafeteria. Gæsterne bestiller i baren, får deres mad på en bakke og rydder selv af, når de har spist. Desuden gør vi os umage med et ambitiøst vinkort og spændende drinks, som serveres til sent på natten.

Foto: Niklas Adrian Vindelev

Hvem står bag?

Vi hedder Malte, Anders, Cecilie og Maria. Vi er fire gode venner, et ægtepar og et søskendepar. Vi har forskellige baggrunde inden for mad, kunst, design og jura.

Hvor har I erfaring fra?

Anders, som er køkkenchef, har arbejdet på bl.a. Geranium og Saturne i Paris og var med til at åbne La Banchina på Refshaleøen. Malte, som er ansvarlig for restauranten, har bl.a. arbejdet på Dragsholm Slot og Kokkeriet og har de sidste mange år beskæftiget sig med at skrive om mad og fødevareproduktion samt haft en designvirksomhed. Sammen står Anders og Malte bag Planetarisk Kogebog, hvor de formidler bæredygtige madvaner gennem opskrifter, kogebøger og artikler. Maria, der har det overordnede kreative ansvar, har baggrund i kulturens verden, hvor hun omsætter kreative koncepter til rumlige stemninger, oplevelser og aktiveringer. Cecilie er uddannet advokat, og ud over at være ansvarlig for det administrative er hendes grønne fingre kommet til udtryk i gårdhaven på Onkel Dannys Plads.

Foto: Niklas Adrian Vindelev
Foto: Niklas Adrian Vindelev

Der åbner nye steder i København hver eneste uge. Hvordan adskiller Alle Tiders sig?

Der er rigtig mange gode restauranter i København inden for mellemprislejet. Men der er kun få steder, hvor man kan få god, hjemmelavet mad af ordentlige råvarer til en god pris. Sådan et sted vil vi gerne være. De fleste af vores grøntsager kommer fra små, biodynamiske landbrug, vores kaffe kommer fra et af verdens bedste risterier, vores fisk kommer fra fiskere, der fisker ansvarligt og kystnært. Sådan er det hele vejen rundt. Samtidig ligger vores priser ikke langt fra grillbaren med frokost til 100 kr. og en cappuccino til 35 kr.

Hvad er jeres favoritspise og -drikkevarer på kortet?

Madeleines og spicy margaritas – dog ikke sammen.

Foto: Niklas Adrian Vindelev
Foto: Niklas Adrian Vindelev

Fortæl lidt om indretningen.

Vi vil gerne skabe et sted, som er poetisk og funktionelt – hvor det gode håndværk og kunstneriske talent står tydeligt frem i de forskellige interiørvalg. Kunstner Mia Carl er en nær ven, inspirationskilde og en helt fantastisk dygtig billedkunstner. Vi er meget taknemmelige for, at hun har udsmykket baren, der står som et stort abstrakt landskab i den ene ende af restauranten. Nikoline Oda har lavet helt unikke tekstiludsmykninger og beklædninger til hele rummet. Vi har købt brugte møbler fra nogle designere og håndværksmestre, som vi sætter pris på, og så blander vi friske blomster med bøger og krystaller. Det er de samme principper, vi har i køkkenet, der gør sig gældende i indretningen: ærlighed, bæredygtighed og håndværk.

Foto: Niklas Adrian Vindelev

Kunstner Mia Carl

Adresse: Onkel Dannys Plads 9, 1711 København Ø
Følg med her.

Læs ogå

“Det er min første restaurant. Det bliver et lille stykke af Toscana i hjertet af Nørrebro”