Salg af bæltet er steget med 18% den seneste uge, så hvis du ikke allerede har smidt dit bælte fra 00'erne væk, skal det frem igen.
00’erne er særligt husket for sine logo-prægede styles, som var repræsenterede på alt fra nederdele, bukser og sweatsuits til tasker og bælter. Og sidstnævnte har tilsyneladende ikke levet forgæves.
For selvom vi af og til kan vende øjne af de trends, som vi helt utvivlsomt kastede vores kærlighed over i vores ungdom, er der altså nogle af investeringerne, som var mere end blot døgnflue-køb.
Oftest har det været stjerner, som har givet Y2K-trends liv på ny, og særligt Bella Hadid må være højt elsket af samtlige 00’er-brands, for hun har både sørget for en renæssance for Miss Sixty-nederdelen, pandebåndet, den lange nederdel – og senest det logoprægede Gucci-bælte.
Ifølge Instagram-profilen ‘Data, but make it fashion’ med over 300.000 følgere, er salget af det ikoniske bælte nemlig steget med hele 18 % den seneste uge – og måske det er takket værd Hadid-søsteren, der har fundet bæltet frem igen. I hvert fald er Kendall Jenner også følget trop, og mon ikke vi snart vil se flere.
En anden årsag kan selvfølgelig også være Gucci selv, som viste bælterne flittigt under deres Spring/Summer 2024-show, hvor det var stylet i forskellige low waist-looks.
Fik du aldrig erhvervet dig en udgave af bæltet, eller troede du, at det være et håbløst 00’er levn, vi for længst havde vinket farvel til, kan du heldigvis stadig købe bæltet her.