Trends

2025’s største trend er muligvis den mest lavpraktiske ting i din garderobe – og det har fået en helt ny funktion

- 17/01/2025

Chancen for, at du som minimum har én udgave af det funktionelle item, er forholdsvis stor.

Måske troede du, at bælter var til at holde dine bukser oppe. Men denne sæson kan du godt tro om. Faktisk hører de ikke engang kun til dine bukser men derimod også dine kjoler og nederdele.

Kan du høre, hvor jeg vil hen?

I 2025 er modehusene nemlig enig om én ting: bæltet har indtaget hovedrollen i vores outfits.

Historisk set har bæltets funktion været praktisk. Noget, der har gjort vores hverdag nemmere.

Fra i middelalderen, hvor bæltet var der, ridderne fastgjorde sværd og våben, til senere hen at holde vores tøj på plads eller oppe, hvis det ikke helt passer som det skal.

Bælter har derfor også været en ting, vi gerne ville skjule under trøjen, fordi det netop vidner om noget, der ikke helt passer, men den idé blev der senere lavet gevaldigt om på. Særligt i årtier som 50’erne og igen i 00’erne gik bæltet fra at være et funktionelt redskab til at få en æstetisk funktion, som helst skulle være så bredt, farverigt og stenbesat som muligt.

I 2025 spiller bæltet – uanset praktisk eller æstetisk årsag – for alvor en stor rolle. Og særligt med sidstnævnte funktion, hvor det er til for at give vores looks dét ekstra touch – som hos Prada, Miu Miu og JW Anderson.

Det er selvfølgelig langt fra noget nyt, at bælter har en æstetisk funktion og bruges som pyntegenstande – her er særligt kædebælterne fra Chanel i 80’er og 90’erne et af de mere ikoniske eksempler på et bælte uden nogen funktionel nytte, men som blot er til for synets skyld.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Switch (@switch)

Hvad gør så 2025’s bælte så særlige?

Bæltet, vi ser på runwayen i 2025, er alt fra kædebælter til brede læderbælter – men fælles for trenden er, at de tydeligvis ikke har nogen bærende funktion.

Nogle af designere fra de internationale modehuse tager endda bælte-trenden til helt andre højder denne sæson. Her kan bælterne være placeret som en form for drop waist, ligesom vi ser det hos Ferragamo, eller hvor de er påsat buksebenet som hos JW Anderson, eller eksempelvis hos Prada, hvor bæltet får et hofteholder-udtryk.

En styling, der også går igen flere steder, er et flere lag af bælter på hinanden. Hos Hermés (først herunder) deler bælterne funktion; mens det ene har en mere nyttig funktion, har det andet en pyntefunktion. Netop denne layering kender vi fra andre perioder, hvor vi både har været igennem æraen, hvor vi stylede bluser i lag oven på hinanden, og generent tendensen til, at bære flere halskæder på samme tid.

Tænk derfor på bælterne som en form for udsmykning – måske endda i stedet for halskæder og armbånd – der sætter prikken over i’et. Senest var bag charms-på-takser-trenden det, der har tilføjet lidt ekstra lir til vores outfits, og måske bælte-trenden netop er den, der kommer til at udkonkurrere den sjove taske-trend.

Læs ogå

Sådan skal dine jeans se ud dette forår og sommer 2025