Det gamle bondehus fra 1877 blev egentlig købt med intentionen om at bruge det som sommerhus, men efterhånden voksede familien så meget sammen med naturen og en roligere hverdag, at de valgte at kappe båndet til København og blive langelændere på fuld tid. Kom med indenfor hos parret bag keramik-universet Yonobi, der har indrettet sig med lige dele danske klassikere og japanske referencer – og med en udsigt, der ikke kan købes for penge.
HER BOR
Nanna Egebjerg Friis og Anders Friis med deres to børn, Bjørk og Vester, og hunden Irma. Nanna og Anders er indehavere af Yonobi, som Nanna stiftede for ti år siden. Yonobi har gennem årene udviklet sig til et keramisk univers med rødder i håndværk, materialer og en kærlighed til det, der tager tid. Det begyndte som en lille webshop og er i dag et sted, hvor man både kan opleve og arbejde med keramik – gennem håndlavede objekter, kurser og rum, hvor man selv kan skabe. Yonobi har keramikstudier i Odense, Aarhus og København.
BOLIGEN
Et gammelt bondehus fra 1877, som er totalrenoveret indvendigt. Huset er ca. 150 kvadratmeter med en lade på 300 kvadratmeter og en have på omkring 4.000 kvadratmeter. Huset ligger på Langeland, midt på en mark udenfor Rudkøbing med udsigt over vandet.
Rundt om huset har Nanna og Anders indrettet en række hyggelige kroge – her med havemøbler fra Hay foran den gamle lade.
Til huset hører en lade på 300 kvadratmeter, der lige nu mest bliver brugt til opbevaring, men som på sigt skal sættes i stand.
Fra huset er der frit udsyn over markerne mod vandet, hvor familien kan følge med i den daglige skibsfart gennem sundet.
Da Nanna Egebjerg for ti år siden, i 2016, åbnede en lille webshop med et kurateret udvalg af keramik, havde hun ikke drømt om, at det skulle blive til en virksomhed med flere end 50 ansatte. Tre år senere åbnede hun butikken i Løvstræde i det indre København – for keramikelskere verden over en yndet destination – og året inden introducerede Yonobi de kurser i keramik, der er omdrejningspunktet for virksomheden i dag. Fra tre smukke studios i henholdsvis København, Aarhus og Odense kan man opleve glæden ved at skabe i ler på længerevarende kurser eller blot ved at besøge Yonobis såkaldte Pinch Pot Cafe, hvor man i løbet af et par timer kan forme en kop, en skål eller et lille unika kunstværk, som så bliver brændt, glaseret og kan afhentes efter et par uger. Uanset hvilken Yonobi-oplevelse, man vælger, er der fokus på langsommelighed, nærvær og håndværk – værdier, der i den grad går igen i Nanna og Anders’ hjem på Langeland.
Det smukke køkken har Nanna og Anders selv designet. De indbyggede skabe i træ er udført af Svendborg Snedkeri, mens ståldelene er købt hos en industri-producent, der ikke længere eksisterer. Hele gulvet er lagt med beton, der er slebet og poleret, så det har en smuk, næsten silkeblød overflade.
Stålkøkkenet blev designet først, og var tænkt som mere end bare et køkken – nærmest som et møbel, der både kunne rumme opbevaring og fungere som et naturligt midtpunkt. Skabsvæggen skulle samtidig fungere som en slags “trappe-skjuler”, og derfor ønskede Nanna og Anders en kontrast til stålet. Det varme træ giver en blødere og mere levende balance i rummet, samtidig med at væggen kan rumme køkkengrej, køleskab og opbevaring på en smuk og minimalistisk måde.
Det varme egetræ skaber med den gyldne glød en perfekt ramme om den store samling af keramik. Stentøjskoppen med hvid glasur, skabt af Louise Reimer, er en af Nannas favoritter – og har været med hende siden starten af Yonobi for ti år siden.
Egnens råvarer er smukt udstillet i en skål fra Toko Objects. Glaskanden er fra Nørr & Leo Studio.
“Den måde, vi arbejder med Yonobi på, afspejler også den måde, vi lever og indretter os på. Vi er optagede af ting med historie og sjæl – objekter, der får lov til at ældes og blive en del af et liv, frem for noget hurtigt og udskifteligt,” fortæller Nanna.
De købte det gamle bondehus i 2020, egentlig som et sommerhus i supplement til hjemmet i København.
“Vi blev forelskede med det samme. Huset var forladt og helt tilgroet, men vi så straks mulighederne. Det var naturen, stilheden og den anderledes rytme ved livet på en ø, der trak i os. Vi brugte mere og mere tid herovre, og stille og roligt udviklede stedet sig til vores hjem:
Et skifte mod noget enklere, og en mulighed for at bo tættere på naturen,” siger Nanna.
Den åbne reol er genial netop her, fordi den skaber visuel opdeling uden at lukke af. De fleste ting i reolen er japansk keramik fundet på rejser blandet med et par værker fra Yonobi, fx den lysegule keramikvase af Yellow Nose Studio og den mørkeblå vase af Ejnar Paulsen.
Den store reol, der er designet af Nikolaj Mentze fra Studio 0405, der fungerer som rumdeler, er taget med fra den tidligere Yonobi-butik i Løvstræde i det indre København. Bordet er vintage, og herom står en række forskellige stole, heriblandt ’Folkestolen’ af Børge Mogensen og en træstol med vippe-ryg fra Elias Elias. Den store krukke, der her bruges som vase, er vintage fra et marked i Frankrig.
Hos Nanna og Anders mikses nyt med gammelt i et kurateret udtryk – som her, hvor reolen ’606 Universal Shelving System’ af Dieter Rams, som de har fundet på en auktion, danner ramme om en personlig samling af keramik, bøger og nips. På reolen ses blandt andet skulpturelle vaser af Linda Ouhbi fra Yonobi, en lille keramikfigur og er trætog – begge vintage fra Japan, drejede mini-træskåle af Teis Dich Abrahamsen, en træbakke af Studio 0405 for Yonobi, stor keramikskål på træbakke af Dominque Thomas fra Yonobi, en klemmelampe i stål fra Toko Objects, en glaslampe af Studio 0405 for Hay og små keramikfigurer fundet på Langeland.
En gammel sættekasse fra Nannas barndomsværelse fungerer som udstillingsplatform for skatte fundet på stranden og gåture.
Da Nanna og Anders overtog huset, var det sidst istandsat i 70’erne, hvor de tidligere indehavere, et skolelærerpar fra Nordsjælland, flyttede ind.
“Det føltes, som om man trådte direkte ind i et levet liv. Alt var der stadig – smalfilm, bøger i stabler, smukke sko og skæve objekter. Noget af det har fået lov til at leve videre hos os i en ny sammenhæng,” siger Nanna.
Det var stilheden, landskabet og følelsen af at kunne skabe deres helt eget sted, de blev betagede af – hvor de grundlæggende elementer og originale greb var bevaret, men hvor der var plads til at realisere egne drømme.
“Vi åbnede huset op. De mange små rum blev samlet til ét større opholdsrum, hvor lys, udsyn og sammenhæng kunne få plads. Det var vigtigt for os at skabe et hjem, der kan rumme vores liv, som det er. Et sted, hvor man kan cykle gennem stuen, men samtidig være omgivet af en æstetik og lethed, der gør det rart at være i,” forklarer Nanna.
Håndværkerne kunne slet ikke se pointen med det store vindue, da de satte det i, fordi de ikke syntes, det passede til huset. Men efterfølgende var alle enige i, at netop det vindue var en genistreg. Udsigten over marker og vand er ubetalelig, og vinduet tillader desuden, at overgangen mellem inde og ude føles ubesværet.
Sofaen føles ligeledes som var den skabt til huset – den er et arvestykke fra Nannas forældre – og passer perfekt sammen med bordet og stolen, som begge er fundet vintage. På bordet står en skål af Pauline Boisaubert for Yonobi og en lille figur fundet på et marked i Frankrig. Det blå værk på væggen er af en ukendt kunstner, det lille maleri er vintage og børne-slagbænken er en klassiker designet af Kaare Klint.
Den enkle lampe i stål og papir, Lotek fra Toko Objects, skaber et fint lys i hjørnet, mens mobilen Flickering Lights fanger dagslyset fra det store vindue.
Netop det åbne rum, der forener køkken med stue, og stue med det lange kig mod vandet gennem det store vindue i husets gavl, er kongstanken i det gamle hus.
“Det er et rum, der samler os, og hvor vi kan være sammen uden nødvendigvis at lave det samme. Og det store vindue – det er som et levende maleri. Herigennem følger vi årstidernes skiften, ser solen tegne skygger på væggen, rådyr på marken, havørne, traner og fugletræk. Naturen er tæt på hele tiden. Den giver en tydelig fornemmelse af en langsommere rytme i hverdagen.”
At det er en familie med sans for æstetik og kvalitet, både den, der handler om livet og om de ting, de omgiver sig med, er tydeligt i indretningen.
“Vi forsøger at skabe en ramme, som kan rumme en hverdag i forandring. Vores vision har altid været et lyst og enkelt hjem med smukke, enkle løsninger. Med tiden og med børnene har den udviklet sig. I dag handler det mindre om det perfekte og mere om at skabe en rolig base, hvor både børn og voksne kan være. Et sted, der kan rumme både leg og hverdag. Et hjem, der føles let at træde ind i og svært at forlade igen,” siger Nanna.
Fra kontoret, der er indrettet på hemsen og med udsigt over det store, åbne rum, kan man arbejde i fred samtidig med, at man er delvist til stede med resten af familien. Reolerne er fra et lokalt byggemarked, metallampen er håndbygget af Anders' oldefar af dele fra Helsingør værft, mens han arbejdede der. Aben er fra Royal Copenhagen, og den plettede raku-vase er af Annika Semler.
En kæmpe rispapirlampe hænger som en måne i rummet. Nanna mindes ikke, hvor den er fra, men lignende fås hos Pachia. Bordet er skabt af en tidligere medarbejder, Jesper Olehn, mens metalstolen er skabt af Jonas Trampedach for Hay. Den røde bænk er vintage og tæppet er fra Ikea. Vasen på bordet er Nannas egen første keramik-kreation som voksen.
Det er ikke til at se udefra, hvor det gamle hus ligner Kirsebærgården fra Brødrene Løvehjerte, at Nanna og Anders’ relativt minimalistiske stil med rene linjer, naturlige materialer og få, udvalgte objekter dominerer indretningen i en gennemført og varm sammensætning.
“Vi bor med en blanding af designklassikere, auktionsfund, loppefund og arvestykker. Ting med historie. Vi lægger vægt på materialer, lys og betydning. At tingene får lov at stå frem og skabe en stille helhed,” forklarer Nanna.
Den første udfordring har været at give plads til børnenes verden.
“Med tiden er vi blevet mindre perfektionistiske, og det føles mere rigtigt sådan. Vi er superglade for, at huset føles sammenhængende og levende på samme tid.”
Det lyserøde gardin vil man kunne huske, hvis man har været i Yonobis tidligere butik i Løvstræde i København. Det er syet af Arne Aksel i tekstil fra Kvadrat. Vasen i vinduet er af Paola De Narvaez og skålen skabt af Leela Mette. Det lille billede er vintage og tallerkenen skabt af Yellow Nose Studio. Loftet er malet i farven Løvsal fra Jotun i en højglans, der lukker lyset ind. Soveværelset lyses op af lampen fra Asca Studio. På knagerækken hænger en japansk vintage-kimono og en taske, ligeledes vintage fra Japan.
Bag køkkenskabene skjuler sig trappen til hemsen, hvor Nanna har indrettet kontor. Her et værk af kunstneren Eddy Varekamp og en tallerken på væggen fundet på et fransk marked.
Også i badeværelset mødes forskellige stilarter: Et industrikøkken-modul tilsat en håndlavet vask af den franske keramiker Linda Ouhbi. Skålen i vinduet er skabt af keramiker Premiata Ceramica Sperimentale, mens vasen er af Silje Lindrup. Håndklæderne er fra H&M Home og spejlet fulgte med huset.
Det er ikke svært at få øje på de japanske referencer i indretningen, blandt andet i den kompromisløse tilgang til kvalitet, enkelhed og fordybelse. Keramiske værker fra Yonobi og de kunstnere, Nanna har arbejdet med gennem tiden, er naturligt en del af interiøret ligesom vintagefund fra rejser, auktionskøb og ting, som børnene har lavet. Møblerne er en blanding af designklassikere og ting, Nanna og Anders har samlet over tid, som fx Børge Mogensens ’Folkestol’ og ’606-reolsystemet’ af Dieter Rams for Vitsœ. Træreolerne, der fungerer som rumdelere og det lyserøde gardin fra Kvadrat i soveværelset er minder fra Yonobis tidligere butik på Løvstræde, som var skabt i samarbejde med Studio 0405.
Huset på Langeland kan præcis det, Nanna og Anders drømte om, og de føler sig allermest hjemme, når familien er samlet i det store rum, hvor alle er optagede af hver sit, men stadig tæt på hinanden – lyden af leg, mad, der bliver lavet, små samtaler, der opstår og forsvinder igen.
“Eller ude i haven, hvor dagene får lov at glide lidt langsommere. Hvor der bliver klatret i træer, gravet i jorden og gået på små opdagelser. Det er i de øjeblikke, hvor alting er i gang på én gang – og alligevel falder til ro,” afslutter Nanna.
