Jonas Kolecki, billedkunstner og filmskaber, 30 år.
Født og opvokset i udkanten af München.
Har studeret filosofi på Ludwig Maximilian University i München, inden han tog sin bachelor på New Media Arts, Free University of Bolzano i Italien, og færdiggør sin master på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2025.
Har bl.a. udstillet på Fondazione Antonio Dalle Nogare i Bolzano i 2020, Lothringer 13 i München og Kunsthaus Dahlem i Berlin i 2022.
Bor på landet i nærheden af München, når han ikke rejser til København for at studere og arbejde i sit atelier på skolen.
Når jeg tænker tilbage på min barndom i München, husker jeg lange somre med blodige knæ. Som 12-årig begyndte jeg at komme i den lokale skatepark næsten hver dag. I virkeligheden var skateboarding mest en undskyldning for at bruge mit nye kamera til at dokumentere, hvordan mine venner udfoldede sig på ramperne. Jeg blev betaget af, hvordan jeg kunne forevige hverdagens små øjeblikke. Jeg overførte materialet til tidens VHS-bånd, som man ikke burde overspille mere end to gange, men jeg gjorde det nok ti gange, indtil billederne begyndte at blande sig sammen til én sløret masse. Det vakte virkelig min interesse for filmmediet.
Da vi blev lidt ældre, og mine venner og jeg tog på roadtrips gennem Europa, rendte jeg altid rundt med et kamera og dokumenterede vores oplevelser. Jeg var overbevist om, at jeg ville være filminstruktør. Filmen er en vidunderlig måde at skabe et fiktivt rum på, hvor man kan berøre andre mennesker, som kan tage historierne med sig og lade dem fortælle noget om dem selv. Jeg holdt selv af disse fortællinger og ønskede at skabe mine egne historier. Jeg havde en stor lyst til at rejse og dokumentere verden – jeg filmede bl.a. nogle skatere og surfere i Mauritius.
Jeg begyndte at male som 22-årig. I flere år havde jeg øvet mig ved at tegne storyboards til mine filmprojekter – men det var jo kun et led i processen og ikke det færdige produkt. Jeg blev introduceret for maleriet på min bacheloruddannelse på kunstskolen i Bolzano i Italien. Jeg så en klar linje mellem maleri og film. Det var det samme, jeg gjorde – jeg udkom bare i forskellige medier. Som at skrive dagbog og poste et foto af en oplevelse på Instagram. Med maleriet fik jeg et nyt medie. En ny og ren start – en ny måde at udtrykke mig på. Det var befriende.
En af de store forskelle på film og maleri er, at i film har du en start og en slutning, og ofte er der et tydeligt budskab, hvorimod jeg kan male på et maleri over flere år, og det vil blive til en tilfældig sammensætning af øjeblikke uden nogen ensrettet fortælling. Det er grunden til, at jeg holder så meget af maleriet. Jeg forsøger at blande indtryk sammen – på samme måde, som jeg gjorde som teenager, når jeg overskrev mine bånd igen og igen. Når først du har skabt en forvrængning af billederne, bliver de mere åbne og fyldt med betydning, der kan tolkes frit. Jeg er virkelig optaget af billedforvrængning, og det er nok derfor, jeg er dårlig til at være en klassisk filmdokumentarist.
“Når jeg maler, kan jeg godt lide at have et afsæt. Ikke fordi jeg er bange for det tomme lærred, men fordi et tomt lærred aldrig er helt tomt”
Når jeg maler, kan jeg godt lide at have et afsæt. Ikke fordi jeg er bange for det tomme lærred, men fordi et tomt lærred aldrig er helt tomt. Der kan være fod- eller fingeraftryk, noget støv eller et lille hak et sted på lærredet. De her små tegn sætter processen i gang. I det store værk, jeg arbejder på nu, har jeg forseglet træet med primer, inden jeg bygger op med forskellige typer af materialer: kalkmaling, harelim, oliemaling, terpentin, pigmenter, som er meget vigtige for mig og oftest er min baggrund. Jeg kan godt lide at efterlade noget af baggrunden uberørt, i dette tilfælde et gulbrunt pigment. Jeg bygger det langsomt op, indtil farverne begynder at opstå. I det her værk har jeg malet konkrete referencer fra aviser, bl.a. en vejrudsigt fra en bulgarsk avis, der brugte disse ortodokse ikoner, hvilket jeg fandt interessant. Når du fjerner et element fra dets oprindelige kontekst, bliver det åbent for fortolkning. Jeg tilføjer, sletter lidt og bygger videre. Jeg arbejder intuitivt, som var jeg på en ekskursion efter nye opdagelser.
Det er også sådan, jeg samler inspiration. Jeg går en lang tur, ser noget graffiti på en væg, bliver nysgerrig på motivet og tager et billede af det. Eller jeg vandrer rundt i det sydlige Albanien og støder på en marmorskulptør, der sælger uautoriserede reproduktioner af ruiner inde på et UNESCO-arvssted. Måske ser fotografierne ikke dagens lys i flere måneder, indtil jeg printer dem ud og hænger dem op i atelieret. Jeg har en notesbog, en slags visuel dagbog, hvor jeg også samler forskellige indtryk. Jeg kan godt lide at påvirke og arbejde med underbevidstheden. Jeg finder nogle spor, men slører dem, så de fleste ender i et abstrakt billedsprog, der sætter gang i fantasien. Min intuition er at påvirke andre menneskers forestillingsevne.
Foto: Johanna Hvidtved
I mit arbejde undersøger jeg skæringspunktet mellem menneskelig tilstedeværelse og tidens gang. Jeg engagerer mig i temaer som flygtighed og forfald og reflekterer ofte over, hvordan landskaber – både fysiske og konceptuelle – ændres af menneskelig indgriben. På tværs af alle mine projekter er jeg optaget af, hvad der er tilbage, og hvad der går tabt i de spor, vi efterlader. Jeg ser også mit virke som kunstner som en dialog med andre mennesker – andre kulturer og perspektiver – og jeg ser den udvidelse af horisonter som meget værdifuld. At opdage noget nyt og lære sig selv og andre mennesker og kulturer at kende er en uendelig proces.
Jeg håber, at folk, der ser mine værker, bliver bevidste om, at hvert mærke, de efterlader, og hver beslutning, de tager, er en del af noget større. Selv de små beslutninger, vi tager hver dag og måske anskuer som uskyldige, får betydning, når de lægges sammen. Men samtidig vil jeg også vise, at der er plads til alle mulige forskellige billeder på samme tid, hvilket kan åbne op for en større politisk frihed og give rum for forskellige kulturer, perspektiver, ja endda ideologier – plads til at kunne anskue og forstå verden på adskillige måder og sætte filosofiske tanker ud i livet.
Født og opvokset i Hvalsø, lidt uden for Roskilde.
Færdiggør sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2025.
Har haft soloudstillinger på bl.a. OTP Copenhagen i København og Gallery Steinsland Berliner i Stockholm.
Bor i København.
At være i et kirkerum som barn var en af mine tidlige og vigtige oplevelser, jeg kan forbinde til kunsten. At besøge kirker som barn indgød en særlig form for ærefrygt blandet med fascination i mig. Dette var nok også, fordi jeg havde en periode i min tidlige barndom, hvor jeg var meget troende. Jeg sad og studerede hvælvingerne under salmerne og forstod ikke, hvordan sådanne konstruktioner var mulige, og derfor var jeg bange for, at loftet skulle falde sammen. Vi var ikke i kirke så ofte herhjemme, men besøgte mange på rejser. Der var en periode, hvor jeg husker det som om, at jeg bad dagligt. Jeg havde et skjult sted i børnehaven, hvor jeg gik hen for at bede. Jeg bad inden jeg gik i seng. Der er et billede af mig fra dengang; sovende, omgivet af bamser og med foldede hænder. Denne periode har helt sikkert formet mig, men det var også en fase, jeg gennemgik.
Som barn brugte jeg meget tid alene med mine tegninger. Jeg tegnede ofte med afsæt i de animationsfilm, jeg så, og i mine tegninger videreudviklede jeg de fantastiske verdener. Hvis jeg så tv, havde jeg næsten altid et stykke papir foran mig. Min evne til at fordybe mig i mit eget projekt fik mine omgivelser til at opfordre mig til at forfølge en kunstnerisk retning. Jeg kommer ikke fra et kunstnerisk ophav, så jeg er taknemmelig for den åbenhed, jeg er vokset op med.
“Jeg kan for eksempel sidde på DBA og blive vildt interesseret i et gammelt objekt og dets historie. Jeg kan finde på at stille ejeren spørgsmål og møde op for at bese objektet bare for få udpenslet dets historie”
I flere år arbejdede jeg meget monokromt med tegning og fandt udfordringer i palettens begrænsninger. For to år siden fik jeg en dyb trang til at fordybe mig i maleriet og lære det historiske medie at kende – og for at introducere et spænd af farver til min praksis. Det handlede i høj grad også om at have mulighed for at arbejde med skala og dimension. Den fysiske relation, der opstår i mødet med billedet.
På min computer har jeg et arkiv – en mappe for hver måned, hvor jeg gemmer billeder og referencer, der fascinerer eller inspirerer mig. Jeg vender altid tilbage til det. Arkivet går i hvert fald 10 år tilbage og er en form for tidslinje over, hvad der har formet mine interesser og praksis indtil nu. Jeg tror, det er vigtigt at blive ved med at være nysgerrig og hole øjne og ører åbne, så kan ideer til værker opstå når som helst og fra forskellige vinkler. Jeg kan for eksempel sidde på DBA og blive vildt interesseret i et gammelt objekt og dets historie. Jeg kan finde på at stille ejeren spørgsmål og møde op for at bese objektet bare for få udpenslet dets historie. For nyligt stod jeg over for det her historiske skrivebord, hvis tidligere ejer var meget betydningsfuld – bordet havde været vidne til nogle dramatiske hændelser. For eksempel skududvekslinger under krigen. Sådan et bord kunne jeg umuligt arbejde ved, og jeg kunne nok heller ikke lave kunst med det, men det er en del af min proces at følge sådanne narrativer.
“Jeg vil prøve at få gang i min farfars gamle kamera. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre – han fik det til sin konfirmation, så det må være næsten 80 år gammelt”
Mit næste projekt er noget, jeg har tænkt på at arbejde med i årevis. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gå til materialet, så jeg har bare ladet det ligge. Jeg vil prøve at få gang i min farfars gamle kamera. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre – han fik det til sin konfirmation, så det må være næsten 80 år gammelt. I mange år af hans liv arbejdede han med at bygge fremkaldermaskiner, store maskiner til industrielt brug, der fremkaldte negativer. De er udgået, men findes og bruges stadig her i Danmark og USA, så vidt jeg ved. Jeg har længe haft lyst til at nærme mig fotografiet, efter jeg i flere år har beskæftiget mig med det tegnede og malede billede.
Foto: Johanna Hvidtved
Til mit afgangsværk arbejdede jeg lidt atypisk for min normale proces, idet jeg med vilje producerede et utal af skitser. Her taler vi ikke bare tegninger på papir, men store billeder. Det var nødvendigt for mig at komme til bunds i motivet gennem alle disse reproduktioner. På samme måde nåede jeg også frem til en reduceret form af motivet, hvilket var min intention. På en måde er det mine omgivelser på akademiet, der har været med til at forme den retning, mit værk tog. Værket er inspireret af en video, jeg optog fra vinduet i mit atelier ud mod Kongens Nytorv på dagen for tronskiftet sidste år. Fra denne video har jeg taget en enkelt frame, idet Frederik X passerer i sin karet, som jeg fortolker gennem maleri til nogle relativt abstrakte portrætter.
Når jeg maler, benytter jeg mig af olie på lærred. Jeg planlægger altid mine motiver og har mine referencer ved hånden. Det kan ofte tage mig flere forsøg at nå frem til det endelige billede. Jeg har ikke noget imod at gentage et motiv, det er en del af min proces – den iboende repetition.
Det er vigtigt, at et værk indeholder nogle ubesvarede spørgsmål. At der efterlades en form for åbenhed, der tillader andre mennesker at tilgå det. At der stilles flere spørgsmål, end der besvares.De mest spændende film er dem, der ikke fortæller mig, hvad jeg skal tænke, men giver mig adgang til et sted at tænke fra. Det er sådan jeg også ønsker at møde og skabe kunst.
Hans mor immigrerede fra Marokko, mens hans far er fra Spanien.
Blev bachelor i Fine Arts fra Central Saint Martins i London i 2020, blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2022.
Udnævnt af kunstmagasinet Frieze som en af ti kunstnere, man bør holde øje med i 2025.
I 2025 udstiller han på O-Overgaden i august og på CFHILL i november. I 2026 udstiller han på Viborg Kunsthal i januar.
Bor i København sammen med sin danske partner.
Som 15-årig besøgte jeg Picasso-museet i min hjemby, Málaga, sammen med min skoleklasse. Det var første gang, jeg nogensinde gik ind på et museum. Jeg husker ikke værkerne i detaljer, men jeg erindrer, hvordan rummene fik mig til at føle, og hvordan jeg forvildede mig i dem. Et værk, som blev hos mig, var en kubistisk figur af en ko eller tyr. Det var ikke kun selve værket, men den måde, hvorpå det så ud til at forvandle noget velkendt til noget mærkeligt og nyt. Den fornemmelse af transformation – at bryde ting fra hinanden og samle dem på en anden måde – har fulgt mig lige siden.
Jeg vidste, at jeg ville være kunstner, længe før jeg forstod min seksualitet. Jeg voksede op i et arbejderklassehjem med duer på balkonen og en holdning om at få tingene gjort og ‘mande sig op’. Jeg har ofte misundt dem, der kom fra familier, der forstod værdien af kultur, design og mental velvære – og nærede de ting, som jeg ikke gjorde. At springe ud som kunstner var i virkeligheden sværere end at springe ud som queer. Min immigrantmor opgav alt for at opdrage mig og drømte om, at jeg, hendes eneste søn, skulle blive advokat, læge eller kok. Immigrantdrømmen. For hende var tanken om, at jeg skulle vælge kunst, uforståelig. Det føltes, som om jeg skuffede hende ved at gå en vej, der i hendes øjne ikke var forbundet med stolthed eller økonomisk sikkerhed. Hun var ligeglad med, at jeg tog til Central Saint Martins i London. Hendes største bekymring var, om jeg kunne passe på mig selv. Det var først for nylig, gennem min vedholdenhed, at hun begyndte at forstå, at det at lave kunst ikke bare var en forbigående fase, men min besættelse.
“At skabe kunst er for mig en måde at give plads til ting, der eksisterer i periferien”
At bevise for hende, at jeg mente det seriøst, blev en drivkraft. Hvis jeg havde forældre, der forstod kunst, ville jeg måske ikke have været så besat af at tage den vej. Forbindelsen til min familie i Marokko var begrænset, især på grund af min seksualitet. Jeg følte ofte, at jeg kun havde mig selv at stole på. Kunsten blev mit tilflugtssted, mit udtryksmiddel og grundlaget, hvorpå jeg byggede mit syn på verden.
Hvad enten det er i keramik, tegninger eller performance, stræber jeg efter at fortælle queerkroppes historier. At give form til det, der er blevet forsømt, og at gøre det usynlige synligt. Jeg ser, hvordan queerudstillinger får færre midler, og alligevel bliver de ofte feticheret. Vi fejres som institutionernes stjerner, mens vi bliver udsat for had lige uden for deres døre. Vores kroppe rammes af vold, men de fortsætter med at gøre modstand, at eksistere uden for det acceptable. Vores liv, vores valg, vores påklædning og vores overbevisning afviger fra den Taylor Swift-godkendte model af den normative borger. Migration, queerness, historier om marginalisering og spændinger mellem tilhørsforhold har formet mit perspektiv på kunst. Jeg er tiltrukket af rum, hvor identiteter skifter, love opløses, og flygtige øjeblikke har dyb vægt. At skabe kunst er for mig en måde at give plads til ting, der eksisterer i periferien.
Min proces er fuldstændig intuitiv. Jeg starter uden skitser. Store papirark fyldes med kroppe og ansigter, jeg har set i toget eller i hundeparken eller endda den sidste fyr, der skrev til mig på Grindr (datingapp for seksuelle minoriteter, red.). Jeg begynder at male et hoved eller en pik, og mit sind glider over i automatisk tilstand. Jeg fortaber mig i arbejdet, og pludselig har jeg været i mit atelier i 12 timer og tegnet på et enkelt ark. Det samme gælder vaserne – jeg skitserer aldrig på dem, og de bliver altid færdige i én session. Nogle gange varer sessionen mere end 14 timer. Jeg har aldrig kunnet opretholde det niveau af intensitet til noget andet, men når jeg laver kunst, sker det bare.
Foto: Johanna Hvidtved
Udholdenhed nærer mit arbejde – en energi, der ikke umiddelbart er synlig, men som er dybt indlejret i processen. Nogle gange går jeg fra at feste hele weekenden – fra fredag til søndag – og går direkte i atelieret og læsser alt af: farverne, lysene, musikken, cigaretrøgen, samtalerne på badeværelset, rytmen af kroppe, der bevæger sig. Alle disse fragmenter, de her ladede øjeblikke, finder vej ind i mit arbejde og former dets puls og intensitet.
Jeg vil nedbryde hierarkier. Jeg vil skabe plads til historier, der er oversete. Mit arbejde handler om intimitet, overskud, begær og tab – men også om robusthed og transformation. Jeg er ikke interesseret i at skabe ligefremme fortællinger. Mit arbejde skal fungere som et lagdelt rum, hvor forskellige historier overlapper hinanden. Jeg ønsker, at folk skal føle noget dybt indeni, fornemme de efterladte spor og genkende sig selv i flygtige øjeblikke.
“Jeg håber på at bidrage til den kulturelle diskurs om identitet – ikke kun i forhold til seksualitet eller race, men også i forhold til hvordan vi forholder os til den naturlige verden”
I sin kerne handler mit arbejde om overlevelse: hvordan queerkroppe navigerer i verden, hvordan de finder og mister hinanden, og hvordan de efterlader spor, der fortsætter, selv i rum designet til at slette dem. I en verden, der føles mere og mere rodet, handler mit arbejde om at udfordre heteronormative strukturer – de indgroede regler, betingelser og manérer, der har formet, hvordan vi tænker, opfører os og forbruger. Mit arbejde kritiserer de stive rammer.
Jeg håber på at bidrage til den kulturelle diskurs om identitet – ikke kun i forhold til seksualitet eller race, men også i forhold til hvordan vi forholder os til den naturlige verden. Gennem min praksis sigter jeg mod at åbne op for nye måder at se på og – endnu vigtigere – nye måder at dele og skabe mere omsorg mellem hinanden på.
Keramik har altid føltes arkæologisk for mig. Artefakter fra nutiden, der venter på at blive rester af fortiden. Jeg kan godt lide at forestille mig, at en dag, efter at støvet fra klimakollapset har lagt sig, vil mine værker blive gravet frem som ruinerne af forhistoriske civilisationer. De vil blive opdaget, blive studeret og vække undren – og give et glimt af en verden, der engang eksisterede, af kroppe, der engang bevægede sig, af flygtige øjeblikke, der nægtede at forsvinde.
Balenciaga, Gucci, H&M, Nike og Westwing. En af de ting, som disse fem brands kan bryste sig af at have til fælles, er, at de alle har et samarbejde med den New York- og Paris-baserede kunstner, arkitekt og møbel-designer Harry Nuriev i portfolien.
Senest var det den tyske retailer Westwing, som ud over at forhandle alskens interiør- og møbelbrands også besidder en kollektion i eget navn, der kunne offenliggøre et samarbejde med kunstneren, som også er founder og kreativ direktør i designstudiet Crosby Studios.
Harry Nuriev
Resultatet?
Nuriev har med udgangspunkt i en række af Westwings klassiske og ikoniske styles fortolket dem i sit eget formsprog og dermed skabt en linje, der repræsenterer en forsimplet, skarp og minimalistisk æstetik, som stadig formår at nærmest skrige på opmærksomhed – på den gode måde.
Kollektionen består af alt fra glas til sofaer og spejle, og med hvert sit kunstneriske og arkitektoniske udtryk, der får et legende og naivt touch, er alle delene statement pieces, som både kan tale for sig selv, men som også nemt kan mikses eller tilsættes et rum med andre iøjefaldende møbler. For tro mig, Nurievs Westwing-kollektion vil ikke gå ubemærket hen.
Mens en række af møblerne har en helt glat og simpel overflade, har kunstneren valgt at fortolke denne simpelhed i en form for nul-tilstand, hvor de ternede overflader, som store dele af kollektionen er beklædt med, repræsenterer det udgangspunkt og den tomhed, vi møder i den digitale verden, når eksempelvis en computer går “i nul”. Denne nul-tilstand skal for Nurieva symbolisere det tomme lærred, som man som kunstner står overfor, når man igangsætter et nyt design.
Vi har udvalgt et par favoritter fra kollektionen, som med glæde måtte pryde vores hjem.
Deo Doc er en svensk intimpleje-virksomhed, som er startet af søstrene Hasti Asadi og Dr. Hedieh Asadi, læge og urologi-studerende, i samarbejde med Professor i obstetrik og gynækologi Dr. Gunvor Ekman Ordeberg. Brandet kom til Danmark i maj 2025 og forhandles blandt andet hos Matas samt på egen hjemmeside. Følg med hos Deo Doc her.
Hvorfor startede I DeoDoc?
Idéen bag DeoDoc opstod under en privat samtale mellem mig og min søster Hasti (CEO for DeoDoc). Hasti oplevede lugtgener og blev irriteret af de produkter, der fandtes på markedet. Jeg så det samme problem hos mine patienter – kvinder blev irriterede af intime produkter, selv dem der blev solgt på apoteket. Vi slog os sammen med Dr. Gunvor Ekman-Oderberg, som er gynækolog og professor ved Karolinska Institutet. Hun havde undervist mig på medicinstudiet, og ligesom vi, mente hun, at kvinder har brug for bedre løsninger, når det kommer til intimpleje.
Fra ventre: Dr. Hedieh Asadi, Hasti Asadi og Dr. Gunvor Ekman Ordeberg
Hvad er farerne ved at bruge “lavpris” produkter i intimområder?
Det er ikke det, at det er “lavpris”, der i sig selv er farligt – problemet er, at denne branche aldrig er blevet formet af kvindelige læger eller gynækologer. I årtier har industrien hængt fast i 1970’erne med hensyn til ingredienser, materialer og produktdesign og været fuldstændig domineret af mænd eller store masseproducenter, der ikke har samme kendskab til vulva. Da vi startede DeoDoc for 11 år siden, var vi det første intime plejemærke i verden, der blev skabt af kvindelige læger.
En ting, der adskiller os fra andre, er, at vi fortsat er forankret i den kliniske verden og stadig ser patienter. Det giver os en helt anden indsigt end typiske lavprisbrands, for vi ved præcis, hvad kvinder vil have og har brug for – og hvilke produkter på markedet der ikke lever op til behovene.
Hvad er de langsigtede konsekvenser?
Irritation, ubehag, eksem og endda infektioner som svamp. Faktisk viser studier, at 15-20 % af gynækologbesøg skyldes plastiktamponer og bind/indlæg. En anden konsekvens er, at kvinder, som oplever irritation fra produkter på markedet, ofte forsøger sig med andre løsninger. Vi har set kvinder vaske deres intime område overdreven meget med vand (fire til seks gange om dagen), men vand kan også udtørre huden og forårsage yderligere irritation.
Hvorfor tror du, at lugt i intime områder er et tabu?
I vores moderne samfund opfattes kropslugt generelt som uønsket. F.eks. betragtes underarmslugt som ubehagelig, og derfor bruger de fleste deodorant. Men når det kommer til intimområdet, bliver naturlige dufte ofte betragtet som tabubelagte – primært pga. mangel på viden. Mange ved ikke, at de samme svedkirtler, som findes i armhulerne, også findes i det intime område og fungerer på samme måde, hvorfor man – ligesom under armene – kan bruge intimdeodorant. Med vores mangeårige erfaringer som gynækologer og læger er vores oplevelse faktisk, at lugtrelaterede spørgsmål er nogle af de mest almindelige, vi får fra kvinder.
Hvad forårsager intimlugt? Og hvordan kan man forebygge det?
Når vi taler om intimlugt, er det vigtigt at forstå den kvindelige anatomi. Skeden (vagina) er den indre kanal, der fører op til livmoderen. Denne del er selvrensende, og det udflåd, som alle kvinder har, fungerer som kroppens egen rengøringsmekanisme. Da skeden er sur (pH 3,5), har sundt udflåd en let syrlig lugt. Har man en infektion, ændrer udflåddet karakter og lugter typisk mere kraftigt og ubehageligt.
Vulvaen (pH 5) er den ydre del af kønsdelene – altså det, man kan se, i form af de ydre og indre kønslæber, skedeåbning, urinrør og klitoris. Denne del er – modsat vagina – ikke selvrensende. Urin kan blive siddende, og bakterier kan ophobe sig i løbet af dagen, hvilket kan forårsage lugt. Derudover findes der hår og dermed svedkirtler (apokrine kirtler), som også findes i armhulerne, og ligesom armhulerne kan vulvaen også svede og lugte.
Overordnet skal man huske på, at svedproduktion og lugt er meget individuelt og afhænger af genetik, kost, medicin osv. Med det sagt, er noget af det, man kan gøre, at:
– Bruge en intimsæbe med pH 5 (samme som vulvaen)
– Bruge undertøj, hvor selve stoffet består af mindst 95 % bomuld (ikke kun bomuldsforing). Det mindsker sved og dermed lugt
– Hvis du bruger bind/indlæg/tamponer, så sørg for, at de er lavet af 100 % bomuld (som DeoDoc’s produkter), da de fleste konventionelle mærker er lavet af plastik, hvilket øger svedproduktionen
– Hvis du sveder meget i lysken/vulvaområdet, så prøv en intim deodorant. Sørg for, at den ikke indeholder allergener, parfume eller har forkert pH
Der var helt klart flere; først og fremmest var det endnu en fantastisk lokation på Place Georges Pompidou med Pompidu-centret i baggrunden. Derudover var samspillet mellem både Voices of Fire-gospelkoret og det klassiske l’Orchestre du Pont Neuf og ikke mindst temaet fra Paris til Indien genialt.
Foto: Louis Vuitton
Hvad var højdepunktet fra selve showet?
Udover soundtracket og koret, så elskede jeg Pharrells moderne tilgang til dandyisme kombineret med indisk sartorialisme i form af en klassisk, samtidig kollektion med referencer til traditionel, indisk tøjstil.
Hvilket look var dit favorit?
Jeg er altid stor fan af Louis Vuittons jakker, og denne gang var der nogle læder-bomberjakker, som var så flotte.
Foto: Louis Vuitton
Læder-bomberjakkerne kom i forskellige nuancer
Foto: Louis Vuitton
Hvilke trends kommer vi til at se til forår og sommer 2026?
Pharrell holder med denne kollektion fast i sin hverdags-streetwear-referencer, mikset med cool, raffineret, international skrædderi. Tænk afslappede, brugbare silhuetter, blandet med rige teksturer og kulturelle motiver, hentet fra moderne indisk sartorialisme.
Derudover var der også outdoor at spore – især på skoene, som var en blanding af sporty, outdoor og klassisk; løbesko i mesh, støvler og mules.
Foto: Louis Vuitton
Rige teksturer og kulturelle motiver på runwayen
Foto: Louis Vuitton
Klassisk hverdag i en kombination med streetwear
Hvad var det mest overraskende moment?
Den dybe, indiske kulturelle indflydelse i både kollektionen og i hele set designet. Ud kommer kollektionens indiske referencer, så forvandlede Pharrell blandt andet catwalken til et stort ‘Snakes & Ladders’-bræt, inspireret af indiske barndomslege og spiritualitet.
Selvom globale referencer har været gennemgående i de seneste Louis Vuitton-shows, var dette niveau af dedikeret hyldest til Indien – lige fra motiver til silhuetter og styling – super gennemført og fedt.
Foto: Louis Vuitton
Den ‘Snakes & Ladders’-inspirerede runway
Hvordan kom Pharrell Williams’ æstetik til udtryk i kollektionen?
Jeg føler virkelig, man kan mærke og se Pharrell i det hele. Han har virkelig fået defineret sit LV-univers nu og har både den nutidige og gamle Pharrell med i kollektionerne. Man kan forstille sig Pharrell selv i alle looks – både da han var ung og mere street og i dag, hvor hans stil er mere simpel og raffineret.
Foto: Louis Vuitton
Kollektionen bar præg af et outdoor-touch som vandrestøvler, vindjakker, tech-materialer mv. Hvorfor tror du, at det netop er denne retnning, Williams har valgt?
Outdoor-“trenden” er kommet for at blive og passer godt ind i kollektionen, fordi hele undertemaet handler om, at tøjet og skoene skal være brugbare og funktionelle. Pharrell brugte også naturen som en metafor for udforskning, selvopdagelse, kulturel mobilitet, frihed og menneskelig forbindelser, og på den måde var det fint og meget visuelt vævet ind.
Foto: Louis Vuitton
Tech-materialerne gav et cool modspil og beviste, at Louis Vuitton skaber funktionalitet
Helene Benedikte Nyhuus Schwartz er dansk model, repræsenteret af Scoop Models. Michael Lillelunder en dansk forretningsmand og iværksætter. Han er bl.a. involveret i virksomheder som MATE.Bike, 818 Tequila & EZR Brand.
Hvordan mødte I hinanden?
Helene: Vi mødte hinanden til en middag i indre København. Jeg var netop flyttet hjem fra New York, og Michael var i byen på forretningsrejse. Efter middagen kom han hen til mig og begyndte at tale med mig.
Michael: Jeg vidste med det samme, at jeg måtte se hende igen, så jeg inviterede hende på en date allerede dagen efter. Vi endte med at tilbringe hele dagen sammen – fra brunch om formiddagen til cocktails om aftenen. Siden da har vi været uadskillelige.
Foto: EYA Photography
Jeres bryllup fandt sted i Venedig – hvorfor netop dér?
Helene: Det var i Venedig, Michael friede til mig. Han havde valgt at gøre det på en ø, hvor de også har både den smukkeste kirke og ligeledes hotel – så da vi skulle vælge location til brylluppet, var det egentlig ret oplagt.
Michael: Det var faktisk Helenes første gang i Venedig, og hun blev helt betaget af byens skønhed og romantik. Hun sagde spontant: “Tænk at blive friet til her – det ville være helt magisk.” Da hun sagde det, vidste jeg, at jeg havde valgt det helt rigtige sted. Selve frieriet var det mest følelsesladede øjeblik i mit liv. Jeg er vant til at tale foran hundreder af mennesker uden at blinke, men lige dér blev jeg helt mundlam. Det var et øjeblik, jeg aldrig glemmer.
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Kan I beskrive, hvordan selve bryllupsdagen forløb?
Hele dagen foregik på den lille ø San Clemente uden for Venedig. Vi startede med ceremonien i den smukkeste kirke på øen. Lige efter vielsen fejrede vi med en klassisk italiensk aperitivo, hvor vi også fik taget bryllupsbilleder i de historiske omgivelser. Herefter bevægede vi os videre til et udendørs middagsselskab på San Clemente Palace. Her gik et Dolce Vita-band rundt mellem bordene og sand – for at skabe den helt særlige stemning, vi elsker. Da middagen var forbi, fortsatte vi festen i hotellets Marquee, hvor vi havde skabt vores egen natklub.
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Helene, din kjole er lavet af Elie Saab. Hvilke tanker gjorde du dig, da du skulle vælge brudekjole?
Jeg har altid drømt om at have en rigtig prinsesse-kjole som brudekjole. Det er så sjældent, man kan have en stor og smuk kjole på, så den chance tog jeg nu. Elie Saab er en god ven af Michael igennem mange år, så da han inviterede op for at kigge på deres kjoler, vidste jeg, at jeg ville have hans design på. Alle hans kjoler er så utrolig smukke med de flotteste detaljer, og man kan virkelig se, at det er kjoler, der tager lang tid at lave, da alt bliver syet i hånden.
Jeg var til en fitting i deres showroom i Paris for over tre år siden. Det var lidt mere bare for sjov, for vi havde ikke gået i gang med at planlægge brylluppet på det tidspunkt. Jeg prøvede en kjole, jeg synes, var helt fantastisk, og da jeg havde den på, kom Elie Saab tilfældigvis ind i lokalet og sagde, at den kjole var helt perfekt til mig, og at dette var min kjole.
Tre år senere tog jeg til Paris for at finde en brudekjole med mine veninder og far for at have et “yes to the dress”-moment. Jeg havde skrevet til dem, at jeg godt kunne tænke mig at prøve den kjole, jeg havde prøvet for tre år siden, da jeg ikke kunne få den ud af hovedet. De skrev tilbage, at det vil være svært at finde den, da de kun laver kjoler i sæsoner. Heldigvis kom de tilbage og sagde, at de havde fundet kjolen, så jeg kunne prøve den, kun et par dage før, jeg skulle til min fitting i Paris.
Jeg prøvede fire andre utrolig smukke kjoler først, men da jeg fik den kjole på, som jeg havde prøvet for tre år siden, så vidste jeg, at den stadig var min kjole. Heldigvis kunne de også lave den til mig, selvom det var fra en ældre kollektion. Jeg valgte den kjole, og så gik de i gang med at sy den fra bunden i Libanon efter mine mål. Efter fire måneder skulle jeg så til Paris igen for en final fitting, så kjolen sad helt perfekt. Så jeg følte virkelig, at jeg fik min drømmekjole.
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Kjolen fra Elie Saab
Foto: EYA Photography
Helene Nyhuus' anden kjole, som hun skiftede til senere på aftenen, er fra Elsa Adams
Hvilken slags fest drømte I om?
Vi ønskede at skabe en fest, hvor vores familie og venner kunne komme sammen og bare have det sjovt. En aften med kærlighed i luften, smukke omgivelser, god musik, lækker mad – og masser af dans. Det skulle føles som et ægte eventyr men samtidig være intimt og personligt.
Havde I selv stået for planlægningen?
Vi har haft tre wedding planners: én fra selve hotellet, én der har stået for den overordnede produktion, og en artist planner til det kreative og æstetiske. Vi har dog selv været dybt involveret i alt det konceptuelle – fra blomster og opsætning til menukort og det visuelle udtryk.
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Foto: EYA Photography
Hvordan gav I brylluppet et personligt touch?
Helene: Min brudebuket består af mine yndlingsblomster – bonderoser. De symboliserer noget feminint og romantisk for mig.
Michael: Vi har også designet et drinksmenukort med vores yndlingscocktails – og givet dem personlige navne. Derudover flyver vi en præst ind fra Danmark, så vi kan få en traditionel dansk vielse – men på engelsk, så vores internationale gæster også kan følge med.
Foto: EYA Photography
Helene og Michaels ringe er fra Cartier og har indgraverede navne og bryllupsdato.
Foto: EYA Photography
Hvilket øjeblik fra dagen sidder allerbedst I jer her efter?
Michael: For mit vedkommende var det at se Helene gå op ad kirkegulvet. Det var en fuldstændig enestående oplevelse og noget, jeg aldrig vil glemme.
Helene: Forløbet i kirken er også et øjeblik, jeg aldrig vil glemme. At gå ned ad kirkegulvet er noget, man ser frem til, fra man er en lille pige, så pludselig at stå der, var et stort øjeblik. Og det at gå ned ad kirkegulvet med min far ved min side, er noget, jeg altid har set frem til, da det er sådan et specielt øjeblik mellem far og datter. Men ud over kirken, var det så fantastisk at se alle vores venner og familie samlet. Specielt til efterfesten, hvor alle dansede sammen, helt til lyset blev tændt. Alle talerne var også utrolig smukke og noget der betød rigtig meget. Man kunne virkelig mærke kærligheden i luften.
Der var aldrig nogen, der så et potentiale i Tessa op igennem uddannelsessystemet. Det var derimod den rapkæftede attitude og de lange negle og vipper, der gjorde, at hun blev set. Mødet med manageren Jesper Livid ændrede hendes liv, og i dag er hun både rapper, skuespiller og stjerne — og hun føler, hun fortjener det hele.
Mød den danske rapper, som i dag har fået bugt med Janteloven, og som fortæller om sin første skuespilpræstation i serien ‘Løgnen’ og medskuespillerinde Iben Hjejles seriøse og ligeværdige tilgang til hende. Og ikke mindst dét, der betyder mest for Tessa i dag; at møde unge, som kan spejle sig selv i hende.
Foto: Karen Rosetzky
Tessa
Designer og kreativ konsulent Julie Fagerholt er efter mange år med bl.a. Heartmade og H2OFagerholt blevet selektiv med sin tid. I dag laver hun hurtigt om, hvis noget ikke fungerer, og især hvis det ‘clasher’ med tiden til hendes børn og børnebørn. Mød Fagerholt, når hun åbner for dørene til hjemmet i Indre By og fortæller om sit forhold til sundhed, yndlingsskønhedsprodukterne, kunst, mad og kærlighed.
Foto: Kavian Borhani
Julie Fagerholt
I en verden fuld af scan selv-kasser, robottjenere og AI, er flere af de traditionelle servicefag måske i gang med at blive udfaset. Men ikke hvis det står til tjener Kristine Slott Olsen, butikschef Kamilla Thirstrup Hansen og skønhedsbehandler Iram Altaf, som alle kæmper en stolt kamp for hvert sit fag. Mød tre kvinder, der er overbevist om, at menneskelige relationer er vigtigere, end vi lige går og tror.
Foto: Kavian Borhani
Kamilla Thirstrup Hansen
Foto: Kavian Borhani
Kristine Slott Olsen
Foto: Kavian Borhani
Iram Altaf
Der er bestsellere, og så er der de bøger, der er endnu mere allestedsnærværende end det: De er i dit feed, på dine venners bogreoler, i dine yndlingsmagasiner og måske også på dine egne sociale medier. Visse bøger opnår nemlig et hypeniveau, der slår alt andet – og det handler ikke kun om litterær kvalitet, lyder det fra forlagene. Læs, hvordan @coolgirlsreadingbooks har overtaget Instagram, mens det på TikTok er BookTook-fællesskabet og om, hvordan bogen er blevet et statussymbol, som såkaldte bogstylister anvender i deres styling af kendte mennesker – præcis som med tøj.
Foto: PR
Fra artiklen '#BookTook'
Kender du følelsen af, at du i løbet af en måned er flere forskellige kvinder, der pendulerer fra superwoman til Askepots onde stedmor til tudeprins. Det er ikke så mærkeligt, for præcis som naturen har fire årstider, har kvindekroppens indre landskab det også. I cyklusformidler Ayoe Wesths nye bog ’Superkraft’ lærer hun dig at forstå din cyklus og navigere i de hormonelle skift, der styrer alt fra energi og humør til appetit og seksualitet. Læs et redigeret uddrag af bogen, hvor Westh blandt andet gennemgår cyklussens indre vinter, forår, sommer og efterår samt guider til, hvordan du bedst yder selvomsorg i disse perioder.
Foto: Frederik Lentz Andersen
Fra tidligere ELLE-skydning med Cili Dia, her i artiklen 'Superkraft'
I ELLE Decoration-sektionen kommer vi indenfor i et tidligere slagtehus i det gamle Skovshoved nord for København, hvor ernæringsekspert Kristine Bernhoft sammen med sin familie har skabt en sjældent stilfuld og hyggelig oase med tapetserede vægge, milde mønstre, kontraster og smukke lysindfaldet fra de store vinduespartier. Og det bedste ved det hele er, at familiens venner bor i den anden halvdel af huset, og at såvel strand som skov ligger stort set i baghaven.
Foto: Line Thit Klein
Fra Kristine Bernhofts bolig
”Hvis det bliver godt vejr til sommer, bliver vi hjemme.” En sætning, du med garanti både har hørt dig selv og andre sige. Og med god grund. For Danmark ér dejligst, og vores lille land er fyldt med unikke spots, som bare venter på dit besøg. Vi guider til unikke steder rundt omkring i landet og giver de bedste tips til sommer i Danmark.
Camønogaarden i artiklen 'Danmark er dejligst'
Foto: Anholt Bageri og Gartneri
Anholt Bageri og Gartneri i artiklen 'Danmark er dejligst'
I magasinets modeserier kan du lade dig inspirere til chikke outfits til de lune danske sommerdage og skødesløse looks til de tropiske aftener sydpå med kjoler med wow-effekt, bar hud, minimal makeup og et smykke om ankelen. Lad dig desuden guide til de bedste sommerfund i form af flettasker, jelly-sandaler, sports shorts, bikinier og looks, der giver dig følelsen af at sidde ved de sydeuropæiske rivieraer.
Foto: Marco van Rijt
Fra modeserien 'Rikke Nora'
I skønhedssektionen kan du møde makeupartist og founder af skønhedsbutikken Cow Parfymeri, der netop er kommet til København, Wenche Hughes, som fortæller om sine egne yndlingsprodukter og deler beauty-hacket, hun sværger til, mens vi også guider til de bedste stylingprodukter, som kan give dig sommerens hotte ‘beach hair’ og opdaterer dig på de bedste skønhedsnyheder.
Foto: Andrea Theodora Smidt
Wenche Hughes
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 26. juni.
Det er muligvis en større præstation, hvis du ikke har set Hailey Biebers iøjnefaldende, prikkede capri-bukser, end hvis du har. For nylig bar fru Bieber nemlig et par helt specielle bukser, som siden da er revet væk fra de virtuelle hylder.
Hailey Bieber blev fanget af samtlige fotografer på sin vej til en frokost på Bar Pitti i Soho-området i New York – og selvom hun var klædt i et look, der i høj grad lignede, at hun var på vej til den italienske eller franske riviera, gjorde det ikke hendes outfit mindre perfekt (særligt til de høje temperaturer, der lige nu hærger i storbyen).
Foto: TheStewartofNY/GC Images
Bieber bar i anledningen sæsonens – som bekendt største – buksetrend i form af et par sort-prikkede capri-bukser fra Barcelona-baserede Paloma Wool. Hvis du allerede efter første øjekast på Hailey Biebers styling drømmer om at klikke bukserne hjem med det samme, må vi desværres skuffe – for nærmest forventeligt med et par capri-bukser, båret af en af tidens største stilikoner, og som faktisk er til at betale sig fra, er bukserne allerede udsolgt samtlige steder. Men mon ikke, at fru Biebers kendis-værdi vil få Paloma Wool til at overveje endnu en produktion af bukserne.
Ud over de virale capri-bukser havde hun valgt et par små sandalhæle fra svenske Toteme, en lille, sort håndtaske fra amerikanske The Row samt en basic, sort top.
Marianne Dulong, founder, Dulong Fine Jewelry, 56 år. Født op og vokset på landet udenfor Vordingborg, inden familien flyttede til Hellerup. Selvlært juveler. Grundlagde Dulong i 2005 og virksomheden And Now You Sleep i 2020. Bor i Hellerup sammen med sin mand, Christian, og deres yngste søn på 12, Charlie.
Anja Camilla Alajdi, stylist, medejer af Dulong Fine Jewelry, 53 år. Født og opvokset i Roskilde. Gik på handelsskole og var i lære i Magasin på Kongens Nytorv. Har igennem 20 år arbejdet som stylist for Kongehuset, lavet indretningsdesign og stylet til TV og teater. Blev i 2012 en fast del af Dulong Fine Jewelry. Bor på Vesterbro med sin kæreste Torleif og to bonusdøtre, Roberta på 16 og Luealle på 18. Hun har selv to voksne børn, Otto på 21 og Karla på 26.
De hængende kvinder
Anja Camilla Alajdi: ”Efter de første syv år af Dulongs levetid, hvor jeg arbejdede med en masse andre ting, især som stylist, besluttede Marianne og jeg os for, at jeg skulle blive en fast del af Dulong – nu var både jeg og virksomheden klar til, at jeg tilbragte mere af min tid her. Indtil da havde jeg primært været inde over design som en sparringspartner, der kom og gik. Marianne var nu direktør for en virksomhed i vækst, med 23 medarbejdere under sig. Hun havde virkelig travlt og brug for, at jeg kom og tog halvdelen af læsset, men det var ikke lige til. Det gik op for os, hvor forskellige vi egentlig var. Vi var aldrig i tvivl om, at vi kunne noget genialt sammen, når vi designede smykker, men i meget af arbejdet rundt om, clashede vi. Vi havde brug for at afstemme nogle forventninger og blive klogere på hinanden for at kunne samarbejde bedre, så vi valgte at gå hos en erhvervspsykolog i et års tid. Der lærte vi meget om, hvordan vi hver især virker på andre mennesker, og hvordan vi kunne få vores forskelligheder til at komplementere hinanden i stedet for skabe konflikter. I samme periode, fik vi vores fælles veninde, kunstneren Mette Hannemann til at lave nogle værker, vi trykte på poser og emballage. Dette motiv viser Marianne og jeg; de to hængende kvinder, der har langt at falde og holder godt fast for ikke at gøre det. Det blev et fint billede på den udvikling, vi gik igennem. Det endte aldrig med at blive brugt, fordi vi syntes, det blev for personligt, men vi rullede andre motiver fra det samme univers ud.”
Butikken i Ny Østergade
Hæderkronede rammer
Marianne Dulong:”I 2020 åbnede vi vores nye butik i Ny Østergade efter mange år med en lille butik i Silkegade. Vi trængte til at komme væk derfra, fordi gaden havde udviklet sig til et sted, hvor containere fra byens renovering blev placeret, og lastbiler konstant afleverede varer til Illum. Før i tiden var det en hyggelig gade med små interessante butikker. Vi fik Norm Architects til at lave den nye butik, fordi de har en skandinavisk æstetik, vi godt kan lide, som passer fint til vores univers med ærlige og rå overflader. I rummets enkle og rolige farveholdning kan vores smykker få lov til at fylde med deres farver og udstråling. For et par år siden blev butikken udråbt til at være blandt verdens 10 smukkeste butikker i det internationale arkitekturmagasin, Dezeen – hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af. Det er en fornøjelse at høre til i en gade med så meget liv og så mange omkringliggende smykkebutikker. Jeg kan godt lide idéen om, at vi er en del af Københavns smykkeområde.”
Kampagnen, der signalerede starten på internationaliseringen af Dulong
Nye tider
Anja:”Sidste år trådte Kim Vedel Hansen ind i firmaet som vores nye CEO, og med hans indtrædelse havde vi lyst til at ryste posten. Vi havde haft for mange ensartede kampagner, der ikke var til at skelne fra hinanden. Vi valgte simpelthen at slette hele vores historik på Instagram og starte forfra. Ikke fordi, vi ikke er stolte af alt, vi har skabt, det er vi i den grad, men fordi vi ønskede et markant skifte. Og det gjorde vi med den nye kampagne med denne meget smukke kvinde. Det er både et kunstnerisk, tidløst og meget moderne billede. Det signalerer samtidigt starten på internationaliseringen af Dulong. Vi vil føre brandet nye steder hen uden for Skandinaviens grænser, hvor langt størstedelen af vores forhandlere har været gennem årene. Den nye smykkeserie, Glory, trækker tråde flere år tilbage i tiden til et formsprog, vi har udviklet på igennem mange år, men bringer også noget helt nyt med sig. Med den kollektion står vi klar til nye rejser.”
Kampagnen med øreringene for 20-års jubilæet
20 år
Marianne: ”Øreringene udkommer til juni og markerer vores 20-års jubilæum. Designet trækker tråde tilbage til dronningens bryllupsøreringe og en endnu tidligere kollektion. De viser også vores passion for at skabe personlige smykker til betydningsfulde tidspunkter i livet som vielsesringe, bryllupssmykker og morgengaver. Øreringene har flere sten og mere bling, end vi plejer at bruge, men samtidigt passer de godt til de tre ord, vi altid har beskrevet vores smykker med: Klassisk, råt og glamourøst.”
Foto: Pool BENAINOUS/TRAVERS/DUCLOS/Gamma-Rapho via Getty Images
Brylluppet mellem Mary Donaldson og daværende Kronprins Frederik
Kronprinsesse Marys bryllup
Marianne: ”Billedet taler jo for sig selv: Mary Donaldson, bar vores øreringe, da hun blev gift med daværende kronprins Frederik og blev til kronprinsesse Mary. Det var folk omkring Mary, der rakte ud til os, og jeg gik straks i gang med at lede efter inspiration i de internationale kongelige arkiver af tidligere store royale begivenheder og overdådige smykker. Samtidigt ønskede jeg, at der skulle være et nutidigt element i designet. Jeg gik ud i min have, og da det endnu var vinter, var vintergækker, den oplagte inspiration til perlerne. Jeg tegnede et forslag, som jeg præsenterede for Mary, og jeg blev selvfølgelig både overrasket og virkelig glad, da hun valgte mig til opgaven. Det er jeg meget stolt af.”
Ellen Hillingsø i Dulongs første kampagne
Ellen Hillingsø og golde landskaber
Anja: ”Billedet af Ellen Hillingsø var vores første kampagne. Vi havde hyret Mads Stahlschmidt, som var en meget benyttet modefotograf i både internationale og danske magasiner – han lavede nogle vilde ting med golde landskaber, vi syntes var fantastiske. Han fotograferede Ellen og brugte et af sine billeder som baggrund. Choker-kæden, som Ellen bærer, er ret sigende for vores design dengang, vi lavede flere af den slags unikakæder og brugte mange farver. Dengang var vi nok også lidt mere boheme, end vi er i dag. Vi ville skabe et drømmende univers, der samtidigt var råt. Det var fantastisk, at vi fik idéen med, at Ellen skulle lukke øjnene. På den måde skruede vi ned for Ellen, der har en stærk og karakteristisk persona, og gav plads til roen og drømmene.”
Marianne Dulong
Med syre og gas i stuen
Marianne: “Anja og jeg mødte hinanden for godt 29 år siden, hvor vi begge var de nye kærester i en fælles vennegruppe. Vi havde kemi fra det øjeblik, vi mødte hinanden. Før Dulong blev grundlagt i 2005, havde vi allerede haft gang i et andet lille smykkeprojekt, smykker af læder og fjer, som vi solgte til flere af de bedste butikker i København. Vi blev klar over, at vi kunne noget sammen. Anja havde gang i en masse i sin karriere, så vores veje måtte skilles, da jeg gerne ville dedikere al min tid på smykker med Dulong – og så alligevel ikke, for Anja har hele tiden været med på designet. Jeg er ikke uddannet guldsmed, jeg er selvudlært. I opstarten byggede jeg et værksted midt i stuen og lærte mine børn, hvad der var syre og gas, og hvad man ikke måtte røre ved. Og så sad jeg hver dag, aften og nat og dygtiggjorde mig. Da vi åbnede en butik, og jeg fik mange nye opgaver med ledelse og drift af en virksomhed, ansatte jeg en guldsmed til at varetage produktionen af smykkerne. Jeg stoppede med at sidde ved guldsmedebordet, man bliver kun dygtigere, hvis man holder håndværket ved lige, og det fik jeg for mange andre opgaver til.”
Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi
Lys og mørk chokolade
Anja: ”For mange år siden skulle vi have taget nogle seriøse portrætter af Steen Evald til pressemateriale, der kunne deles med aviser og magasiner. Vi endte ikke med at bruge disse billeder officielt, men de har en stærk autenticitet over sig, som viser vores relation rigtig godt. Vi har altid haft det sjovt sammen. Vi kaldte os for mørk og lys chokolade, fordi vores hårfarver stod i klar kontrast til hinanden, hvilket også fortæller om vores forhold – vi er så forskellige, men samtidigt komplementerer vi hinanden.”
Kampagnen med Ida Nielsen
Høje ambitioner
Anja: “Ida Nielsen var en rising star i starten af 10’erne – hun dansede tæt med Justin Bieber i en af hans musikvideoer. Hun medvirkede i vores kampagne for Kharisma-øreringe, som var vores mest populære produkt og i mange år har været kendetegnede for vores brand. Designet er stilistisk og rent i udtrykket, samtidigt med, at der sker en bevægelse. Den starter på forsiden af øret og slutter bag på. På den måde tilføjer øreringen energi til bæreren. Derudover kommer den i mange forskellige størrelser og farver, så de kan tilpasses alle typer kvinder. Jeg synes, at kampagnen fortæller om, hvor ambitiøse vi var helt fra begyndelsen. I andre kampagner var vi inspireret af Dolce & Gabbana, som lavede tidens hotteste reklamer, og brugte filmstjerner som Sophia Loren som referencer. Vi satte baren højt og ville være et af Europas mest eksklusive brands. Det afspejlede sig i hele vores tilgang. Efter et par år rykkede vi fra vores butik i Charlottenlund og ud i lufthavnen med en superflot forretning, men timingen var helt forkert. Det var planen, at det område i lufthavnen skulle være spirende med masser af nye butikker, men vi endte med at være alene. Vi måtte lukke igen, da finanskrisen kom 14 dage efter åbningsdagen. Det var nogle dyre lærepenge, men vi har aldrig holdt igen med ambitionerne.”
Daværende Kronprinsesse Mary i forbindelse med justeringen af rubinsættet
Det kongelige rubinsæt
Marianne: ”Her sidder Per, en af vores mest erfarne guldsmede, i værkstedet sammen med daværende kronprinsesse Mary, da vi i 2010 fik den ærefulde opgave at tilpasse rubinsættet – et enestående stykke kunsthåndværk af rubiner og diamanter, skabt i ædelmetaller formet som blade, stilke og ribsbær. Daværende kronprins Frederik arvede sættet efter dronning Ingrid, og det skulle nænsomt tilpasses kronprinsessens måde at bære det på. Diademets konstruktion blev justeret for at sikre en perfekt pasform, og fordelingen af de dekorative blade med diamanter og rubiner blev nænsomt afstemt for at skabe balance. Vi har også haft den ære at skabe hårsmykker af nogle af de blade, som blev fjernet fra det oprindelige diadem. Collieret og øreringene blev justeret efter kronprinsessens ønsker, så de kunne bæres på flere måder, hvilket gav Hendes Kongelige Højhed mulighed for at tilpasse udtrykket efter anledning. Samtidigt skabte vi en helt ny ring, som oprindeligt ikke var en del af sættet, og som er lavet fra bunden på vores værksted i et andet formsprog end diadem, øreringe og collier. Vi gik efter at matche den nye ring til armbåndet i sættet, som også er kommet til meget senere. At få lov til at arbejde med så historiske smykker og samtidig restaurere dem for en ny generation – med respekt for det oprindelige – var en ære og et af de mest betydningsfulde øjeblikke i Dulongs historie.”
Foto: I
Den italienske familie, som Dulong altid har brugt som producent for koral-stenene
Foto: I
Den italienske familie
Marianne: ”Vi har brugt den samme leverandør af italiensk koral i 20 år. Et italiensk familiedrevet sliberi i den lille syditalienske by Torre del Greco, hvor 90 procent af verdens koraler bliver slebet. Første gang jeg besøgte familien, havde jeg min egen familie med. Det var et særligt møde. Jeg havde især en god kemi med faren, der var skæg og styrede det hele på sin italienske facon. Et par måneder efter vores besøg, sendte jeg datteren en takkehilsen med en masse billeder fra mødet. Det viste sig, at faren i mellemtiden desværre var afgået ved døden, og nu skulle datteren, der blot var i starten af 20’erne, drive virksomheden videre. Det skabte et særligt bånd mellem os, som har holdt ved gennem alle årene. Når hun er i Danmark, skal vi altid nå at ses. Koral er ikke en stangvare, hvert smykke bliver unikt, fordi ingen koraler er ens. Det samme gælder for ædelsten. Derfor er det vigtigt at have et nært og loyalt samarbejde med sine leverandører. Det er i høj grad med til at definere kvaliteten af de smykker, vi kan levere til kunderne.”
Foto: Screenshot
Anja og Marianne til ELLE Style Awards
Anerkendelse
Anja: ”I 2016 var Dulong nomineret til årets smykkebrand, og jeg til årets modeformidler til ELLE Style Awards. Vi vandt ikke noget, men det var stadig en stor dag for os. At blive nomineret som brand betød meget for både os og vores medarbejdere, samarbejdspartnere og forhandlere. Vi mærkede en særlig opbakning og stolthed over at være forbundet til os. Den allerstørste anerkendelse, vi kan få, er, når vi ser nogle på gaden bære vores smykker. Det bliver jeg virkelig stolt over. Og så sætter jeg utrolig meget pris på den personlige kommunikation til vores kunder, vi har haft gennem årene. Når de fortæller, hvor mange komplimenter, de får, når de bærer vores smykker. Vi har altid haft meget fokus på at tilpasse smykkerne det enkelte individ, vi skaber smykker for at fremhæve den enkeltes farver, træk og udtryk. Derfor tilbyder vi ofte vores design i forskellige størrelser og med nøje udvalgte ædelsten, så man kan vælge det smykke, der føles naturligt – som falder smukt ind i proportionerne og tilfører et strejf af personlighed. Et smykke skal ikke dominere, men forfine det, der allerede er.”
