Kunst, bøger og musik

Brandts præsenterer: SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse

- 24/04/2015

Selvfremstillingens kunst, former og performative karakter er det tematiske afsæt, når Brandts med sommerens store udstilling undersøger det fotografiske selvportræt. ELLE anbefaler.

Selvportrættet er både introspektion, iscenesættelse og maskerade, og også med kameraet holdt ud i strakt arm og rettet mod fotografen selv er det muligt at konstruere og dokumentere sit tilstedevær. Med netop begrebet selfie i centrum undersøger Brandts, Museum for Kunst & Visuel Kultur, det fotografiske selvportræt, dets historie og eksplosive udbredelse.

Læs også: ELLE interviewer: Eric Toledano

SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse er titlen på sommerens store fotografiske udstilling, der blandt kunstnere som Rudolf Schwarzkogler, Hester Scheurwater, Cindy Sherman, og Sophie Calle præsenterer norske Thera Annelise Mjaaland smukke og poetiske selvportrætter. Blandt disse findes også både kendte og ukendte portrættørers billedbårne selvdokumentation, heriblandt billeder fra og af Lady Gaga og Karl Lagerfeld.

Med hastagget #brandtsselfie kan den besøgende ligeledes dokumentere sit besøg på museet på Brandts Torv og således også selv indgå i Brandts store særudstilling, hvis ene væg er dedikeret til netop disse digitale selvportrætter.

Læs også: Hermés præsenterer årets udstilling: Wanderland

SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse kan opleves på museet i Odense frem til den 1. november 2015, og glem ikke at besøge udstillingen Danish Fashion Now, der kan opleves på Brandts frem til den 19. september 2015.

Sæt selvet i centrum og se mere om SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse og museets øvrige udstillinger her.