Mode

Går påskeferien til Berlin? Så er denne oplevelse, der åbner i dag, et must

- 06/03/2025

Ligesom herhjemme i Danmark begynder resten af Europa også at kunne mærke de lunere forårstemperaturer, og hvad er mere oplagt end en storbyferie til Berlin i de spæde solskinsstråler?

En forårstur til Berlin er altid en god idé – og er du en af de heldige, der har en tur i kalenderen inde for den nærmeste fremtid, er der en anden god idé, vi vil anbefale dig.

6. marts åbner museet Helmut Newton Foundation nemlig op for særudstillingen Polaroids, der kan opleves i en begrænset periode.

Da polaroid-kameraet blev lanceret i 1960’erne, var det revolutionerende for fotokunsten, og Helmut Newton var en af mange fotografer, der tog det til sig. Det øjeblikkelige resultat var forfriskende og smart som forberedelse til at tjekke lys og komposition, inden han skød på sine analog-kameraer. I 1992 dedikerede han endda en bog til sine polaroid-billeder.

Udstillingen viser et stort udvalg af Newtons billeder samt 60 andre fotografers polaroider.

Udstillingen kan opleves indtil d. 27. juli 2025 på Helmut Newton Foundation.

Læs ogå

15 par solbriller, der straks får os i forårshumør