emma-sofie, Author at ELLE

Når et skomærke forhandles i både Dover Street Market og hos Mytheresa, ved man, at de har fat i noget godt. Du er måske faldet over Le Monde Béryls ballerinaer, men der er meget mere til brandet fra 2016 end de flade balletsko. Vi har taget en snak med Katya Shyfrin og Lily Atherton Hanbury, der står bag.

Hvad er ideen bag Le Monde Béryl?

Lily: Vi er meget tiltrukket af at tænke på sko på samme måde som et fantastisk møbel eller arkitektur. Processen, baghistorien, designintegriteten – alle disse ting er grunden til, at du binder dig til noget.

Katya: Det handler om et smukt lavet objekt, der bruges i en setting eller i hverdagen og den indstilling, der gør dig i stand til at leve livet. Men objektet skal også få dig til at føle dig smuk og selvsikker, når du har det på.

Hvad var begyndelsen på Le Monde Béryl?

Lily: Jeg følte, at der var et marked for flade sko. Jeg kunne ikke finde noget, der var præcis, hvad jeg ønskede, eller som passede til min stil eller livsstil. Jeg havde i et stykke tid haft den her idé om at lave et par flade sko, men det begyndte virkelig at forme sig under Venedig Biennalen (kulturudstilling, red.) i 2015, hvor jeg opdagede, at formen på den venetianske hjemmesko virkelig fungerede. Den kan tage dig overalt, til alle lejligheder. Jeg blev tiltrukket af baggrunden for, at de blev designet og skabt af rester af filt, fløjl og genbrugte cykeldæk. Der er en funktionalitet ved dem, så de ikke glider på gondolieren, men de ser også stilfulde ud.

Katya: Jeg elskede ideen, der havde inspireret Lily i den måde, den sko forenede og refererede til historie, design og kunst. Det havde sådan en sammenhæng. Det er ikke bare en sko. Det er en bestemt persons tankegang og at servicere en livsstil og tilbyde noget inspirerende og smukt på samme tid.

Hvad er historien om navnet?

Lily: Vi vidste, at vi ville lave vores sko i et væld af juvelfarver, og da Katya og jeg begge har smykke- og gemmologiske baggrunde, talte vi om mineralsorten béryl, som spænder fra smaragd til rød béryl, blå akvamarin, en sennepsgul heliodor og en lyserød morganit som noget, vi blev tiltrukket af. Alle de her sten kommer fra forskellige steder, så vi følte også, det refererede til vores kærlighed til at rejse og opdage noget nyt.

Fortæl os om S/S25-kollektionen?

Lily: S/S25 er en reel udvikling af nyheder, som vi håber at bygge videre på i de kommende sæsoner, designet til at komplementere og nogle gange direkte nikke til vores voksende kollektion af signaturstyles. Vi kunne godt lide ideen om, at den her kollektion ville afsløre og skjule forskellige dele af foden, lege med minimalistiske konturer og essentielle former, mens den viser nye ideer om farver og teksturer.

Katya: I den her sæson har vi introduceret en række nye styles, herunder ’Driver Moccasin’, en hybrid af to klassikere: sejlerskoene og køreskoene. Andre nyheder tæller ’Pool Slide’, ’Micro-Wedge Thong Sandal’ og ’Sofia Kitten Heel’ – vores bud på et par sandaler med tynde stropper.

Hvad er det bedste ved at arbejde med sko?

Lily: Vi elsker, at sko befinder sig i skæringspunktet mellem design og bevægelse. Det giver os mulighed for at udforske dialogen mellem tradition og innovation, funktion og lyst.

Fortæl os om produktionen?

Lily: Vores produktion er forankret i italiensk håndværk, specifikt i værksteder, der har perfektioneret deres teknikker i generationer. Vi arbejder tæt sammen med håndværkere, der forstår, at ægte luksus opstår fra præcision og lidenskab. Vores produktion er bevidst begrænset for at undgå overskud og spild, hvilket sandsynligvis øger efterspørgslen.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?

Lily: Vores filosofi er, at det mest bæredygtige produkt er et, der holder, både fysisk og æstetisk. Vi arbejder med italienske værksteder, der har minimal affaldspraksis, bruger traditionelle teknikker og fokuserer på materialer, der har en miljøbevidst vej fra oprindelsen og som også ældes smukt. Vi eksperimenterer konstant med materialer og processer for at forbedre det, som f.eks. de håndlavede tekstiler, der farves med botaniske farvestoffer. Desuden er der en iboende bæredygtighed i at skabe sko, som kvinder ønsker at beholde og reparere i stedet for at erstatte.

Hvad er jeres bestsellere?

Katya: ‘Luna Slipper’ har været vores mest succesfulde model på tværs af alle farver – det er så let en sko at tage på, og afhængigt af materialet kan den bæres afslappet, såvel som dresset up, hvis du går efter mesh-versionen med glitter eller det lakkede læder.

Lily: Det har været fantastisk at se, hvordan kvinder omfavner både vores gamle styles og nye modeller – vores første sneakers, ’Slim Runner’, blev udsolgt med det samme i vores signatur ’Tiger Bevilacqua Velvet’.

Hvad er jeres egne favoritter fra kollektionen?

Lily: Jeg elsker vores ’Orlando Moccasin’ med dens tomboy-elegance. Der er noget ved dens enkelthed, der føles både tidløst og helt igennem moderne. Jeg er også virkelig begejstret for vores ’Slim Runner’ – de har en moderne relevans og lethed.

Har I et tip til jeres by?

Lily: Jeg er baseret mellem London og Oxfordshire. I London vil jeg anbefale Yellow Bittern til frokost og Sadie Coles-galleriet. I Oxford er Ashmolean Museum fuld af overraskelser.

Katya: Min familie er lige flyttet til Sydfrankrig, og jeg er meget spændt på at starte vores nye kapitel i livet. Jeg elsker Villa Kerylos i St. Jean Cap Ferrat, som er en uendelig inspiration, og jeg kan varmt anbefale et besøg på Fondation CAB for at se Jean Prouvés hus og La Fondation Maeght, som rummer en utrolig samling af Miró, Giacometti, Calder, Leger og mere i en skulpturlignende bygning af arkitekten Josep Llius Sert. Og så selvfølgelig middag på La Colombe D’or – et perfekt weekendophold i den maleriske landsby St. Paul de Vence.

Hvad er jeres drømme for Le Monde Béryl?

Katya: Jeg elsker, at vores brand har et formål og en funktion, og at vi plejer det, når vi bliver inspireret af smukke ting og ideer. Jeg drømmer om, at det går i arv til min datter, og at hun vil fortsætte med at pleje på samme måde.

Lily: Vores vision er at fortsætte med at udvikle den her dialog mellem kulturarvshåndværk og et nutidigt liv, kulturel intelligens og funktionel elegance. Vi ser Le Monde Béryl udvikle sig ikke kun som et brand, men som en platform for en kulturel samtale – hvad enten det er gennem samarbejder med håndværkere, kunstnere og kulturinstitutioner eller vores fotografiske projekter. Vi har nogle meget spændende projekter i horisonten i år.

Læs ogå

Mode

Det startede med en herreskjorte, der straks blev udsolgt – i dag har de lanceret en kvindekollektion. Hvis du ikke kender dem, bør du

Elhanatis ærlige diamanter

Det danske smykkebrand Elhanati har indgået samarbejde med diamant-leverandøren Botswanamark, der tillader fuld gennemsigtighed over diamantens tilbliven samt Co2-neutral udledning. For hvad er et værdifuldt og tidløst diamantsmykke, hvis du ikke ved, hvordan det er skabt?

“Diamanter er skjult i jorden i millioner af år, de venter på at blive afsløret. Når jeg arbejder med dem, vil jeg kende deres rejse, og vi har et ansvar. Jeg vil vide, hvor de er fundet, hvem der har rørt ved dem, og hvordan de har bevæget sig gennem tid og hænder,” fortæller Orit Elhanati, der står bag Elhanati, om samarbejdet med Botswanamark og founder Nicholas Moltke, og fortætter: “Nicholas Moltke har en dyb forståelse for diamantindustrien i Botswana. Han kender ikke kun stenene, men også menneskene bag: de hænder, der finder dem, og det landskab, de formes af. Den indsigt kombineret med blockchain-teknologi og RJC-medlemskab (Responsible Jewellery Council, red.), gør Botswanamark til den mest gennemsigtige og ærlige kilde til naturlige diamanter. Det er en balance mellem at bevare og skabe. Et samarbejde vi er stolte af.”

Som et led i samarbejdet og en hyldest til diamanterne lancerer Elhanati nu kollektionen ‘A poetic story’.

Sig ja i Esber

Hvis du ikke er til den helt traditionelle brudekjole, er der godt nyt. Nu lancerer australske Christopher Esber nemlig en kollektion af brudekjoler, med typiske Esber-signaturer som cut-outs og draperinger – et sexet tvist på den klassiske hvide kjole.

Shop kjolerne her.

Evnen til at blomstre

Som et smukt supplement til SS25-kollektionen har danske By Malene Birger samarbejdet med kunstner Conie Vallese, oprindeligt fra Buenos Aires, der har kreeret fem unikke murano-vaser inspireret af SS25-kollektionen. ”Blomsterne repræsenterer vækst og evnen til at blomstre, og at vi alle er i en proces,” udtaler Vallese. Vaserne er unikaværker og tilgængelige i By Malene Birgers butikker i København og Stockholm.

Læs mere her.

Læs ogå

Kunst, bøger og musik

Månedens boganbefaling: “hvad betyder det for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra?”

Mørke minder

I sydkoreanske Han Kangs roman Vi tager ikke afsked balancerer du som læser på kanten af en triviel trummerum og et dystert mørke. For romanen handler om hverdag og venskab, om snefald og solskin, men i høj grad også om mareridt, åbne sår og kollektiv fortrængning. Det er historien om massedrabene på Jeju, der ligger som en understrøm gennem hele fortællingen, og som gør, at det er umådeligt svært ikke at følge (og føle med) hovedpersonen, forfatteren Gyeongha, der midt i egen krise drager mod øen under påskud af at skulle redde sin venindes papegøje. Romanen, der regnes for et mesterværk i Han Kangs forfatterskab, betragtes som en væsentlig grund til, at hun sidste år modtog Nobelprisen i litteratur.

Sandhedens

Danske Cecilie Lind skriver tingene, som de er, og lader læseren om at blive fascineret, frastødt eller forulempet af historiernes plot. Som i den kritikerroste Pigedyr fra 2022, hvor der ikke blev lagt fingre imellem en helt ung piges forhold til ældre mænd. I hendes nye roman Bristefærdig handler det om hjemløs kærlighed. En kvinde i trediverne har en affære med en gift mand, hun bliver gravid og føder et barn, men barnet bliver fjernet og hun bliver bildt ind, at graviditeten har været en vrangforestilling. I jagten på sandheden søger hun tilflugt i et gammelt hus i skoven med det barn, hun fastholder er sit, og kæmper herfra for den sandhed, alle omkring hende siger er en løgn.

Privilegiet at kunne læse

I essaysamlingen Hastetilfælde skriver forfatter Thomas Korsgaard om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende. Han fortæller om, hvordan han begyndte at læse, selvom han er vokset op i et hjem uden bøger, og om de litterære forbilleder, der i dag inspirerer hans arbejde. I en tid, hvor bøgerne (og dem, der læser dem) indimellem kæmper deres egen ensomme kamp, giver det mening at sætte ord på. For hvis ikke vi kan tilskyndes af dem, der kender magien, hvem skal så overbevise os om, at vi er på rette vej, når vi sidder i læselampens skær. Med udgangspunkt i egne erfaringer bringer Korsgaard i sin hyldest til litteraturen også spørgsmål op om økonomi og klasse, og hvad det betyder for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra.

Læs ogå

Agenda

Cecilie Ingdal: “Fælles for kvinderne er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; det har krævet afslag, nej’ere og ommere”

Den første uge i april er fyldt med positive energier, som kulminerer om søndagen. Det kan være en af dine bedste uger i år. Tiden frem til fuldmånen den 13. er en berusende tid fyldt med passion og forårsfølelser. Hele april handler om at realisere dine ambitioner, turde drømme stort og have energien til at gennemføre det, du drømmer om. Måneden afsluttes med en supernymåne i Tyren, hvilket får dig til at vokse gennem dine beslutninger.

Foto RASMUS WENG KARLSEN

Styling NATASHA WRAY

Model KUKUA WILLIAMS@PREMIER MODEL MANAGEMENT

Hår CHRSTOS BAIRABAS

Makeup JOEY CHOY

Stylingassistent HADYA TUOFIQ

Har du lært at leve dit liv?

Hvis du starter bagfra i denne apriludgave af ELLE, vil du opdage at rådet fra vores astrolog til månedens stjernetegn, vædderen, er følgende: ”Dette er din tid til at stråle, så lad ingen stjæle dit lys.” Uanset om du lader stjernerne vise dig vej eller ej, så er ordene ikke blot forbeholdt væddere; faktisk er månedens magasin stykket sammen af kvinder, der på ingen måder lader nogen stjæle deres lys, men i stedet har besluttet at tage en kæmpestor bid af det liv, som de drømmer om. Og fælles for (mange af) dem er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; at det har krævet (uendeligt) mod, sved og tårer og at det (også) har været forbundet med afslag, nej’ere og ommere.

For nogle har det altid ligget i kortene, hvad de ville, som f.eks. skuespiller Filippa Navarana Coster-Waldau, der som datter af to skuespillere fra barnsben blev fortryllet af den verden, som omgav hendes forældre, som når hun var med sin mor til danseteater på Færøerne eller sin far på Game of Thrones-filmoptagelser – eller som denne måneds forsidemodel og skuespiller Sarah-Sofie Boussnina, der allerede gennem sin barn- og ungdom flygtede ind i teatrets historiefortælling og hvis verden brast, da hun fik afslag på sin første casting. Heldigvis kun indtil selvsamme caster ringede igen et halvt år efter med rollen som Mathilde Holm i Lærkevej …

For andre var der godt gang i en anden karriere, men de skiftede spor, da de fik en bedre idé: Nina Wiberg Rosenquist havde en solid karriere hos Novozymes, men blev ramt af hududfordringer som gav hende idéen til at skabe et hudplejebrand baseret på enzymteknologi. Eller som kvinderne bag det populære To The Moon, Honey-univers, der fødte samme dag og derfra udviklede et venskab, der endte i en fælles ’baby’. Det, der startede som et community for gravide og mødre har siden knopskudt og rummer i dag også det inkluderende skønhedsbrand, Honey.

Skuespiller Amanda Collin er (heller) ikke vædder, men hendes ord vækker alligevel særlig opsigt i denne udgave af ELLE. For hun lever i den grad sit liv efter devisen om, at intet skal stjæle hendes lys. Det har hun gjort, siden hun i midten i 20’erne begyndte arbejdet med at håndtere usikkerheden i sig selv og de negative tanker, der til tider rumsterede i hendes sind. I dag – som 39-årig – er hun ekstrem bevidst om, hvad hun lukker ind i sit liv, og siger i denne ELLE-udgave: ”Jeg er det bedste sted, jeg nogensinde har været.” For hende har det krævet daglig meditation, fravalg af sociale medier og ingen dårlige nyheder – og et særligt fokus på at lære at være 100 procent til stede i nuet. Og netop det sidste har hendes barndomsdrøm om skuespilleriet hjulpet hende til. Selv siger hun, at hun har lært at leve livet.

Rigtig god læselyst.

Cecilie

Læs ogå

Identitet

Nikolaj Lie Kaas: “Alle, der er ved at skide i bukserne over, hvilken vej de skal vælge, skal klappe hesten, for det skal nok gå”

ELLEs aprilnummer er på gaden torsdag d. 27. marts.

De nye danske skuespilstjerner på den internationale scene hedder Sarah-Sofie Boussnina, Amanda Collin, Danica Curcic og Filippa Navarana Coster-Waldau. I det nye ELLE fortæller de fire kvinder om den totale tilstedeværelse, store succeser med globale fanbaser, californiske klovneguruer og at lære at råbe i vilden sky. Og ikke mindst om hvordan de hver i sær fandt vej fra teenage-værelset til det helt store lærred.

Det bedste køb, tingen, der står øverst på ønskelisten, sin inspirationskilde, yndlingsrummet i lejligheden og sin personlige stil. Lær den svenske stylist og creative director, Hanna MW, bedre at kende, når hun inviterer indenfor i hjemmet i Stockholm, hvor hun indretter sig med plakater fra en af Europas største kunstnere, volumniøse statement-møbler og en vase fra en helt særligt, dansk kunstner.

Der bliver produceret og solgt skønheds- og hudplejeprodukter som aldrig før. Tendenser som clean beauty og nu også biotech-hudpleje får hele tiden branchen til at rykke sig. I magasinets portfolio kan du møde henholdsvis søstrene Nadia og Neda Jun bag Duff, Bea Fagerholt og Liv Winther bag Honey og Nina Wiberg Rosenquist bag Bioli, som alle på hver deres mådes bidrager til en branche i udvikling.

For næsten 10 år siden fik søstrene Nadia og Neda Jun en idé. De ville lave øjenvipper, der var så naturlige som muligt og passede bedre til det skandinaviske skønhedsideal end dem, der ellers var på markedet. I dag sælger søstrenes brand, Duff, sine produkter i 270 Matas-butikker og er som det eneste skandinaviske mærke repræsenteret i den anerkendte franske beauty-kæde Sephora. Nu er de klar til at erobre resten af verden.

Bea Fagerholt og Liv Winther fødte samme dag og fik et spirende venskab under deres barsel, som i 2018 kulminerede i To The Moon, Honey: Et univers for gravide og mødre, der deler deres erfaringer og sårbare oplevelser med moderskabet via bl.a. podcast og artikler. I 2021 tog de det næste skridt og lancerede hudplejebrandet Honey, der skaber rene og økologiske hudplejeprodukter samt opfordrer til en stille stund.

I 2021 sagde Nina Wiberg Rosenquist sit gode job hos Novozymes op for at satse alt på sin idé: at udvikle hudplejeprodukter baseret på enzymteknologi, der både er effektiv og mild samt god for miljøet. Beslutningerne omkring Bioli er ikke truffet på baggrund af følelser og mavefornemmelser, men evidensbaseret forskning. Og med det håber Rosenquist at kunne inspirere en gigantisk industri til at følge i hendes fodspor.

Læder i nuancer af chokoladebrun, smørgul og vinrød i forskellige silhuetter, strukturer og stilarter tager fokus, mens sporty referencer, farverige nylonstrømper og bar hud gør looket perfekt til foråret. Et par opsigtsvækkende sko sætter prikken over i’et. Lad dig inspirere til iøjefaldende looks i lyse toner og en bred farvepalette med kig til enten bare arme, mave, ryg eller ben i magasinets modeserie ‘Printemps’.

I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor i et ægte forårshjem, hvor solskinsgule vægge og gardiner, møbler og detaljer i røde nuancer, lyseblå badeværelsesvægge, et ternet gulvtæppe og et multifarvet vægstæppe skaber lys og liv i hjemmet, hvor vintagefund og nye køb møder hinanden. I den solbeskinnede lejlighed øverst oppe i en andelsejendom på Nørrebro, har interiørdesigner Josefine Hedemann og hendes familie skabt et hjem, der føles såvel fuld af sammenhængskraft som en skattekiste af små oplevelser, øjet kan gå på opdagelse i.

Få foråret ind under huden for alvor med trendguiden, hvor du finder de bedste bud på dekorativ hårpynt, tidløse sailor-fund, smukke mules og midinederdele, og pynt desuden dine negle med de bedste bud på sæsonens neglelakker, der kun kan gøre dig i godt humør.

24-årige Maria Tougaard, der arbejder som hår- og makeupartist og model, har en ung hud, så hendes primære fokus er fugt, fugt og atter fugt – bl.a. fordi det får hendes makeup til at ligge bedre. Vi tog et kig i hendes beautyskab, hvor hun deler sin omfattende skønhedsrutine, der indebærer alt fra budgetvenlige produkter til skønhedsbehandlinger og en bestemt ansigtsmaskine, der virker afslappende.

Du behøver ikke køre langt for at opleve ro og velvære for sjæl og krop. Sydsverige har en magisk evne til at kombinere naturskønhed, stil og afslapning på en måde, der får hverdagen til at føles langt væk. Uanset om du drømmer om en weekend med spa og gourmet, arkitektonisk minimalisme i skoven eller en helt særlig safari-oplevelse, så har Sydsverige noget for dig. Vi guider til seks steder i det svenske, der tager din getaway til næste niveau, og hvor der findes oplevelser for alle temperamenter.

Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden torsdag d. 27. marts, og som kan købes i supermarkeder og kiosker.

Du kan også få magasinet tilsendt din postkasse hver måned ved at tegne abonnement på ELLE lige her.

Forsidefoto: Frederik Lentz Andersen / Holidays
Styling: Kristian Hindø-Lings
Hår: Mads Stig
Makeup: Natalia Syrik Haase
Fotoassistent: Kevin Sherchan
Stylingassistent: Rebecca Asboe Hermansen
Retouch: Post Studio
Art direction: Homework

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Blå bog

Anette Kristine Poulsen har beskæftiget sig med at endevende skønhedsprodukter det meste af sit liv. Hun er fast specialist på Go’ morgen Danmark og mangeårig skønhedsredaktør på Børsen og har bidraget til et hav af artikler her i dansk ELLE siden starten i 2008. Poulsen er forfatter til bøgerne ’Slip rynkehysteriet’, ’Superhud’, ’Seriøst bedre hud’ og ’Bedre hud med årene’. I dag driver hun sin populære skønhedsplatform Beautyspace.dk og er indehaver af Seriøst Bedre Hud-universet, der tæller produkttrioen ’Ansigtscremen’, ’Ansigtsbeskyttelsen’ og ’Ansigtsgløden’.

Hvad er det vigtigste, du har lært i dine mange år som skønhedsjournalist?

At scanne produkter for, hvad de indeholder. Og dernæst det faktum, at vi som forbrugere hurtigt kan ende mellem to lige ubrugelige modpoler: På den ene side står nogle eksperter, bl.a. enkelte hudlæger, der stadig kan finde på at ryste på hovedet og med autopilot i stemmen sige, at intet ud over solfaktor virker, og på den anden side en til tider oversælgende hudplejebranche, der smører for tykt på.

Hvorfor blev du skønhedsjournalist?

Jeg har altid holdt af at skrive. Jeg var faktisk tidligt i min karriere klummeskribent på Jyllands-Posten og typen, der skrev harmdirrende politiske læserbreve og kronikker. Men at jeg fik blod på tanden i forhold til skønhedsjournalistik, skyldes især en enkelt episode: Jeg skulle holde et oplæg om mit arbejdsliv på Journalisthøjskolen, og inden jeg overhovedet var gået i gang, var der en studerende, som sagde, at hun ikke troede på ét eneste hudplejeprodukt – muligvis ikke engang solbeskyttelse. Dét, sammenholdt med hudplejeindustriens føromtalte modpol med mange løfter, tændte en trang til selv at lære og forsøge at inspirere andre til, hvad der batter, og hvad der er varm luft – en trang, jeg mærker hver eneste morgen, når jeg står over morgenkaffen.

”Ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge”

Hvilke trends vil vi se i fremtiden? Og er der nogle, der vil uddø?

Det er sjovt, for alene ordet ’trend’ er lidt utrendy på skønhedsfronten, men der vil selvfølgelig altid være strømninger. Jeg var f.eks. til et pressemøde først på året, hvor alt skulle emme af luksus. Der blev serveret kaviar og champagne, mens cremekrukkerne blinkede i guld. Det bliver hurtigt lidt forhistorisk, for i dag handler det ikke om at se dyr ud – gerne moderne, men frem for alt om at signalere det, de fleste er ude efter: virkning af den dokumenterede slags. Noget af det spændende, vi kommer til at se mere af, er såkaldt ’neuro-cosmeceuticals’ og masser af ’meno-washing’ (altså hudpleje målrettet mod personer i overgangsalderen), og så kommer vi til at kunne 3-d-scanne os til bedre bryn med håndholdte gadgets, som allerede findes. Og ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge.

”Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom”

Som skønhedsjournalist har du rejst verden rundt for at blive klogere på dit fag. Er der en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?

Der er heldigvis en håndfuld. Det gjorde indtryk at interviewe kloge Cate Blanchett i Milano, hvor adgangen til hende var hendes Armani-kontrakt. Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom (han ville tydeligvis helst danse med Blanchett). Jeg husker, hvordan han strålede i hendes selskab og nærmest opførte sig løssluppent imødekommende – rakte hende vand konstant og aede den arm, han selv havde klædt på i en kropsnær, skinnende hvid habitjakke. Der var også mødet med Elizabeth Hurley i NYC, som var virkelig selvironisk og ret cool. ”Det har taget mig fire timer at komme til at se sådan her ud,” indledte hun velfriseret og fuldmakeuppet samtalen. Hun var sjov, men det var de otte Estée Lauder-folk, som skulle sidde med ved mødet, ikke (hun var på kontrakt hos dem). Til sidst afbrød en af dem og spurgte, om vi kunne komme til emnet – mens Hurley og jeg var i gang med at tale om det, vi syntes var vigtigt. Dagen efter mødte jeg nu afdøde Evelyn Lauder, svigerdatter til Estée Lauder, som fortalte, at det aldrig stressede hende at være i så tæt familie med en ukronet skønhedsdronning, men at det generede hende, at der blev talt forretning under samtlige familiemiddage.

Er der nogle lande du særligt kigger til for inspiration?

Åh, jeg er en big time sucker for Los Angeles, hvor jeg boede som ung. Ikke hele Beverly Hills-viben, men alt det andet og i en grad, så jeg er der mindst én gang om året. L.A. er vanvid-møder-vidunderlighed. For her er også meget grimt – både politisk, humant, socialt og arkitektonisk. Førstegangsbesøgende kan slå sig grumt på de mange turistfælder. Skønhedslykken gemmer sig i de hundredvis af lommer, der er – fra Silver Lake til Malibu – og som hvert år kræver research at finde. For Englenes By er et krydsfelt af energi og opfindsomhed, hvorfra både Max Factors pancake-makeup i sin tid opstod, og sundhed begyndte at smelte sammen med skønhed. Los Angeles er blandt verdens vigtigste skønhedsdestinationer. Det er her, franske L’Oréal har etableret en ekstra udviklingsafdeling, og hvor undfangelsen af utallige nu etablerede brands er sket – lige fra Murad til Dermalogica, Hourglass, Anastasia, Summer Fridays, Osea, Nécessaire, Kosas, Submission Beauty og Monks – mængden er enorm, og ikke alle brands klarer det.

Der er turbo på skønhedsindustrien, og der lanceres produkter som aldrig før. Hvorfor starte et brand selv?

Du har ret i, at verden ikke mangler skønhedsprodukter, og jeg skal også undlade at give det kvalmesvar, jeg selv hader (det med, at folk skaber noget, fordi de ikke kunne finde det på markedet). For mig skete der to ting samtidig: Min gode ven Christian spurgte mig: ”Anette, hvis du skal nævne bare én creme, der kan forhindre mig i at komme til at ligne en rynket rosin, hvad skulle det så være for en?” Det var på det tidspunkt, at min bog ’Seriøst bedre hud’ lige var kommet, og det fik mig til at tænke: Hvad nu, hvis jeg kunne lave bogen på tube? Altså hvis jeg med ét produkt kunne ramme især nogle af de regninger, overdreven soleksponering efterlader i huden? Det blev efter et års arbejde til ’Ansigtscremen med A-vitamin’, fordi A-vitamin (ud over at huske at opholde mig i skyggen) var det, der gav mig min hud tilbage efter årtiers solmisbrug – noget, der havde efterladt mig med pigmentpletter, forstørrede porer og tørtriste rynker.

Hvad er filosofien bag Beautyspace-universet og Seriøst Bedre Hud-produkterne?

I Beautyspace-regi, på skrift og i tale, er ambitionen at lave uafhængig skønhedsformidling – uden omsvøb og med en krog i, hvad der er dokumentation for. Og så vil jeg så pinedød gerne have folk til at se på hudpleje på samme måde, som vi ser på tandbørstning og motion: som en sundheds- og vedligeholdelsesfaktor, der selvfølgelig også gerne må være rar. En disclaimer er nødvendig her, for helt uafhængig er ingen med eget brand jo … Selvom det muligvis er at tage munden for fuld, bilder jeg mig ind, at Seriøst Bedre Hud er et anderledes mærke. Ikke forstået som i ’højtsvævende særligt’, men det blev til som den fysiske pendant til bogen ’Seriøst bedre hud’, med hjælp fra et af de dygtigste kemikerteams, vi har herhjemme, og så alle forudgående og helt uundværlige input fra Beautyspace-platformen. Og nu er der kommet to ekstra wingmen: ’Ansigtsgløden’ og ’Ansigtsbeskyttelsen’. Ligesom med ’Ansigtscremen’ fås de udelukkende hos hudlæger – og selvfølgelig på min egen Beautyspace-platform. Jeg har altid samarbejdet tæt med hudlæger, så det var et meget naturligt valg for mig.

Hvad er vi danskere mest usikre på, når det kommer til hudpleje?

Jeg tror ikke, det kun gælder danskere, men generelt er mange bange for at gå glip af noget – bange for, at næste vidundermiddel er rundt om hjørnet, og at de måske ikke hører om det. Og det giver hurtigt en unødig usikkerhed over for, om man gør det godt nok, rigtigt nok. Ved at gå efter uvildigt veldokumenterede ingredienser – det kan være alt fra solfiltre til B3-vitamin – forsvinder den usikkerhed.

Hvad er vi gode til?

At huske vores indre forbrugervagthund. Jeg oplever også flere og flere bevæge sig væk fra ”Hvad er den bedste creme lige nu?” til at ville vide mere om, hvad der gør hvad. Helt generelt – ikke mærkespecifikt.

Hvilke ingredienser er ’key’?

Der er en gruppe ingredienser, vi alle har brug for på tværs. Det er trods alt hud, vi allesammen har. Og de ingredienser er fugt, fedt (dog afhængig af hvor fedtet man selv er i huden) og beskyttelse fra antioxidanter og solfiltre. Derefter er der en gruppe ingredienser med mere ramasjang i – her taler vi peptider, A-vitamin og hele viften af forskellige syrer, lige fra azelainsyre til salicyl- og polyhydroxysyrer, som virkelig trækker i arbejdstøjet og kan bidrage med mere kollagen, mindre synlige porer, en mere ensartet hudoverflade osv.

”Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende”

Hvilke ingredienser er oversete?

Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende. ”Kend din svamp,” tror jeg vil blive en almindelig sætning.

Er pris lig med kvalitet?

Jeg vil hellere sige, at pris ikke er lig med virkning. For mig handler det ikke om dyr versus billig hudpleje, men om at kende de ingredienser, der har uvildig dokumentation for at kunne udglatte, berolige, fugtmætte, lysne og beskytte huden.

Og hvad skal de så koste?

Det kan være svært at svare på. Eksempelvis koster kamilleolie fra råvareproducenten NHR Oils, som benytter sig af CO₂-ekstraktion, 90 kroner pr. milliliter, mens gængs kamilleolie fra virksomheden Aviano Botanicals koster omkring seks kroner pr. milliliter. Trods pris- og kvalitetsforskellen vil der på en indholdsoversigt i begge tilfælde bare stå kamilleolie. Og tag den eventuelt et skridt videre, og se på produktionsmetoder og medarbejderforhold.

Kan vi forvente flere produkter fra din hånd?

Ha ha, nej. Men det har jeg sagt før – altså et nej, som endte med ikke at holde, fordi jeg ikke kunne slippe tanken på to områder: For hvad nu, hvis man kunne tage verdens mildeste laser og hælde effekten på flaske? tænkte jeg. Hvad nu, hvis man kunne lave en gedigen størrelse af sådan et laser’ish fugtserum med let peelende effekt? Det blev til ’Ansigtsgløden’. For det andet er A-vitamin ikke bare et natteanliggende, men også optimalt i den milde udgave, der hedder retinylpalmitat kombineret med solfaktorbeskyttelse i dagtimerne. For på den måde undgår vi, at uv-strålerne gør indhug i hudens naturlige niveau af A-vitamin – og det er endt med ’Ansigtsbeskyttelsen’.

Hvordan finder man frem til de produkter, der virker for én, uden at skulle teste sig gennem en jungle af produkter?

Må jeg ublu svare: Læs min seneste bog, ’Bedre hud med årene’? Den er på biblioteket og saxo.com. Ellers grib i egen kind, og find ud af, om du er selvsmørende og ikke trænger til så meget olie og fede cremer eller mere er til den tørre side. Dernæst gælder det graden af beskyttelse, i forhold til hvor lys eller mørk du er i huden. Brug så tid på at finde ud af, hvad du gerne vil have mere af (f.eks. fugt) og mindre af (f.eks. pigmentpletter), hvor et værktøj som Hudplejepyramiden®, der har samlet de vigtigste indholdsstoffer, vil hjælpe dig videre.

Hvilke produkter er dine favoritter?

Åh, jeg har mange, så det bliver en håndfuld, ikke udtømmende, nedslag: pHformulas ’E.X.F.O. Cleanse’ renser grundigt uden at irritere hudbarrieren. Tromborgs ’Aroma Therapy’-bodylotion har en besnærende duft, jeg aldrig bliver træt af. Rudolph Cares ’A Hint of Summer’-selvbrunerdråber er de bedste, jeg har prøvet – og giver næsten Andrea-like glow. Jeg er fugtfanatiker og ret vild med både Fjörs fugtserum, der føles magnetisk, og Biotherms gode algeserum, som de kalder ’Life Plankton’. Der er også fugtmisten fra Astalou, som hele min familie bruger. Selvom jeg ikke er til noget skrubbeagtigt på huden, så er Dermalogicas ’Daily Microfoliant’ en undtagelse med sin her og nu-polering. Og så bliver jeg altid glad, når jeg ser nye kombinationer, som Evolve, der på budget netop har lavet et genialt serum med beroligende B3-vitamin og resveratrol. Fik jeg nævnt lysten-til-at-være-nøgen-duften fra Porcelain, helt specifikt ’Cedarté no. 3’ og … Hvor meget plads har jeg?

Anettes favoritter

Læs ogå

Hudpleje

Anette Kristine Poulsen: Denne fejl begår mange, når de plejer ansigtet med creme

Blå bog

Cath Alexandrine grevinde Danneskiold-Samsøe. 66 år. Hun blev født i Lodz i Polen. Som ung arbejdede hun som model, flyttede til Sverige og senere til København i 1987. Her arbejdede hun som stylist og tøjdesigner hos Ivan Grundahl og blev derefter ejer af en kommunikations- og PR-virksomhed, hvor hun i tidens løb var ansvarlig for forskellige luksusbrands som Louis Vuitton og Max Mara. Efterfølgende drev hun bl.a. et kunstgalleri for samtidskunst og var i perioden 2013-2018 chefredaktør på magasinet Beredskab. I dag arbejder hun som kunstkurator, kulturrådgiver og brandingekspert og veksler mellem Danmark og London. Privat har hun været gift med grev Erik Danneskiold-Samsø. Sammen boede de i en årrække på godset Gisselfeld på Sydsjælland. Hun bor i en herskabslejlighed i Indre København

Op til tavlen

“Det er et tracksuit i uld fra Chanel fra 1999, lakballerinasko fra Christian Dior fra 2015 og en cashmere-hoodie fra Tom Ford fra hans Gucci-tid. Så længe jeg kan huske, har jeg gået i hoodies, og jeg tror, at jeg i dag må have en af de største samlinger af hoodies i hele Skandinavien. Jeg elsker virkelig hoodies, især når det er blæsende og fugtigt i vejret, for så forvandler mit ellers glatte hår sig, så jeg hurtigt kommer til at ligne en krydsning mellem en puddel og Bob Marley, og så er det rart at kunne gemme sig lidt.

Jeg har altid haft noget med gerne at ville kunne dække mig lidt til og gemme mig lidt. Da jeg var lille, var jeg genert og ønskede altid at gå under radaren, men det lykkedes aldrig rigtig. Når jeg satte mig i skolen, forsøgte jeg at gøre mig selv usynlig, men så lød det altid fra læreren: ‘Ja, dig der! Kom! Op til tavlen!’ Den var stensikker hver gang, og jeg lykkedes aldrig med at regne ud, hvad jeg skulle gøre for at undgå det. Det har været på godt og ondt med den der synlighed i hele mit liv.

Chanel-pigen

“Det er de samme lakballerinasko fra Christian Dior og det samme tracksuit fra Chanel. I 1980’erne og op igennem 1990’erne blev jeg i den kulørte presse kaldt for ‘Chanel-pigen’, fordi jeg ofte gik klædt i Chanel fra nærmest top til tå. Jeg var ung, da jeg flyttede til Danmark, og der var fra starten meget opmærksomhed, fordi mange syntes, at jeg var anderledes. Folk gloede efter mig, når jeg kom gående på gaden i fuldt designertøj. ‘Hvor skal du hen? Skal du i operaen?’ Men det var ikke derfor, jeg gjorde det. Jeg gik bare i det tøj, jeg allerbedst kunne lide at gå i.

Jeg har også gamle udklip fra pressen fra dengang, hvor jeg blev kaldt ‘Danmarks hotteste stylist’. Jeg havde oprindeligt været fotomodel og var så begyndt at studere kunsthistorie på Lund Universitet, men så blev jeg forelsket i en svensk filmproducer, som flyttede til Danmark for at åbne et filmselskab, og han syntes, at det var noget pjat med kunsthistorie. Han mente, at jeg havde for god smag og burde beskæftige mig med design, og til at begynde med blev det til, at jeg hjalp ham som stylist på det, der dengang hed ‘Pinguin Film’.

Jeg var også med som kostumedesigner på en spillefilm, hvor jeg skulle designe kostumer fra 1950’erne. Filmen blev ikke nogen succes, men kostumerne var vellykkede, og bagefter blev jeg tilbudt at være kostumedesigner på både tyske og svenske spillefilm, og der var også bud efter mig fra Hollywood. Men min eksmand ønskede det ikke, så derfor sagde jeg nej.

Jeg har ikke nogen fortrydelse over det liv, jeg har levet, for det har på mange måder været fantastisk, men jeg kan godt have en fortrydelse over, hvor meget jeg tidligere lod andre træffe beslutningerne for mig. Jeg tror, det har meget at gøre med min opvækst. Mine forældre var ud af en generation, der var blevet traumatiseret og havde mistet alt under 2. verdenskrig inklusive deres familier. De gik op i meget klare linjer; kvinden skulle passe på hjemmet, være præsentabel og kultiveret – dog uden professionelle ambitioner. Jeg ville ønske, at jeg havde haft forældre, som havde set mine talenter, men i stedet blev jeg formet til at skulle leve op til samfundets forventninger. Jeg havde en meget privilegeret opvækst, men lige netop dét var med til at martre mig, og det var dét, som i sidste ende gjorde, at jeg ikke gav plads til mine egne behov og drømme – også langt op i mit voksne liv. I dag ville mange af mine valg have været anderledes.”

Sans for det visuelle

“Ringen er fra Mélange de Luxe og ligner fuldstændig Schiaparellis design. Jeg har altid brugt ægte smykker – ikke fashion jewellery – men den her ring kunne jeg ikke stå for. Den er både smuk og sjov!

Chiffon-silkekappen har jeg bestilt hos skrædderen Carina Grønning. Jeg elsker den der fornemmelse af, at den er gennemsigtig og så alligevel ikke. Den er syet ud fra min egen tegning og mine egne mål.

For snart mange år siden var jeg designer hos Ivan Grundahl, som var en kæmpe institution dengang. Han var den eneste person, jeg nogensinde har mødt med det samme millimeter-øje, som jeg selv har. Det er noget, jeg altid har haft. Når jeg skitserer, kan jeg se, hvad der er to og en halv eller fem centimeter på øjemål, og jeg kan hænge malerier op på væggen uden at måle op først.

På et tidspunkt havde jeg nogle håndværkere på mit galleri, der stod og målte op med linjer og det ene og det andet, og til sidst mistede jeg tålmodigheden og sagde: ‘Stik mig hammeren.’ Bum, bum, bum. Så hang det præcis, som det skulle. Det var de ret imponerede over.

Jeg tror, det er noget, man enten har eller ikke har. Vi har allesammen visse sanser, der er mere udviklede end andre. Jeg har aldrig haft et særlig godt sprogøre. Til gengæld har jeg altid haft en sans for det visuelle.”

Autodidakt modeikon

“Silkesandalerne er fra Chanel fra slutningen af 1990’erne, og silkekjolen er Max Maras eksklusive ‘Pianaforte’-linje fra 2000 – den linje, der i dag hedder ‘Atelier’. Dengang var det en linje af det fineste håndværk og materialer, primært gallatøj, mens det i dag også omfatter hverdagstøj.

I slutningen af 1990’erne åbnede jeg et kommunikationsbureau med fokus på at positionere internationale modehuse i Skandinavien, og her fik jeg bl.a. Max Mara som kunde. Det var i år 2000, lige inden de åbnede officielt. Dengang stod jeg for kommunikation, ‘media buying’, PR og branding og dækkede Skandinavien og de baltiske lande men havde også kasket som ambassadør og talsperson. Jeg havde også bl.a. Louis Vuitton og La Perla som kunder. Det var meget tilfældigt, at jeg kom til at beskæftige mig med det, for jeg havde ikke nogen kommunikationsuddannelse fra CBS, men qua min multikulturelle baggrund og mine interesser for kunst og kultur havde jeg alligevel en erfaring, der kunne bruges. Både Max Mara og Louis Vuitton har hvert sit eget, imponerende museum, og Louis Vuitton var et af de allerførste modehuse, der indgik ‘collabs’ med kunstnere. Dengang var det meget unikt.

Jeg har altid været meget interesseret i contemporary art, og selvom jeg er autodidakt, havde jeg en stor viden og know-how fra mine mange kunstrejser rundt om i verden. Med lige netop samtidskunst er det min erfaring, at det ikke er nok at basere sin viden på kunsthistorisk litteratur alene, fordi forandringer inden for kunstens verden sker så kolossalt hurtigt. Det var min fordel, at jeg havde fingeren på pulsen, hvad det angik.

Så var der andet, jeg ikke var særlig god til. Såsom at bruge den rigtige form for ‘business language’, men så havde jeg heldigvis assistenter og studentermedhjælpere med CBS-baggrund, som kunne bruge alle de rigtige begreber.

Det er min teori, at hvis ikke man har en personlig interesse for noget, så kan man heller ikke opfinde den dybe tallerken. Jeg endte med at arbejde med Max Mara i 10 år og Louis Vuitton i 15. Det er lang tid i den verden, men det tager jeg som et bevis på deres anerkendelse af mit arbejde.”

Den ukendte Mary

“Vesten og nederdelen er et silkesæt fra Malene Birger. Det er ikke en del af Malene Birgers standardkollektion, for tilbage i 2003 skabte hun en helt fantastisk linje ved navn ‘Salon’. Jeg vil vove at påstå, at det var den første kollektion nogensinde i Danmark med et haute couture-twist. Det er simpelthen det bedste craftsmanship, man kan forestille sig. Dengang, det kom frem, var der bare næsten ingen, der ville købe det, fordi det i dansk kontekst var høje priser. Hvis hun skabte samme kollektion i dag, ville det være anderledes, men i 2003 var det som regel sådan, at når man kom op i den priskategori, kiggede man efter brands som Chanel og Tom Ford. Folk herhjemme ville have the big brand, og det var kun nørder som mig, der ikke købte efter, hvad der stod i nakken. I dag er der heldigvis langt flere, der har fået øjnene op for det. Kvaliteten og tøjets silhuetter er fantastiske, og i min optik er ingen i Danmark nogensinde kommet så tæt på haute couture som Malene Birgers ‘Salon’.

Jeg husker stadig tydeligt showet til den første kollektion i august 2003. Det foregik på Østre Gasværk, og der var David Bowie-musik, og alt var magisk. Det var en dag, der talte til alle mine sanser. Når jeg husker det så klart, så var det også fordi, Dronning Mary kom. Det var hendes allerførste modeshow, og ingen kendte hende, for hun var endnu ikke engang forlovet med Kong Frederik. Hun sad heller ikke på forreste række men helt diskret lidt længere tilbage med et par af hendes kommende mands veninder. Undervejs fik den danske presse dog alligevel nys om, hvem hun var, og så var pressedækningen pludselig massiv. Siden havde jeg selv fornøjelsen af at møde Dronning Mary ved flere lejligheder.”

Dansk mode i London

“Foruden Tom Ford-hoodie, Christian Dior-sko fra 2018 og Valentino- showpiecesolbriller har jeg en silkekappe fra en af Cecilie Bahnsens første kollektioner på. Jeg kan stadig huske, at det overraskede mig, da jeg faldt over den og så, hvem der havde lavet den: ‘Wow, det er danske Cecilie!’ Jeg syntes, at den var så cool. Det er en lidt anderledes stil, end hun er kendt for, for den er mere minimalistisk.

Mens jeg selv prøvede, kom flere andre forbi – blandt andet en gruppe skønne, japanske fashionistas, som alle lignede kampagnemodeller – og faldt over den samme jakke, og jeg blev ved med at kunne høre dem udbryde: ‘Oh my god!’ De ville alle have den samme kappe, og på ingen tid var den udsolgt. Det er 10 år siden på Dover Street Market i London. Jeg elsker den butik, og da jeg boede derovre, besøgte jeg den ofte. Jeg savner nogle gange London, særligt følelsen af at min nysgerrighed hele tiden bliver pirret, når jeg er derovre. Det oplever jeg ikke så intenst i andre byer, som jeg gør lige netop der. Jeg elsker den britiske kultur, der er en sjov sammenblanding af en overvældende historie og en undergrundskultur med musik, mode og samtidskunst. Man er hele tiden spændt på, hvad der vokser frem.

Den nye generation herhjemme har til gengæld også gang i mange spændende ting. Der er en fantastisk energi, og de unge er ikke så bundet af grænser og konventioner, som man måske var i gamle dage. Det er mere frit og uforudsigeligt, og det elsker jeg. Det er bestemt ikke det værste tidspunkt at bo i København.”

Uautentiske døgnfluer

“Det er den samme Malene Birger fra ‘Salon’ fra 2003, og masken er designet af Jane Kønig. Det er helt fantastisk håndværk. I hendes butik ser man mest de kommercielle pieces, som hun lever af, men hun er megakreativ og har en stor kunstner i sig. Det er bare ikke altid, at hun udfolder sig på den måde, fordi de ting ikke er lige så sellable, men projektet her var hendes eget lille kunstprojekt. Det samlede projekt bestod af en guldboks med forskellige accessories, inspireret af fetich-objekter.

Jeg mødte hende til et ‘Dansk Magazine’-arrangement tilbage i 2015, hvor hun komplimenterede mig for at være cool, og det blev jeg rørt af, for man bliver glad, når den slags kommer fra gode mennesker. Det var i samme forbindelse, at masken blev præsenteret. Sidenhen købte jeg den selv. Jeg har altid købt ting udelukkende for min egen skyld og ikke for at imponere nogen. For mig er det den eneste måde at gøre det på.

Jeg har til gengæld været til en masse kunstmesser og modeuger, og her møder man både den slags typer, hvor det føles ægte, og hvor man kan mærke, at de ser ud, som de gør, fordi det er sådan, de er, og så alle dem, der bruger en frygtelig masse tid på at skabe en ‘installation’ af sig selv blot for at imponere andre. Det føles bare aldrig troværdigt.”

Hot i dag, koldt i morgen

“Det er en kjole fra 1985 i stretch-polyester, som jeg selv har designet. Den har fulgt mig i tykt og i tyndt. Den har altid været med i min bagage på mine rejser rundt omkring, og den krøller aldrig, og selvom den er blevet vasket tusindvis af gange, virker den næsten som ny. Efterhånden har livets gang dog sat sine spor på den, og derfor har jeg fået designeren Lasse Spangenberg til at sy en ny for mig med lignende silhuette og i lækkert silkemateriale. Den vil jeg bruge resten af mig liv.

Der er meget af mit tøj, der er mere end 20 år gammelt. Folk kalder det vintage, men mange i min generation associerer vintage med noget, der er slidt og lugter af gammel kælder. Derfor har jeg stadig heller ikke vænnet mig til at bruge det udtryk, men samtidig synes jeg, at hele den nuværende vintagebølge er meget relevant og vigtig, fordi den måde er et modstykke til fashionmarkedets overforbrug og samtidig giver enhver mulighed for at udtryk sig selv som individualist.

Min egen stil har ikke forandret sig synderligt igennem livet. Jeg har aldrig været specielt til fals for sæsonens ‘mest hypede’ eller ‘hotteste’. Jeg ser det heller ikke sådan, at jeg ‘gemmer’ mit tøj. Jeg hænger det bare tilbage i skabet, og så ser jeg på, hvornår det vil mig noget igen, for alt i min garderobe er noget, jeg har lyst til at genbruge om og om igen. Jeg har mange pieces fra den periode, hvor de stramme silhuetter var i fokus, før den her oversized mode vandt frem, som har været her i en del år nu. Men den slags skifter altid. Tight, baggy, tight, baggy. Fashion comes, fashion goes. Det, som er hot i dag, er koldt i morgen.”

Ud-af-kroppen-oplevelse

“Det er et gammelt Prada-bælteskørt i nylon fra 1990’erne, der er sat sammen med et silkeskørt og en silketop fra Villao – et dansk brand. Skoene er balletballerinaer fra Miu Miu. For et års tid siden begyndte jeg at gå til ballet i Tivolis Balletskole i regi af kunstnerisk leder Kristoffer Dahl Sakurai. Det er et ‘voksenhold’, men de andre er omkring de 30 år, så jeg stikker en smule ud, men det er faktisk blandt andet for at få en bedre kropsholdning, at jeg er startet, for jeg har mere og mere en tilbøjelighed til at sidde krumrygget ved computeren, og i min alder er det noget, man skal passe på med, for ellers går man pludselig rundt som en gammel pukkelrygget kone.

Men det kan balletten være en medicin imod, for den fodrer på smukkeste vis mine sanser og lærer mig de mest graciøse bevægelser til engletoner af klassisk musik. Jeg har i mange år været meget betaget af balletverdenen og gået til mange forestillinger. Jeg elsker musikken, udtrykket og ikke mindst kontrasten og modsætningerne, der findes i ballet. Det er jeg utroligt fascineret af. Det er det bløde og det hårde, det er the beauty and the beast, det er brutalitet men for skønhedens skyld, der skaber de smukke berøringer og bevægelser. Alt det får jeg lov til selv at opleve i glimt på egen krop, når jeg træder ind i den verden.

Jeg elsker at lytte til mennesker og lære nye ting. Jeg har en lyst til livet og samtidig en indre ro, som jeg ikke har haft før. For fem år siden, mens jeg stadig boede i London, fik jeg blackout og røg i koma. Det var meget dramatisk, for jeg havde aldrig fejlet noget før, og pludselig svævede jeg mellem liv og død. Jeg havde en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor jeg så mig selv ligge med elektroner og kabler og være helt væk. Det var egentlig ikke skræmmende, det var mere som en åbenbaring, og mens det skete, tænkte jeg: ‘Hvorfor skal jeg egentlig pine mig selv for andres skyld? Hvorfor skal jeg leve op til andres forventninger?’

Da jeg vågnede, kunne jeg intet gøre fysisk, og jeg måtte bygge mig selv op igen. I dag føler jeg mig næsten som en teenager, men jeg er 66 år. Hvad er gennemsnitsalderen for en kvinde i dag? Det er ikke for at lyde dramatisk – we will all go six feet under – men i gennemsnit har jeg vel kun omkring 10-15 år tilbage. Og når for 10 år siden samtidig føles, som om det var i går, føles det jo ikke i udgangspunktet af meget.

Til gengæld er jeg alt for glad for livet til at være bitter over, at det måske nærmer sig udløbsdatoen. Jeg føler endelig, at jeg er begyndt at leve et liv i fuldstændig overensstemmelse med mig selv. Jeg har en indsigt, som jeg ville ønske, at jeg havde haft, da jeg var yngre – dengang jeg var så optaget af at skulle please og blive elsket og derfor tog valg, som ofte ikke var mine egne. Jeg ville ønske, at jeg dengang kunne høre min indre stemme så tydeligt, som jeg hører den nu.”

Læs ogå

Identitet

Caroline Fleming: “Man skal godt nok være et specielt menneske for ikke at kunne åbne sine arme for sit barn, når det løber imod én med åbne arme. Det vil jeg kalde for ‘sygt’”

Jade Chan, 30 år, & Christian Hammer Juhl, 33 år. Er begge uddannede fra Design Academy Eindhoven. Jade Chan har en bachelor i Arts, Man and Well Being og Christian Hammer Juhl har en i Arts, Man and Communication. De stiftede Christian + Jade i London i 2018.
Efter endt uddannelse blev de begge ansat hos Dutch Invertuals, og senere arbejdede Christian Hammer Juhl for Studio 0404. De gik begge fuldtid med Christian + Jade i 2022.
Parret bor og arbejder i København K.

Jade Chang: Det var tydeligt, hvorfor vi blev draget af hinanden rent fagligt. Christian er god til det, som jeg er dårlig til. Jeg er dygtig til at researche og dykke ned i en masse viden, men med design bliver du nødt til at oversætte det og skabe noget konkret og håndgribeligt. Christian kommer altid ind og skaber retning i mit kaos.

Christian Hammer Juhl: Og jeg har brug for viden og indhold, som jeg kan skabe ud fra.

JC: Du ville have mig til at skrive under på alle dine skoleopgaver, fordi min håndskrift er pænere end din. Det gør jeg faktisk stadig på alt vores arbejde.

CHJ: Vi lavede stort set alle opgaver sammen. I et år var vi venner og læsemakkere. Jeg tror, vi begge følte, at der var mere i vores relation end det, men det var svært at tage det næste skridt. Da Jade besøgte mig i Danmark, tog vi til en fest og kyssede. I løbet af den uge, hvor hun var i Danmark, blev vi kærester på vores vandretur i Mols Bjerge. Da jeg et par år senere graduerede fra skolen, blev jeg udnævnt til at repræsentere Holland på en udstilling i London, men tanken om at skulle udstille uden Jade var for mærkeligt og kedeligt.

JC: Du manglede din content creator.

CHJ: Ja, så jeg skrev bare Christian + Jade på udstillingslisten, og så tog vi nogle af Jades værker med. Og sådan etablerede vi vores studio. Ud fra et ønske om ikke at være alene.

JC: Vi har arbejdet så meget sammen, at vi i øjeblikket prøver at arbejde lidt hver for sig. Og handle ind alene – det er en del af læringsprocessen, men vi har så svært ved at forestille os at have en dag uden den anden.

CHJ: Jeg føler, at der er en masse forudfattede meninger om at arbejde med sin partner: “I må blive trætte af hinanden.” “Jeg kunne ikke arbejde med min partner, vi ville skændes hele tiden.” Vi arbejder bare virkelig godt sammen. Men selvfølgelig bringer vi også små gnidninger fra vores forhold med ind i arbejdet. Det er naturligt. Omvendt giver partnerskabet os så mange fælles oplevelser, som er unikke at dele med hinanden, når vi for eksempel rejser på residency i Østrig eller Japan.

“Midt i en romantisk date kan samtalen gå i retning af, hvilke opgaver, vi drømmer om at få, om at vi gerne vil til Japan og arbejde”

JC: Fordi vi arbejdede så meget sammen i de formative år under uddannelsen, skabte vi vores egen metode og sprog i forhold til, hvordan vi griber en designproces an. De fleste har svært ved at bevare skoletidens nysgerrighed og åbenhed for eksperimenter, fordi de ikke længere befinder sig i et trygt miljø, men det gør vi hver eneste dag. Det tillader os at blive ved. Blive ved med at skabe, mens vi har det sjovt.

CHJ: Midt i en romantisk date kan samtalen gå i retning af, hvilke opgaver, vi drømmer om at få, om at vi gerne vil til Japan og arbejde. Det er da fantastisk at have nogle fælles mål og projekter med sin kæreste. På den måde er det private og arbejdsmæssige blandet rundt i en stor gryde.

JC: Men det kan godt være udfordrende at gå fra arbejde til privatliv. På arbejdet bør der være en mere professionel og til tider striks tone, når man skal give hinanden feedback eller træffe vigtige beslutninger. Og sådan er det ikke hensigtsmæssigt at kommunikere derhjemme. Det er også svært ikke at udtrykke sig emotionelt, når man er på arbejde.

CHJ: Vi siger ofte til hinanden: “Forestil dig, at jeg er din kollega og prøv igen. Vær lige professionel.”

JC: Det vi kæmper mest med, er næsten, når den anden synes, at en idé er dårlig. Når Christian ikke kan lide noget, som jeg synes er flot, bliver jeg nærmest chokeret. Hvordan kan du ikke synes om det?!

CHJ: Vi arbejder på at acceptere, at vi er to forskellige mennesker, der kan have forskellige holdninger … Det kan være svært, for det var jo netop derfor, at vi blev draget mod hinanden i begyndelsen. Vi delte den samme æstetik. Noget, jeg har svært ved, er at lade skænderier blive derhjemme og så gå på arbejde. Det kan du lukke ned for.

JC: Jeg kan sagtens lade som om, det ikke er sket, bare trykke på en knap og arbejde videre. Hvor du har brug for at tale det hele igennem og sørge for at stemningen er god, før du kan fungere.

CHJ: Ellers kredser mine tanker om skænderiet hele dagen. Det skal løses, hvis jeg ikke skal blive skør.

JC: Det er også derfor, at vi ikke har turde ansætte nogen endnu. Grænserne mellem vores arbejde og forhold er for flydende.

“Det vil også være svært for os at organisere en arbejdsdag fra 9 til 17. Vi holder af, at vi kan tage derhen, hvor vi har lyst til for at blive inspireret. Spise frokost i parken, eller bare arbejde om aftenen, hvis vi har lyst til det”

CHJ: Det vil også være svært for os at organisere en arbejdsdag fra 9 til 17. Vi holder af, at vi kan tage derhen, hvor vi har lyst til for at blive inspireret. Spise frokost i parken, eller bare arbejde om aftenen, hvis vi har lyst til det. Til gengæld er vi omringet af mange af vores venner fra Eindhoven, fordi flere af dem bor i den samme gade som os, og vi har endda også værksted i den samme bygning. Hele vores verden handler om design. Vi hænger ud med de andre, mødes i gården, spiser sammen, diskuterer hinandens projekter, bliver inspireret af hinanden, både af gode idéer, men også af at have de samme udfordringer. Det er som en højskole, hvor vi kan låne hinandens værktøj og materialer. Vi er en stor familie, som forstår hinanden utrolig godt.

JC: Vores arbejdsproces definerer den måde, vi lever vores liv på. Vi er nysgerrige og leder efter ny viden. Gennem vores projekter, opnår vi nye indsigter, både fagligt, men også personligt. Det bliver også en måde, hvorpå vi kan møde nye mennesker, med hvem vi kan have interessante samtaler, der også kan udvide vores horisonter.

CHJ: Vi har hinanden, men vi har også vores venner og alle dem, vi møder på vores vej. Alle sammen for at have nogen at dele vores enorme passion for design med.

Læs ogå

Kærlighed

Parret bag Mangia, Circiolo, Bevi Bevi mv.: “Når vi åbner et nyt sted, ved vi, at det skal være en italiensk restaurant, fordi det er det eneste køkken, jeg har styr på”

Er der en celebrity, som vi savler over hver evig eneste gang, hun eksponerer sig selv for kameraets blitz, er det den engelsk-albanske sangerinde Dua Lipa. Og er der én ting, som er lige en tand mere hot end paparazziernes billeder af hende, så må det være eksklusive backstage-billeder af sangerinden ..

Det franske modehus Chanel offenliggjorde tilbage i januar deres kampagne for mærkets ikoniske Chanel 25-taske med Dua Lipa som ansigt herfor, og i dag kunne modehuset overraske med endnu et ansigt for kampagnen, nemlig den sydkoreanske sangerinde Jennie. Begge sanderinder er efterhånden – ligesom flere andre sangerinder, skuespillere mv. – blevet en mindst lige så integreret del af modebranchen som af musikbranchen.

Det er langt fra første gang, at Dua Lipa associeres med et af de store, internationale modehuse, men hendes plads hos netop Chanel er bestemt et af de både mere uventede men også geniale.

Dua Lipa er kendt for sin afslappede stil med blandt andet stærke referencer til hip-hop-universet, og derfor var det bestemt heller ikke første gæt at se hende som kampagnemodel for det tidløse og klassiske modehus.

Med det sagt, giver matchet med Chanel dog begge parter et forfriskende pust – for hvor Chanels tidligere kampagneansigter har talt skuespillerinden Margot Robbie og modellen Kaia Gerber, er Dua Lipa bestemt et mere edgy valg, der tilfører kant og coolness til modehuset.

Omvendt var der også stor begejstring, da Dua Lipa for nylig viste sig til Chanels Spring Haute Couture 2025-show i Grand Palais i Paris, stylet i blandt andet et af modehusets ikoniske boucle-sæt, Chanel 25-tasken og sløjfe i håret, hvilket gav hende et mere elegant og feminint look, end hvad vi er vant til at se hende i.

Det er dog langt fra Dua Lipas første møde med modehuset. “Da jeg underskrev min pladekontrakt i 2014, var den første ting, jeg gjorde, at gå i Chanel og købe en ‘Boy bag’. Jeg var helt vild med den. Den var mit favorit item, og der var noget helt særligt ved at gøre sådan noget for sig selv. At være ansigt for Chanel 25-tasken føles derfor som et full circle-øjeblik for mig,” forklarer hun.

View this post on Instagram

A post shared by DUA LIPA (@dualipa)

Samarbejdet med Chanel er ind til videre resulteret i en kampagnefilm, som er produceret af Gordon von Steiner, hvor man følger Dua Lipa på en af hendes travle arbejdsdage i New York, og her spiller Chanel 25-tasken, der er kendt for sin rummelighed og sine utallige lommer, en vigtig rolle for hende, så hun kan have alt med på farten.

Det er netop filmens “on-the-go energy”, der virkelig har tiltalt skuespillerinden, som har udtalt, at dette energiniveau resonerer godt med hendes travle liv. Men hvad er det egentlig Dua Lipa har med sig i sin taske? Det får vi selvfølgelig også svar på:

“Det er den perfekte taske for personer som mig, der altid er på farten og bærer rundt på alt – særligt fordi den har alle de her lommer til alle mine favoritting. Der er plads til mine bøger, et rum til mine solbriller, måske en notesbog eller to og sågar plads til mine krystaller,” fortæller hun i forbindelse med offentliggørelsen.

Herunder kan du komme med bagom kampagneskydningen i en række backstage-billeder, der utvivlsomt kunne lige, at sangerinden selv har været bag kameraet på nogle af billederne.

Læs ogå

Mode

Sarah Jessica Parker: “Dette outfit fra de tidlige Sex and the City-afsnit har været definerende for mig”

Blå bog

Karla Alajdi, 26 år. Influencer, creative director og co-founder af Gem Wear. Bor på Vesterbro i København. Følg hende på @karla_alajdi.

Min første kulturoplevelse må være babybio i Park Bio på Østerbro, som min mor (stylist Anja Camilla Alajdi, red.) besøgte jævnligt, da jeg var spæd. Det kan jeg af gode grunde ikke huske, men jeg lader, som om det var her, min kærlighed for film og det at gå i biografen startede.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ved jeg faktisk virkelig ikke, hvad jeg så ville lave. En af mine egenskaber, som jeg både ser som en force og en ulempe, er, at jeg ret hurtigt finder mig til rette i, hvad end jeg havner i, og så tænker jeg ikke ret langt frem, indtil ydre faktorer tvinger mig i en anden retning. Det gælder egentlig i alle aspekter af mit liv. Havde mine to venner ikke skullet videre i teksten for nogle år siden, havde jeg nok stadig boet med dem i en lille treværelses på Amager. Men da jeg var lille, ville jeg gerne være chef for en chokoladefabrik.

En gadget, jeg ikke kan leve uden, er ud over min telefon mine høretelefoner. Jeg går aldrig ud ad døren uden dem, og hvis jeg ikke hører musik eller podcasts, bruger jeg noise cancelling-funktionen – et kæmpe ‘lifehack’, hvis man har det med at kortslutte af overstimulation, når man f.eks. skal handle.

I den sidste SMS, jeg sendte, stod der: “Var lige ved dig, ville op til kaffe.” Den var til min ven Simon som svar på hans: “Er i møde wassup.”

Når jeg har brug for inspiration, ville jeg i gamle dage hoppe på Tumblr, men nu på Pinterest, hvor jeg har bygget min algoritme sten for sten. I en lidt mere omfattende skala tager jeg ud at rejse. Det er altid godt for kreativiteten at komme ud at opleve og at blive rystet lidt fri fra vante mønstre og rammer.

Mit forbillede må være mine forældre. Selvom de færreste har en barndom, der er en dans på roser, er jeg virkelig stolt af at have forældre med så gode menneskelige værdier og egenskaber. Jeg beundrer dem bl.a. for min mors handlekraft og min fars omsorgsevner.

“Jeg kan have lidt svært ved at være i smalltalk, men elsker til gengæld, når jeg kan mærke, at et menneske er autentisk, kan læse et rum og ikke bare taler én efter munden”

Egenskaber, jeg sætter stor pris på, er ærlighed og autenticitet. Det gælder, når det kommer til stil og æstetik, men i særdeleshed når det kommer til relationer. Jeg kan have lidt svært ved at være i smalltalk, men elsker til gengæld, når jeg kan mærke, at et menneske er autentisk, kan læse et rum og ikke bare taler én efter munden.

Jeg elsker stort set al mad og har et kæmpe madhjerte, men på grund af min atopiske eksem prøver jeg at skære ned på sukker, gluten og andre madvarer, der kan trigge inflammation, så min kost indeholder desværre ikke rigtig nogen af mine livretter lige nu. Men ellers er jeg en sucker for hjemmelavet mad, som jeg ikke selv skal lave. Det kan være alt fra min veninde Carolines Knorr-lasagne til min morfars couscous.

I mit køleskab er der altid alverdens saucer og økologisk sødmælk til min instant-morgenkaffe, som jeg seriøst glæder mig til, inden jeg lukker øjnene om aftenen.

Jeg går altid i sort, når folk spørger efter restaurantanbefalinger, men jeg elsker Madglad på Eskildsgade på Vesterbro i København, som egentlig er mere et cafeteria. Hver dag er der en ny dagens varme ret – det er rigtig soulfood – og ellers kan man blande sin egen salat af alle mulige lækre ting som bagte rødbeder og hjemmelavet hummus – et koncept, der er lige noget for en takeawaypige som mig.

Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er vippeserum. Jeg kan ikke lide, hvordan jeg ser ud med mascara på, jeg får flashbacks til 12-årige Karla med klumpet mascara og Adidas Firebird-tracktop, men jeg elsker at have lange vipper. Jeg har brugt vippeserum i mange år og har skiftet lidt mellem forskellige brands. Mine yndlings er fra RevitaLash og Zanzi. Derudover er ‘MD01 Lipid Balm’ fra Dermaknowlogy altafgørende til min atopiske eksem.

På min ønskeliste står der et snedkerlavet klædeskab. Mit Ikea Pax-skab har det ikke helt optimalt efter at være blevet flyttet og overfyldt i årevis, så min helt store drøm er en løsning i noget smukt træ til at indramme min seng. Og et par ‘Noor’-støvler fra Miista i sort, hvis de kan støves op nogen steder. Jeg har haft dem i brun i nogle år, og de er ubetinget mine yndlingsstøvler. Jeg elsker den sexede og quirky silhuet.

Min personlige stil er landet et sted, hvor jeg ikke leger helt så meget, som da jeg var yngre. Jeg har en ret stærk fornemmelse for, hvad der er mig, og hvad der ikke er. Jeg elsker følelsen af på en måde at have en uniform på, og at det, jeg har på, repræsenterer mig. Derudover beskrev min agent den engang som “Esmeralda fra Klokkeren fra Notre Dame møder Mbappé”. Spændende analyse.

Mit bedste tøjkøb nogensinde er alt det, jeg kalder gemmetøj: gode stables og særlige pieces i god kvalitet, som jeg forventer skal leve videre efter mig. F.eks. et grønt suit fra Vetements, jeg fik fingrene i på 70 %, og mine camouflage-Prada-pumps. Begge klassikere med et ekstraordinært tvist, som jeg altid vil beholde.

I min taske er der altid tyggegummi, ti forskellige læbeprodukter, høretelefoner, solbriller. Og et lille overnatningskit bestående af briller, kontaktlinser, trusser, deodorant og de vigtigste af mine hudprodukter.

Den bedste duft i verden er unisexparfumen ‘Imagination’ fra Louis Vuitton, som jeg ved et tilfælde badede mig selv i en varm og våd sommernat for nogle år siden. Da jeg vågnede næste morgen og duftede den på min hud, gik detektivarbejdet i gang. Den skulle jeg have fingrene i! Siden har den været min signaturduft. Derudover er duften af folk, jeg elsker, min tryghedsduft. Da vi var små, var det duften af min lillebrors hår.

Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er en megasmuk gennemsigtig top fra Subsurface, der nærmest ligner flydende sølv, når den er på. Jeg går bare lige og venter på en anledning. Men den næste store ting, jeg skal investere i, er en god, lynhurtig cykel, da min højtelskede gamle racer blev stjålet for nylig.

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Rio. Jeg var der i foråret og vidste med det samme, at jeg skulle retur. Jeg elsker især, at du kan bruge en hel dag på stranden uden at blive rastløs, fordi der er så meget liv. Dagen starter med en friskpresset morgenjuice fra en af de små beach barracas og slutter med en kold øl i den latterlig smukke solnedgang.

Favoritrummet i min lejlighed er mit soveværelse. Min seng har altid været centrum i min lejlighed. Derfra kører vi minibio, hang out-spot, office og alt derimellem. Det er en kiropraktors værste mareridt, men jeg elsker den ro, der er i mit soveværelse. Og så er det det eneste rum, jeg formår at holde fri for rod; de andre rum flyder som regel med tøj og ting, men mit soveværelse er helligt.

Hvis mit hus brændte, ville jeg redde de smykker, jeg har arvet af min farmor. De har været hendes yndlings, men da hun ikke rigtig kommer ud fra hjemmet længere, forærede hun mig dem, så de kunne blive luftet. Det rørte mig meget. Derudover er de enormt smukke og af fantastisk håndværk.

Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er alle mine grimme køleskabsmagneter fra rundtom i verden. Jeg er vokset op med et køleskab, der agerede opslagstavle med alt fra huskeliste og fødselsdagsinvitationer til feriebilleder, og det tog jeg med mig, da jeg flyttede ud.

Den bedste bog, jeg har læst, er ‘Et lille liv’. Wow, jeg var besat af den bog. Jeg læste en af de allersørgeligste passager på vej hjem i et fly og måtte simpelthen bare overgive mig til at stortude ved siden af min fremmede sidemand.

En ting, jeg ejer, med stor affektionsværdi er en plakat af et fotografi af Naomi Campbell taget af den hollandske fotograf Anton Corbijn, som min far købte i Hamborg i 1997. Det har hængt i mit barndomshjem, siden før jeg blev født, og da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg lov at tage det med. Jeg elsker farverne og måden, hun sidder der på med spredte ben og ser overlegen ud.

Jeg hører melankolske sange på repeat. Trods forskellige genrer er melankoli fællesnævneren for de yndlingssange, jeg aldrig bliver træt af. De rammer bare liiiige, hvor de skal. ‘Berlin’ af SL, ‘Both Sides of a Smile’ med Dave & James Blake og ‘All I Ask’ med Adele for at nævne nogle få.

Det er meget få film, jeg kan holde ud at se mere end én gang. Min lillebror er sådan en, der genser sine yndlingsfilm og kan samtlige replikker – det synes jeg er så kært. Men filmen ‘Capernaum’ slog benene væk under mig, så den skal jeg snart se igen. Tegnefilmene ‘Ratatouille’ og ‘Shark Tale’ har jeg set mange gange – de er sjove og nostalgiske.

Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg selvfølgelig skabe fred. Det er ubeskrivelig hjerteskærende at leve i en tid, hvor verden ser på og bidrager til Israels folkemord.

Det gør mig vred, når mine venner bliver uretfærdigt behandlet. Uuuh, der er ikke noget, der kan få mig op af stolen som det. Eller når folk ikke holder til højre på cykelstien.

Det gør mig glad … at spise lækker mad. MGP-referencen lå lige til højrebenet. Min veninde Karo driller mig altid med, hvor opslugt jeg bliver, når jeg spiser, og at jeg nærmest, uanset hvad jeg får serveret, ikke kan lade være med at udbryde: “Det var lige, hvad jeg havde lyst til.”

Jeg har altid haft en forkærlighed for cremede farver, især pistaciegrøn. Jeg havde den ofte på neglene, da jeg var yngre, men den kan være lidt svær at inkorporere, når det kommer til tøj og interiør. Jeg går og overvejer, om mine køkkenlåger mon skal males i den farve.

Jeg kommer altid til at grine, når der er tømmermændssnaps i gruppechatten, hvor byturen bliver unpacked. Mine venner er verdens sjoveste mennesker.

Et projekt, jeg fortsat arbejder på, er et af de mest spændende i mit liv hidtil med min bedste veninde, og nu partner, Ella Karberg. Vi launchede Gem Wear i starten af december, og jeg glæder mig til at se, hvor det bærer hen.

I løbet af det næste år vil jeg fordybe mig endnu mere i, hvordan jeg passer bedst på min krop og mit sind, samtidig med at jeg vil give den gas i mit nye karrierekapitel. Work-life balance!

Læs ogå

Bolig

Kom med indenfor i Freja Wewers lejlighed, fyldt med kunst, bøger og design fra interiørprofiler på Instagram – og hvor mottoet er ‘keep it simple’

Læs ogå

Bolig

Kom med indenfor hos tandlæge og influencer Ilirida Krasniqi: “Favoritrummet i min lejlighed er min altan om sommeren og mit snedkerlavede køkken om vinteren”

Det startede med en herreskjorte, der straks blev udsolgt – i dag har de lanceret en kvindekollektion. Hvis du ikke kender dem, bør du

Elhanatis ærlige diamanter

Sig ja i Esber

Evnen til at blomstre

Månedens boganbefaling: “hvad betyder det for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra?”

Mørke minder

Sandhedens

Privilegiet at kunne læse

Cecilie Ingdal: “Fælles for kvinderne er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; det har krævet afslag, nej’ere og ommere”

Nyt ELLE på gaden: Sarah-Sofie Boussnina, Amanda Collin, Danica Curcic og Filippa Coster-Waldau om vejen til det store lærred

Har du lært at leve dit liv?

Nikolaj Lie Kaas: “Alle, der er ved at skide i bukserne over, hvilken vej de skal vælge, skal klappe hesten, for det skal nok gå”

Blå bog

Anettes favoritter

Anette Kristine Poulsen: Denne fejl begår mange, når de plejer ansigtet med creme

Blå bog

Op til tavlen

Chanel-pigen

Sans for det visuelle

Autodidakt modeikon

Den ukendte Mary

Dansk mode i London

Uautentiske døgnfluer

Hot i dag, koldt i morgen

Ud-af-kroppen-oplevelse

Caroline Fleming: “Man skal godt nok være et specielt menneske for ikke at kunne åbne sine arme for sit barn, når det løber imod én med åbne arme. Det vil jeg kalde for ‘sygt’”

Parret bag Mangia, Circiolo, Bevi Bevi mv.: “Når vi åbner et nyt sted, ved vi, at det skal være en italiensk restaurant, fordi det er det eneste køkken, jeg har styr på”

Sarah Jessica Parker: “Dette outfit fra de tidlige Sex and the City-afsnit har været definerende for mig”

Blå bog

Kom med indenfor i Freja Wewers lejlighed, fyldt med kunst, bøger og design fra interiørprofiler på Instagram – og hvor mottoet er ‘keep it simple’

Kom med indenfor hos tandlæge og influencer Ilirida Krasniqi: “Favoritrummet i min lejlighed er min altan om sommeren og mit snedkerlavede køkken om vinteren”