Skønhed

Fra latte makeup til ‘The Bob’: De 4 største beautytrends fra 2023

- 05/12/2023

Året bød på alt fra romantiske takter med sløjfer i håret til sexede bronzelooks med solkyssede kinder.

Hvis 2023 har lært os noget, så er det, at madvarer nu også er comme il faut i skønhedsafdelingen. I hvert fald, når det gælder titler.

For det forgangne år har budt på ikke så få af de appetitlige beautytrends, der trak navne i alt fra cafelatten, jordbær og sågar tomater. 

Og en af dem, vi kan takke for den kulinariske beautyflirt, er selvfølgelig det allestedsnærværende stilikon Hailey Bieber. 

Sidste år skænkende hun os de perlemorsglitrende #glazeddonutnails, som gik viralt på snart sagt alle platforme. Og i år er vi fortsat i de lækre overskrifter, hvor blandt andet #strawberrymakeup har trukket fans til kloden over med sine tutorials i dugfriske røde kinder og fregner. 

Årets helt store trends Quiet Luxury og Y2K fik da også sin pendant på beautyscenen, hvor førstnævnte banede vej for ’clean girl aesthetic’ – bannerført stilsikkert af Sofia Richie-Grainge. 

I den anden ende af skalaen bød Y2K’s kærlighed til 90’erne gensyn med iøjnefaldende beautytrends såsom den glossy, brune læbestift og den shimmering blå øjenskygge, gerne helt op til øjenbrynet vel at mærke. 

Vi giver dig her en gennemgang af de fire beautytendenser fra 2023, som det godt kan betale sig at kende ind i næste år. 

Den korte page aka. ’Bob’

Hvis 2023 var en frisure, ville den hedde ’the bob’. For vi skulle ikke langt ind i 2023, før stjerner som Hailey Bieber, Zendaya og Elsa Hosk lod deres lange lokker falde for den korte page, som ’the bob’ er synonym for.

Foto: HBO Max

Simona Tabasco i 'The White Lotus'.

Og noget lader ikke til, at de chikke korte længder er vej væk lige foreløbig. I hvert fald har året budt på et hav af variationer med alt fra Zendayas luftige ’Butterfly-bob’ til den elegante ’Italien bob’ med lige længder og bukkede spidser, som vi blandt andet så hos skuespiller Simona Tabasco i ‘The White Lotus’

Strawberry makeup look

I sommeren 2023 skulle huden være glowy, kinderne rødme af dugfriske rosa nuancer og læberne glinse som et nyplukket jordbær. Årsag? Hailey Biebers virale #strawberrygirlmakeup, selvfølgelig.

På sin TikTok lancerede beautyikonet nemlig i august makeuplooket, der tager sit udgangspunkt i den sødmefulde frugt.

Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix

Her gav hun sin udførlige guide, der består i med i at starte ud med lag af fugt, der efterlader huden dewy (I Biebers tilfælde den hypede Glazing Milk fra hendes eget hudmærke Rhode). Dernæst følger et mix af creme bronzer, concealer, blush og rosa highlighter, der diskret blendes ind i huden. Til at fuldende looket bliver tegnet fregner over næseryg og kindben, øjnene bliver let indrammet med mascara og cat.eye eyeliner og så får læberne en tur med både creme blush og en glossy lipgloss. 

@haileybieber

Everday Strawberry Makeup 🍓💋

♬ Echos in My Mind (Lofi) – Muspace Lofi

Makeup looket bærer dermed også klare referencer til en anden stor tiktok trend, nemlig ‘tomato girl summer’ der er inspireret af den italienske ‘easy-breezy’ sommer, hvor også kinder med blush og påtegnede fregner bliver bannerført. 

Bind en sløjfe på

2023 blev også året, hvor vi bandt en sløjfe på det hele. Bogstavelig talt, for sløjfen vandt her for alvor indtog i alt fra modebilledet til interiør. Og den nåede i den også op til vores lokker. 

Og mens vi længe har set de smukke stofroser i organza og silke pryde diverse frisurer i både mode- og gadebilledet, så er turen nu også kommet til de smukke sløjfer. 

Mulighederne er mange med de æstetiske sløjfer, som du enten kan købe færdiglavet på spænder eller eksperimentere selv med dine egne silkebånd. Brug sløjfen til at pifte hverdagslooket op i alt fra stilrene looks med tilbageskrabet hår i en stram fletning eller til fuldende et mere skødeløst look med fletninger eller løst hår. 

Latte look makeup

Hvis strawberry makeup var den kække lillesøster for 2023, så blev ‘Latte Makeup’ den sexede storesøster, der med sit sunkissed look fik fans til at valfarte til skønhedsafdelingen i jagt på bronzer, highlighter og øjenskygge i de varme kaffebrune nuancer. 

For trenden tager, som navnet antyder, sin farveinspiration fra kaffe og alle dens farver. Og har i skrivende stund godt 480 millioner visninger på TikTok. Der er med andre ord masser af grund til at blive fortrolig med makeup looket, der ikke ser ud til at gå nogen vegne lige foreløbig. Og som en lang række stjerner som blandt andre modellen Gigi Hadid er blevet set tage til sig. 

Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Gigi Hadid på den røde løber til Cannes Film Festival 2023.

Hailey Bieber er selvfølgelig også på fornavn med looket, der består i et tyndt lag gyldenbrun highlighter, der påføres mellem øjenlåg og bryn. På øjenlåget lægges en lidt mørkere brun øjenskygge, mens kinderne får en let contour og bronzer på kinderne.

@haileybieber Latte Makeup 🥛☕️☕️ but let’s make it head to toe ✨ @rhode skin ♬ Beat – beaty

Læs ogå

Sidst på måneden: Glimmerøjenskygge til under 100 kroner

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.