Det er ikke lang tid siden, der gik rygter om, at den ene halvdel af Valentinos design-duo angiveligt skal starte hos konkurrenten Dior. Valentino har netop bekræftet, at designeren Maria Grazia Chiuri stopper hos det italienske modehus. Her kan du se, hvad Chiuri sagde i forbindelse med sin afsked.
Valentino har netop bekræftet, at den ene halvdel af deres design-duo, Maria Grazia Chiuri, stopper hos det italienske modehus efter 17 år. Hun efterlader således sin mangeårige co-designer og partner Pierpaulo Piccioli og overlader Valentinos kreative retning til ham.
Det er ikke længe siden, at der gik rygter om, at Maria Grazia Chiuri skulle starte som kreativ direktør for det franske modehus Dior og hermed blive deres første kvindelige kreative direktør nogensinde.
Chiuris afsked med Valentino bekæfter ikke rygtet 100 %, da Dior endnu ikke har udtalt sig om, at Chiuri bliver deres kommende kreative direktør, men meget tyder på det.
Se også: Får Dior deres første kvindelige kreative direktør?
I forbindelse med sin afsked med Valentino, udtalte den anerkendte designer:
“Efter 25 års kreativt partnerskab og professional tilfredstillelse har vi givet os selv muligheden for at fortsætte vores kunstneriske veje i indviduelle retninger med et gensidigt ønske om fremtidige gode resultater.” sagde Maria Chiuri om at skille sine veje med partneren Piccioli.
”Jeg takker Hr. Valentino Garavani og Hr. Giametti for deres støtte i disse år og for alt, de har lært mig. Jeg vil også takke Hr. Sassi og alle de mennesker, der arbejder for Valentino-huset, for deres støtte. Jeg har delt en stor del af mit professionelle liv med Pierpaulo (Piccioli) og det har været en oplevelse bestående af mange succesfulde kreative resultater sammen. Jeg er parat til at påbegynde en ny professionel udfordring”.
Så nu venter vi bare på, at Dior – eller et andet modehus – officielt melder noget ud, for vi kan ikke forestille os andet, end at den dygtige Chiuri skal bruge sine kreative evner hos et andet modehus fremover.