Mode

Lena Dunham viser sin uretoucherede krop frem i ny undertøjsserie

- 25/08/2016

Lena Dunham er fra HBOs populære serie Girls kendt og elsket for at turde vise sin krop frem – i hverdagssituationer og fuldstændig uretoucheret. Nu optræder hun for undertøjsmærket Lonely sammen med Jemima Kirk, kendt som karakteren ”Jessa” i Girls - helt uretoucheret, selvfølgelig!

Lena Dunhams hjertebarn har altid været nedbrydningen af det idealiserede, kvindelige kropsideal, og nu slår hun endnu engang et slag for sagen som blikfang for en ny kampagne. 

Da Lena Dunhams serie Girls indtog HBOs streamingtjeneste, smed hun tøjet for et godt ord, og blæste på deller, appelsinhud og vinterteint – og det bliver hun ved med! 

Læs også: Lena Dunham: Jeg vil ikke photoshoppes!

Sammen med Jemina Kirk er Lena Dunham nemlig i front for undertøjsmærket, Lonely, og deres nyeste kampagne, hvor de to seje kvinder optræder helt ureotucherede og stolt viser deres kroppe frem – præcis som de er! Og vi elsker det!

Det New Zealandske undertøjsmærke ønsker at skabe undertøj til alle os almindelige kvinder med appelsinhud, oppustede maver eller hvad ens krop ellers byder på, når man kigger sig selv i spejlet. Derfor er det almindelige kvinder der optræder i Lonely’s kampagner, og billederne er taget i hverdagssituationer.

Se også: MÅNEDENS BOG: Lena Dunham – Ikke den slags pige

Du kan se alle billederne fra kollektionen på Lonely’s hjemmeside her, og i galleriet har vi samlet et udvalg samt de cool billeder af Lena Dunham og Jemina Kirk.