Annonce

ELLE og Pandora går sammen om at støtte LGBTQIA+ miljøet under Copenhagen Pride

- 19/07/2023

Temaet for indsamlingen er ’Hate Speech’ og alle donationer i forbindelse med dette nummer går til LGBTQIA+ miljøet.

Pandora

Hvert år dedikerer ELLE augustnummeret til pride og stiller fokus på dem, der er en del af LGBTQIA+ miljøet, deres liv, udfordringerne og de problematikker, queer-personer stadig konfronteres med hver dag. I år har ELLE særligt fokus på ’hate speech’.

En af årets store partnere, der blandt andet har doneret penge til ELLEs indsamling og er med, når Pride-paraden kaster regnbuefarvet glans over København lørdag den 19. august, er den danske smykkevirksomhed Pandora.

Pandora har længe haft stort fokus på diversitet og inklusion. Det er en prioritet at skabe et miljø i deres organisation, hvor alle føler sig velkomne og accepterede uden frygt for diskrimination.

I år har der internt i Pandora været særlig fokus på at fremhæve virksomhedens egne stemmer i LGBTQIA+-miljøet. Disse kollegaer har fået taletid, så medarbejdere kan lære mere om LGBTQIA+ generelt, samt hvad det vil sige at være en god allieret som kollega. Der hersker nemlig en forståelse i Pandora, at for at kunne agere korrekt udadtil som Pride-partner, så kræver det en vilje til at lytte, lære og forstå, som kommer indefra. Dette arbejde startede tidligere i år, hvor en ny kollega, der identificerer sig som medlem af LGBTQIA+-miljøet via videooptagelser, der blev delt internt, åbent delte sine personlige historier og oplevelser, og gav råd til hvordan alle kan agere mere respektfuldt både på og udenfor arbejdspladsen.

Desuden har Pandora iværksat flere globale initiativer, der støtter LGBTQ+-miljøet; blandt andet et fundraising-partnerskab med den engelske LGBTQIA+-velgørenhedsorganisation, Stonewall, hvortil Pandora i hele august måned i år donerer 10 % af alt salg fra de engelske butikker af Pandoras Pride-kollektion til organisationerne.

Foto: Unsplash

 Du kan opleve Pandora, ELLE og de øvrige partnere, når den officielle Pride-parade ruller gennem Københavns gader lørdag den 19. august kl. 12.00 – 18.00.

Læs mere om Pandoras arbejde med inklusion og diversitet her.